|
Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter Bilag G
|
| 2501: | "Salt (herunder bordsalt og denatureret salt) og ren natriumchlorid…" |
| 2502: | "Naturlige jernsulfider, ikke brændte" |
| 2503: | "Svovl af enhver art…" |
| 2504: | "Naturlig grafit" |
| 2505: | "Naturligt sand af enhver art…" |
| 2506: | "Kvarts…" |
| 2507: | "Kaolin…" |
| 2508: | "Andre lerarter…" |
| 2509: | "Kridt" |
| 2514: | "Skifer…" |
| 2515: | "Marmor…og andre bygningskalksten…" |
| 2516: | "Granit… og andre bygningssted…" |
| 2517: | "Småsten, grus og knuste sten…" |
| 2524: | "Asbest" |
| 2525: | "Glimmer, herunder glimmerblade; glimmeraffald" |
Varegruppen "Salt, jord og stenarter" står for 0,7% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark.
Ca. en tredjedel af den samlede forsyningsmængde importeres til Danmark, men der produceres mere i Danmark, end der forbruges (ca. 5% mere). Der er således en eksport på ca. 40% af den samlede forsyningsmængde. Produktionen i Danmark er således væsentlig.
For en del af varegruppen "Salt, jord og stenarter" er der udarbejdet miljømærkekriterier for "Isbekæmpningsmidler". P.t. (juni 2002) er der én licens på det danske marked.
Der er ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Salt, jord og stenarter".
1.1.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen fremstilles/udvindes varegruppen "Salt, jord og stenarter" i 7 forskellige delbrancher, hvilket hører sammen med varegruppens brede sammensætning. Følgende delbrancher er varegruppen af natur knyttet til:
 | 141 "Brydning af sten mv." |
| 142 "Grus-, sand- og lergravning" |
| 143 "Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer" |
| 144 "Saltudvinding" |
| 145 "Anden råstofudvinding i øvrigt" |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 265 "Fremstilling af cement, kalk og gips" |
Dette understøttes til dels af Varestatistikken, der viser, at der fremstilles for den største værdi af "Salt, jord og stenarter" i brancherne:
| 141 "Brydning af sten mv." |
| 142 "Grus-, sand- og lergravning" |
| 144 "Saltudvinding" |
| 145 "Anden råstofudvinding i øvrigt" |
| 263 "Fremstilling af keramiske teglsten og gulvfliser" |
| 264 "Fremstilling af mursten, teglsten og byggematerialer af brændt ler" |
| 265 "Fremstilling af cement, kalk og gips" |
Omsætning for brancherne 263, 264 og 265 er slået sammen af fortrolighedsårsager, så det er meget vel muligt, at det i virkeligheden er branche 265, der er den mest betydningsfulde af disse brancher i forhold til varegruppen "Salt, jord og stenarter". Ifølge Varestatistikken forekommer der ikke nogen fremstilling af "Salt, jord og stenarter" af betydning i branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier", og for branche 143 forekommer der slet ingen fremstilling af "Salt, jord og stenarter". De mest betydende fremstillingsbrancher for varegruppen er således de med fed markerede brancher.
1.1.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger1 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 1:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
141 |
73 |
30 |
28 |
6 |
6 |
3 |
142 |
328 |
151 |
123 |
23 |
23 |
8 |
144 |
2 |
1 |
0 |
0 |
0 |
1 |
145 |
18 |
7 |
4 |
1 |
4 |
2 |
265 |
27 |
6 |
10 |
3 |
6 |
2 |
For disse brancher er der således en overvægt af små virksomheder (selv om der ses bort
fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært består af filialer, holding- eller
datterselskaber).
Ifølge Greens Online2 findes der i år 2002 8 større virksomheder i Danmark under branche 141, 142, 144, 145 og 265.
| Faxe Kalk A/S (branche 141 og 265) |
| Omya A/S (branche 141) |
| Franzefoss A/S (branche 142) |
| Nymølle Stenindustrier A/S (branche 142) |
| Akzo Nobel Salt A/S (branche 144) |
| Dansk Moler Industri A/S (branche 145) |
| Rieber & Søn A/S (branche 145) |
| Aalborg Portland A/S (branche 265) |
Der forekommer en enkelt virksomhed under branche 265 "Fremstilling af cement, kalk og gips", der er EMAS-registreret. Der er ikke virksomheder under de andre delbrancher, som er EMAS-registrerede. En enkelt virksomhed under branche 142 "Grus-, sand- og lergravning" har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen.
Ingen virksomheder i de nævnte brancher har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. GRI har registreret, at en minevirksomhed og 3, der producerer bygningsartikler og/eller er entreprenører, har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines.
Branche 145 er underlagt miljøgodkendelse via "Kalcinering af flint", og branche 265 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker". Ingen af de andre nævnte delbrancher er underlagt miljøgodkendelse.
Under Program for Renere Produkter har der ikke tidligere været nogen indsats over for nogen af de nævnte brancher. For branche 265 har der via Program for Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været en indsats i branchen for at fremme indførelse af miljøstyring.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret brancherne 141, 142, 144 og 145 i gruppen Medium. Dog med undtagelse af branche 145, der - når det gælder asbest - placeres i gruppen Høj. Branche 265 placerer DANAK i gruppen Høj.
1.1.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurderingen af varegruppen "Salt, jord og stenarter" er baseret på et gennemsnit for varegrupperne "Cement", "Færdigblandet beton", "Sten og stenprodukter", "Mineraler, kværnet eller behandlet", "Gips produkter" og "Ikke metalliske mineralske produkter". På de fleste af vurderingskriterierne er produktgruppen "Salt, jord- og stenarter" vurderet at have en høj miljøbelastning. Dette gælder specielt de parametre, der vedrører energi og klimaforhold samt vandforbrug, mens toksiske stoffer, forbrug af kobber samt farligt affald er mindre betydningsfulde – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Samlet vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Energi |
Kobber |
Far- ligt af- fald |
25 |
Salt, jord- og sten- arter |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Lav |
Lav |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte varegrupper for hovedparten af belastningen.
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af cement – ca. 25% |
| Elektricitet – ca. 21% |
| Fremstilling af gipsprodukter – ca. 16% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af cement – ca. 47% |
Med andre ord er selve fremstillingen af cement den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, men energiforbruget med tilhørende miljøpåvirkning er også væsentligt.
1.1.4 Varekæden
1.1.4.1 Salt, jord og stenarter anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se, dels hvilke brancher en given råvare anvendes i, og dels hvilke råvarer der anvendes i en given branche.
"Salt, jord og stenarter" anvendes som råvare i 50 forskellige delbrancher, men målt i værdi går ca. 64% af varegruppen til branche 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement". Herudover går 4,5% af varegruppen "Salt, jord og steanarter" til branche 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" og ca. 4% til branche 141 "Brydning af sten mv."
1.1.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af varegruppen "Salt, jord og stenarter"
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der i alt 12 forskellige råvarer i de 5 forskellige brancher, der er væsentlige for fremstilling af varegruppen "Salt, jord og stenarter". De væsentligste råvaregrupper, der formentlig anvendes til fremstilling af varegruppen "Salt, jord og stenarter", er:
| 25 "Salt, jord og stenarter" |
| 28 "Uorganiske kemikalier mv." |
1.1.4.3 Handel med salt, jord og stenarter
"Salt, jord og stenarter" importeres til i alt 75 forskellige brancher, men primært til:
| Branche 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 34% |
| Branche 141 "Brydning af sten mv." – 7% |
| Branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – 6% |
| Branche 452 "Opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed" – 5% |
| Branche 631 "Godsbehandling og oplagring" – 4% |
| Branche 512 "Engroshandel med råvarer til landbruget" – 4% |
Importandelen til engroshandel udgør i alt 44%, hvorimod importandel til detailhandlen udgør under 0,25%.
"Salt, jord og stenarter" eksporteres fra i alt 52 forskellige brancher, men primært fra branche 265 "Fremstilling af cement, kalk og gips" (52%). De fem omtalte fremstillingsbrancher for varegruppen "Salt, jord og stenarter" står i alt for 84% af eksporten. Herefter er det engroshandlen, der står for i alt 9% af eksporten, hovedparten (7%) via branche 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata". Ellers eksporteres de resterende små mængder fra 46 forskellige delbrancher.
1.1.5 Sammenfatning
Varegruppen "Salt, jord og stenarter" er relativt lille (0,7% af den samlede forsyning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, men selve produktionen i Danmark er større end forbruget, og der er derfor en væsentlig eksport (ca. 40% af den samlede importerede og producerede mængde).
Fremstilling/udvinding af salt, jord og stenarter er knyttet til 5 brancher, hvoraf de 4 vedrører råstofudvinding/gravning af sten, grus, ler og salt m.m., mens den sidste branche er fremstilling af cement, kalk og gips. Der er en klar overvægt af små virksomheder – ikke mindst inden for branche 142: "Grus-, sand- og lergravning". I de 5 tilknyttede brancher er der 8 større producenter i Danmark.
Miljømæssigt har produktgruppen "Salt, jord og stenarter" en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af slutprodukterne er miljøbelastningen primært knyttet til udvinding af råstofferne og fremstilling af cement, men også energiforbruget er væsentligt. Cementfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, det samme gælder kalcinering af flint.
Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for udvinding af de pågældende råstoffer, men fremstilling af cement m.m.., samt ikke mindst anvendelsen af produkterne i byggesektoren er med under Byggepanelets indsats.
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Isbekæmpelsesmidler", hvor der p.t. (juni 2002) er 1 licens i Danmark. Én virksomhed er EMAS-registreret, og ligeledes har en virksomhed modtaget støtte under Miljøkompetenceordningen. Der har tidligere været en brancherettet indsats til fremme af miljøstyring inden for branche 265: Fremstilling af cement, kalk og gips.
Det synes logisk at koble en eventuel fremtidig produktrettet indsats sammen med den igangværende indsats inden for byggesektoren. De miljømæssige gevinster er dog formentlig ret begrænsede, idet de vigtigste forhold – knyttet til især cementproduktionen – allerede er eller kan tages med under en eksisterende indsats. Potentialet kan i stedet ligge i at få spredt det systematiske miljøarbejde (f.eks. via miljøledelse) til et større antal virksomheder i brancherne, hvilket erfaringsmæssigt er krævende, fordi der er mange små virksomheder.
Eftersom ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, kan der ligeledes være et miljømæssigt potentiale i at stille miljøkrav til de importerede varer. Dette kræver dog en nærmere analyse, da de indsamlede oplysninger ikke viser præcist hvilke råvarer/produkter, der importeres i hvilke mængder – og dermed om det er de miljømæssigt potentielt mest miljøbelastende produkter, der importeres, eller om disse primært produceres i Danmark.
1.2 Varegruppe 27: Mineralske brændsler
1.2.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 27 "Mineralske brændselsstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf; bituminøse stoffer; mineralsk voks" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 16 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
2701: "Stenkul…"
2702: "Brunkul…"
2703: "Tørv og tørvebriketter…"
2704: "Koks og halvkoks…"
2705: "Kulgas, vandgas, generatorgas og lignende gasser…"
2706: "Stenkulstjære, brunkulstjære,…"
2707: "Olie og andre produkter fremstillet ved destillation…"
2710: "Olier udvundet af jordolie…"
2711: "Jordoliegas og andre gasformige carbonhydrider"
2712: "Vaseline, paraffin, mikrovoks…"
2714: "Bitumen og asfalt…"
2716: "Elektrisk energi"
Varegruppen "Mineralske brændsler" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der produceres langt flere mineralske brændsler i Danmark, end der anvendes– ca. 2½ gang så meget. Der forekommer dog stadig en væsentlig import af mineralske brændsler – nogenlunde lige så stor som produktionen i Danmark. Der er således en væsentlig handel med mineralske brændsler til/fra Danmark, da en meget stor del eksporteres (svarende til 4 gange forbruget i Danmark (400% af forsyningen)).
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Smøreolier", men der er p.t. (juni 2002) ikke nogen licenser på det danske marked.
Der er ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Mineralske brændsler".
1.2.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Mineralske brændsler" hjemme i følgende 11 delbrancher:
| 101 "Kulminer" |
| 102 "Brunkulslejer" |
| 103 "Tørvegrave" |
| 111 "Udvinding af råolie og naturgas" |
| 145 "Anden råstofudvinding i øvrigt" |
| 231 "Fremstilling af koks mv." |
| 232 "Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter" |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
| 401 "Elforsyning" |
| 402 "Gasforsyning" |
Dette understøttes til dels af Varestatistikken, der viser, at der forekommer en omsætning af mineralske brændsler i 5 af de ovenfor nævnte delbrancher, men herudover yderligere 7 delbrancher. Varestatistikken viser, at de følgende brancher de mest vigtige rent omsætningsmæssigt:
| 232 "Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter" |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
Disse to brancher står for henholdsvis 88% og 6% af den totale omsætning af mineralske brændsler. De øvrige brancher står alle for <2% af den totale omsætning af mineralske brændsler. I det følgende anvendes branche 232 og 268 som de brancher, hvori der fremstilles mineralske brændsler (er markeret med fed ovenfor).
1.2.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger3 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 2:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
232 |
24 |
9 |
5 |
0 |
3 |
7 |
268 |
149 |
39 |
25 |
19 |
49 |
17 |
For disse brancher er der således en lille overvægt af større virksomheder, når der
ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært består af filialer, holding-
eller datterselskaber.
Ifølge Greens Online4 findes der i år 2002 17 større virksomheder i Danmark under branche 232 og 268. Tre virksomheder under branche 232 og 14 virksomheder under branche 268. Nogle af disse er:
| Koppers Denmark A/S (branche 232) |
| Nordic Lubricants A/S (branche 232) |
| Statoil A/S (branche 232) |
| Icopal A/S (branche 268) |
| Rockwool A/S (branche 268) |
| Tarco Vej A/S (branche 268) |
Flere af disse virksomheder er store aktører også globalt.
Der er en enkelt virksomhed under branche 232, der er EMAS-registreret, og tilsvarende en enkelt virksomhed under branche 268. Der er ingen virksomheder i de to brancher, der har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen.
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase. Til gengæld har Global Reporting Initiative (GRI) registreret, at 5 virksomheder har rapporteret efter GRI’s guidelines. Der er med andre ord en vis international fokus på miljø- og andre bæredygtighedsaspekter i denne produktgruppe.
Branche 232 er underlagt miljøgodkendelse via "Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af territoriet". Branche 268 er underlagt miljøgodkendelse via "Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer", "Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen", "Tjæredestillationsanlæg", samt "Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest".
Hverken branche 232 eller 268 har været omfattet af en produktrettet indsats under Program for Renere Produkter, men asfaltproducenter (under branche 268) kan få støtte til implementering af renere teknologi. Ligeledes har asfaltproducenterne været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 232 i gruppen Høj, og branche 268 i gruppen Medium.
1.2.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Mineralske brændsler" er baseret på et gennemsnit for grupperne "Produkter af petroleum og kul", "Smøreolie og fedtstoffer", "Petroleumsraffinering" og "Asfaltblandinger". Varegruppen "Mineralske brændsler" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på alle de energirelaterede vurderingskriterier, mens andre forhold er vurderet til mellem – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stoffer |
Ener- gi |
Kobber |
Far- ligt af- fald |
27 |
Mineralske brændsler |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Mellem |
Høj |
Mellem |
Høj |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af råpetroleum/naturgas samt raffinering af petroleum for hver ca. 20% af belastningen. Resten af belastningen stammer primært fra fremstillingen af:
| Produkter af petroleum og kul – 10% |
| Asfaltblandinger – 10% |
| Smøreolier og fedtstoffer – 10% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Asfaltblandinger – 48% |
| Smøreolier og fedtstoffer – 23% |
| Raffinering af petroleum – 10% |
| Elforsyning – 7% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er der ingen af de 25 økonomisk mest vigtige bidragydere, der bidrager væsentligt.
Med andre ord er såvel udvinding af råstoffer som fremstilling af asfalt, smøreolier og fedtstoffer, samt raffinering af petroleum væsentlige bidragydere til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling.
Også i brug og bortskaffelsesfaserne er der væsentlige miljøpåvirkninger. Således er affaldsprodukter fra varegruppen klassificeret som farligt affald.
