|
Model til udpegning af fremtidige indsatsområder inden for Program for renere produkter 7 Videreudvikling af prioriteringsmodelPrioriteringsmodellen, der er udviklet i dette projekt, er udviklet med det formål at kunne udpege miljømæssigt relevante indsatsområder for fremtidige branche- og produktindsatser, samtidig med at modellen skal kunne videreudvikles for prioritering af Miljøstyrelsens fremtidige indsats for renere produkter. Prioriteringsmodellen skal således kunne koble produkter med de brancher, hvori produkterne bliver produceret, da modellen både skal kunne tage hensyn til den tidligere indsats rettet mod brancherne og den fremtidige relevante indsats på produktområder. Som basis for miljøscreeningen i prioriteringsmodellen er der valgt en amerikansk input/output analyse primært af den grund, at det var muligt at foretage en konsistent miljøscreening af alle de valgte varegrupper. I den første version, som foreligger nu, er prioriteringsmodellen screeningsbaseret, dvs. at der er foretaget en række afgrænsninger og valg. Konkret betyder det, at prioriteringsmodellen version 1 har følgende begrænsninger:
I det følgende uddybes disse begrænsninger. Desuden er der beskrevet forslag til, hvordan de kan minimeres, herunder hvilke kilder der forventes at kunne indgå i en videreudvikling. Beskrivelserne er baseret på den viden, som er oparbejdet i løbet af nærværende projekt. En nærmere analyse og konkretisering af fremtidige ønsker og behov vil sandsynligvis pege på en række yderligere muligheder. 7.1 Inddragelse af flere miljøaspekterVed at anvende den amerikanske input/output database til miljøscreening er der den naturlige begrænsning, at der kun kan medtages miljøaspekter, der indgår i den amerikanske metode. I alt er der 72 forskellige parametre omhandlende økonomi, luftforurenende stoffer, arbejdsmiljø, vandforbrug, drivhuseffekt, udslip af toksiske stoffer til luft, vand, jord og undergrund, næringsstoffer, energiforbrug, forbrug af mineralråstoffer, farligt affald og estimerede omkostninger af ødelæggelser pga. miljøforureninger. Af disse miljøparametre er der udvalgt otte for at kunne håndtere datamængden i screeningen. Disse otte parametre, der danner grundlag for vurderingen til den første version af prioriteringsmodellen, er:
I en videreudvikling af prioriteringsmodellen kan der selvfølgelig medtages flere af de miljøaspekter, som indgår i den amerikanske metode, men det vurderes, at der vil være størst behov for at medtage bl.a. ressourcetrækket, affald og kemikalieforbrug i en videreudvikling af metoden, da dette er de svage punkter i den amerikanske metode. Mulige kilder, som bør overvejes, er i denne sammenhæng følgende: Ressourcetræk Danmarks Statistik er ved at udvikle oplysninger om DMI – Direkte Materialeinput og TMR – Total Material Requirement, som er opgørelser over ressourcetrækket fordelt på produktgrupper og brancher i Danmark og globalt. Ressourcetrækket opgøres på nationalregnskabsbrancher, der ikke er direkte sammenlignelige med DB-93 branchekoderne samt på varegrupper med en anden kode end KN-nomenklaturen. Projektet var ved at blive afsluttet samtidigt med udarbejdelsen af dette projekt, hvorfor disse data ikke er med i denne første version af prioriteringsmodellen. I forbindelse med en videreudvikling er DMI og TMR er potentielt relevante, men det kræver en række specialkørsler hos Danmarks Statistik. Kemikalier Projektet "Status og perspektiver på kemikalieområdet, 1996" indeholder en oversigt over de kemikalietunge brancher og en omfattende oversigt over hvilke produkter, som stofferne på "Listen over uønskede stoffer" indgår i. I en videreudvikling af prioriteringsmodellen kan produkterne fra denne liste matches med de anvendte varenumre i prioriteringsmodellen. Det er et omfattende arbejde at lave denne kobling, og det har derfor ikke været muligt i den første version af modellen, men det er oplagt at gøre det i næste version. Affald Herudover produceres der årligt Affaldsstatistikker, der baserer sig på de oplysninger om affald, en række virksomheder og myndigheder i forskellige brancher årligt er forpligtet til at registrere og indberette til Miljøstyrelsen. Det