| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter

5 Potentielle fremtidige indsatsområder

Det skal bemærkes, at statistikkerne ikke er indrettet til at følge flowet i en varekæde. Ud fra Råvarestatistikken og Udenrigshandelsstatistikken er det forsøgt at pege på nogle mulige sammenhænge i varekæderne, men der er store usikkerheder. På samme vis betyder den måde, som de forskellige statistikker er opgjort på, at der i nogle tilfælde kan være forhold, der ser lidt mærkelige ud – f.eks. kan man undre sig over, at råvaren "Lim" ikke "slår ud" i forhold til træ- og møbelbranchen, som ellers bruger store mængder lim/bindemidler til spånplader, møbelplader m.m.

Når der i det følgende bruges begrebet "brancherettet indsats", menes der udelukkende brancheindsatser støttet af Miljøstyrelsens Program for Renere Produkter eller Program til Fremme af Miljøstyring. Der kan sagtens være andre former for brancheindsats, men det har ikke været muligt at kortlægge inden for dette projekts rammer.

Endelig skal det nævnes, at brugs- og bortskaffelsesfaserne kun er skitseret meget overordnet. Det skyldes, at de anvendte miljøvurderinger bygger på vugge-til-port input/output analyser og altså ikke inkluderer faserne efter fremstilling.

Den samlede beskrivelse for varegrupperne findes i Bilag G, mens dette kapitel indeholder en sammenfatning for hver produktgruppe.

5.1 Varegruppe 25: Salt, jord og stenarter

Varegruppen "Salt, jord og stenarter" er relativt lille (0,7% af den samlede forsyning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, men selve produktionen i Danmark er større end forbruget, og der er derfor en væsentlig eksport (ca. 40% af den samlede importerede og producerede mængde).

Fremstilling/udvinding af salt, jord og stenarter er knyttet til 5 brancher, hvoraf de 4 vedrører råstofudvinding/gravning af sten, grus, ler og salt m.m., mens den sidste branche er fremstilling af cement, kalk og gips. Der er en klar overvægt af små virksomheder – ikke mindst inden for branche 142: Grus-, sand- og lergravning. I de 5 tilknyttede brancher er der 8 større producenter i Danmark.

Miljømæssigt har produktgruppen "Salt, jord og stenarter" en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af slutprodukterne er miljøbelastningen primært knyttet til udvinding af råstofferne og fremstilling af cement, men også energiforbruget er væsentligt. Cementfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, det samme gælder kalcinering af flint.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for udvinding af de pågældende råstoffer, men fremstilling af cement m.m., samt ikke mindst anvendelsen af produkterne i byggesektoren er med under Byggepanelets indsats, ligesom der tidligere er gennemført livscyklusvurderinger af cement.

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Isbekæmpelsesmidler", hvor der p.t. (juni 2002) er 1 licens i Danmark. Èn virksomhed er EMAS-registreret, og ligeledes en virksomhed har modtaget støtte under Miljøkompetenceordningen. Der har tidligere været en brancherettet indsats til fremme af miljøstyring inden for branche 265: Fremstilling af cement, kalk og gips.

Det synes logisk at koble en eventuel fremtidig produktrettet indsats sammen med den igangværende indsats inden for byggesektoren. De miljømæssige gevinster er dog formentlig ret begrænsede, idet de vigtigste forhold – knyttet til især cementproduktionen – allerede er eller kan tages med under en eksisterende indsats. Potentialet kan i stedet ligge i at få spredt det systematiske miljøarbejde (f.eks. via miljøledelse) til et større antal virksomheder i brancherne, hvilket erfaringsmæssigt er krævende fordi der er mange små virksomheder.

Eftersom ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, kan der ligeledes være et miljømæssigt potentiale i at stille miljøkrav til de importerede varer. Dette kræver dog en nærmere analyse, da de indsamlede oplysninger ikke viser præcist hvilke råvarer/produkter, der importeres i hvilke mængder – og dermed om det er de miljømæssigt potentielt mest miljøbelastende produkter, der importeres, eller om disse primært produceres i Danmark.