1.2.4 Varekæden
1.2.4.1 Mineralske brændsler anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Mineralske brændsler anvendes som råvare og/eller væsentlige hjælpestoffer i produktionen i 43 brancher, men de vigtigste brancher (målt ud fra værdien) er branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier", 243 "Fremstilling af maling, lak m.m." og 272 "Fremstilling af rør".
1.2.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af mineralske brændsler
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der i alt 12 forskellige råvarer i branche 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter". De vigtigste råvarer er målt i værdi:
| 38 Diverse kemiske produkter |
| 25 Salt, jord og stenarter |
| 29 Organiske kemikalier |
I branche 232 "Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter" anvendes der slet ikke råvarer ifølge Råvarestatistikken. Dette kan ifølge Danmarks Statistik skyldes flere ting: For det første er denne branche meget lille (få virksomheder), og kun virksomheder med mere end 50 ansatte skal levere oplysninger til Råvarestatistikken. For det andet er Råvarestatistikken ny (for første gang udarbejdes den som en årlig statistik), så nogle virksomheder har haft svært ved at skaffe alle oplysninger. Det betyder således ikke, at branchen ikke køber råvarer, men nærmere mangelfulde oplysninger i Råvarestatistikken.
1.2.4.3 Handel med mineralske brændsler
Importmønsteret viser, at langt størstedelen af de mineralske brændsler importeres til engroshandlen. 67% importeres til branche 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata". Ca. 20% importeres til branche 401 "Elforsyning", og kun 6% importeres til en af fremstillingsbrancherne – branche 232 "Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter". Disse tre brancher er langt de væsentligste rent importmæssigt, men i alt importeres varegruppen "Mineralske brændsler" til samlet 75 forskellige brancher.
Eksportmønsteret viser, at varegruppen "Mineralske brændsler" eksporteres fra i alt 52 forskellige brancher, hvoraf de følgende 5 brancher står for den væsentligste eksport:
| 111 "Udvinding af råolie og naturgas" – 30% |
| 112 "Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie" – 26% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 15% |
| 402 "Gasforsyning" – 15% |
| 232 "Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter" – 8% |
Engroshandlen importerer således en langt større andel, end den eksporterer.
Den anden fremstillingsbranche for varegruppen – branche 268 står for en ubetydelig importandel (0,2%) og eksportandel (0,03%), dvs. at omsætningen her alt overvejende ligger i Danmark.
1.2.5 Sammenfatning
Varegruppen "Mineralske brændsler" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark, og er dermed af en vis betydning. Der produceres langt flere mineralske brændsler, end der anvendes i Danmark.
Samtidig er der en væsentlig import, og eksporten er 4 gange så stor som forbruget i Danmark.
Der er et relativt beskedent antal virksomheder tilknyttet varegruppen, og flere af dem er multinationale selskaber.
Miljømæssigt har mineralske brændsler en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er såvel udvinding af råstoffer som fremstilling af asfalt, smøreolier og fedtstoffer samt raffinering af petroleum væsentlige bidragydere til miljøbelastningen.
Også i brugs- og bortskaffelsesfaserne er der væsentlige miljøpåvirkninger. Således er affaldsprodukter fra varegruppen klassificeret som farligt affald.
Flere virksomhedstyper under de tilknyttede brancher er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, bl.a. raffinaderier, anlæg til indvinding af mineralolie, asfaltfabrikker og tagpapfabrikker.
Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Smøreolier" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Der er en vis international fokus på miljø og andre bæredygtighedsaspekter i relation til ikke mindst olieselskaberne, hvoraf flere har valgt at udgive egentlige bæredygtighedsrapporter.
En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter som engroshandel og detailhandel. Inden for flere af delbrancherne (f.eks. raffinaderier og asfaltfabrikker) er virksomhederne aktive i flere led i produktkæden – fra udvinding af råstoffer over produktion til salg/distribution og evt. vedligeholdelse.
1.3 Varegruppe 28: Uorganiske kemikalier
1.3.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 28 "Uorganiske kemikalier; uorganiske eller organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 51 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
2801: "Flour, chlor, brom og jod"
2802: "Svovl, sublimeret eller fældet; kolloid svovl"
2803: "Carbon"
2804: "Hydrogen, inaktive gasser og andre ikke-metaller"
2806: "Hydrogenchlorid; chlorsvovlsyre"
2808: "Saltpetersyre; nitrersyrer"
2812: "Halogenider og oxydhalogenider af ikke-metaller"
2814: "Ammoniak, vandfri eller in vandig opløsning"
2819: "Oxider og hydroxider af chrom"
2826: "Fluorider; fluorosilicater, fluoroaluminater og andre komplekse ….."
2834: "Nitriter; nitrater"
2837: "Cyanider, oxydcyanider og cyanosalte"
2843: "Kollide ædle metaller; uorganiske eller organiske forbindelser af
….."
2844: "Radioaktive kemiske grundstoffer og radioaktive isotoper ….."
2847: "Hydrogenperioxid (brintoverilte), også ….."
Varegruppen "Uorganiske kemikalier" står for 0,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed forholdsvis lille.
Der produceres kun en fjerdedel af den mængde "Uorganiske kemikalier", som der forbruges i Danmark. Der er således en væsentlig import (svarende til 93% af forsyningen). Der eksporteres kun en mindre del svarende til 18% af forsyningsmængden.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Ligeledes er der ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen.
1.3.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Uorganiske kemikalier" hjemme i følgende 4 delbrancher:
| 233 "Oparbejdning af nukleart brændsel" |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" |
Varestatistikken viser, at varegruppen "uorganiske kemikalier" fremstilles i 14 forskellige brancher, hvoraf følgende brancher ud fra en værdimæssig betragtning er de vigtigste:
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" – 10% af omsætningen |
Branche 241 og 242 er af fortrolighedshensyn slået sammen, men står for tilsammen 83% af omsætningen af uorganiske kemikalier. Sammenholdes dette med oplysningerne fra CPA-nomenklaturen, antages det, at den vigtigste branche for fremstilling af uorganiske kemikalier er branche 241 (markeret med fed ovenfor).
1.3.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger5 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen på virksomhederne i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 3:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
241 |
179 |
47 |
33 |
20 |
47 |
32 |
For disse brancher er der således en rimelig ligelig fordeling af små og større
virksomheder, når der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber.
Ifølge Greens Online6 findes der i år 2002 23 større virksomheder i Danmark under branche 241. Nogle af disse er:
| Cheminova A/S |
| Kemira Danmark A/S |
| Koppers Danmark A/S |
| Sun Chemical A/S |
| Novo Nordisk A/S |
Der er ingen virksomheder, der er EMAS-registrerede i branchen, men to virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen, heraf har et af tilskuddene været produktorienteret.
Ingen virksomheder i den nævnte branche har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 6 virksomheder med tilknytning til denne varegruppe har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines.
Branche 241 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer", "Kunstgødningsfabrikker", og "Petrokemisk industri".
Under Program for Renere Produkter har varegruppen ikke været omfattet af en brancheindsats, men der har været en generel indsats over for kemiske stoffer under programmet – eksempelvis en indsats via Listen over Uønskede Stoffer. Branchen har været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres rangering af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 241 i gruppen Høj (en samlet gruppe 24 "Kemisk industri" generelt).
1.3.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Uorganiske kemikalier" er baseret på et gennemsnit af grupperne "Industrielle organiske og uorganiske kemikalier", "Kemikalier og kemiske blandinger", og "Juveler og ædelt metal". Varegruppen "Uorganiske kemikalier" er vurderet til at have en høj miljøbelastning i næsten alle af vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stoffer |
Energi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
28 |
Uorg. kemi- kalier |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte
input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte varegrupper for hovedparten af
belastningen (mellem 15 og 24% hver).
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af industrielle uorganiske og organiske kemikalier – 37% |
| Elforsyning – 23% |
| Fremstilling af kemikalier og kemiske forbindelser – 12% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er de mest vigtige bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Primære ikke-jernholdige metaller – 67% |
| Fremstilling af industrielle uorganiske og organiske kemikalier – 24% |
Med andre ord er fremstilling af de uorganiske kemikalier den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling – sammen med toksiske udledninger fra primære, ikke-jernholdige metaller. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.
Også i brugs- og bortskaffelsesfaserne er de uorganiske kemikalier potentielt meget miljøbelastende og derfor underlagt forskellige former for regulering og kontrol.
1.3.4 Varekæden
1.3.4.1 Uorganiske kemikalier anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Uorganiske kemikalier" som råvare i 61 forskellige brancher. Heraf har følgende brancher det største indkøb af uorganiske kemikalier:
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 245 "Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polermidler, parfume og toiletmidler" |
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" |
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter, kemiske stoffer, planteprodukter til medicinsk brug" |
1.3.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af uorganiske kemikalier
Ifølge Råvarestatistikken indkøber branche 241 primært uorganiske kemikalier som råvare (målt i værdi). Herudover er det et væsentligt indkøb af:
| 27 Mineralske brændsler |
| 29 Organiske kemikalier |
| 35 Lim, proteiner, enzymer m.m. |
1.3.4.3 Handel med uorganiske kemikalier
Importmønsteret viser, at varegruppen "Uorganiske kemikalier" importeres til i alt 92 forskellige brancher, hvoraf engroshandlen er den vigtigste importbranche. Følgende brancher er de vigtigste (målt i værdi):
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 26% |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – 17% |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" – 11% |
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" – 8% |
| 245 "Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler samt polermidler, parfume og toiletmidler" – 7% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 56 forskellige brancher, hvoraf fremstillingsbrancherne er de mest betydningsfulde. Følgende brancher er de vigtigste (målt i værdi):
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – 34% |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" – 24% |
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" – 17% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 12% |
Der er stor overensstemmelse mellem de brancher, der anvender uorganiske kemikalier som råvarer og de fremstillingsbrancher, der importerer varer. Det antages derfor, at fremstillingsvirksomhederne selv importerer råvarer.
Engrosleddet er en vigtig del af varekæden, specielt ift. import. Det antages, at en vis, men begrænset del, videresælges til detailleddet, men at det meste går til fremstillingsvirksomheder. Dette bygger på, at de produkter, som varegruppen omfatter, næppe sælges til private i særlig stort omfang.
1.3.5 Sammenfatning
Varegruppen "Uorganiske kemikalier" står for 0,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.
Der produceres kun en fjerdedel af den mængde "Uorganiske kemikalier", som der forbruges i Danmark. Der er således en væsentlig import (svarende til 93% af forsyningen). Der eksporteres kun en mindre del svarende til 18% af forsyningsmængden.
Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.
Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "Fremstilling af basiskemikalier" er under 200 med en ligelig fordeling af større og mindre virksomheder.
Branche 241 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer", "Kunstgødningsfabrikker", og "Petrokemisk industri". Branchen har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
Varegruppen har ikke været omfattet af en brancherettet produktindsats, men af den generelle indsats over for uønskede stoffer.
Miljømæssigt har uorganiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er selve fremstillingen af de uorganiske kemikalier den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen til og med fremstilling – sammen med toksiske udledninger fra primære, ikke-jernholdige metaller. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.
Også i brugs- og bortskaffelsesfaserne er de uorganiske kemikalier potentielt meget miljøbelastende og derfor underlagt forskellige former for regulering og kontrol.
Der er stor overensstemmelse mellem de brancher, der anvender uorganiske kemikalier som råvarer og de fremstillingsbrancher, der importerer varer. Det antages derfor, at fremstillingsvirksomhederne selv importerer råvarer.
Engrosleddet er en vigtig del af varekæden, specielt ift. import. Det antages, at en vis, men begrænset del, videresælges til detailleddet, men at det meste går til fremstillingsvirksomheder. Dette bygger på, at de produkter, som varegruppen omfatter, næppe sælges til private i særlig stort omfang.
1.4 Varegruppe 29: Organiske kemikalier
1.4.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 29 "Organiske kemikalier" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 42 forskellige produktgrupper. Varegruppen er dog delt op i i alt 13 grupper af organiske kemikalier, som vil blive refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
- "Carbonhydrider… derivater deraf"
- "Alkoholer … derivater deraf"
- "Phenoler og phenolalkoholer … derivater deraf"
- "Ethere, alkoholperoxider m.m. …"
- "Aldehyder"
- "Ketoner og quinoner"
- "Carboxylsyrer og deres anhydrider m.m. …"
- "Estere af uorganiske syrer og deres salte … derivater deraf"
- "Forbindelser med nitrogenholdige grupper"
- "Organiske-uorganiske forbindelser, m.m. …"
- "Provitaminer, vitaminer og hormoner"
- "Glycosider og plantealkaloider, naturlige eller syntetisk reproducerede…"
- "Andre organiske forbindelser", dvs. sukkerarter, antibiotika mv.
Varegruppen "Organiske kemikalier" står for 1,0% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der produceres en væsentlig større mængde organiske kemikalier, end der anvendes i Danmark (svarende til 179% af forsyningsmængden). Stadig importeres der en væsentlig del til Danmark – svarende ca. til forbruget i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel med organiske kemikalier til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til ca. 186% af den anvendte mængde i Danmark (forsyningen).
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for produkter omfattet af varegruppen. Der er heller ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Organiske kemikalier".
1.4.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Organiske kemikalier" hjemme i følgende 3 delbrancher:
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter, kemiske stoffer, …" |
| 245 "Fremstilling af sæbe, rengørings- og rensemidler …" |
Dette understøttes af Varestatistikken, der viser, at varegruppen "Organiske kemikalier" bliver fremstillet i de samme brancher, men i yderligere 8 brancher. De følgende brancher er de mest vigtige rent omsætningsmæssigt:
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" |
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter, kemiske stoffer, …" |
Disse to ovennævnte brancher står for henholdsvis 24% og 70% af den samlede omsætning for fremstilling af varegruppen "Organiske kemikalier". Disse to brancher regnes derfor som primærbrancherne mht. fremstilling af "Organiske kemikalier" (markeret med fed ovenfor).
1.4.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger7 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 4:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
242 |
22 |
11 |
3 |
2 |
2 |
4 |
244 |
160 |
56 |
25 |
17 |
30 |
32 |
For disse brancher er der således en nogenlunde ligelig fordeling mellem store og små
virksomheder, når der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber.
Ifølge Greens Online8 findes der i år 2002 31 større virksomheder i Danmark under branche 242 og 244. Tre virksomheder under branche 242 og 28 virksomheder under branche 244. Nogle af disse er:
| A/S Mortalin (branche 242) |
| Brenntag Nordic A/S (branche 242) |
| Cheminova A/S (branche 242) |
| Coloplast A/S (branche 244) |
| Ferrosan A/S (branche 244) |
| Alpharma A/S (branche 244) |
| Novo Nordisk A/S (branche 244) |
De store virksomheder opererer på det globale marked.
Der er ingen virksomheder under de to nævnte branche (242 og 244), der er EMAS-registrerede. Til gengæld har 2 virksomheder fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (i branche 244) – ingen af tilskuddene har været produktorienteret.
Der er en enkelt medicinalvirksomhed i branche 244, som har givet deres input til den danske Etikdatabase. Til gengæld har Global Reporting Initiative registreret, at 10 virksomheder inden for organisk kemi og farmaceutisk produktion har udgivet rapporter efter GRI’s guidelines. Der er med andre ord stor international fokus på bæredygtighedsaspekter – herunder miljøforhold – i disse brancher.
Branche 242 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller, aftapper eller blander basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider". Branche 244 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller lægemidler ved biologiske, kemiske eller andre processer".
Hverken branche 242 eller 244 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. For branche 242 har der været en generel indsats for kemikalier under Program for Renere Produkter – bl.a. for biocider og stoffer på Listen over Uønskede Stoffer, men der har ikke været en decideret brancheindsats. Begge brancher været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 242 og 244 i gruppen Høj (i en samlet gruppe "24: Kemisk industri").
1.4.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Organiske kemikalier" er baseret på et gennemsnit for grupperne "Industrielle uorganiske og organiske kemikalier" og "Kemikalier og kemiske forbindelser". Varegruppen "Organiske kemikalier" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på alle vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Samlet vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Farligt affald |
29 |
Org. kemi- kalier |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af industrielle uorganiske og organiske kemikalier for den største belastning – i alt 34%. Resten af belastningen stammer primært fra fremstillingen af:
| Kemikalier og kemiske forbindelser – 21% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af råpetroleum og naturgas – 37% |
| Industrielle organiske og uorganiske kemikalier – 19% |
| Elforsyning – 16% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den vigtigste bidragyder industrielle organiske og uorganiske kemikalier, der står for 90% af belastningen.