bør undersøges, om det er muligt at udtrække oplysninger om produktion af affald fra forskellige brancher, for herefter at overføre disse til en produktvurdering. Det vil formentlig være et større arbejde, men vil kunne styrke affaldsdelen i miljøvurderingen af produktgrupperne. Alternativt kan projektet "Affaldstunge brancher, 2001" give oplysninger om de mest affaldsproducerende brancher. Projektet indeholder en kortlægning af affaldsmængder og typer for de udpegede, affaldstunge brancher - farmaceutisk industri, elektronikindustrien, jern- og metalindustrien, træ- og møbelindustrien. Projektet vil dog ikke kunne give et grundlag, så der kan foretages en konsistent vurdering af alle delbrancher, som prioriteringsmodellen på nuværende tidspunkt er i stand til for de medtagne miljøparametre. 7.2 Større detaljeringsgrad af oplysningerne i modellenDen nuværende version af prioriteringsmodellen opererer med i alt 95 varegrupper (2-cifret KN-kodeniveau) og 106 fremstillingsbrancher samt yderligere 40 handel/ servicebrancher (3-cifret DB-93-kodeniveau). Det var et valg i projektet at holde antallet af varegrupper og delbrancher på dette niveau for at være i stand til at foretage en screening, der var konsistent i behandlingen af oplysninger for alle varegrupper. Produkterne Begrænsningen ved dette valg er, at udsigelsesgraden om de enkelte varegrupper er knap så høj, især for store uens varegrupper. Eksempelvis indeholder varegruppe 73 "Varer af jern og stål" alt fra skruer og søm til komfurer og brosektioner (bygningssektioner), og varegruppe 74 "Kobber og varer deraf" indeholder alt fra uraffineret kobber til husholdningsartikler af kobber. I det fortsatte arbejde med prioriteringsmodellen bør det undersøges, om udsigelsesgraden – og dermed muligheden for at fokusere indsatsen - bliver bedre ved at øge detaljeringsgraden – især på varegrupperne, dvs. anvende et 4-cifret KN-kodeniveau (3-cifret niveau er ikke muligt). Et 4-cifret vareniveau vil dog øge antallet af varegrupper til ca. 1200, hvilket vil betyde en stor forøgelse af tidsforbruget til miljøvurderingen. Desuden indeholder den amerikanske input/output database "kun" oplysninger om i alt ca. 500 produktgrupper og services. Det bør derfor undersøges på hvilke områder, den amerikanske database tillader en yderligere detaljering af varegrupperne for, at den videreudviklede prioriteringsmodel kan få større udsigelsesgrad. Brancherne En for stor detaljeringsgrad kan imidlertid give problemer med brancheoplysningerne fra Danmarks Statistik (DS), da DS skal holde oplysninger fortrolige, hvis kun få virksomheder indgår i det deludtræk, der efterspørges. Det ses allerede fra de modtagne oplysninger fra DS, at det selv på 3-cifret niveau har været nødvendigt at holde nogle oplysninger fortrolige (dvs. at oplysninger fra flere delbrancher er slået sammen). Erfaringsmæssigt betyder det, at det for nogle brancher vil være muligt at få oplysninger på både 4- og 5-cifret branchekodeniveau, mens det for andre brancher kun vil være muligt på 3-cifret niveau eller slet ikke være muligt. Eksempelvis er der ikke mange producenter af isoleringsmaterialer i Danmark. Brugen af Udenrigsstatistikken har vist, at der er behov for en større detaljeringsgrad af brancherne inden for især engroshandlen, hvis statistikken skal kunne give praktisk anvendelige oplysninger. Det bør derfor undersøges, om der generelt skal arbejdes med en større detaljeringsgrad på brancheniveau, eller om der som for varegrupperne bør arbejdes med en øget detaljering på udvalgte områder. Især bør Danmarks Statistik høres om, hvilken betydning det får for data mht. fortrolighed, hvis detaljeringsgraden for brancherne generelt øges til et 4- eller 5-cifret brancheniveau. Hvis antallet af varegrupper og delbrancher skal udvides, er det vigtigt at være klar over, at det vil kræve nye, omfattende specialkørsler fra Danmarks Statistik som erstatning for de nuværende statistikker i den udviklede database. 