5.2 Varegruppe 27: Mineralske brændsler

Varegruppen "Mineralske brændsler" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning. Der produceres langt flere mineralske brændsler, end der anvendes i Danmark. Samtidig er der en væsentlig import, og eksporten er 4 gange så stor som forbruget i Danmark.

Der er et relativt beskedent antal virksomheder tilknyttet varegruppen, og flere af dem er store, multinationale selskaber.

Miljømæssigt har mineralske brændsler en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er såvel udvinding af råstoffer som fremstilling af asfalt, smøreolier og fedtstoffer samt raffinering af petroleum væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen.

Også i brug og bortskaffelsesfaserne er der væsentlige miljøpåvirkninger. Således er affaldsprodukter fra varegruppen klassificeret som farligt affald.

Flere virksomhedstyper under de tilknyttede brancher er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse, bl.a. raffinaderier, anlæg til indvinding af mineralolie, asfaltfabrikker og tagpapfabrikker.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Smøreolier" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Der er en vis international fokus på miljø og andre bæredygtighedsaspekter i relation til ikke mindst olieselskaberne, hvoraf flere har valgt at udgive egentlige bæredygtighedsrapporter.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter som engroshandel og detailhandel. Inden for flere af delbrancherne (f.eks. raffinaderier og asfaltfabrikker) er virksomhederne aktive i flere led i produktkæden – fra udvinding af råstoffer over produktion til salg/distribution og evt. vedligeholdelse.

5.3 Varegruppe 28: Uorganiske kemikalier

Varegruppen "Uorganiske kemikalier" står for 0,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.

Der produceres kun en fjerdedel af den mængde "Uorganiske kemikalier", som der forbruges i Danmark. Der er således en væsentlig import (svarende til 93% af forsyningen). Der eksporteres kun en mindre del, svarende til 18% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "241: Fremstilling af basiskemikalier" er under 200 med en ligelig fordeling af større og mindre virksomheder.

Branche 241 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer", "Kunstgødningsfabrikker", og "Petrokemisk industri". Branchen har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Varegruppen har ikke været omfattet af en brancherettet produktindsats, men af den generelle indsats over for uønskede stoffer.

Miljømæssigt har uorganiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er selve fremstillingen af de uorganiske kemikalier den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling – sammen med toksiske udledninger fra primære, ikke-jernholdige metaller. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.

Også i brugs- og bortskaffelsesfaserne er de uorganiske kemikalier potentielt meget miljøbelastende og derfor underlagt forskellige former for regulering og kontrol.

Der er stor overensstemmelse mellem de brancher, der anvender uorganiske kemikalier som råvarer og de fremstillingsbrancher, der importerer varer. Det antages derfor, at fremstillingsvirksomhederne selv importerer råvarer.

Engrosleddet er en vigtig del af varekæden, specielt ift. import. Det antages, at en vis, men begrænset del, videresælges til detailleddet, men at det meste går til fremstillingsvirksomheder. Dette bygger på, at de produkter, som varegruppen omfatter, næppe sælges til private i særlig stort omfang.

5.4 Varegruppe 29: Organiske kemikalier

Varegruppen "Organiske kemikalier" står for 1,0% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en væsentlig større mængde organiske kemikalier, end der anvendes i Danmark (svarende til 179% af forsyningsmængden). Stadig importeres der en væsentlig del til Danmark – svarende ca. til det danske forbrug. Dvs. at der foregår en væsentlig handel med organiske kemikalier til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til ca. 186% af den anvendte mængde i Danmark (forsyningen).

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 200 med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "242: Fremstilling af pesticider og andre kemiske produkter" samt "244: Fremstilling af farmaceutiske produkter og andre kemiske produkter".