Med andre ord er selve fremstillingen af industrielle organiske og uorganiske kemikalier den vigtigste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, men der er også et væsentligt energiforbrug.
Miljø- og sundhedsaspekterne i brugs- og bortskaffelsesfaserne er ligeledes vigtige og underlagt regulering og kontrol på flere områder.
1.4.4 Varekæden
1.4.4.1 Organiske kemikalier anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se, dels hvilke brancher en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Organiske kemikalier" som råvarer i 48 forskellige brancher. Brancherne 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter, …", 242 "Fremstilling af pesticider m.m.", 241 "Fremstilling af basiskemikalier" og 158 "Fremstilling af andre næringsmidler" er dog rent økonomisk de vigtigste brancher, hvad angår køb af organiske kemikalier.
1.4.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af organiske kemikalier
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der 7 forskellige råvarer i branche 242 "Fremstilling af pesticider m.m.". De vigtigste råvarer (målt i værdi) er:
| 29 Organiske kemikalier |
| 38 Diverse kemiske produkter |
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der 36 forskellige råvarer i branche 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter, …". De vigtigste råvarer (målt i værdi) er:
| 30 Pharmaceutiske produkter |
| 29 Organiske kemikalier |
| 90 Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter |
1.4.4.3 Handel med organiske kemikalier
Importmønsteret viser, at varegruppen "Organiske kemikalier" importeres til i alt 86 forskellige brancher, men få brancher står for langt den største del af importen. Disse er:
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter…" – 25% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 18% |
| 158 "Fremstilling af andre næringsmidler" – 13% |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – 8% |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" – 7% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 55 forskellige brancher, men primært fra to brancher:
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter…" – 68% |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" – 20% |
Eftersom der er en væsentlig import, men meget begrænset eksport via Engroshandel antages det, at de produkter, der importeres til Engroshandlen, primært sælges videre via detailhandel i Danmark. Der kan også være videresalg til fremstillingsvirksomheder, men disse står selv for hovedparten af den samlede import og aftager derfor næppe meget fra engrosleddet.
1.4.5 Sammenfatning
Varegruppen "Organiske kemikalier" står for 1,0% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en væsentlig større mængde organiske kemikalier, end der anvendes i Danmark (svarende til 179% af forsyningsmængden). Stadig importeres der en væsentlig del til Danmark – svarende ca. til det danske forbrug. Dvs. at der foregår en væsentlig handel med organiske kemikalier til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til ca. 186% af den anvendte mængde i Danmark (forsyningen).
Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 200 med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "Fremstilling af pesticider og andre kemiske produkter" samt "Fremstilling af farmaceutiske produkter og andre kemiske produkter".
10 virksomheder inden for organisk kemi og farmaceutisk produktion har udgivet rapporter efter Global Reporting Initiative’s guidelines, hvilket er en indikator for, at der er en forholdsvis stor international fokus på bæredygtighedsaspekter – herunder miljøforhold – i disse brancher.
Branche 242 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller, aftapper eller blander basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider". Branche 244 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller lægemidler ved biologiske, kemiske eller andre processer".
Miljømæssigt har organiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingen af industrielle organiske og uorganiske kemikalier den vigtigste bidragyder til miljøbelastningen, men der er også et væsentligt energiforbrug. Miljø- og sundhedsaspekterne i brugs- og bortskaffelsesfaserne er ligeledes vigtige og underlagt regulering og kontrol på flere områder.
Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en egentlig produktrettet brancheindsats – hverken inden for kemisk industri eller farmaceutisk industri.
Udenrigshandelen er i høj grad knyttet op til den farmaceutiske industri, både hvad angår import og eksport, mens engroshandlen står for en væsentlig del af importen, men næsten ikke eksporterer.
I en eventuel fremtidig indsats inden for farmaceutisk industri vil det være vigtigt at få både producenter og engrosleddet med, men også andre aktører, idet der både i Danmark og internationalt er stærke interessegrupper, som arbejder bredt inden for bæredygtighedsaspekterne.
1.5 Varegruppe 31: Gødningsstoffer
1.5.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 31: "Gødningsstoffer" dækker på 4-cifret varenummerniveau over følgende produkter/produktgrupper:
| 3101: | "Animalske eller vegetabilske gødningsstoffer …" |
| 3102: | "Nitrogenholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske" |
| 3103: | "Phosphorholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske" |
| 3104: | "Kaliumholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske" |
| 3105: | "Mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer …" |
Varegruppen "Gødningsstoffer" er speciel på den måde, at både råvarer og færdigvarer i statistikkerne er rubriceret under samme varekode (31). Vi antager, at varegrupperne 3101-04 primært er råvarer, mens 3105 er færdigblandet gødning. Der kan dog blandt varegrupperne 3101-04 være slutprodukter. Varegruppen "Gødningsstoffer" står for 0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der importeres nogenlunde samme mængde gødningsstoffer, som der produceres i Danmark. Af den samlede mængde eksporteres ca. 30%, mens de ca. 70% anvendes i Danmark.
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Jordforbedringsmidler", men der er p.t. (juni 2002) ingen licenser på det danske marked.
Der er ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Gødningsstoffer".
1.5.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen9 fremstilles gødningsstoffer (varegruppe 31) i branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – formentlig i undergruppe 241500: "Fremstilling af gødningsstoffer". Dette understøttes af Råvarestatistikken, som viser at 80% af råvaren "Gødningsstoffer" anvendes i branche 241.
Ifølge Varestatistikken fremstilles der dog også gødningsstoffer i branche 153 "Forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager", men dette står for under 1 promille af omsætningen målt i kr.
1.5.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Greens Online10 findes der i år 2002 3 større gødningsproducenter (underbranche 241500 "Fremstilling af kunstgødning mv.") i Danmark:
| Carl Rasmussen & Hempler A/S (+ selvstændigt søsterselskab CR Økologi) |
| Kemira Danmark A/S |
| Pindstrup Mosebrug A/S |
Tabel 5:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
241 |
179 |
47 |
33 |
20 |
47 |
32 |
Der er ikke nogen EMAS-registrerede virksomheder i branche 241 "Fremstilling af
basiskemikalier, og ingen virksomheder under branchen "Fremstilling af gødning"
(del af branche 241) har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen.
Der er ligeledes ingen virksomheder i branche 241, som har givet deres input til Etikdatabasen. På den internationale scene har Global Reporting Initiative (GRI) registreret, at 3 gødningsproducenter (BASF, SASOL og WMC Ltd.) har udgivet bæredygtighedsrapporter baseret på GRI’s principper.
Branche 241 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer", hvilket også omfatter produktion af gødningsstoffer. Under Program for Renere Produkter har branche 241 været omfattet af en generel indsats over for kemiske stoffer, herunder stoffer på listen over uønskede stoffer, men ikke specifikt gødningsstoffer. Endvidere har der via Program for Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været en indsats i branchen for at fremme indførelse af miljøstyring.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 241: "Kemisk industri" i gruppen Høj.
1.5.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurderingen af varegruppen "Gødningsstoffer" er baseret på et gennemsnit for de 2 varegrupper "Nitrogengødning" og "Fosfatgødning". På næsten alle vurderingskriterierne er produktgruppen gødningsstoffer vurderet at have en høj miljøbelastning – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kobber |
Far- ligt af- fald |
31 |
Gødnings- stoffer |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står selve fremstillingen af gødningsstofferne for knap halvdelen af belastningen. Resten af belastningen stammer fra en lang række andre kilder, hvoraf de vigtigste (i nævnte rækkefølge) er:
| Olie- og gasudvinding |
| Transport |
| Engroshandel |
| Fremstilling af basiskemikalier |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af gødning – godt halvdelen |
| Olie- og gasudvinding – ca. en fjerdedel |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Fremstilling af gødning – over 90% |
| Fremstilling af basiskemikalier <1% |
Med andre ord er selve fremstillingen af gødningsstoffer den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling.
Gødningsstoffer kan udvaskes fra dyrkningsarealer og føre til eutrofiering i vandløb, søer m.m. Regulering af især landbruget adfærd i forbindelse med brug af gødning har gennem en årrække været en del af Vandmiljøplanen.
1.5.4 Varekæden
1.5.4.1 Gødningsstoffer anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Gødningsstoffer anvendes som råvare i flere brancher, men 80% (målt i værdi) går til branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier" – vi antager, at det primært er til undergruppe 241500: "Fremstilling af kunstgødning m.m."
Eftersom data i prioriteringsmodellen er på 2-cifret varegruppeniveau, er det ikke muligt at vurdere fordelingen af gødningsstoffer som slutprodukt henholdsvis brugt som råvare i anden fremstilling. Dette skyldes, at råvaren gødningsstoffer og slutproduktet gødningsstoffer på 2-cifret niveau er placeret i samme varegruppe.
1.5.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af basiskemikalier- herunder gødningsstoffer
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der i alt 15 forskellige råvarer i branche 241 "Fremstilling af basiskemikalier". Disse råvarer anvendes til andet end blot fremstilling af gødning (der fremstilles også andre varer i denne branche). De råvaregrupper, der formentlig anvendes til fremstilling af gødningsstoffer, er:
| 31 "Gødningsstoffer" – den væsentligste |
| 28 "Uorganiske kemikalier mv." |
| 29 "Organiske kemikalier" |
Gødningsstoffer udgør som minimum 6,5% af branche 241’s råvareinput. Tallet kan være større, men kan pga. fortrolighedshensyn (sammenlægning af varegrupper på tværs af brancher) ikke beregnes korrekt.
1.5.4.3 Handel med gødningsstoffer
Gødningsstoffer importeres til i alt 28 forskellige brancher, men primært til
| branche 515: "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" - 48% |
| branche 241: "Fremstilling af basiskemikalier" – 20% |
| branche 512: "Engroshandel med råvarer til landbruget" – 12% |
| branche 157: "Fremstilling af foderblandinger" – 10% |
| branche 511: "Agenturhandel" – 5% |
Importmønstret viser, at ca. 20% importeres direkte til fremstillingsvirksomhederne (gødningsproducenterne). Knap halvdelen importeres til "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" og antages primært at blive solgt videre til gødningsproducenterne. De 3 store gødningsvirksomheder i Danmark er både registreret som producenter og som engroshandel. Godt 10% importeres til engroshandel, som handler direkte med landbruget, mens mindre end 2% importeres til detailhandel – som f.eks. kan være havecentre.
Eksportmønstret viser, at af de 30%, som eksporteres, bliver omkring 90% eksporteret fra producenterne, mens de resterende 10% eksporteres fra engroshandel.
Gødningsstoffer eksporteres fra i alt 20 forskellige brancher, men primært fra branche 241: "Fremstilling af basiskemikalier" (målt i kr.). Herefter er engroshandel (i alt 7 forskellige brancher) den vigtigste eksportkilde. Dvs. at der inden for Danmarks grænser sker et salg af gødningsstoffer fremstillet i branche 241 til forskellige engrosled, hvorfra gødningsstofferne enten sælges til danske professionelle eller private forbrugere eller til udenlandske aftagere (eksport).
1.5.5 Sammenfatning
Varegruppen "Gødningsstoffer" er lille (0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. to tredjedele af den samlede importerede og producerede mængde anvendes her i landet, mens resten eksporteres. Produktion og import er nogenlunde lige store. Der er 3 større producenter i Danmark, og disse har ligeledes engroshandel med i deres forretningsområder.
Miljømæssigt har gødningsstoffer en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af gødningsstoffer er miljøbelastningen primært knyttet til selve fremstillingen. Gødningsfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse.
Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Jordforbedringsmidler" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Anvendelsen af gødning søgt reguleret via Vandmiljøplanen.
En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter (kemisk industri) som brugere (primært landbruget) og handelsleddet (primært engroshandel). Eftersom importen er i samme størrelsesorden som produktionen i Danmark, vil en indsats skulle omfatte miljøkrav til de importerede gødningsstoffer samt transporten af dem. Disse krav kan håndteres via de fremstillingsvirksomheder, der importerer gødningsråstoffer og/eller engroshandelsvirksomhederne, som importerer en meget stor del af gødningsstofferne.
1.6 Varegruppe 38: Diverse kemiske produkter
1.6.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 38 "Diverse kemiske produkter" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 24 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 3801: | "Kunstig grafit; kolloid eller semi-kolloid grafit; præparater .…." |
| 3802: | "Aktiveret kul; aktiverede naturlige mineraler; dyrekul, også brugt" |
| 3804: | "Affaldslud fra fremstillingen af træmasse, også koncentreret ..…" |
| 3807: | "Trætjære; trætjæreolier; træcreosot; rå methanol; .…." |
| 3808: | "Insektbekæmpelsesmidler, rotteudryddelsesmidler, ….." |
| 3809: | "Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til .…." |
| 3810: | "Metalbejdser; flusmidler og andre hjælpemidler til lodning eller .…." |
| 3812: | "Tilberedte vulkaniseringsacceleratorer; sammensatte ….." |
| 3813: | "Præparater og ladninger til ildslukningsapparater; ildslukkere" |
| 3814: | "Sammensatte organiske opløsnings- og fortyndingsmidler, ikke .…." |
| 3816: | "Ildfast cement, ildfast mørtel, ildfast beton og ….." |
| 3818: | "Kemiske grundstoffer, doteret til anvendelse i elektronikken, ..…" |
| 3819: | "Bremsevæsker samt andre tilberedte væsker til hydrauliske ..…" |
| 3821: | "Tilberedte substrater til dyrkning af mikroorganismer" |
| 3824: | "Tilberedte bindemidler til støbeforme eller støbekerner; .…." |
Varegruppen "Diverse kemiske produkter" står for 1,1% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed middelstor.
Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse kemiske produkter", som der forbruges i Danmark – endda lidt mere (106%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 70% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 76% af forsyningsmængden.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Ligeledes er der ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen.
1.6.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Diverse kemiske produkter" hjemme i følgende delbrancher:
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" |
| 243 "Fremstilling af maling, lak og lignende overfladebehandlingsmidler, trykfarver, blæk og tusch samt tætningsmaterialer" |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" |
| 262 "Fremstilling af keramiske produkter undtagen byggematerialer; fremstilling af ildfaste keramiske produkter" |
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
Varestatistikken viser, at varegruppen "Diverse kemiske produkter" fremstilles i 23 forskellige brancher, hvoraf følgende brancher ud fra en værdimæssig betragtning er de vigtigste:
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" – 38% |
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" – 35% |
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 242 "Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter" |
Branche 241 og 242 står tilsammen for 13 procent af omsætningen af "Diverse kemiske produkter". Pga. fortrolighed er det ikke til at sige hvilken af de to brancher, der er den mest betydende, og man bliver ikke klogere af at se på CPA-nomenklaturen. I det efterfølgende regner vi således med, at de vigtigste brancher er branche 246 og 266 (markeret med fed ovenfor).
1.6.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger11 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 6:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
246 |
153 |
62 |
33 |
21 |
22 |
15 |
266 |
441 |
152 |
130 |
58 |
76 |
25 |
For disse brancher er der således en lille overvægt af små virksomheder, selv om der
ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært består af filialer, holding-
eller datterselskaber.
Ifølge Greens Online12 findes der i år 2002 50 større virksomheder i Danmark under branche 246 og 266, 7 virksomheder under branche 246 og 43 virksomheder under branche 266. Nogle af disse er:
| Haldor Topsøe A/S (branche 246) |
| Nordisk Byggekemi A/S (branche 246) |
| Dansk Eternit A/S (branche 266) |
| NCC Danmark A/S (branche 266) |
Der er ingen virksomheder, som er EMAS-registrerede i brancherne, men 8 virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen.
Ingen virksomheder i de nævnte brancher har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 10 virksomheder med tilknytning til denne varegruppe har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines. Også internationalt er der stor fokus på miljø og andre bæredygtighedsaspekter i den kemiske industri.
Branche 246 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien". Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råmaterialer".
Under Program for Renere Produkter har ingen af brancherne (246 og 266) været omfattet af en brancheindsats. Begge brancher har været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres rangering af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 246 i gruppen Høj (en samlet gruppe 24 "Kemisk industri" generelt). Branche 266 er placeret i gruppen Medium.