7.3 Tilpasning til danske forholdDen nuværende prioriteringsmodel er som beskrevet baseret på amerikanske forhold. I en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør der foretages en vurdering af, hvor stor betydning forskellen mellem danske og amerikanske forhold har for resultaterne, samt hvilke muligheder der i givet fald er for at tilpasse resultaterne til danske forhold. Det anbefales at starte en videreudvikling af prioriteringsmodellen med at undersøge, hvor stor betydning det har at anvende amerikanske data i stedet for danske. De nedenstående kilder, der er gennemgået i forbindelse med projektet, kan indgå i undersøgelsen. Hvis det viser sig, at de amerikanske forhold ligger alt for langt fra de danske, må det undersøges, om det er muligt eksempelvis at arbejde med en korrektionsfaktor, eller om modellen kan/skal udvikles på anden måde. Danmarks Statistik’s "Input-output tabeller og analyser 2000 - Import, beskæftigelse og miljø" indeholder opgørelser af energi, vand og diverse udledninger til luft. Miljødata opgøres enten som totalt for en samlet branche i miljøenhed, f.eks. tons CO2 eller i tons CO2 pr. krone, dvs. relateret til produktionsværdien i branchen. Miljødata opgives for 130 nationalregnskabsbrancher, der ikke er helt enslydende med brancherne fra DB-93-koderne, men de kan dog sammenholdes. Denne input/output model blev fravalgt til brug for den første version af prioriteringsmodellen, da miljødata relaterer sig til brancher og ikke produkter. I en videreudvikling kan miljødata i denne danske input/output model overføres til varegruppeniveau via Danmarks Statistiks kobling mellem varer og brancher. En ombrydning til varegruppeniveau vil dog givetvis medføre en del usikkerhed på validiteten af data for varegrupperne, men resultaterne vil kunne anvendes til at vurdere, hvor langt de anvendte amerikanske forhold i første version af prioriteringsmodellen er fra danske forhold. UMIP-databasen indeholder data om miljøpåvirkninger for enkeltprocesser. Til brug for den udviklede prioriteringsmodel var UMIP-databasen et alt for detaljeret og tidskrævende værktøj. Derimod kan enkelte eksempler på udvalgte varegrupper beregnet i UMIP-databasen anvendes i en videre udvikling af prioriteringsværktøjet i forhold til at undersøge, om de amerikanske forhold ligger langt fra danske forhold. UMIP-metoden bør dog anvendes på de mere homogene varegrupper for at få et bedre sammenligningsgrundlag i forhold til den amerikanske metode. Alternativt er det nødvendigt at lave flere vurderinger i UMIP, dvs. vurderinger af flere forskellige produkter i hver varegruppe for de mere uens varegrupper. 7.4 Inddragelse af brugs- og bortskaffelsesfaserneInput/output analyser er "vugge til port"-vurderinger og inddrager således hverken brugsfasen eller bortskaffelsesfasen. I en prioritering af den fremtidige indsats er det imidlertid væsentligt at få brugs- og bortskaffelsesfasen med, da disse faser (især brugsfasen) i livscyklussammenhæng ofte er af stor miljømæssig betydning. Umiddelbart synes der at være to måder at inddrage disse faser. Enten som "add-on" parametre til miljøvurderingen – evt. blot i form af en vurdering af om brugsfasen for produktgruppen er energikrævende eller ej, og hvor miljøbelastende bortskaffelsesfasen vil være for produktgruppen (høj, mellem, lav - vurderinger). Eller også kan brugs- og bortskaffelsesfaserne integreres i selve modellen, så disse faser vurderes på alle otte miljøparametre (samt de evt. ekstra miljøparametre der medtages i videreudviklingen af modellen). Hvordan denne integration kan finde sted, vil til dels også afhænge af de andre valg til udvikling af prioriteringsmodellen, og skal således indgå i de samlede overvejelser. Hvis brugs- og bortskaffelsesfaserne skal integreres fuldt ud, kan UMIP-databasen eller tilsvarende evt. anvendes. Dog vil brugen af UMIP være omfattende i en vurdering af varegrupperne, hvis antallet af disse udvides meget i en videreudvikling af prioriteringsmodellen. 