| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter

6 Anbefalede indsatsområder i 2002

Som det fremgår af de tidligere kapitler, peger brugen af den miljø/økonomibaserede prioriteringsmodel på følgende 14 produktgrupper, som ikke hidtil har været omfattet af en brancherettet produktindsats:

25: Salt, jord, stenarter
27: Mineralske brændsler
28: Uorganiske kemikalier
29: Organiske kemikalier
31: Gødningsstoffer
38: Diverse kemiske produkter
40: Gummi og gummivarer
68: Varer af sten, gips m.m.
72: Jern og stål
73: Varer af jern og stål
74: Kobber og kobbervarer
76: Aluminium og aluminiumvarer
83: Diverse varer af uædle metaller
86: Lokomotiver m.m.

Der er i alt 45 produktgrupper, som er ranket "høj" i miljøvurderingen, og 34 er ranket "høj" i den samlede miljø/økonomivurdering. Når kun de 14 ovenstående produktgrupper i gruppen med rankingen "høj" endnu ikke har været omfattet af den hidtidige produktrettede brancheindsats, tyder det på, at den hidtidige indsats i høj grad har fokuseret på produktgrupper og fremstillingsvirksomheder, hvor der er en potentiel høj miljøbelastning, og hvor der har været basis for at gennemføre en brancherettet indsats.

Prioriteringsmodellen er i den nuværende version en første udgave, hvilket betyder, at omfanget og specielt detaljeringsgraden af de oplysninger, der er indarbejdet, er begrænset. Prioriteringsmodellen indikerer 14 miljømæssigt relevante produktgrupper, som en brancheorienteret indsats kunne rettes mod, men for at udpege hvilke indsatsområder, der er mest hensigtsmæssige at pege på i 2002, er det nødvendigt at supplere med andre informationer, f.eks. oplysninger om kapacitet og ønsker i brancherne selv.

Endvidere kan det være relevant at supplere den miljøfaglige vurdering med andre forhold, ikke mindst politiske prioriteringer og muligheden for at opnå stor synlighed og spredningseffekter af indsatsen. Sådanne prioriteringer kan medføre, at der i stedet (eller som supplement) vælges en indsats over for produktgrupper, som ikke er ranket "høj" i den miljø/økonomiske ranking.

Et eksempel på dette er produktgruppen "biler", som er vurderet "mellem" og ikke "høj" i miljøvurderingen. Biler er imidlertid en stor og synlig varegruppe i Danmark, og der er flere væsentlige miljøaspekter knyttet til brugen og bortskaffelsen. Desuden er der også internationalt blandt de store producenter og deres interessenter en bred bæredygtighedsfokus (flere er f.eks. registreret i den danske Etikdatabase og/eller udgiver bæredygtighedsrapporter baseret på Global Reporting Inititives guidelines). Indsatsen kunne blandt andet gå på at indsamle og strukturere den eksisterende viden mhp. en forbrugerkampagne for "Grønne biler" med gode råd ved køb, brug vedligeholdelse og bortskaffelse af biler. Der er adskillige forbruger- og interesseorganisationer, som formentlig vil have interesse i at deltage i en sådan indsats. Desuden vil det være vigtigt at involvere engros- og detailhandlen aktivt.

6.1 De 14 produktgrupper

Nedenstående oversigt viser hvilke brancher, de 14 produktgrupper primært er knyttet til samt et udpluk af hvilke brancheorganisationer m.v., det som udgangspunkt kunne være relevant at inddrage jvf. vurderingerne senere i kapitlet.

For hver af de 14 udpegede produktgrupper er nedenfor vurderet hvilke typer fremtidig indsats, der kunne være relevante. Vurderingerne bygger på den information, der er samlet i rapportens kapitel 5 samt bilag G. For alle produktgrupper gælder, at de dels er miljømæssigt og økonomisk betydningsfulde, og at der ikke p.t. har været en brancherettet indsats. Med brancherettet indsats menes her en renere produktindsats, der er forankret i en brancheorganisation og/eller i et produktpanel. Der er ikke foretaget en yderligere prioritering mellem de 14 produktgrupper, da dette som nævnt forudsætter nogle supplerende vurderinger, som ligger uden for rammerne af dette projekt.

De vurderinger og anbefalinger, der er beskrevet, tager udgangspunkt i, at flere muligheder og typer af produktrettet indsats kan være relevante - herunder følgende:

1. Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på. Dette forudsætter, at der er en eller flere brancheorganisationer, som indsatsen kan forankres i
2. Supplerende brancheindsats på igangværende områder
3. Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder
4. Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden
5. Aktørprojekter, hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden, herunder også indarbejdelse i (offentlige) udbud
6. Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper, hvilket specielt er relevant for de produktgrupper, der primært er råvarer og/eller halvfabrikata

Erfaringerne fra den hidtidige brancherettede indsats peger på, at det er vigtigt at samle centrale aktører i og omkring varekæderne. Et andet væsentligt aspekt er markedsorienteringen, dvs. arbejdet med at få miljø m.m. integreret som en naturlig parameter i udbud og efterspørgsel. De projekter, der sættes i gang, bør med andre ord fokusere på både miljøgevinster og markedsudvikling, så virksomhederne i de deltagende brancher og/eller varekæder bliver stimuleret til at fortsætte indsatsen, når projektet er slut, og Miljøstyrelsens/Miljørådets fokus flytter til andre områder.