1.6.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Diverse kemiske produkter" er baseret på et gennemsnit af grupperne "Pesticider og landbrugskemikalier" og "Kemikalier og kemiske forbindelser". Varegruppen "Diverse kemiske produkter" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på de fleste af vurderingskriterierne – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
38 |
Div. kemiske prod. |
Høj |
Mellem |
Mellem |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory,)
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte varegrupper for hovedparten af belastningen (hver 23%).
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| "Elforsyning" – 21% |
| "Fremstilling af kemikalier og kemiske forbindelser" – 18% |
| "Fremstilling af industrielle uorganiske og organiske forbindelser" – 18% |
| "Pesticider og landbrugskemikalier" – 12% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den vigtigste bidragyder fremstillingen af industrielle uorganiske og organiske forbindelser, der står for 70% af den samlede belastning.
Med andre ord er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses, at fremstillingen er meget energikrævende, og at der er en potentiel væsentlig toksisk miljøpåvirkning.
Der er ligeledes væsentlige miljøpåvirkninger i brugs- og bortskaffelsesfaserne.
1.6.4 Varekæden
1.6.4.1 Diverse kemiske produkter anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Diverse kemiske produkter" som råvare i 50 forskellige brancher. Heraf anvender følgende brancher for den største værdi:
| 242 "Fremstilling af pesticider m.m." |
| 243 "Fremstilling af maling, lak m.m." |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
| 271 "Jern og stålværker" |
| 261 "Fremstilling af glas og glasprodukter" |
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" |
For brancherne 242 og 243, 268 og 271 samt 261 og 266 er værdierne slået sammen pga. fortrolighed, så det er reelt ikke muligt at vurdere hvilke af ovenstående brancher, der har det største indkøb af "Diverse kemiske produkter" som råvare.
1.6.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af diverse kemiske produkter
Ifølge Råvarestatistikken indkøber brancherne 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" og 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" følgende råvarer i forbindelse med fremstilling af varegruppen "Diverse kemiske produkter".
I branche 246 anvendes primært følgende råvarer (målt i værdi):
| 39 "Plast og varer heraf" |
| 38 "Diverse kemiske produkter" |
| 32 "Garve og farveekstrakter m.m." |
I branche 266 anvendes alt overvejende varegruppe 25 "Salt, jord og stenarter" som råvare, men varegruppe 68 "Varer af sten, gips, cement m.m." er også af betydning.
1.6.4.3 Handel med diverse kemiske produkter
Importmønsteret viser, at varegruppen "Diverse kemiske produkter" importeres til i alt 102 forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er engroshandlen. Rent importmæssigt er følgende brancher de væsentligste (målt i værdi):
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 36% |
| 631 "Godsbehandling og oplagring" – 7% |
| 514 "Engroshandel med tekstiler, beklædning, husholdningsartikler mv." – 7% |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" – 5% |
| 512 "Engroshandel med varer til landbruget" – 5% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 85 forskellige brancher, hvoraf fremstillingsvirksomhederne står for den væsentligste eksport. Rent eksportmæssigt er følgende brancher de væsentligste (målt i værdi):
| 292 " Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" – 34% |
| 242 "Fremstilling af pesticider m.m." – 16% |
| 246 "Fremstilling af andre kemiske produkter" – 12% |
| 158 "Fremstilling af andre næringsmidler" – 11% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 11% |
Engrosleddet spiller en central rolle i udenrigshandlen for denne varegruppe, specielt ift. import. Det antages, at engrosleddet sælger videre til både detailleddet og fremstillingsvirksomheder, idet varegruppen rummer både forbrugsprodukter og industriprodukter. Der er ingen væsentlig import til detailleddet.
1.6.5 Sammenfatning
Varegruppen " Diverse kemiske produkter" står for 1,1% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed middelstor.
Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse kemiske produkter", som der forbruges i Danmark – endda lidt mere (106%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 70% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 76% af forsyningsmængden.
Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.
Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er omkring 600 med en lille overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "Fremstilling af andre kemiske produkter" og "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement".
Branche 246 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien". Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råmaterialer".
Under Program for Renere Produkter har ingen af brancherne (246 og 266) været omfattet af en brancheindsats. Begge brancher har været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
Miljømæssigt har kemiske produkter en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses, at fremstillingen er meget energikrævende, og at der er en potentiel væsentlig toksisk miljøpåvirkning.
Der er ligeledes væsentlige miljøpåvirkninger i brugs- og bortskaffelsesfaserne.
Engrosleddet spiller en central rolle i udenrigshandlen for denne varegruppe, specielt ift. import. Det antages, at engrosleddet sælger videre til både detailleddet og fremstillingsvirksomheder, idet varegruppen rummer både forbrugsprodukter og industriprodukter. Der er ingen væsentlig import til detailleddet.
Varegruppen er meget alsidig, og det er derfor vanskeligt at gennemføre en samlet indsats. I stedet kan den produktrettede indsats tænkes med ind i andre sammenhænge, hvor det er relevant.
1.7 Varegruppe 40: Gummi og varer deraf
1.7.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 40 "Gummi og varer deraf" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 17 forskellige produktgrupper. Alle disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 4001: | "Naturgummi, balata, guttaperka, guayulegummi, ….." |
| 4002: | "Syntetgummi og factis fremstillet af olier, i ubearbejdet form eller ….." |
| 4003: | "Regenereret gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller bånd" |
| 4004: | "Affald, afklip og skrot af gummi (bortset fra hårdgummi) samt ….." |
| 4005: | "Blandet gummi, ikke-vulkaniseret, i ubearbejdet form ….." |
| 4006: | "Ikke-vulkaniseret gummi i andre former (f.eks. stænger .….)" |
| 4007: | "Tråde og snore af blødgummi" |
| 4008: | "Plader, bånd, strimler, stænger og profiler, af blødgummi" |
| 4009: | "Rør og slanger af blødgummi, også med fittings (f.eks. muffer, ..…)" |
| 4010: | "Driv- og transportremme af blødgummi" |
| 4011: | "Nye dæk, af gummi" |
| 4012: | "Regummerede eller brugte dæk, af gummi; massive og hule ringe .…." |
| 4013: | "Slanger af gummi" |
| 4014: | "Hygiejniske eller pharmaceutiske artikler (herunder sutter), af ….." |
| 4015: | "Beklædningsgenstande (herunder handsker) og tilbehør dertil, af ….." |
| 4016: | "Andre varer af blødgummi" |
| 4017: | "Hårdgummi (f.eks. ebonit) i enhver form, herunder ..…" |
Varegruppen "Gummi og varer deraf" står for 0,7% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed relativt lille.
Der produceres ca. halvdelen (45%) af den mængde "Gummi og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en langt større del, end forbruget er i Danmark (svarende til 118% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 63% af forsyningsmængden.
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Bildæk", og der er miljømærkekriterier på vej (juni 2002) for "Lastbildæk". P.t. (juni 2002) er der ingen licenser på det danske marked.
Der er ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen.
1.7.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Gummi og varer deraf" hjemme i følgende 2 delbrancher:
| 241 "Fremstilling af basiskemikalier" |
| 251 "Fremstilling af gummiprodukter" |
Varestatistikken viser, at "Gummi og varer deraf" fremstilles i 20 forskellige brancher. Heraf er branche 251 dog helt klart den vigtigste, da den står for 78% af den totale omsætning. Herudover er branche 252 "Fremstilling af plastprodukter" væsentlig, da denne branche står for 11% af omsætningen. Branche 241 står kun for 0,01% af den samlede omsætning. Sammenholdt med CPA-nomenklaturen antages det derfor i det følgende, at det er branche 251, der er den væsentligste fremstillingsbranche for gummi og gummivarer (markeret med fed ovenfor).
1.7.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger13 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i den nævnte branche som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 7:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
251 |
155 |
59 |
57 |
15 |
17 |
7 |
For disse brancher er der således en overvægt af små virksomheder, selv om der ses bort
fra kategorien 0-1 ansatte, som formentlig primært består af filialer, holding- eller
datterselskaber.
Ifølge Greens Online14 findes der i år 2002 13 større virksomheder i Danmark under branche 251. Nogle af disse er:
| AVK Gummi A/S |
| Nordisk Dæk Import A/S |
| Teknisk Gummi, Horsens A/S |
Der er ingen virksomheder, som er EMAS-registrerede i branchen, og heller ingen virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen.
Ingen virksomheder i den nævnte branche har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 3 virksomheder med tilknytning til denne varegruppe har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines. Alle 3 fremstiller bl.a. medicinsk udstyr.
Branche 251 er underlagt miljøgodkendelse via "Gummivarefabrikker".
Under Program for Renere Produkter har branchen ikke været omfattet af en brancheindsats. Branchen har heller ikke været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres rangering af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 251 i gruppen Medium.
1.7.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Gummi og varer deraf" er baseret på et gennemsnit af grupperne "Syntetisk gummi", "Gummiprodukter" og "Gummi og plastikslanger og remmateriale". Varegruppen "Gummi og varer deraf" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på de fleste vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
40 |
Gummi og gummi- varer |
Høj |
Mellem |
Mellem |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte varegrupper for hovedparten af belastningen (hver for mellem 15 og 17%).
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| "Fremstillingen af syntetisk gummi" – 29% |
| "Elforsyning" – 24% |
| "Fremstilling af industrielle uorganiske og organiske forbindelser" – 14% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den mest vigtige bidragyder fremstillingen af industrielle uorganiske og organiske forbindelser, der bidrager med 66% af den samlede belastning.
Med andre ord er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende. Der er desuden en vis miljøpåvirkning fra tidligere trin i livscyklus, nemlig fremstilling af industrielle organiske og uorganiske forbindelser.
1.7.4 Varekæden
1.7.4.1 Gummi og varer deraf anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Gummi og gummiprodukter" som råvare i 51 forskellige brancher. Heraf anvender branche 292 " Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" helt klart for den største værdi (ca. en faktor 10 mere end de næstvigtigste brancher). Følgende brancher anvender også en del "Gummi og gummiprodukter" som råvare:
| 244 "Fremstilling af farmaceutiske produkter m.m." |
| 251 "Fremstilling af gummiprodukter" |
| 351 "Bygning og reparation af skibe og både" |
1.7.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af gummi og varer deraf
Ifølge Råvarestatistikken indkøber branche 251 "Fremstilling af gummiprodukter" følgende råvarer i forbindelse med fremstilling af varegruppen "Gummi og gummiprodukter":
| Plast og varer deraf |
| Endeløse kemofibre |
| Gummi og varer deraf |
| Aluminium og varer deraf |
Der indkøbes dog også en lang række andre produkter i mindre mængder.
1.7.4.3 Handel med gummi og varer deraf
Importmønsteret viser, at varegruppen "Gummi og gummiprodukter" importeres til i alt 110 forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er "Reparation og vedligeholdelse af biler" samt engroshandel. Følgende brancher er de væsentligste (målt i værdi):
| 502 "Reparation og vedligeholdelse af biler" – 29% |
| 503 "Engros- og detailhandel med reservedele og tilbehør til biler" – 15% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør – 10% |
| 251 "Fremstilling af gummiprodukter" – 7% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 81 forskellige brancher, hvoraf fremstillingsvirksomhederne står for den væsentligste eksport. Følgende brancher de væsentligste (målt i værdi):
| 251 "Fremstilling af gummiprodukter" – 35% |
| 502 "Reparation og vedligeholdelse af biler" – 27% |
| 252 "Fremstilling af plastprodukter" – 11% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 6% |
Danmark er netto-importør af gummi, som i stort omfang bruges i forbindelse med køretøjer. Eftersom den største forbruger af råvaren gummi (branche 292) ikke selv importerer, antages det, at engrosleddet sælger videre hertil. Formentlig er der også videresalg til detailhandlen, idet varegruppen også omfatter forbrugerprodukter.
1.7.5 Sammenfatning
Varegruppen "Gummi og varer deraf" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.
Der produceres ca. halvdelen (45%) af den mængde "Gummi og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en langt større del, end forbruget er i Danmark (svarende til 118% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 63% af forsyningsmængden.
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Bildæk", og der er miljømærkekriterier på vej (juni 2002) for "Lastbildæk". P.t. (juni 2002) er der ingen licenser på det danske marked. Der er ingen miljøvejledninger, som dækker hele eller dele af varegruppen.
Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "Fremstilling af gummiprodukter" er ca. 150 med en overvægt af mindre virksomheder.
Branche 251 er underlagt miljøgodkendelse via "Gummivarefabrikker". Der har ikke hidtil været hverken en produktrettet brancheindsats eller en indsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
Miljømæssigt har gummi en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende. Der er desuden en vis miljøpåvirkning fra tidligere trin i livscyklus, nemlig fremstilling af industrielle organiske og uorganiske forbindelser.
Danmark er netto-importør af gummi, som i stort omfang bruges i forbindelse med køretøjer. Eftersom den største forbruger af råvaren gummi (branche 292) ikke selv importerer, antages det at engrosleddet sælger videre hertil. Formentlig er der også videresalg til detailhandlen, idet varegruppen også omfatter forbrugerprodukter.
1.8 Varegruppe 68: Varer af sten, gips, m.m.
1.8.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 68 "Varer af sten, gips, cement, asbest, glimmer og lignende materialer" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 15 forskellige produktgrupper. Disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 6801: | "Brosten, kantsten og fortovssten…" |
| 6802: | "Bearbejdede monument- og bygningssten…" |
| 6803: | "Bearbejdet skifer og varer af skifer …" |
| 6804: | "Møllesten, slibesten og lignende varer…" |
| 6805: | "Slibemidler …" |
| 6806: | "Slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld…" |
| 6807: | "Varer af asfalt eller lignende materialer…" |
| 6808: | "Tavler, plader, fliser … af vegetabilske fibre af halm eller flis …" |
| 6809: | "Varer af gips…" |
| 6810: | "Varer af cement, beton …" |
| 6811: | "Varer af asbestcement…" |
| 6812: | "Bearbejdede asbestfibre…" |
| 6813: | "Friktionsmateriale og varer deraf…" |
| 6814: | "Bearbejdet glimmer og varer af glimmer…" |
| 6815: | "Varer af sten eller andre mineralske stoffer…" |
Varegruppen "Varer af sten, gips m.m." står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der produceres en lidt større mængde af varer af sten, gips m.m., end der forbruges i Danmark (svarende til 102% af forsyningen). Der importeres svarende til omkring 24% af forsyningen til Danmark, og der eksporteres nogenlunde samme mængde (svarende til 26% af forsyningen). Dvs. der primært er tale om et hjemmemarked.
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Bygningsplader" og for "Gulve" (både Blomsten og Svanen). Der er p.t. (juni 2002) i alt 11 licenser på det danske marked.
Der er ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Varer af sten, gips, m.m.".
1.8.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Varer af sten, gips, m.m." hjemme i følgende 4 delbrancher:
| 262 " Fremstilling af keramiske produkter undtagen byggematerialer; fremstilling af ildfaste keramiske produkter" |
| 266 " Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" |
| 267 "Stenhuggere" |
| 268 " Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
Dette understøttes af til dels af Varestatistikken, der viser, at varegruppen "Varer af sten, gips m.m." ikke fremstilles i branche 262, men i de andre tre nævnte brancher og i yderligere 16 forskellige brancher. Rent omsætningsmæssigt er følgende brancher, dog de mest relevante:
| 266 " Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" |
| 268 " Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" |
Varestatistikken viser, at disse to brancher står for henholdsvis 71% og 25% af produktionen af "Varer af sten, gips, m.m." målt i værdi. Branche 267 står for ca. 2,5% af omsætningen, hvorefter de resterende brancher står for <0,5% af den totale omsætning. Disse to brancher regnes derfor som primærbrancherne mht. fremstilling af "Varer af sten, gips, m.m." (markeret med fed ovenfor).
1.8.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger15 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 8:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
266 |
441 |
152 |
130 |
58 |
76 |
25 |
268 |
149 |
39 |
25 |
19 |
49 |
17 |
For disse brancher er der således en nogenlunde ligelig fordeling af små og store
virksomheder, når der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, som formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber).