10 virksomheder inden for organisk kemi og farmaceutisk produktion har udgivet rapporter efter Global Reporting Initiative’s guidelines, hvilket er en indikator for, at der er en forholdsvis stor international fokus på bæredygtighedsaspekter – herunder miljøforhold – i disse brancher.

Branche 242 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller, aftapper eller blander basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider". Branche 244 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller lægemidler ved biologiske, kemiske eller andre processer".

Miljømæssigt har organiske kemikalier en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingen af industrielle organiske og uorganiske kemikalier den vigtigste bidragsyder til miljøbelastningen, men der er også et væsentligt energiforbrug. Miljø- og sundhedsaspekterne i brugs- og bortskaffelsesfaserne er ligeledes vigtige og underlagt regulering og kontrol på flere områder.

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en egentlig produktrettet brancheindsats – hverken inden for kemisk industri eller farmaceutisk industri.

Udenrigshandelen er i høj grad knyttet op til den farmaceutiske industri, både hvad angår import og eksport, mens engroshandlen står for en væsentlig del af importen, men næsten ikke eksporterer.

I en eventuel fremtidig indsats inden for farmaceutisk industri vil det være vigtigt at få både producenter og engrosleddet med, men også andre aktører, idet der både i Danmark og internationalt er stærke interessegrupper, som arbejder bredt inden for bæredygtighedsaspekterne.

5.5 Varegruppe 31: Gødningsstoffer

Varegruppen "Gødningsstoffer" er lille (0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark), men ikke ubetydelig. Ca. to tredjedele af den samlede importerede og producerede mængde anvendes her i landet, mens resten eksporteres. Produktion og import er nogenlunde lige store. Der er 3 større producenter i Danmark, og disse har ligeledes engroshandel med i deres forretningsområder.

Miljømæssigt har gødningsstoffer en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling af gødningsstoffer er miljøbelastningen primært knyttet til selve fremstillingen. Gødningsfabrikker er underlagt krav om kapitel 5 godkendelse.

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for denne varegruppe bortset fra, at der er udarbejdet miljømærkekriterier for produktgruppen "Jordforbedringsmidler" Der er p.t. (juni 2002) ikke givet nogen licenser i Danmark. Anvendelsen af gødning er søgt reguleret via Vandmiljøplanen.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter (kemisk industri) som brugere (primært landbruget) og handelsleddet (primært engroshandel). Eftersom importen er i samme størrelsesorden som produktionen i Danmark, vil en indsats skulle omfatte miljøkrav til de importerede gødningsstoffer samt transporten af dem. Disse krav kan håndteres via de fremstillingsvirksomheder, der importerer gødningsråstoffer og/eller engroshandelsvirksomhederne, som importerer en meget stor del af gødningsstofferne.

5.6 Varegruppe 38: Diverse kemiske produkter

Varegruppen " Diverse kemiske produkter" står for 1,1% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed middelstor.

Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse kemiske produkter", som der forbruges i Danmark – endda lidt mere (106%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 70% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 76% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er omkring 600 med en lille overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "246: Fremstilling af andre kemiske produkter" og "266: Fremstilling af produkter af beton, gips og cement".

Branche 246 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien". Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råmaterialer".

Under Program for Renere Produkter har ingen af brancherne (246 og 266) været omfattet af en brancheindsats. Begge brancher har været omfattet af en indsats til fremme af indførelse af miljøstyring under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har kemiske produkter en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses, at fremstillingen er meget energikrævende, og at der er en potentiel væsentlig toksisk miljøpåvirkning.

Der er ligeledes væsentlige miljøpåvirkninger i brugs- og bortskaffelsesfaserne.

Engrosleddet spiller en central rolle i udenrigshandlen for denne varegruppe, specielt ift. import. Det antages, at engrosleddet sælger videre til både detailleddet og fremstillingsvirksomheder, idet varegruppen rummer både forbrugsprodukter og industriprodukter. Der er ingen væsentlig import til detailleddet.