Matricen herunder giver et overblik over de beskrevne anbefalinger i relation til de 14 produktgrupper:

6.1.1 25: Salt, jord, stenarter

Der har ikke hidtil været en specifik, produktrettet indsats for udvinding af de pågældende råstoffer, men fremstilling af cement m.m., samt ikke mindst anvendelsen af produkterne i byggesektoren, er med under Byggepanelets indsats, ligesom der tidligere er gennemført livscyklusvurderinger af cement.

Det synes logisk at koble en eventuel fremtidig produktrettet indsats sammen med den igangværende indsats inden for byggesektoren. De miljømæssige gevinster er dog formentlig ret begrænsede, idet de vigtigste forhold – knyttet til især cementproduktionen – allerede er eller kan tages med under den eksisterende indsats. Potentialet kan i stedet ligge i at få spredt det systematiske miljøarbejde (f.eks. via miljøledelse) til et større antal virksomheder i brancherne, hvilket erfaringsmæssigt er krævende, fordi der er mange små virksomheder. Ud fra en kombineret livscyklus og markedsvinkel kan der være et potentiale i at stimulere en produktkædeindsats fra udvinding af råvarer som sten og grus over fremstilling af produkter og til brug af disse produkter i bygge- og anlægssektoren. Grusgrave, stenbrud og lignende vil næppe af sig selv starte en produktrettet miljøindsats, hvis der ikke er efterspørgsel efter sådanne løsninger.

Eftersom ca. en tredjedel af den samlede forsyning importeres, kan der ligeledes være et miljømæssigt potentiale i at stille miljøkrav til de importerede varer. Dette kræver dog en nærmere analyse, da de indsamlede oplysninger ikke viser præcist hvilke råvarer/produkter, der importeres i hvilke mængder – og dermed om det er de miljømæssigt potentielt mest miljøbelastende produkter, der importeres, eller om disse primært produceres i Danmark.

6.1.2 27: Mineralske brændsler m.m.

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter som engroshandel og detailhandel. Inden for flere af delbrancherne (f.eks. raffinaderier og asfaltfabrikker) er virksomhederne aktive i flere led i produktkæden – fra udvinding af råstoffer over produktion til salg/distribution og evt. vedligeholdelse, hvilket betyder, at en integration af livscyklustankegangen i virksomhedernes miljøledelsessystemer kan anbefales – specielt ift. styring af processerne i de tidligere faser af livsforløbet.

Asfaltindustrien har f.eks. gennem flere år gjort en indsats for at fremme renere teknologi, miljøledelse og udvikling af mindre miljøbelastende produkter. Asfaltvirksomhedernes vigtigste kunder er offentlige myndigheder og entreprenører, som også har en vis fokus på miljø. Det er imidlertid endnu ikke blevet et vigtigt markedsaspekt, og en produktrettet indsats kunne styrke indarbejdelse af produkt/livscyklusrelaterede miljøaspekter i udbudsmaterialer.

6.1.3 28: Uorganiske kemikalier

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en brancheforankret produktindsats.

Eftersom en meget væsentlig del af de uorganiske kemikalier, der anvendes i Danmark, bliver importeret, anbefales det at fokusere en eventuel brancheindsats på internationalt samarbejde, f.eks. via produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring. Kemikaliebranchen, som bl.a. tæller mere end 50 importører/ distributører, kunne være en potentiel partner.

6.1.4 29: Organiske kemikalier

Den hidtidige produktrettede indsats inden for kemikalieområdet har primært været rettet mod substitution af uønskede stoffer på tværs af forskellige brancher. Der har således ikke været en egentlig produktrettet brancheindsats – hverken inden for kemisk industri eller farmaceutisk industri, som er de to vigtigste tilknyttede brancher.

En eventuel fremtidig indsats inden for farmaceutisk industri kunne fokusere på en videreudvikling og integration af produktmiljøaspektet i miljøledelses- og andre ledelsessystemer, som er udbredte i branchen – f.eks. via miljøledelse i produktkæder. Dette ville også omfatte internationalt samarbejde, idet markedet for farmaceutiske produkter i høj grad er globalt, og der i øvrigt er fokus på bæredygtighedsaspekter bredt set.