Ifølge Greens Online16 findes der i år 2002 57 større virksomheder i Danmark under branche 266 og 268. 43 virksomheder under branche 266 og 14 virksomheder under branche 268. Nogle af disse er:
| Betonelement A/S (branche 266) |
| Dansk Eternit A/S (branche 266) |
| NCC Danmark A/S (branche 266) |
| Icopal A/S (branche 268) |
| Rockwool A/S (branche 268) |
| Tarco Vej A/S (branche 268) |
En enkelt virksomhed (i branche 268) er EMAS-registreret, og i alt 7 virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (alle i branche 266) – dog har ingen af tilskuddene været produktorienteret.
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase, men Global Reporting Initiative har registreret, at 2 virksomheder har udgivet rapporter baseret på GRI’s guidelines – Asahi Kasei (Japan) og franske Saint-Gobain. Sidstnævnte har også fremstillingsvirksomhed i Danmark inden for branche 266.
Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råmaterialer". Branche 268 er underlagt miljøgodkendelse via "Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer", "Tagpapfabrikker, der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen", "Tjæredestillationsanlæg" og "Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest".
Hverken branche 266 eller 268 har været omfattet af en produktrettet indsats under Program for Renere Produkter. Begge brancher været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 266 og 268 i gruppen Medium.
1.8.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Varer af sten, gips, m.m." er baseret på et gennemsnit for grupperne "Færdigblandet beton", "Cement", "Knuste sten og stenprodukter", "Gipsprodukter", "Mursten og lerfliser", "Betonblokke og mursten og "Asfaltblandinger". Varegruppen "Varer af sten, gips, m.m." er vurderet til at have en høj miljøbelastning på de energirelaterede vurderingskriterier, mens de andre er vurderet til mellem og en enkelt lav – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
68 |
Varer af sten, gips m.m. |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Mellem |
Høj |
Lav |
Mellem |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte amerikanske varegrupper for hovedparten af belastningen (ca. 7-10% hver).
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| "Asfaltblandinger" – 36% |
| "Cement" (hydraulisk) – 15% |
| "Elforsyning" – 14% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den vigtigste bidragyder cement, der står for næsten halvdelen af belastningen.
Med andre ord er selve fremstillingsprocesserne de væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, specielt pga. et stort energiforbrug. I cementfremstilling er toksiske stoffer dog også en væsentlig faktor.
1.8.4 Varekæden
1.8.4.1 Varer af sten, gips, m.m. anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Varer af sten, gips, m.m." som råvare i 28 forskellige brancher, hvoraf den vigtigste branche (målt i værdi) er 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement".
1.8.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af varer af sten, gips, m.m.
Råvarestatistikken viser, at der til branche 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" anvendes i alt 28 forskellige råvarer. Heraf er følgende råvare helt klart den vigtigste (efter værdi):
| 25 "Salt, jord og stenarter" |
For branche 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" viser Råvarestatistikken, at der anvendes i alt 12 forskellige råvarer, hvoraf følgende råvarer er de væsentligste (målt efter værdi):
| 25 "Salt, jord og stenarter" |
| 29 "Organiske kemikalier" |
| 38 "Diverse kemiske produkter" |
1.8.4.3 Handel med varer af sten, gips, m.m.
Importmønsteret viser, at varegruppen "Varer af sten, gips, m.m." importeres til i alt 92 forskellige brancher. Heraf er engroshandel helt klart de vigtigste rent importmæssigt:
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 39% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør" – 20% |
| 511 "Agenturhandel" (engroshandel på honorar eller kontraktbasis) – 4% |
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" – 4% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 66 forskellige brancher. Heraf er engroshandel en væsentlig branche, men også fremstillingsbrancherne står for en del af eksporten:
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" – 29% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 26% |
| 268 "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter" – 22% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør" – 7% |
Engroshandlen er således en vigtig aktør sammen med fremstillingsvirksomhederne. Det antages, at en stor del af de produkter, som importeres via branche 515 sælges videre via detailhandlen. Den relativt store eksport fra branche 515 kan sandsynligvis forklares med, at flere af fremstillingsvirksomhederne også er registreret som engroshandel.
En del producenter er også registreret som engroshandel. Det antages, at de primært importerer råvarer/halvfabrikata, men eksporterer færdigvarer.
1.8.5 Sammenfatning
Varegruppen "Varer af sten, gips mm." står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en lidt større mængde, end der anvendes i Danmark. Både import og eksport ligger på omkring en fjerdedel af den samlede forsyning, og der er således tale om hjemmemarkedsbaseret varegruppe.
Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 600, med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" samt "Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter".
Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råvarer". Branche 268 er underlagt miljøgodkendelse via "Asfaltfabrikker, tagpapfabrikker, tjæredestillationsanlæg og anlæg til udvinding eller fremstilling af asbest/asbestprodukter".
Miljømæssigt har "Varer af sten, gips m.m." en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingsprocesserne de væsentligste bidragyder til miljøbelastningen, specielt pga. et stort energiforbrug. I cementfremstilling er toksiske stoffer dog også en væsentlig faktor.
Miljøaspekterne i bortskaffelsesfasen er ligeledes vigtig og underlagt regulering og kontrol på flere områder.
Via Byggepanelet er der kommet en vis produktrettet fokus på de produkter under varegruppen, som anvendes i byggeriet, men der anvendes en meget stor og blandet gruppe af produkter i byggesektoren, og det kunne derfor være relevant at overveje en specifik produktrettet indsats inden for udvalgte produktgrupper. Denne indsats kunne f.eks. kobles sammen i et varekædeperspektiv, som også omfattede udvindingen af sten, grus og andre relaterede råvarer.
1.9 Varegruppe 72: Jern og stål
1.9.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 72 "Jern og stål" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 29 forskellige produktgrupper. Varegruppen er dog delt op i i alt 4 grupper af jern og stål, som vil blive refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
- Råprodukter; produkter i form af granulat eller pulver (dækker over bl.a. råjern opdelt i forskellige legeringer og affald).
- Jern og ulegeret stål (dækker over fladvalsede produkter, stænger, tråd belagt eller betrukket med forskellige stoffer (bly, zink, chromoxider, tin, aluminium m.m.).
- Rustfrit stål (dækker over fladvalsede produkter, stænger eller tråd med forskelligt indhold af nikkel).
- Andet legeret stål; hule borestænger, aflegeret eller ulegeret stål (dækker over fladvalsede produkter, stænger og tråd).
Varegruppen "Jern og stål" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der produceres en mindre mængde af det danske forbrug i Danmark (39%). Der importeres en væsentlig del af jern og stål – en væsentlig større del end der anvendes i Danmark (svarer til 113% af forsyningen). Resten eksporteres (svarende til 53% af forsyningen), dvs. der foregår en væsentlig handel med jern og stål til/fra Danmark, og producenter m.fl. indgår således i høj grad i internationale varekæder.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for produkter omfattet af varegruppen. Der er ligeledes ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen "Jern og stål".
1.9.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Jern og stål" hjemme i følgende 2 delbrancher:
| 271 "Jern- og stålværker" |
| 273 "Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" |
Dette understøttes af Varestatistikken, der viser, at varegruppen "Jern og stål" fremstilles i disse to brancher samt i yderligere 30 delbrancher. De vigtigste brancher rent omsætningsmæssigt på fremstillingssiden er dog følgende:
| 271 "Jern- og stålværker" |
| 273 " Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" |
| 371 "Genbrug af metalholdige affaldsprodukter" |
Disse tre brancher står for henholdsvis 66%, 16% og 12% af den samlede omsætning for fremstilling af varegruppen "Jern og stål". Det skal dog bemærkes, at de 12% for genbrug dækker over både branche 371 (metalholdigt affald) og 372 (ikke-metalholdigt affald), idet de er slået sammen i statistikken. Vi antager, at 371 er den væsentlige branche i relation til jern og stål. De tre udpegede brancher regnes derfor som primærbrancherne mht. fremstilling af varegruppen "Jern og stål" (markeret med fed ovenfor).
1.9.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger17 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 9:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
271 |
97 |
18 |
19 |
13 |
34 |
13 |
273 |
116 |
59 |
23 |
8 |
17 |
9 |
371 |
57 |
18 |
20 |
9 |
8 |
2 |
For branche 271 og 273 ser der ud til at være en nogenlunde ligelig fordeling af små og
store virksomheder, når der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, som formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber. I branche 371 er andelen af små
virksomheder større.
Ifølge Greens Online18 findes der i år 2002 21 større virksomheder i Danmark under branche 271, 273 og 371. 7 virksomheder under branche 271, 7 virksomheder under branche 273 og 6 virksomheder under branche 371. Nogle af disse er:
| Det Danske Stålvalseværk A/S (branche 271) |
| ELM, Kragelund A/S (branche 271) |
| Danstål Armering A/S (branche 272) |
| Marius Pedersen A/S (branche 371) |
| R98 (branche 371) |
| Uniscrap A/S Genvindingsindustri (branche 371) |
Der er i alt 3 virksomheder, der er EMAS-registreret under de nævnte brancher (branche 271 og branche 372 (2 stk.)), og i alt 3 virksomheder, der har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (2 i branche 372 og 1 i branche 273) – heraf har et tilskud været produktorienteret.
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase, og Global Reporting Initiative har heller ikke registreret, at nogen virksomheder i denne branche har rapporteret efter deres guidelines.
Branche 271 er underlagt miljøgodkendelse via "Jernværker, stålværker og stålvalseværker". Branche 273 er ikke underlagt miljøgodkendelse, og branche 371 er underlagt miljøgodkendelse via "Anlæg der nyttiggør affald", "Anlæg for bortskaffelse af affald", "Anlæg for omlastning/ompakning af affald", "Anlæg til biologisk eller fysisk/kemisk behandling af affald" og "Shredderanlæg".
Hverken branche 271 eller 273 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Det har til gengæld branche 275: "Jern- og metalstøberier". Branche 371 været omfattet via den samlede indsats inden for affald og genanvendelse. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 271 og 273 i gruppen Høj (i en samlet gruppe "27: Fremstilling af metal"), og tilsvarende er branche 371 placeret i gruppen Høj (i en samlet gruppe "37: Genbrug af affaldsprodukter").
1.9.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Jern og stål" er baseret på et gennemsnit for grupperne "Stål trådtrækning og stålsøm", "Jern og stål støberier" og "Højovne og stålværker". Varegruppen "Jern og stål" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på næsten alle vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
72 |
Jern og stål |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af stål (stålvalseværker) for den største del af belastningen – ca. 23%. Resten af belastningen stammer primært fra:
| Jern og stål støberier – 16% |
| Trådtrækning af stål – 15% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Stålvalseværker – 40% |
| Elforsyning – 35% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Jern og stål støberier – 27% |
| Stålvalseværker – 23% |
Med andre ord er fremstilling af jern og stål i stålvalseværker og støberier de væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, ikke mindst pga. energiforbruget.
Jern og stål anvendt til produktion af varer (dvs. næste led i produktkæden) er behandlet under varegruppe 73: "Varer af jern og stål".
1.9.4 Varekæden
1.9.4.1 Jern og stål anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Jern og stål" som råvare i 57 forskellige brancher. Den vigtigste branche (målt i værdi) er helt klart branche 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål…". Herefter er følgende brancher de væsentligste:
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" |
| 271 "Jern og stålværker" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." |
| 272 "Fremstilling af rør" |
| 273 "Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" |
1.9.4.2 Indkøb af råvare til fremstilling af jern og stål
Ifølge Råvarestatistikken anvendes der i alt 12 forskellige råvarer til branche 271 "Jern og stålværker". Heraf er råvaren "Jern og stål" helt klart den vigtigste råvare. Til branche 273 "Anden forarbejdning af jern og stål…" anvendes i alt 14 forskellige råvarer, men også her er "Jern og stål" helt klart den vigtigste råvare (målt i værdi). Samme mønster gælder for branche 371.
1.9.4.3 Handel med jern og stål
Importmønsteret viser, at varegruppen "Jern og stål" importeres til i alt 84 forskellige brancher. Heraf er branche 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" helt klart den vigtigste branche, da denne står for 55% af den totale import målt i værdi. Andre betydende importbrancher er:
| 287 "Fremstilling af metaltønder, m.m." – 8% |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" – 7% |
| 271 "Jern og stålværker" – 5% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 71 forskellige brancher. Heraf er de to brancher – branche 271 og branche 515 helt klart de vigtigste (målt i værdi), da de står for henholdsvis 37% og 33% af den samlede eksport af "Jern og stål". Andre nogenlunde betydende eksportbrancher er:
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" – 9% |
| 371 "Genbrug af metalaffaldsprodukter" – 7% |
| 273 "Anden forarbejdning af jern og stål…" – 5% |
Af ovenstående data fremgår det, at jern- og stålværkerne primært skaffer deres råvarer i Danmark, men eksporterer en del – formentlig bearbejdede produkter.
Der er en vis import, men ret lille eksport til/fra fremstilling af mindre enheder (metaltønder, bolte, skruer mm), dvs. at de fremstillede varer primært anvendes i Danmark. Inden for fremstilling af metalkonstruktioner (dvs. lidt større enheder) er der både en vis import og en vis eksport.
Der er en stor import og eksport via engroshandelsleddet, hvilket betyder, at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Ikke mindst fordi det overordnede forsyningsmønster viser, at både importen og eksporten er noget større end produktionen i Danmark.
1.9.5 Sammenfatning
Varegruppen "Jern og stål" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning.
Der produceres en mindre mængde af det danske forbrug i Danmark (39%). Der importeres en væsentlig del af jern og stål – en væsentlig større del end der anvendes i Danmark (svarer til 113% af forsyningen). Resten eksporteres (svarende til 53% af forsyningen), dvs. der foregår en væsentlig handel med jern og stål til/fra Danmark, og producenter m.fl. indgår således i høj grad i internationale varekæder.
Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er godt 250, og i to af brancherne "Jern- og stålværker" samt "Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" er der en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. I den sidste branche "Genbrug af metalholdige affaldsprodukter" er der en overvægt af mindre virksomheder.
Branche 271 er underlagt miljøgodkendelse via "Jernværker, stålværker og stålvalseværker". Branche 273 er ikke underlagt miljøgodkendelse, og branche 371 er underlagt miljøgodkendelse via "Anlæg der nyttiggør affald", "Anlæg for bortskaffelse af affald", "Anlæg for omlastning/ompakning af affald", "Anlæg til biologisk eller fysisk/kemisk behandling af affald" og "Shredderanlæg". Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.
Miljømæssigt har organiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af jern og stål i stålvalseværker og støberier de væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, ikke mindst pga. energiforbruget. Jern og stålstøberierne er omfattet af en brancheindsats under renere produktprogrammet, men det er jern- og stålværker samt andre virksomheder, der forarbejder jern og stål ikke.
Jern og stål anvendt til produktion af varer (dvs. næste led i produktkæden) er behandlet under varegruppe 73: "Varer af jern og stål".
Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at jern- og stålværkerne primært skaffer deres råvarer i Danmark, men eksporterer en del – formentlig bearbejdede produkter.
Der er en vis import, men ret lille eksport til/fra fremstilling af mindre enheder (metaltønder, bolte, skruer mm), dvs. at de fremstillede varer primært anvendes i Danmark. Inden for fremstilling af metalkonstruktioner (dvs. lidt større enheder) er der både en vis import og en vis eksport.
Der er en stor import og eksport via engroshandelsleddet, hvilket betyder, at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Ikke mindst fordi det overordnede forsyningsmønster viser, at både importen og eksporten er noget større end produktionen i Danmark.
1.10 Varegruppe 73: Varer af jern og stål
1.10.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 73 "Varer af jern og stål" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 26 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 7301: | "Spunsvægjern af jern og stål…" |
| 7302: | "Skinner, sveller…" |
| 7303: | "Rør og hule profiler…" |
| 7307: | "Rørfittings…" |
| 7308: | "Konstruktioner og dele til konstruktioner (f.eks. broer…)…" |
| 7309: | "Tanke, kar og lignende beholdere…" |
| 7311: | "Beholdere til komprimerede eller flydende gasser, af jern og stål" |
| 7312: | "Snoet tråd, kabler, tovværk, flettede bånd…" |
| 7313: | "Pigtråd…" |
| 7315: | "Kæder og dele dertil, af jern og stål" |
| 7316: | "Ankere, dræg og dele dertil, af jern og stål" |
| 7317: | "Spiger, søm, stifter, tegnestifter, bølgesøm, hæfteklammer …" |
| 7318: | "Skruer, bolte, møtrikker…" |
| 7319: | "Synåle, strikkepinde…" |
| 7321: | "Komfurer, kogeapparater, bageovne, kaminer…" |
| 7322: | "Radiatorer…" |
| 7323: | "Bord-, køkken-, og andre husholdningsartikler…" |
| 7324: | "Sanitetsartikler samt dele dertil, af jern og stål" |
Varegruppen "Varer af jern og stål" står for 4,6% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en af de største produktgrupper.