Varegruppen er meget alsidig, og det er derfor vanskeligt at gennemføre en samlet indsats. I stedet kan den produktrettede indsats tænkes med ind i andre sammenhænge, hvor det er relevant.

5.7 Varegruppe 40: Gummi og varer deraf

Varegruppen "Gummi og varer deraf" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt lille produktgruppe.

Der produceres ca. halvdelen (45%) af den mængde "Gummi og varer deraf", som der forbruges i Danmark. Til gengæld importeres der en langt større del end forbruget er i Danmark (svarende til 118% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 63% af forsyningsmængden.

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "Bildæk", og der er miljømærkekriterier på vej (juni 2002) for "Lastbildæk". P.t. (juni 2002) er der ingen licenser på det danske marked. Der er ligeledes en miljøvejledning for dæk.

Antallet af virksomheder i den primære, tilknyttede branche "251: Fremstilling af gummiprodukter" er ca. 150 med en overvægt af mindre virksomheder.

Branche 251 er underlagt miljøgodkendelse via "Gummivarefabrikker". Der har ikke hidtil været hverken en produktrettet brancheindsats eller en indsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har gummi en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det fremstillingen, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende. Der er desuden en vis miljøpåvirkning fra tidligere trin i livscyklus, nemlig fremstilling af industrielle organiske og uorganiske forbindelser.

Danmark er netto-importør af gummi, som i stort omfang bruges i forbindelse med køretøjer. Eftersom den største forbruger af råvaren gummi (branche 292) ikke selv importerer, antages det, at engrosleddet sælger videre hertil. Formentlig er der også videresalg til detailhandlen, idet varegruppen også omfatter forbrugerprodukter.

5.8 Varegruppe 68: Varer af sten, gips, m.m.

Varegruppen "Varer af sten, gips m.m." står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark. Der produceres en lidt større mængde, end der anvendes i Danmark. Både import og eksport ligger på omkring en fjerdedel af den samlede forsyning, og der er således tale om en hjemmemarkedsbaseret varegruppe.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er knap 600 med en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. Disse brancher er "266: Fremstilling af produkter af beton, gips og cement" samt "268: Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter".

Branche 266 er underlagt miljøgodkendelse via "Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier samt virksomheder, der fremstiller bygningsmaterialer af overvejende mineralske råvarer". Branche 268 er underlagt miljøgodkendelse via "Asfaltfabrikker, tagpapfabrikker, tjæredestillationsanlæg og anlæg til udvinding eller fremstilling af asbest/asbestprodukter".

Miljømæssigt har "Varer af sten, gips m.m." en potentielt høj miljøpåvirkning. I livscyklus til og med fremstilling er selve fremstillingsprocesserne de væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen, specielt pga. et stort energiforbrug. I cementfremstilling er toksiske stoffer dog også en væsentlig faktor.

Miljøaspekterne i bortskaffelsesfasen er ligeledes vigtig og underlagt regulering og kontrol på flere områder.

Via Byggepanelet er der kommet en vis produktrettet fokus på de produkter under varegruppen, der anvendes i byggeriet, men der anvendes en meget stor og blandet gruppe af produkter i byggesektoren, og det kunne derfor være relevant at overveje en specifik produktrettet indsats inden for udvalgte produktgrupper. Denne indsats kunne f.eks. kobles sammen i et varekædeperspektiv, som også omfattede udvindingen af sten, grus og andre relaterede råvarer.

5.9 Varegruppe 72: Jern og stål

Varegruppen "Jern og stål" står for 1,8% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed af en vis betydning.

Der produceres en mindre mængde af det danske forbrug i Danmark (39%). Der importeres en væsentlig del af jern og stål – en væsentlig større del, end der anvendes i Danmark (svarer til 113% af forsyningen). Resten eksporteres (svarende til 53% af forsyningen), dvs. der foregår en væsentlig handel med jern og stål til/fra Danmark, og producenter m.fl. indgår således i høj grad i internationale varekæder.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er godt 250, og i to af brancherne "271: Jern- og stålværker" samt "273: Anden forarbejdning af jern og stål samt produktion af andre jernlegeringer" er der en nogenlunde ligelig fordeling af store og små. I den sidste branche "371: Genbrug af metalholdige affaldsprodukter" er der en overvægt af mindre virksomheder.

