|
Forprojekt om samkøring af registerdata for miljø og sundhed 5 Identifikation af hvilke miljø- og sundhedsregistre, der kan samkøres og med hvilket udbytteDet er vigtigt at gøre sig klart, at selv om der, som nævnt i de indledende afsnit, er en række kendte sammenhænge mellem enkeltstående veldefinerede (og ofte omfattende) eksterne miljøpåvirkninger og helbredsskader, så er de miljøpåvirkninger vi i dagligdagen oftest udsættes for ret så diskrete og overlejres og forstyrres formentlig ofte af langt større påvirkninger fra vores indeklima og arbejde, valg af fødevarer og levevaner (især tobak). På den anden side er den eneste måde, hvorpå vi kan skaffe os mere viden og dokumentation, ved konstant at fortsætte udviklingen af bedre og mere præcise metoder til at skelne mellem og sætte størrelser på de forskellige miljøpåvirkninger. Og det er især her, at det er nødvendigt at træffe nogle klare valg for hvad, der er væsentligt og relevant, og hvad der ikke er det. Nedenfor er anført de miljøområder og tilhørende registre, der med vores nuværende viden med fordel kan tilrettes, videreudvikles og formentlig appliceres til en samkøringsmodel med relevante sundhedsdata. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at samkøring ikke i sig selv løser problemerne omkring manglende viden om sammenhæng mellem miljø og sundhed. Vore miljødata indeholder ikke information om hvad det enkelte individ eller befolkningsgrupper har været udsat for af påvirkning. Og uanset, hvor sofistikerede vi laver vore målepunkter og dataindsamlinger, vil det altid være problemet: at vi ikke præcist ved, hvad det enkelte individ har været udsat for i koncentrationer over tid. For nogle områder, som f.eks. på luftforureningsområdet er der dog udviklet rimeligt troværdige spredningsmodeller, eksponeringsmodeller er under udvikling og proxy-indikatorer på sundhedseffekt er ligeledes ved at blive udarbejdet. Det samme gælder på støj-området. For jord- og vandforureningsområdet er eksponeringsmodeller enten kun i sin vorden eller ikke-eksisterende. Men da udviklingen af registersamkøringsmodeller kan vise sig frugtbar netop til identifikation af hvor viden og innovation mangles, er det fundet hensigtsmæssigt ikke at være for restriktiv i udvælgelsen af miljøregistre, der kan indgå i en samkøringsmodel. Og det drejer sig kort sagt om miljødata omkring jord, luft, vand, støj, fødevareområdet og arbejdspladsforhold. Som det vil fremgå i næste kapitel, er der forskellige behov hvad angår myndigheder og forskeres ønsker og krav til registrenes indhold og udkomme af kobling. Nedenfor er præsenteret det udvalg af registre der skønnes at have et potentiale ved samkøring, men både hvilke registre, der er tale om, og modellen for samkøring vil afhænge af hvilken opgave, der ønskes løst; der skal igen henvises til kapitel 6. Forslag til udvalg af relevante miljøområder med tilhørende registre: Når førnævnte samarbejde med amterne/Københavns og Frederiksberg Kommuner omkring etableringen af en fælles Miljø-portal er på plads, vil de der ud over de miljødata, der indsamles i forbindelse med Vandmiljøplanens overvågningsprogram (NOVA-2003) være en række andre vigtige amtslige data repræsenterede i de nationale miljødatabaser. Forslag til udvalg af relevante sundhedsregistre:
|