Der produceres stort set den mængde (99%), som anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en stor mængde af varer af jern og stål, svarende til 47% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel til/fra Danmark, da en stor del eksporteres (svarende til 46% af forsyningen).
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "brændeovne og lignende", og der er miljømærkekriterier undervejs for "afløbsrør" og "vandledningsarmaturer". Men der er p.t. (juni 2002) ingen licenser på det danske marked. Desuden er der udarbejdet miljøvejledninger for "fjernvarmerør" og for "komfurer". Med andre ord er der et vist fundament for at styrke markedsføringen af renere produkter.
1.10.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Varer af jern og stål" hjemme i følgende 8 delbrancher:
| 271 "Jern- og stålværker" |
| 272 "Fremstilling af rør" |
| 273 "Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" |
| 282 "Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." |
| 291 "Fremstilling af motorer og morordele undtagen motorer til flyvemaskiner, motorkøretøjer og knallerter" |
| 297 "Fremstilling af husholdningsapparater i øvrigt" |
Dette bekræftes af Varestatistikken, der viser, at "Varer af jern og stål" fremstilles i ovennævnte brancher samt yderligere 34 brancher. Heraf er de vigtigste følgende brancher:
| 272 "Fremstilling af rør" |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." |
Disse tre brancher står for henholdsvis 13%, 39% og 30% af den totale omsætning af varegruppen "Varer af jern og stål" og regnes derfor som primærbrancherne for denne varegruppe (markeret med fed ovenfor).
1.10.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger19 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 10:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
272 |
68 |
23 |
11 |
7 |
16 |
11 |
281 |
813 |
244 |
166 |
137 |
203 |
63 |
287 |
1249 |
583 |
242 |
162 |
207 |
55 |
Der er således et meget stort antal virksomheder i disse brancher med en overvægt af
små virksomheder (selv om der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig
primært består af filialer, holding- eller datterselskaber).
Ifølge Greens Online20 findes der i år 2002 167 større virksomheder i Danmark under branche 272, 281 og 287. 14 virksomheder under branche 272, 81 virksomheder under branche 281 og 72 virksomheder under branche 287. Nogle af disse er:
| Jernstøberiet Dania A/S (branche 272) |
| V L Staal A/S (branche 272) |
| Brandholm Maskinfabrik A/S (branche 281) |
| DS Stålkonstruktion A/S (branche 281) |
| Glud & Marstrand A/S (branche 287) |
| Scanpan A/S (branche 287) |
Der er i alt 3 virksomheder (1 i branche 281 og 2 i branche 287), som er EMAS-registreret under de nævnte brancher. Virksomhederne står dog nævnt under flere forskellige brancher og kan tælle med begge steder. Der er 16 virksomheder, som har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (3 i branche 272, 4 i branche 281 og 9 i branche 287). Heraf har en enkelt virksomhed fået tilskud til produktorienterede tiltag. Der er således en vis aktivitet i brancherne i forhold til at indføre og videreudvikle systematisk miljøarbejde.
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 2 virksomheder har udarbejdet rapporter baseret på GRI’s guidelines – Wärtsilä (Finland) og ESAB (Sverige).
Branche 272 og branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse. Branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller".
Ingen af brancherne 272, 281 eller 287 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Til gengæld har branche 281 og branche 287 været omfattet af en indsats under programmet via en indsats inden for fremstilling af emballage. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 272 i gruppen Høj (i en samlet gruppe "27: Fremstilling af metal"), hvorimod branche 281 og 287 er placeret i gruppen Medium (i en samlet gruppe "28-35: Fremstilling af metalvarer, maskiner, apparater, instrumenter og transportmidler").
1.10.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Varer af jern og stål" er baseret på et gennemsnit for grupperne "Primære metalprodukter", "Jern og stål, smedearbejde", "Varmeudstyr" og "Boremaskiner, bolte, etc.". Varegruppen "Varer af jern og stål" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på de fleste vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
73 |
Varer af jern og stål |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
Høj |
Mellem |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af de nævnte amerikanske varegrupper for hovedparten af belastningen (ca. 12% hver).
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Elforsyning – 43% |
| Stålvalseværker – 18% |
| Lastvognstransport – 5% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den vigtigste bidragyder:
| "Primære ikke-jernholdige metaller" – 46% |
Med andre ord er det stadig bearbejdning af jern i stålvalseværker, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. For fremstilling af varer af jern og stål er det dog væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser tallene, at fremstilling af jern- og stålvarer er meget energikrævende. Endvidere er det også værd at bemærke den miljøpåvirkning fra toksiske stoffer, der stammer fra ikke-jernholdige metaller i varegruppen "Varer af jern og stål".
1.10.4 Varekæden
1.10.4.1 Varer af jern og stål anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Varer af jern og stål" som råvare i 59 forskellige brancher. De vigtigste brancher (målt i værdi) er helt klart:
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål…" |
| 311 "Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer" |
1.10.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af varer af jern og stål
De primære fremstillingsbrancher for fremstilling af varer af jern og stål – branche 272 "Fremstilling af rør", 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og 287 " Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." har følgende alle varegrupperne "Jern og stål" samt "Varer af jern og stål" som de primære råvarer. Der indkøbes en lang række andre råvarer i disse brancher, men rent værdimæssigt står disse to varegrupper for den største mængde.
1.10.4.3 Handel med varer af jern og stål
Importmønsteret viser, at varegruppen "Varer af jern og stål" importeres til i alt 121 forskellige brancher. Heraf er engroshandel en af de vigtigste brancher. Kun 12 af de 121 brancher står hver for mere end 2% af den totale import målt i værdi. De vigtigste importbrancher er angivet nedenfor:
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 35% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør" – 10% |
| 351 "Bygning og reparation af skibe og både" – 8% |
| 311 "Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformerer"–4% |
| 272 "Fremstilling af rør" – 4% |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." – 4% |
| 291 "Fremstilling af motorer og motordele …" – 3% |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf" – 3% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 106 forskellige brancher. De vigtigste eksportbrancher er fremstillingsbrancher. 12 brancher står hver for mere end 2% af den totale eksport (målt i værdi). De vigtigste eksportbrancher er:
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." – 19% |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf" – 19% |
| 272 "Fremstilling af rør" – 15% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 8% |
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål…" – 5% |
Næsten halvdelen af importen – 45% - går via engrosled, mens under 10% eksporteres herfra. Eksporten er til gengæld domineret af færdigvarer, som eksporteres direkte fra producenterne.
En del af produkterne i varegruppen anvendes typisk af private forbrugere, mens andre produkter retter sig mod professionelle brugere, f.eks. håndværkere og entreprenører. Dvs. at de varer, der importeres via engrosleddet, formentlig sælges dels via detailhandlen til private og dels direkte til professionelle brugere.
Både import til og eksport fra detailhandlen udgør under 0,5% af den samlede import/eksport-værdi.
Dvs. at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Dels fordi en pæn del af importen går via dem, og fordi de formentlig har den videre kontakt til brugere og detailhandel.
1.10.5 Sammenfatning
Varegruppen "Varer af jern og stål" står for 4,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en af de største produktgrupper.
Der produceres stort set den mængde (99%), som anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en stor mængde af varer af jern og stål svarende til 47% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel til/fra Danmark, da en stor del eksporteres (svarende til 46% af forsyningen).
Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "brændeovne og lignende", og der er miljømærkekriterier undervejs for "afløbsrør" og "vandledningsarmaturer". Men der er p.t. (juni 2002) ingen licenser på det danske marked. Desuden er der udarbejdet miljøvejledninger for "fjernvarmerør" og"komfurer". Med andre ord er der et vist fundament for at styrke markedsføringen af renere produkter.
Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – over 2000 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "Fremstilling af rør", "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.".
Branche 272 og branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse. Branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller".
Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 272, 281 eller 287 været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.
Miljømæssigt har organiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det bearbejdning af jern i stålvalseværker, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. For fremstilling af varer af jern og stål er det dog væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser tallene, at fremstilling af jern- og stålvarer er meget energikrævende. Endvidere er det også værd at bemærke den miljøpåvirkning fra toksiske stoffer, der stammer fra ikke-jernholdige metaller i varegruppen "Varer af jern og stål".
Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at næsten halvdelen af importen – 45% - går via engrosled, mens under 10% eksporteres herfra. Eksporten er til gengæld domineret af færdigvarer, som eksporteres direkte fra producenterne.
En del af produkterne i varegruppen anvendes typisk af private forbrugere, mens andre produkter retter sig mod professionelle brugere, f.eks. håndværkere og entreprenører. Dvs. at de varer, der importeres via engrosleddet, formentlig sælges dels via detailhandlen til private og dels direkte til professionelle brugere.
Både import til og eksport fra detailhandlen udgør under 0,5% af den samlede import/eksport-værdi.
Dvs. at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Dels fordi en pæn del af importen går via dem, og fordi de formentlig har den videre kontakt til brugere og detailhandel.
1.11 Varegruppe 74: Kobber og varer deraf
1.11.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 74 "Kobber og varer deraf" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 19 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 7401: | "Kobbersten; cementkobber (udfældet kobber)" |
| 7402: | "Uraffineret kobber; kobberanoder til elektrolytisk raffinering" |
| 7403: | "Raffineret kobber og kobberlegeringer i ubearbejdet form" |
| 7404: | "Affald og skrot, af kobber" |
| 7405: | "Kobberforlegeringer" |
| 7409: | "Plader og bånd, af kobber, af tykkelse over 0,15 mm" |
| 7410: | "Folie af kobber, af tykkelse (uden underlag) ikke over 0,15 mm, ….." |
| 7411: | "Rør af kobber" |
| 7412: | "Rørfittings (f.eks. samleled, rørknæ, muffer), af kobber" |
| 7414: | "Tråddug (herunder endeløse trådbånd), trådnet og trådgitter, ….." |
| 7415: | "Stifter, søm tegnestifter, hæfteklammer, ….." |
| 7416: | "Fjedre af kobber" |
| 7417: | "Koge- og varmeapparater, af den art der anvendes til ….." |
| 7418: | "Bord-, køkken- og andre husholdningsartikler og dele dertil, ..…" |
Varegruppen "Kobber og varer deraf" står for 0,3% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en lille varegruppe.
Der produceres kun 41% af den mængde "Kobber og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en større mængde, end der forbruges i Danmark (svarende til 115% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 56% af forsyningsmængden.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Ligeledes er der ingen miljøvejledninger, der dækker hele eller dele af varegruppen.
1.11.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Kobber og varer deraf" hjemme i følgende delbrancher:
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." |
| 297 "Fremstilling af husholdningsapparater i øvrigt" |
Ifølge Varestatistikken fremstilles "Kobber og varer deraf" i 23 forskellige brancher. Heraf er følgende brancher de væsentligste rent omsætningsmæssigt:
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." – 33% |
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" – 16% |
| 323 "Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv." – 15% |
| 275 "Støbning af metalprodukter" – 12% |
Branche 297 indgår ikke i Varestatistikken som en af fremstillingsbrancherne for denne varegruppe. Dvs. der for denne branche ikke er en produktion af "Kobber og varer deraf". Sammenholdt med CPA-nomenklaturen er følgende 3 brancher de mest betydende: Branche 287, 274 og 323 (markeret med fed ovenfor).
1.11.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger21 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 11:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
274 |
102 |
26 |
16 |
15 |
26 |
19 |
287 |
1249 |
583 |
242 |
162 |
207 |
55 |
323 |
178 |
104 |
29 |
9 |
20 |
16 |
For disse brancher er der således en overvægt af små virksomheder, selv om der ses bort
fra kategorien 0-1 ansatte, som formentlig primært består af filialer, holding- eller
datterselskaber.
Ifølge Greens Online22 findes der i år 2002 101 større virksomheder i Danmark under branche 274, 287 og 323. 9 virksomheder under branche 274, 72 virksomheder under branche 287 og 20 virksomheder under branche 323. Nogle af disse er:
| Sapa profiler A/S (branche 274) |
| Elkem Danmark A/S (branche 274) |
| EVA Danmark A/S (branche 287) |
| Metalvarefabrikken Baltic A/S (branche 287) |
| Jamo A/S (branche 323) |
| TC Electronic A/S (branche 323) |
Der er i alt 6 virksomheder, som er EMAS-registrerede i brancherne (4 i branche 274, 2 i branche 287), og 9 virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (alle i branche 287), heraf har et af tilskuddene været produktorienteret.
Ingen virksomheder i de nævnte brancher har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 2 virksomheder med tilknytning til denne varegruppe har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines.
Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot". Hverken branche 287 eller branche 323 er underlagt miljøgodkendelse.
Under Program for Renere Produkter har branche 274 og branche 323 været omfattet af en brancheindsats. Branche 274 via en speciel indsats for tin og bly – hvilket ikke er relevant for varegruppen kobber – og branche 323 via elektronikpanelet. Branche 287 har ikke været omfattet af en brancheindsats, men har været omfattet af en emballageindsats, som dog formentlig heller ikke er relevant for denne varegruppe.
Alle brancher har via Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring i brancherne.
DANAK har i deres rangering af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 274 i gruppen Høj (en samlet gruppe 27 "Fremstilling af metal" generelt). Branche 287 og branche 323 er placeret i gruppen Medium (en samlet gruppe 28-35 "Fremstilling af metalvarer, maskiner m.m.).
1.11.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Kobber og varer deraf" er baseret på et gennemsnit af grupperne "Primær smeltning og raffinering af kobber", "Valsning, trækning og ekstrudering af kobber" og "Kobbermalm". Varegruppen "Kobber og varer deraf" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på de fleste af vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stoffer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
74 |
Kobber og -varer |
Høj |
Høj |
Mellem |
Lav |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Mellem |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Primær smeltning og raffinering af kobber – 24% |
| Kobbermalm – 22% |
| Valsning, trækning og ekstrudering af kobber – 14% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Elforsyning - 52% |
| Kobbermalm – 22% |
| Lastvognstransport – 5% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den mest vigtige bidragyder den primære smeltning og raffinering af kobber, der står for i alt 92% af belastningen.
Med andre ord er det både udvinding af kobbermalm samt primær smeltning og raffinering af kobber, der er de væsentligste bidragydere til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingsprocessen er meget energikrævende.
1.11.4 Varekæden
1.11.4.1 Kobber og varer deraf anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Kobber og varer deraf" som råvare i 36 forskellige brancher. Heraf anvender følgende brancher for den største værdi:
| 291 "Fremstilling af motorer og motordele" |
| 313 "Fremstilling af isolerede ledninger og kabler" |
| 312 "Fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater" |
| 321 "Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter" |
1.11.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af kobber og varer deraf
Ifølge Råvarestatistikken indkøber branche 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv.", branche 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" og branche 323 "Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner mv." følgende råvarer i forbindelse med fremstilling af varegruppen "Kobber og varer deraf":
Branche 287 indkøber primært følgende råvarer (efter værdi) i nævnte rækkefølge:
| Aluminium og varer deraf |
| Jern og stål |
| Varer af jern og stål |
| Plast og varer deraf |
Kobber indkøbes også som råvare, men i lidt mindre mængder.
Branche 274 indkøber primært følgende råvarer:
| Aluminium og varer deraf |
| Plast og varer deraf |
| Papir og pap |
| Jern og stål |
| Kobber og varer deraf |
Branche 323 indkøber primært følgende råvarer:
| Elektriske maskiner og apparater (den væsentligste mængde) |
| Aluminium og varer deraf |
| Træ og varer deraf |
| Plast og varer deraf |
Der indkøbes dog også en lang række andre produkter i mindre mængder.