Branche 271 er underlagt miljøgodkendelse via "Jernværker, stålværker og stålvalseværker". Branche 273 er ikke underlagt miljøgodkendelse, og branche 371 er underlagt miljøgodkendelse via "Anlæg der nyttiggør affald", "Anlæg for bortskaffelse af affald", "Anlæg for omlastning/ompakning af affald", "Anlæg til biologisk eller fysisk/kemisk behandling af affald" og "Shredderanlæg". Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har jern og stål en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af jern og stål i stålvalseværker og støberier de væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen i livscyklus til og med fremstilling, ikke mindst pga. energiforbruget. Jern og stålstøberierne er omfattet af en brancheindsats under renere produktprogrammet, men det er jern- og stålværker samt andre virksomheder, der forarbejder jern og stål ikke.

Jern og stål anvendt til produktion af varer (dvs. næste led i produktkæden) er behandlet under varegruppe 73: Varer af jern og stål.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at jern- og stålværkerne primært skaffer deres råvarer i Danmark, men eksporterer en del – formentlig bearbejdede produkter.

Der er en vis import, men ret lille eksport til/fra fremstilling af mindre enheder (metaltønder, bolte, skruer m.m.), dvs. at de fremstillede varer primært anvendes i Danmark. Inden for fremstilling af metalkonstruktioner (dvs. lidt større enheder) er der både en vis import og en vis eksport.

Der er en stor import og eksport via engroshandelsleddet, hvilket betyder, at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Ikke mindst fordi det overordnede forsyningsmønster viser, at både importen og eksporten er noget større end produktionen i Danmark.

5.10 Varegruppe 73: Varer af jern og stål

Varegruppen "Varer af jern og stål" står for 4,6% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en af de største produktgrupper.

Der produceres stort set den mængde (99%) der anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en stor mængde af varer af jern og stål, svarende til 47% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig handel til/fra Danmark, da en stor del eksporteres (svarende til 46% af forsyningen).

Der er udarbejdet miljømærkekriterier for "brændeovne og lignende", og der er miljømærkekriterier undervejs for "afløbsrør" og "vandledningsarmaturer". Men der er p.t. (juni 2002) ingen licenser på det danske marked. Desuden er der udarbejdet miljøvejledninger for "fjernvarmerør" og for "komfurer". Ingen af disse peger dog på jern og stål som de væsentligste miljøproblemer.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – over 2000 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "272: Fremstilling af rør", "281: Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.".

Branche 272 og branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse. Branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller".

Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 272, 281 eller 287 været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har varer af jern og stål en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det bearbejdning af jern i stålvalseværker, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. For fremstilling af varer af jern og stål er det dog væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser tallene, at fremstilling af jern- og stålvarer er meget energikrævende. Endvidere er det også værd at bemærke den miljøpåvirkning fra toksiske stoffer, der stammer fra ikke-jernholdige metaller i varegruppen "Varer af jern og stål".

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at næsten halvdelen af importen – 45% - går via engrosled, mens under 10% eksporteres herfra. Eksporten er til gengæld domineret af færdigvarer, som eksporteres direkte fra producenterne.

En del af produkterne i varegruppen anvendes typisk af private forbrugere, mens andre produkter retter sig mod professionelle brugere, f.eks. håndværkere og entreprenører. Dvs. at de varer, der importeres via engrosleddet, formentlig sælges dels via detailhandlen til private og dels direkte til professionelle brugere.

Både import til og eksport fra detailhandlen udgør under 0,5% af den samlede import/eksport-værdi.