6.1.5 31: Gødningsstoffer

En fremtidig produktrettet indsats vil, hvis den skal dække de relevante dele af produktkæden, skulle omfatte såvel producenter (kemisk industri) som brugere (primært landbruget) og handelsleddet (primært engroshandel). Eftersom importen er i samme størrelsesorden som produktionen i Danmark, vil en indsats skulle omfatte miljøkrav til de importerede gødningsstoffer samt transporten af dem. Disse krav kan håndteres via de fremstillingsvirksomheder, der importerer gødningsråstoffer og/eller engroshandelsvirksomhederne, som importerer en meget stor del af gødningsstofferne. Markedet tegnes især af 3 større producenter i Danmark, og disse har ligeledes engroshandel med i deres forretningsområder.

6.1.6 38: Diverse kemiske produkter

Varegruppen er meget alsidig, og det er derfor vanskeligt at pege på en specifik indsats. En sådan vil formentlig skulle kobles sammen med en indsats på andre områder/brancher, der anvender produkterne.

6.1.7 40: Gummi og gummivarer

Råvaren gummi importeres til Danmark, hvor den anvendes til fremstilling af diverse gummiholdige produkter, ikke mindst med tilknytning til køretøjer. Der er ikke basis for en brancherettet indsats for gummi isoleret set. I stedet kunne en indsats kobles sammen med en bredere indsats inden for fremstilling, brug, vedligeholdelse og bortskaffelse af køretøjer.

Desuden anvendes gummi til fremstilling af farmaceutiske artikler, og en brancheindsats i farmaceutisk industri kunne således omfatte gummiprodukter.

6.1.8 68: Varer af sten, gips m.m.

Via Byggepanelet er der kommet en vis produktrettet fokus på de produkter under varegruppen, der anvendes i byggeriet, men der anvendes en meget stor og blandet gruppe af produkter i byggesektoren, og det kunne derfor være relevant at overveje en specifik produktrettet indsats inden for udvalgte produktgrupper. Denne indsats kunne f.eks. kobles sammen i et varekædeperspektiv, som også omfattede udvindingen af sten, grus og andre relaterede råvarer (se også varegruppe 25).

6.1.9 72: Jern og stål, råvarer

Jern- og stålværker i Danmark har i mange år været lig med Stålvalseværket. Med dennes nylige konkurs er det på nuværende tidspunkt ikke relevant at overveje en brancherettet indsats for varegruppen isoleret set. Til gengæld bliver det endnu mere aktuelt at arbejde for miljøforbedringer i de internationale varekæder. Her kunne en potentiel samarbejdspartner være Stålforeningen, som er en sammenslutning af stålgrossister. Se endvidere varegruppe 73.

6.1.10 73: Varer af jern og stål

Varer af jern og stål er en af de største produktgrupper i Danmark, hvilket i sig selv taler for en indsats. Til gengæld er det en meget bred varegruppe, og der er et meget stort antal (også små) producenter i Danmark, ligesom der er mange tilknyttede brancheorganisationer. Der er med andre ord basis for en nærmere undersøgelse af, hvor de vigtigste miljøforhold er, og hvem der er centrale aktører. En del af produkterne i denne gruppe anvendes af håndværkere (f.eks. inden for VVS-branchen), som udfører arbejde på vegne af private forbrugere og andre uden speciel viden om produkterne. Der kunne være et potentiale i at rette indsatsen mod et aktørsamarbejde, som omfattede såvel producenter som håndværkere, idet håndværkere som målgruppe for den produktorienterede miljøindsats hidtil ikke har været involveret i særlig stort omfang.

En anden mulighed er en indsats i samarbejde med byggevaremarkeder og lignende, ift. at fremme udbud og efterspørgsel efter renere produkter og/eller produkter fra producenter, der har et aktivt miljøarbejde. F.eks. i form af en kampagne for "grøn" vedligeholdelse af hjemmet – inkl. rådgivning af forbrugerne/gør-det-selv folket.

6.1.11 74: Kobber og kobbervarer

Der er ingen produktion af råvaren kobber i Danmark, men kobber anvendes i produktionen af et meget stort antal varegrupper og dermed også af mange producenter. En egentlig brancherettet indsats for denne varegruppe er derfor ikke relevant. Til gengæld kunne en eventuel indsats rettes mod maksimal genvinding af kobber, som er en knap ressource.

6.1.12 76: Aluminium og aluminiumvarer

Aluminium anvendes ligesom kobber i mange forskellige sammenhænge, og også her er det ud fra en miljøvurdering fornuftigt at fokusere på størst mulig genvinding. Omsmeltning af aluminium "koster" kun 10% af energiforbruget ved primær fremstilling. En produktrettet indsats kunne rettes mod at afklare, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt at bruge genanvendt aluminium, og derefter arbejde for størst mulig udbredelse.