1.11.4.3 Handel med kobber og varer deraf
Importmønsteret viser, at varegruppen "Kobber og varer deraf" importeres til i alt 79 forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er engroshandlen. Følgende brancher er de væsentligste (målt i værdi):
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 40% |
| 291 "Fremstilling af motorer og motordele" – 19% |
| 313 "Fremstilling af isolerede ledninger og kabler" – 8% |
| 321 "Fremstilling af kredsløb og halvlederkomponenter" – 5% |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." – 5% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 54 forskellige brancher, hvoraf engroshandlen står for den væsentligste eksport. Følgende brancher de væsentligste (målt i værdi):
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 45% |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." – 17% |
| 371 "Genbrug af metalaffaldsprodukter" – 13% |
| 291 "Fremstilling af motorer og motordele" – 8% |
Danmark er netto-importør af kobber, som bruges i mange forskellige sammenhænge. En egentlig brancheindsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.
1.11.5 Sammenfatning
Varegruppen "Kobber og varer deraf" står for 0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed lille.
Der produceres kun 41% af den mængde "Kobber og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en større mængde, end der forbruges i Danmark (svarende til 115% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 56% af forsyningsmængden.
Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.
Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 1500 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv.", "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" samt "Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner m.m.". Dvs. at kobberprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, suppleret med anvendelse i audio-visuelt udstyr.
Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot". Hverken branche 287 eller branche 323 er underlagt miljøgodkendelse.
Under Program for Renere Produkter har branche 274 og branche 323 været omfattet af en brancheindsats. Branche 274 via en speciel indsats for tin og bly – hvilket ikke er relevant for varegruppen kobber – og branche 323 via elektronikpanelet. Branche 287 har ikke været omfattet af en brancheindsats, men har været omfattet af en emballageindsats, der dog formentlig heller ikke er relevant for denne varegruppe.
Miljømæssigt har kobber en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det både udvinding af kobbermalm samt primær smeltning og raffinering af kobber, som er de væsentligste bidragydere til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingsprocessen er meget energikrævende.
Danmark er netto-importør af kobber, som bruges i mange forskellige sammenhænge. En egentlig brancheindsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.
1.12 Varegruppe 76: Aluminium og –varer
1.12.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 76 "Aluminium og varer deraf" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 16 forskellige produktgrupper. Udvalgte af disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 7601: | "Ubearbejdet aluminium" |
| 7602: | "Affald og skrot af aluminium" |
| 7604: | "Stænger og profiler af aluminium" |
| 7606: | "Plader og bånd af aluminium…" |
| 7608: | "Rør af aluminium" |
| 7610: | "Konstruktioner og dele til konstruktioner (f.eks. broer…)…" |
| 7611: | "Tanke, kar og lignende beholdere…" |
| 7612: | "Fade, tromler, dunke, dåser og lignende beholdere…" |
| 7615: | "Bord-, køkken-, og andre husholdningsartikler … sanitetsartikler…" |
Varegruppen "Aluminium og varer deraf" står for 1,7% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning.
Der produceres næsten den mængde (92%), som anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en væsentlig mængde svarende til 74% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel i Danmark, da en stor del eksporteres (svarende til 66% af forsyningen).
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for produkter omfattet af varegruppen, ligesom der ikke er miljøvejledninger, som dækker hele eller dele af varegruppen "Aluminium og varer deraf".
1.12.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Aluminium og aluminiumsvarer" hjemme i følgende 4 delbrancher:
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" |
| 282 "Fremstilling af tanke og beholdere af metal; fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." |
Dette bekræftes til dels af Varestatistikken, der viser, at "Aluminium og aluminiumsvarer" ikke fremstilles i branche 282, men i de 3 andre ovennævnte brancher samt yderligere 27 brancher. De vigtigste brancher rent fremstillingsmæssigt er dog:
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" |
| 287 " Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." |
Disse tre brancher står for henholdsvis 39%, 24% og 18% af den totale omsætning for fremstilling af "Aluminium og aluminiumsvarer". De resterende brancher står hver især for < 5,5% af den samlede omsætning. De tre ovennævnte brancher (markeret med fed) regnes derfor som primærbrancherne for fremstilling af varegruppen "Aluminium og aluminiumsvarer".
1.12.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger23 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 12:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
274 |
102 |
26 |
16 |
15 |
26 |
19 |
281 |
813 |
244 |
166 |
137 |
203 |
63 |
287 |
1249 |
583 |
242 |
162 |
207 |
55 |
Der er således et stort antal virksomheder i brancherne med en overvægt af små
virksomheder (selv om der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, som formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber). Brancherne 281 og 287 er de samme,
som varegruppen "Varer af jern og stål" er knyttet til, og mange virksomheder
arbejder formentlig med forskellige typer jern og metalprodukter.
Ifølge Greens Online24 findes der i år 2002 162 større virksomheder i Danmark under branche 274, 281 og 287. 9 virksomheder under branche 274 (heraf er de 8 registreret under aluminium), 81 virksomheder under branche 281 og 72 virksomheder under branche 287. Nogle af disse er:
| Hydro Aluminium Tønder A/S (branche 274) |
| Stena Aluminium A/S (branche 274) |
| Brandholm Maskinfabrik A/S (branche 281) |
| DS Stålkonstruktion A/S (branche 281) |
| Glud & Marstrand A/S (branche 287) |
| Scanpan A/S (branche 287) |
Der er i alt 7 virksomheder (4 i branche 274, 1 i branche 281 og 2 i branche 287), som er EMAS-registreret under de nævnte brancher. Enkelte virksomheder står dog nævnt under flere forskellige brancher og kan tælle med begge steder. Der er 13 virksomheder, som har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (4 i branche 281 og 9 i branche 287). Heraf har en enkelt virksomhed fået tilskud til produktorienterede tiltag.
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har registreret, at 2 virksomheder – VAW Aluminium (Tyskland) og Hillside Aluminium (Sydafrika) har udarbejdet bæredygtighedsrapporter baseret på GRI’s guidelines.
Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot", og branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller". Branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse.
Ingen af brancherne 281 eller 287 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Branche 274 har dog været omfattet af en speciel indsats over for tin og bly (der fremstilles i denne branche). Herudover har der været Renere Teknologi projekter inden for galvanovirksomheder, som også er omfattet af branche 274. Branche 281 og 287 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter via en indsats inden for fremstilling af emballage. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har i deres ranking af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 274 i gruppen Høj (i en samlet gruppe "27: Fremstilling af metal"), hvorimod branche 281 og 287 er placeret i gruppen Medium (i en samlet gruppe "28-35: Fremstilling af metalvarer, maskiner, apparater, instrumenter og transportmidler").
1.12.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Aluminium og varer deraf" er baseret på et gennemsnit for grupperne "Primær aluminium", "Aluminium valsning og trækning" og "Aluminiumstøbning". Varegruppen "Aluminium og varer deraf" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på alle vurderingskriterier undtagen farligt affald – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
76 |
Aluminium og –varer |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Høj |
Lav |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af primær aluminium for 26% af belastningen. Resten af belastningen stammer primært fra:
| Aluminium valsning og trækning – 16% |
| Støbning af aluminium – 15% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Elforsyning – 66% |
| Lastvognstransport – 7% |
| Fremstilling af primær aluminium – 6% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Primær smeltning og raffinering af kobber – 41%25 |
| Fremstilling af primære ikke-jernholdige metaller – 40% |
Med andre ord er både udvinding af primær aluminium og fremstilling af aluminiumsprodukter væsentlige bidragydere til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Det er væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser tallene, at fremstilling af aluminium og varer af aluminium er meget energikrævende.
1.12.4 Varekæden
1.12.4.1 Aluminium og aluminiumsvarer som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Aluminium og aluminiumsvarer" som råvare i 57 forskellige brancher. De mest vigtige brancher (målt i værdi) er følgende i nævnte rækkefølge:
| 292 "Fremstilling af andre maskiner til generelle formål (ovne og fyringsaggregater; løfte- og håndteringsudstyr; køle- og ventilationsanlæg m.m.)" |
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." |
| 203 "Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler" |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf" |
1.12.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af aluminium og aluminiumsvarer
Ifølge Råvarestatistikken indkøber brancherne 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller", 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf" og 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." følgende råvarer:
I branche 274 anvendes primært aluminium som råvare, hvorimod der i branche 281 primært anvendes varegruppe 72 "Jern og stål" samt varegruppe 73 "Varer af jern og stål" som råvarer. Der anvendes dog også en del aluminium som råvare i denne branche (3. største mængde). I branche 287 er det primært aluminium, der anvendes som råvare, men også varegruppe 72 og 73, der står for henholdsvis den 2. største og 3. største mængde.
1.12.4.3 Handel med aluminium og aluminiumsvarer
Importmønsteret viser, at varegruppen "Aluminium og aluminiumsvarer" bliver importeret til 101 forskellige brancher. Kun 3 brancher står for hver mere end 5% af den samlede importværdi. Disse er:
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" – 25% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 18% |
| 287 " Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." – 11% |
Herudover står en anden af de væsentlige fremstillingsbrancher – branche 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" for 3% af den samlede importværdi (branchen er den 7. største importbranche for varegruppen).
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra 85 forskellige brancher. Heraf er fremstillingsbrancherne de væsentligste. Kun 5 brancher står for hver mere end 5% af den samlede eksportværdi af aluminium og aluminiumsvarer.
Disse er:
| 274 "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" – 33% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 18% |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." – 16% |
| 281 "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" – 6% |
| 311 "Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer" – 5% |
Det er primært råvarer og halvfabrikata, der importeres og eksporteres og ikke så meget færdigvarer. En vis del af udenrigshandelen går via engrosled, men hovedparten går via fremstillingsvirksomheder.
Detailhandlen står for en meget lille del af den samlede import og eksport af varegruppen – under 1,5% af den samlede importværdi og under 0,5% af den samlede eksportværdi. Dette ligger formentlig inden for produktgrupperne beholdere samt bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler.
1.12.5 Sammenfatning
Varegruppen "Aluminium og varer deraf" står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt stor produktgruppe.
Der produceres næsten den mængde (92%), som anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en væsentlig mængde svarende til 74% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig udenrigshandel, da en stor del eksporteres (svarende til 66% af forsyningen).
Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.
Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 2200 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller", "Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv.". Dvs. at aluminiumsprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, mens fremstillingen af basisprodukterne foregår i en anden branche.
Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot", og branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller". Branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse.
Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 281 eller 287 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Branche 274 har været omfattet af en speciel indsats over for tin og bly (der fremstilles i denne branche). Herudover har der været Renere Teknologi projekter inden for galvanovirksomheder, der også er omfattet af branche 274. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.
Miljømæssigt har aluminium en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er både udvinding af primær aluminium og fremstilling af aluminiumsprodukter væsentlige bidragydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Det er væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser data, at fremstilling af aluminium og varer af aluminium er meget energikrævende.
Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at det primært er råvarer og halvfabrikata, der importeres og eksporteres og ikke så meget færdigvarer. En vis del af udenrigshandelen går via engrosled, men hovedparten går via fremstillingsvirksomheder.
Detailhandlen står for en meget lille del af den samlede import og eksport af varegruppen – under 1,5% af den samlede importværdi og under 0,5% af den samlede eksportværdi. Dette ligger formentlig inden for produktgrupperne beholdere samt bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler.
1.13 Varegruppe 83: Diverse varer af uædle metaller
1.13.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 83 "Diverse varer af uædle metaller" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 11 forskellige produktgrupper. Alle disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 8301: | "Hængelåse og andre låse (nøglelåse, kombinationslåse eller …..) ….." |
| 8302: | "Beslag, tilbehør og lignende varer, af uædle metaller, til møbler ….." |
| 8303: | "Pansrede eller på anden måde forstærkede pengeskabe, ….." |
| 8304: | "Kartotekskasser, sorteringsæsker, brevbakker, ….." |
| 8305: | "Beslag og mekanismer til løsbladebind eller brevordnere, ….." |
| 8306: | "Klokker, gongonger o.lign. (ikke-elektriske), af uædle metaller; ….." |
| 8307: | "Rørslanger af uædle metaller, også med fittings" |
| 8308: | "Lukketøjer, taskebøjler, ringe, spænder, hægter og ….." |
| 8309: | "Propper, hætter og låg (herunder crown corks, ……) ….." |
| 8310: | "Skilte, navneplader, adresseplader og lignende plader, samt ….." |
| 8311: | "Tråd, stænger, rør, plader, elektroder og lignende varer, ....." |
Varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" står for 0,7% af den samlede
forbrugsomsætning i Danmark og er dermed relativt lille.
Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse varer af uædle metaller", som der forbruges i Danmark (92%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 75% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 67% af forsyningsmængden.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen.
Der er udarbejdet en miljøvejledning for "Kontorartikler", der dækker dele af varegruppen.
1.13.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" hjemme i følgende 2 delbrancher:
| 286 "Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter" |
| 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." |
Varestatistikken viser, at varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" fremstilles i 22 forskellige brancher. Varestatistikken bekræfter, at det er de to ovenstående brancher, der er de mest betydningsfulde rent omsætningsmæssigt, da disse står for henholdsvis 50% (branche 286) og 37% (branche 287) af den samlede omsætning. Branche 158 "Fremstilling af andre næringsmidler (brød, kiks, sukker, kakao, makaroni m.m.)" står for den væsentligste del af den resterende omsætning (8%).
I det følgende antages det således, at det er branche 286 og 287, som er de væsentligste brancher mht. fremstilling af "Diverse varer af uædle metaller" (markeret med fed ovenfor).
1.13.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger26 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 13:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
286 |
496 |
252 |
128 |
47 |
48 |
21 |
287 |
1249 |
583 |
242 |
162 |
207 |
55 |
Varegruppen produceres således i brancher med mange virksomheder, hvor der er en
overvægt af små virksomheder, selv om der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, som
formentlig primært består af filialer, holding- eller datterselskaber.
Ifølge Greens Online27 findes der i år 2002 91 større virksomheder i Danmark under branche 286 og 287. 19 virksomheder under branche 286 og 72 virksomheder under branche 287. Nogle af disse er:
| BMF Bygningsbeslag A/S (branche 286) |
| American Tool Companies A/S (branche 286) |
| Fiskars Denmark A/S (branche 286) |
| Dana Traad A/S (branche 287) |
| Glud & Marstrand (branche 287) |
| LK Engineering (branche 287) |
Der er i alt 3 virksomheder, som er EMAS-registrerede i brancherne (1 i branche 286, 2 i branche 287), og 10 virksomheder har fået tilskud under Miljøkompetenceordningen (1 i branche 286 og 9 i branche 287), heraf har et af tilskuddene været produktorienteret.
Ingen virksomheder i de nævnte brancher har lagt oplysninger i den danske Etikdatabase. Global Reporting Initiative har ikke registreret virksomheder med tilknytning til denne varegruppe, som har publiceret bæredygtighedsrapporter efter GRI’s Guidelines.
Hverken branche 286 eller 287 er underlagt miljøgodkendelse.
Under Program for Renere Produkter har hverken branche 286 eller branche 287 været omfattet af en brancheindsats. Branche 287 er dog omfattet af emballageindsatsen. Begge brancher har via Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været omfattet af en indsats til fremme af miljøstyring i brancherne.
DANAK har i deres rangering af miljøbelastningen i forskellige brancher placeret branche 286 og 287 i gruppen Medium (en samlet gruppe 28-35 "Fremstilling af metalvarer, maskiner m.m.).
1.13.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" er baseret på et gennemsnit af grupperne "Isenkram", "Primære ikke-jernholdige metaller" og "Valsning og trækning af ikke-jernholdige metaller". Varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" er vurderet til at have en høj miljøbelastning på halvdelen af vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
83 |
Div. varer af uædle metaller |
Høj |
Høj |
Lav |
Lav |
Mellem |
Høj |
Mellem |
Høj |
Lav |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Primære ikke-jernholdige metaller – 21% |
| Valsning og trækning af ikke-jernholdige metaller – 16% |
| Fremstilling af isenkram – 14% |
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Elforsyning – 48% |
| Primære ikke-jernholdige metaller – 9% |
| Lastvognstransport – 8% |
| Stålvalseværker – 7% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er den mest vigtige bidragyder udvinding af primære ikke-jernholdige metaller, der står for i alt 86% af den samlede belastning.
Med andre ord er det udvinding af de uædle metaller, der er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at udvinding og fremstilling er meget energikrævende. Transporten i livscyklus til og med fremstilling har også en vis betydning.