Dvs. at engroshandelsleddet er en vigtig aktør i varekæden sammen med producenterne. Dels fordi en pæn del af importen går via dem, og fordi de formentlig har den videre kontakt til brugere og detailhandel.

5.11 Varegruppe 74: Kobber og varer deraf

Varegruppen "Kobber og varer deraf" står for 0,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed lille.

Der produceres kun 41% af den mængde "Kobber og varer deraf", som der forbruges i Danmark, og der er ingen produktion af selve råvaren kobber. Til gengæld importeres der en større mængde, end der forbruges i Danmark (svarende til 115% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 56% af forsyningsmængden.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 1500 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.", "274: Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller" samt "323: Fremstilling af radioer, fjernsyn, højtalere, antenner m.m.". Dvs. at kobberprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, suppleret med anvendelse i audio-visuelt udstyr.

Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot". Hverken branche 287 eller branche 323 er underlagt miljøgodkendelse.

Under Program for Renere Produkter har branche 274 og branche 323 været omfattet af en brancheindsats. Branche 274 via en speciel indsats for tin og bly – hvilket ikke er relevant for varegruppen kobber – og branche 323 via elektronikpanelet. Branche 287 har ikke været omfattet af en brancheindsats, men har været omfattet af en emballageindsats, der dog formentlig heller ikke er relevant for denne varegruppe.

Miljømæssigt har kobber en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det både udvinding af kobbermalm samt primær smeltning af raffinering af kobber, der er de væsentligste bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingsprocessen er meget energikrævende.

Danmark er netto-importør af kobber, som bruges i mange forskellige sammenhænge. En egentlig brancheindsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.

5.12 Varegruppe 76: Aluminium og varer deraf

Varegruppen "Aluminium og varer deraf" står for 1,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en relativt stor produktgruppe.

Der produceres næsten den mængde (92%), der anvendes i Danmark. Der importeres dog stadig en væsentlig mængde, svarende til 74% af forsyningen i Danmark. Dvs. der foregår en væsentlig udenrigshandel, da en stor del eksporteres (svarende til 66% af forsyningen).

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

Antallet af virksomheder i de 3 primære, tilknyttede brancher er stort – omkring 2200 med en overvægt af mindre virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "274: Fremstilling af ædelmetaller og uædle ikke-jernholdige metaller", "281: Fremstilling af metalkonstruktioner og dele deraf" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.". Dvs. at aluminiumsprodukter i alt væsentligt forarbejdes i samme brancher som jern og stålvarer, mens fremstillingen af basisprodukterne foregår i en anden branche.

Branche 274 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter, herunder fra skrot", og branche 281 er underlagt miljøgodkendelse via "Virksomheder, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller". Branche 287 er ikke underlagt miljøgodkendelse.

Bortset fra en andel i Emballageindsatsen, som går på tværs af flere brancher, har ingen af brancherne 281 eller 287 været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter. Branche 274 har været omfattet af en speciel indsats over for tin og bly (der fremstilles i denne branche). Herudover har der været Renere Teknologi projekter inden for galvanovirksomheder, der også er omfattet af branche 274. Alle brancher har været omfattet af en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision, og der er således et vist fundament for at udbrede og videreudvikle en systematisk miljøindsats.

Miljømæssigt har aluminium en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er både udvinding af primær aluminium og fremstilling af aluminiumsprodukter væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Det er væsentligt at bemærke, at transporten mellem virksomheder af råvarer og halvfabrikata også har en vis betydning. Desuden viser data, at fremstilling af aluminium og varer af aluminium er meget energikrævende. Aluminium kan med fordel genvindes, idet omsmeltning af aluminium kun "koster" 10% af energiforbruget ved primær fremstilling.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at det primært er råvarer og halvfabrikata, der importeres og eksporteres og ikke så meget færdigvarer. En vis del af udenrigshandelen går via engrosled, men hovedparten går via fremstillingsvirksomheder.