7.5 Videreudvikling af selve vurderingsmetodenUdover de ovenstående aspekter er det relevant at overveje en udvikling af selve vurderingsmetoden, eksempelvis om og hvordan der skal foretages en vægtning af de enkelte miljøparametre i forhold til hinanden. I den eksisterende prioriteringsmodel indgår alle de otte medtagne miljøparametre med samme vægt for alle produktgrupper, men der kan evt. fås en miljøfagligt bedre prioritering ved at vægte de anvendte miljøparametre i forhold til hinanden. I en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør det derfor undersøges, hvor relevant det vil være at foretage en vægtning af de enkelte miljøparametre samt undersøge, hvordan denne vægtning skal foretages – f.eks. i forhold til politiske prioriteringer. Behovet og metoden for vægtning af miljøparametrene vil selvfølgelig afhænge af hvor mange ekstra miljøparametre, der medtages i en videreudvikling af modellen, men i høj grad også af måden hvorpå brugs- og bortskaffelsesfasen inddrages i prioriteringsmodellen (hvis de inddrages). 7.6 Kobling til andre internationale metoderEndelig bør sammenhængen med andre, internationale metoder undersøges. Specielt i forhold til at sikre en vis ensartethed i hvilke produktgrupper, der bliver udpeget som miljømæssigt vigtigst. Desuden kan der være metodemæssige områder, hvor andre metoder kan bidrage til en forbedring af den metode, der er udviklet i dette projekt og vice versa. Nedenfor er skitseret et par eksempler, men der er givetvis flere. I forbindelse med udviklingen af prioriteringsmodellen deltog dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ i en workshop i et EU (DG V) projekt, "Study on external environmental effects related to the life cycle of products and services", der for udvalgte produktgrupper (20-30) skal skabe et overblik over, hvor de store belastninger findes. Produktgrupperne er p.t. udvalgt på basis af "sund fornuft" i kombination med projektgruppens forventninger om at finde egnede LCA-data. For hver produktgruppe skal der gennemføres mere detaljerede livscyklusvurderinger af fem konkrete produkter med henblik på at kortlægge forskelle mellem "gode" produkter (f.eks. med miljømærke) og "dårlige". Projektet er i skrivende stund (august 2002) ikke færdigt og kunne derfor ikke anvendes i forbindelse med første version af prioriteringsmodellen. Til en videreudvikling af prioriteringsmodellen bør det dog undersøges, om der ligger nogle anvendelige resultater fra dette projekt. Den svenske rapport "Miljöpåverkan från olika varugrupper" fra 2001 refererer til forskellige input/output analyser, en svensk, en amerikansk samt det danske "Miljøprioritering af industriprodukter fra 1995". Rapporten rangerer diverse varegrupper ud fra forskellige miljøkategorier:
Den svenske undersøgelse blev fravalgt i dette projekt, da den på ingen måde er så detaljeret som den amerikanske metode (kun data for i alt 46 varegrupper). Til gengæld vil det være relevant at gennemføre en sammenligning af vurdering og ranking i den svenske rapport og den udviklede prioriteringsmodel for at vurdere, om begge metoder giver ensartede prioriteringer af samme produktgrupper. 7.7 KonklusionSom beskrevet kan den udviklede prioriteringsmodel forbedres på en række punkter. Disse er:
Forbedring og videreudvikling på alle disse punkter vil være meget ressourcekrævende, og det er ikke på forhånd givet, at det er muligt at opnå væsentlige forbedringer på alle områder uden at skabe nye svagheder. Det anbefales derfor at strukturere det videre arbejde i 3 overordnede faser: For det første er det afgørende at præcisere, hvilken rolle prioriteringsmodellen skal spille i prioriteringen af den fremtidige, produktrettede miljøindsats. Skal den f.eks. udelukkende eller hovedsageligt omfatte miljøfaglige aspekter, eller skal andre forhold mere med (økonomiske, politiske osv.)? Hvilken detaljeringsgrad er hensigtsmæssig i den ønskede brug af modellen? Hvor kan man f.eks. acceptere overordnede betragtninger, og hvor er det afgørende med et højt detaljeringsniveau? For det andet bør omfanget af de begrænsninger, der er skitseret i dette kapitel, vurderes nærmere. F.eks. om det, at prioriteringsmodellen er baseret på amerikanske forhold, har så afgørende betydning, at det er centralt at "fordanske" data. Ligeledes bør det vurderes hvilke ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre tilpasning og videreudvikling af modellen på hvert område. Endelig skal der ske en videreudvikling af modellen på de områder, der ender med at blive prioriteret.
|