1.13.4 Varekæden
1.13.4.1 Diverse varer af uædle metaller anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" som råvare i 43 forskellige brancher. Heraf anvender følgende brancher for den største værdi:
| 193 "Sko- og træskofabrikker" |
| 202 "Fremstilling af finerplader, krydsfiner, møbelplader" |
| 203 "Fremstilling af bygningstømmer og snedkeriartikler" |
| 252 "Fremstilling af plastprodukter" |
| 266 "Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" |
For brancherne 193, 202 og 203 samt branche 252 og 266 er værdierne slået sammen af fortrolighedshensyn. Det er således ikke til at sige hvilke af ovenstående brancher, der er de væsentligste mht. indkøb af varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" som råvare.
1.13.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af diverse varer af uædle metaller
Ifølge Råvarestatistikken indkøber branche 286 "Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter" og branche 287 "Fremstilling af metaltønder, trådvare, bolte, skruer mv." følgende råvarer i forbindelse med fremstilling af varegruppen "Diverse varer af uædle metaller":
Branche 286 indkøber primært følgende råvarer (efter værdi) i nævnte rækkefølge:
| Varer af jern og stål |
| Jern og stål |
| Plast og varer deraf |
Branche 287 indkøber primært følgende råvarer:
| Aluminium og varer deraf |
| Jern og stål |
| Varer af jern og stål |
| Plast og varer deraf |
Diverse varer af uædle metaller indkøbes også som råvare i begge brancher, men i lidt mindre mængder sammen med en lang række andre produkter.
1.13.4.3 Handel med diverse varer af uædle metaller
Importmønsteret viser, at varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" importeres til i alt 103 forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er engroshandel. Følgende brancher er de væsentligste (målt i værdi):
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 28% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør – 12% |
| 511: "Agenturhandel" – 9% |
| 361: "Fremstilling af møbler" – 7% |
| 262: "Fremstilling af keramiske produkter undtagen byggematerialer" – 6% |
| 286: "Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber mm. – 6% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra i alt 85 forskellige brancher, hvoraf fremstillingsvirksomhederne står for den væsentligste eksport. Følgende brancher de væsentligste (målt i værdi):
| 287: "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv." – 29% |
| 286: "Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber mm. – 24% |
| 515 "Engroshandel med råvarer og halvfabrikata" – 17% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør – 11% |
| 262: "Fremstilling af keramiske produkter undtagen byggematerialer" – 7% |
Engros og agenturhandel står for halvdelen af importen, men for en noget mindre del af eksporten, og der er således en vis handel med varegruppen i Danmark. Formentlig både til detailhandel og fremstillingsvirksomheder, ligesom der kan være direkte engrossalg til bl.a. håndværkere.
1.13.5 Sammenfatning
Varegruppen " Diverse varer af uædle metaller" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed relativt lille.
Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse varer af uædle metaller", som der forbruges i Danmark (92%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 75% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 67% af forsyningsmængden.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Til gengæld er der udarbejdet en miljøvejledning for "Kontorartikler", der dækker en lille del af varegruppen.
Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er stort –over 1700 med en overvægt af mindre virksomheder. Der er dog også mange større virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter" og "Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer mv".
Hverken branche 286 eller 287 er underlagt miljøgodkendelse, og ingen af dem har været omfattet af en brancheindsats under Program for Renere Produkter. Branche 287 er dog omfattet af emballageindsatsen. Begge brancher har via Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været omfattet af en indsats til fremme af miljøstyring i brancherne.
Miljømæssigt har varer af uædle metaller en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det udvinding af de uædle metaller, som er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at udvinding og fremstilling er meget energikrævende. Transporten til og med fremstilling har også en vis betydning.
Engros og agenturhandel står for halvdelen af importen, men for en noget mindre del af eksporten, og der er således en vis handel med varegruppen i Danmark. Formentlig både til detailhandel og fremstillingsvirksomheder, ligesom der kan være direkte engrossalg til bl.a. håndværkere.
1.14 Varegruppe 86: Lokomotiver m.m.
1.14.1 Fakta om produktgruppen
Varegruppe 86 "Lokomotiver, vogne, og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil; stationært jernbane- og sporvejsmateriel samt dele dertil; mekanisk (herunder elektromekanisk) trafikreguleringsudstyr af enhver art" dækker på 4-cifret varenummerniveau over i alt 9 forskellige produktgrupper. Disse produktgrupper er refereret her for at illustrere, hvad produktgruppen spænder over:
| 8601: | "Lokomotiver, elektriske, til lednings- eller akkumulatordrift" |
| 8602: | "Andre lokomotiver; tendere" |
| 8603: | "Selvkørende vogne til jernbaner og sporveje…" |
| 8604: | "Arbejds- eller servicevogne…" |
| 8605: | "Personvogne til jernbaner og sporveje…" |
| 8606: | "Godsvogne til jernbaner og sporveje…" |
| 8607: | "Dele til lokomotiver og til andet rullende jernbane- og sporvejsmateriel" |
| 8608: | "Stationært jernbane- og sporvejsmateriel; mekanisk og elektromekanisk signal-, sikkerheds- eller trafikreguleringsudstyr til jernbaner, sporveje, landeveje, floder og kanaler, parkeringsområder, havne eller lufthavne; dele dertil" |
| 8609: | "Godsbeholdere (containere), også til væsker og gasser, specielt konstrueret til en eller flere transportformer" |
Varegruppen "Lokomotiver m.m." står for 1,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark.
Der importeres nogenlunde samme mængde, som der produceres i Danmark. Eksporten udgør blot omkring 6% af den samlede forsyningsmængde i Danmark, dvs. at stort set hele den producerede og importerede mængde anvendes i Danmark.
Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for produkter omfattet af varegruppen, ligesom der heller ikke er miljøvejledninger, som dækker hele eller dele af varegruppen "Lokomotiver m.m.".
1.14.2 Produktgruppens branchetilknytning
Ifølge CPA nomenklaturen hører fremstilling af varegruppen "Lokomotiver m.m." hjemme i følgende 2 delbrancher:
| 342 "Karosserifabrikker" |
| 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv." |
Dette understøttes til dels af Varestatistikken, der viser, at varegruppen "Lokomotiver m.m." fremstilles i de ovennævnte brancher samt i yderligere 6 brancher. Rent omsætningsmæssigt er følgende brancher dog de vigtigste:
| 342 "Karosserifabrikker" |
| 351 "Bygning og reparation af skibe og både" |
| 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv." |
Disse tre brancher står for henholdsvis 90% og 10% (branche 351 og 352 tilsammen) af den totale omsætning for fremstilling af varegruppen. Af fortrolighedshensyn ikke er til at se af Varestatistikken, hvilken af de to brancher 351 eller 352, der er den mest betydningsfulde, men af CPA nomenklaturen og af titlen på branchen tyder det på, at det er i branche 352, den væsentligste fremstilling foregår. Fremstilling af "Lokomotiver m.m." i branche 352 er dog ikke 10% alene – og hvor meget vides ikke. Men de med fed markerede brancher (342 og 352) regnes for primærbrancherne, hvad angår fremstilling af varegruppen "Lokomotiver m.m.".
1.14.2.1 Fakta om virksomheder og branche
Ifølge Købmandsstandens Brancheoplysninger28 (februar 2002) er fordelingen af størrelsen af virksomheder i de nævnte brancher som beskrevet i følgende tabel:
Tabel 14:
Antallet af virksomheder i de relevante brancher fordelt på antal ansatte.
Branche |
Antal i alt |
0-1 ansatte |
2-9 ansatte |
10-19 ansatte |
20-99 ansatte |
Over 100 |
342 |
163 |
41 |
42 |
41 |
31 |
8 |
352 |
8 |
1 |
5 |
0 |
1 |
1 |
Der er således et begrænset antal virksomheder, men med en overvægt af små
virksomheder (selv om der ses bort fra kategorien 0-1 ansatte, der formentlig primært
består af filialer, holding- eller datterselskaber). Branche 352 domineres dog af én
stor, international virksomhed (se nedenfor).
Ifølge Greens Online29 findes der i år 2002 20 større virksomheder i Danmark under branche 342 og 352. 18 virksomheder under branche 342 og 2 virksomheder under branche 352. Nogle af disse er:
| Mærsk Container Industri A/S (branche 342) |
| De Forenede Trailerfabrikker (branche 342) |
| Klokkerholm Karroseridele A/S (branche 342) |
| Bombardier Transportation (Signal) Denmark A/S (branche 352) |
| Bombardier Transportation Denmark A/S (branche 352) |
Ingen virksomheder er EMAS-registreret under de nævnte brancher, men i alt 2 virksomheder (branche 342) har modtaget tilskud under Miljøkompetenceordningen (heraf har et af tilskuddene været produktorienteret).
Der er ingen virksomheder i de nævnte brancher, som har givet deres input til den danske Etikdatabase, ligesom det ikke er registreret, at virksomheder i disse brancher har udarbejdet bæredygtighedsrapporter baseret på Global Reporting Initiatives guidelines.
Hverken branche 342 eller 352 er underlagt miljøgodkendelseskrav.
Ingen af brancherne 342 eller 352 har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter eller været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
DANAK har ikke foretaget en ranking af miljøbelastningen i branche 342 og 352.
1.14.3 Miljøforhold
Prioriteringsmodellens miljøvurdering er som bekendt baseret på amerikanske input/output analyser og hentet fra databasen eiolca.net. Miljøvurderingerne dækker således "vugge til port" i livscyklus, men ikke brug og bortskaffelse.
Miljøvurdering af varegruppen "Lokomotiver m.m." er baseret på gruppen "Jernbaneudstyr". Varegruppen "Lokomotiver m.m." er vurderet til at have en høj miljøbelastning på halvdelen af vurderingskriterier – se oversigten nedenfor.
Vare |
Vare- beteg- nelse |
Sam- let vur- dering |
SO2 |
NO2 |
Vand |
GWP |
Tox. stof- fer |
Ener- gi |
Kob- ber |
Far- ligt af- fald |
86 |
Loko- motiver m.m. |
Høj |
Mellem |
Lav |
Høj |
Mellem |
Høj |
Mellem |
Høj |
Lav |
En nærmere analyse af, hvor de største bidrag til miljøbelastningen kommer fra, målt
på parametrene værdi, GWP (Global Warming Potential) og TRI (Toxic Releases Inventory),
viser følgende:
Ud fra værdien Million $ per produceret ton (som er basisværdien i den anvendte input/output analyse) står fremstillingen af udstyr til jernbaner for 50% af belastningen.
Målt på GWP (Global Warming Potential) er de vigtigste bidragydere i nævnte rækkefølge:
| Elforsyning – 35% |
| Stålvalseværker – 27% |
| Fremstilling af jernbaneudstyr – 13% |
Målt på Toxic Releases, vægtet i forhold til farlighed, er der ingen af de 25 økonomisk mest vigtige bidragydere, som bidrager væsentligt.
Med andre ord er det fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret, som er den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.
1.14.4 Varekæden
1.14.4.1 Lokomotiver m.m. anvendt som råvare
Råvarestatistikken giver mulighed for at se dels hvilke brancher, en given råvare anvendes i og dels hvilke råvarer, der anvendes i en given branche.
Ifølge Råvarestatistikken anvendes varegruppen "Lokomotiver m.m." kun som råvare i brancherne 342 "Karosserifabrikker" og 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv.". Det er ikke til at sige hvilken branche, der er den mest betydende, da købsværdien er slået sammen for disse to brancher af fortrolighedshensyn.
Dvs. at lokomotiver både er en råvare og en færdigfremstillet vare i disse to brancher. Dette hænger formentlig sammen med, at der ikke sker den store fremstilling i Danmark, men måske snarere færdiggørelse af produkterne.
1.14.4.2 Indkøb af råvarer til fremstilling af lokomotiver m.m.
Ifølge Råvarestatistikken indkøber brancherne 342 "Karosserifabrikker" og 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv." følgende råvarer i forbindelse med fremstilling af varegruppen "Lokomotiver m.m.".
I branche 342 anvendes primært følgende råvarer (målt i værdi):
| 84 Atomreaktorer, kedler, maskiner og apparater samt mekaniske redskaber, dele dertil |
| 72 Jern og stål |
| 76 Aluminium og varer deraf |
I branche 352 anvendes primært følgende råvarer:
| 94 Møbler, sengebunde, madrasser m.m. |
| 86 Lokomotiver m.m. |
| 68 Varer af sten, gips, m.m. |
1.14.4.3 Handel med lokomotiver m.m.
Importmønsteret viser, at varegruppen "Lokomotiver m.m." importeres til i alt 43 forskellige brancher. Den vigtigste branche er helt klart branche 602 "Anden landtransport"(anden end jernbaner og rør), der står for i alt 75% af den samlede importværdi. Herudover har følgende brancher hver en samlet import på mere end 1% af den samlede importværdi:
| 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv." – 9% |
| 452 "Opførelse af bygninger og anlægsvirksomhed" – 5% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør" – 4% |
| 601 "Jernbaner" – 2% |
Eksportmønsteret viser, at varegruppen eksporteres fra 43 forskellige brancher. Den vigtigste branche er helt klart branche 352 "Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv.", der står for i alt 75% af den samlede eksportværdi. Herudover er følgende brancher af betydning rent eksportmæssigt:
| 343 "Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer" – 3% |
| 351 "Bygning og reparation af skibe og både" – 3% |
| 516 "Engroshandel med maskiner, udstyr og tilbehør" – 3% |
Engrosleddet har ikke den store betydning i denne varegruppe. Importen går hovedsagelig til "Anden landtransport" og bruges i Danmark, eftersom der ikke er nogen eksport herfra. Eksporten går fra "Fremstilling af lokomotiver" – formentlig især fra firmaet Bombardier – den eneste store virksomhed i de primære brancher.
1.14.5 Sammenfatning
Varegruppen "Lokomotiver m.m." står for 1,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en middelstor produktgruppe.
Der importeres nogenlunde samme mængde, som der produceres i Danmark. Eksporten udgør blot omkring 6% af den samlede forsyningsmængde i Danmark, dvs. at stort set hele den producerede og importerede mængde anvendes i Danmark.
Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.
De tilknyttede, primære brancher er "Karrosserifabrikker" og "Fremstilling af lokomotiver, jernbanevogne m.m.". Antallet er virksomheder i disse 2 primære brancher er begrænset – under 200 - men med en overvægt af mindre virksomheder. Dog domineres den sidstnævnte branche af én stor, international virksomhed.
Hverken branche 342 eller 352 er underlagt miljøgodkendelseskrav. Ingen af brancherne har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter eller en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.
Miljømæssigt har produktgruppen en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret, den væsentligste bidragyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.
Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at importen hovedsagelig går til "Anden landtransport" (anden end jernbaner og rør) og bruges i Danmark, eftersom der ikke er nogen eksport herfra. Eksporten går fra "Fremstilling af lokomotiver" – formentlig især fra firmaet Bombardier – den eneste store virksomhed i de primære brancher. Engrosleddet har ikke den store betydning i denne varegruppe
| 1 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 2 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 3 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 4 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 5 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 6 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 7 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 8 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 9 | CPA nomenklaturen er en nomenklatur, der er etableret for at
definere i hvilke brancher, en produktion af varer "normalt hører hjemme". Dvs.
CPA nomenklaturen viser den branche, hvor varen af natur ville blive fremstillet i. |
| 10 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 11 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 12 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 13 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 14 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 15 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 16 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 17 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 18 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 19 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 20 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 21 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 22 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 23 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 24 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 25 | Det er ikke muligt i den amerikanske base at se hvilke
produktgrupper inden for aluminium, der indeholder kobber. |
| 26 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 27 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50
millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online
2002) |
| 28 | Bemærk, at for denne opgørelse gælder, at alle filialer,
holding- og datterselskaber er talt med i det totale antal virksomheder, men disse
virksomheder opgiver nødvendigvis ikke en produktion. Produktionen kan være opgivet af
moderselskabet. Filialer, holding- og datterselskaber har typisk 0-1 ansatte eller evt.
2-9 ansatte. |
| 29 | Greens Online omfatter virksomheder med mindst 45 ansatte, 50 millioner kr. i omsætning eller 35 millioner kr. i bruttofortjeneste. (Greens Online 2002) |