Detailhandlen står for en meget lille del af den samlede import og eksport af varegruppen – under 1,5% af den samlede importværdi og under 0,5% af den samlede eksportværdi. Dette ligger formentlig inden for produktgrupperne beholdere samt bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler.

5.13 Varegruppe 83: Diverse varer af uædle metaller

Varegruppen "Diverse varer af uædle metaller" står for 0,7% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed relativt lille.

Der produceres nogenlunde samme mængde af "Diverse varer af uædle metaller", som der forbruges i Danmark (92%). Der er dog stadig en væsentlig import (svarende til 75% af forsyningen). Der foregår således en del handel med denne varegruppe til/fra Danmark, da der eksporteres svarende til 67% af forsyningsmængden.

Der er p.t. (juni 2002) ikke udarbejdet miljømærkekriterier for varegruppen. Til gengæld er der udarbejdet en miljøvejledning for "Kontorartikler", der dækker en meget lille del af varegruppen.

Antallet af virksomheder i de 2 primære, tilknyttede brancher er stort –over 1700 med en overvægt af mindre virksomheder. Der er dog også mange større virksomheder. De tilknyttede, primære brancher er "286: Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber, håndværktøj og diverse metalprodukter" og "287: Fremstilling af metaltønder, trådvarer, bolte, skruer m.m.".

Hverken branche 286 eller 287 er underlagt miljøgodkendelse, og ingen af dem har været omfattet af en brancheindsats under Program for Renere Produkter. Branche 287 er dog omfattet af emballageindsatsen. Begge brancher har via Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision været omfattet af en indsats til fremme af miljøstyring i brancherne.

Miljømæssigt har varer af uædle metaller en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er det udvinding af de uædle metaller, der er den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at udvinding og fremstilling er meget energikrævende. Transporten i livscyklus til og med fremstilling har også en vis betydning.

Engros og agenturhandel står for halvdelen af importen, men for en noget mindre del af eksporten, og der er således en vis handel med varegruppen i Danmark. Formentlig både til detailhandel og fremstillingsvirksomheder, ligesom der kan være direkte engrossalg til bl.a. håndværkere.

5.14 Varegruppe 86: Lokomotiver m.m.

Varegruppen "Lokomotiver m.m." står for 1,3% af den samlede forbrugsomsætning i Danmark og er dermed en middelstor produktgruppe.

Der importeres nogenlunde samme mængde, som der produceres i Danmark. Eksporten udgør blot omkring 6% af den samlede forsyningsmængde i Danmark, dvs. at stort set hele den producerede og importerede mængde anvendes i Danmark.

Der er hverken miljømærkekriterier eller miljøvejledninger for denne produktgruppe.

De tilknyttede, primære brancher er "342: Karrosserifabrikker" og "352: Fremstilling af lokomotiver, jernbanevogne m.m.". Antallet af virksomheder i disse 2 primære brancher er begrænset – under 200 - men med en overvægt af mindre virksomheder. Dog domineres den sidstnævnte branche af én stor, international virksomhed.

Hverken branche 342 eller 352 er underlagt miljøgodkendelseskrav. Ingen af brancherne har været omfattet af en indsats under Program for Renere Produkter eller en brancheindsats under Program til Fremme af Miljøstyring og Miljørevision.

Miljømæssigt har produktgruppen en potentielt høj miljøpåvirkning. I et livscyklusperspektiv er fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret, den væsentligste bidragsyder til miljøbelastningen til og med fremstilling. Af tallene ses samtidigt, at fremstillingen er meget energikrævende.

Af oplysningerne fra Udenrigshandlen fremgår det, at importen hovedsagelig går til "Anden landtransport"(anden end jernbaner og rør) og bruges i Danmark, eftersom der ikke er nogen eksport herfra. Eksporten går fra Fremstilling af lokomotiver – formentlig især fra firmaet Bombardier – den eneste store virksomhed i de primære brancher. Engrosleddet har ikke nogen betydning i denne varegruppe.