Aluminiumvarer omfatter bl.a. produkter som bord/køkken/husholdningsartikler og sanitetsartikler. Dermed kunne en indsats for aluminium eventuelt kobles sammen med en indsats, der involverer VVS-branchen.

6.1.13 83: Diverse varer af uædle metaller

Set i et livscyklusperspektiv er udvindingen af uædle metaller samt transport meget væsentlige bidragsydere til miljøbelastningen til og med fremstilling. Dermed er det relevant at stille miljøkrav tilbage i de internationale produktkæder. Dette kunne involvere engros og agenturhandelsvirksomheder, som står for halvdelen af importen.

6.1.14 86: Lokomotiver m.m.

Den danske produktion af lokomotiver og jernbanevogne er for nedadgående, hvilket betyder, at det bliver stadig mere relevant at indarbejde miljøkrav i forbindelse med internationale udbud, når jernbaneselskaberne udbyder ordrer. Miljømæssigt er det specielt relevant at fokusere på fremstilling af stålet, der anvendes til jernbaneudstyret.

6.2 Indsatstyper

Anbefalingerne i tilknytning til den fremtidige indsats kan opsummeres som følger i forhold til de 6 tidligere omtalte indsatstyper:

6.2.1 Brancheindsats rettet mod fremstillingsvirksomheder, der ikke tidligere har været fokus på

De produktgrupper, hvor det synes mest relevant at starte en brancherettet indsats, er jern og metal, farmaceutisk industri og muligvis kemisk industri. I alle brancher er der et vist kendskab til miljøledelse bl.a. via gennemførte brancheindsatser til fremme af miljøstyring. De to sidstnævnte brancher er meget internationalt orienteret og domineret af meget store virksomheder. Jern og metalvirksomhederne indgår også i internationale varekæder, men har større tyngde på hjemmemarkedet, og der er mange mindre virksomheder i denne branche.

6.2.2 Supplerende brancheindsats på igangværende områder

Inden for kemisk industri bredt set er der en generel indsats rettet især mod substitution af miljøfarlige stoffer. Dette arbejde er det naturligvis vigtigt fortsat at prioritere, idet miljøbelastningen fra mange kemiske produkter er meget stor. Det kan overvejes at supplere med en brancheindsats, hvor branchen selv er med til at udvikle løsningsmodeller, der kan speede den igangværende indsats op samt sprede viden om mindre miljøbelastende alternativer.

Også inden for byggesektoren kan det være relevant at supplere den igangværende indsats under Byggepanelet. Specielt i forhold til aktiviteter der har fokus på råstofudvinding og fremstilling af bygningsartikler. Dette bliver dog muligvis i et vist omfang medtaget via de nye projekter, som sættes i gang på baggrund af Miljøstyrelsens 2. udbudsrunde 2002.

6.2.3 Produktkædeprojekter med fokus på leverandørstyring i internationale varekæder

6.2.4 Produktkædeprojekter med fokus på fremstilling, brug og bortskaffelse, dvs. hvor producenter og engros/detailhandlen indgår, eller hvor brugerne har stor betydning for de tidligere led i produktkæden

I mange varekæder spiller engroshandelsleddet en vigtig rolle i forbindelse med import og distribution af varerne. Dermed bliver engrosleddet centralt som formidler af miljøkrav og miljøforbedringer, både bagud i varekæden (til producenter i andre lande) og fremad (til detailhandelen og andre, som engrosleddet afsætter deres varer til). En indsats, der involverer engrosleddet, forudsætter dog en uddybning af de data, som på nuværende tidspunkt er indarbejdet i databasen. Her findes oplysningerne p.t. på 3-cifret brancheniveau, og det er ikke tilstrækkeligt til at udpege de relevante aktører i engrosleddet for den enkelte varegruppe.

6.2.5 Aktørprojekter hvor der er særlig fokus på at nyttiggøre og sprede eksisterende viden

I flere brancher har der gennem en årrække været miljøaktiviteter til fremme af renere teknologi, miljøledelse og nu også renere produkter. Hvor de førstnævnte langt hen ad vejen skal implementeres på den enkelte virksomhed, kræver produktindsatsen et direkte samarbejde med mange aktører – ikke mindst markedet. De fakto mangler miljø dog stadig at slå igennem som en vigtig parameter på de fleste markeder, og der kan derfor være behov for at fastholde og videreudvikle indsatsen på de igangværende områder med henblik på at opnå et egentligt markedsgennembrud. Markedsorientering er i sagens natur også relevant for nye områder.

Et særligt område kan være en forstærket indsats for at styrke miljøaspekterne i (offentlige) udbud. I relation til de 14 produktgrupper kunne det være relevant ift. asfalt (med under varegruppen mineralske brændsler) samt lokomotiver m.m.

6.2.6 Indarbejdelse i indsatsen for andre produktgrupper