| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Grøn markedsøkonomi

Introduktion

Det er regeringens mål, at markedet i højere grad bør anvendes i miljøpolitikken for at nå de miljø-politiske målsætninger. Prismekanismen og fleksibel rammestyring kan aktivere virksomhedernes og befolkningens ansvarlighed til at løse eller medvirke til at løse flere opgaver på miljøområdet.

Regeringsgrundlaget peger på indsatsen for en grøn markedsøkonomi: Med henblik på at få mest muligt miljø for pengene vil regeringen udarbejde en rapport om "grøn markedsøkonomi", som skal analysere mulighederne for praktisk brug af markedsorienterede redskaber til at fremme et bedre miljø.

Ved grøn markedsøkonomi forstås anvendelsen af markedet til at løse miljøopgaver. Der er forskellige muligheder for at påvirke markedets aktører til at tage hensyn til miljøet: økonomiske virkemidler (afgifter,omsættelige kvoter, tilskud, miljøansvar mv.) ,som påvirker prisen på markedet direkte, eller ved at skabe rammebetingelser (overordnede regler, frivillige virkemidler som aftaler, information, miljømærker, varedeklarationer samt teknologisk innovation) for aktørerne,så de selv får mulighed for at vælge de konkrete løsninger.

Rapporten om grøn markedsøkonomi skal ses i snæver sammenhæng med regeringens mål om mere miljø for pengene. Formålet er at styrke miljøindsatsen enten ved at opnå mere for de anvendte midler eller ved at gøre den samme miljøindsats billigere.

Miljøpolitisk kursændring

Regeringen vil skabe fornyelse i miljøpolitikken. Pejlemærkerne er fremover mere miljø for pengene og øget anvendelse af markedsmekanismerne. Det vil ske ved gennemgang af en række miljøpolitiske temaer. I den forbindelse er der imidlertid en række bindinger som følge af allerede igangværende aktiviteter, EU-regulering og andre internationale forpligtelser. Derfor vil skiftet i miljøpolitikken på nogle områder i praksis ske over en årrække.

Et rent og sundt miljø er en del af et moderne samfund. En grøn markedsøkonomi tager sit udgangspunkt i en respekt for de naturgivne ressourcer. Opgaven er at forene menneskets aktivitet med en god beskyttelse af miljøet. Danmark skal være blandt de bedste til at nedbringe forureningen ,og de ambitiøse miljømål skal nås på den økonomisk mest effektive måde. Danmark skal leve op til internationale forpligtigelser og indgå i et realistisk internationalt samarbejde. "Den nationale strategi for bæredygtig udvikling"fra juni 2002 indeholder en række miljømål for Danmark, som i vid udstrækning udspringer af internationale målsætninger.

OECD’s rapport:"Environmental Performance Review – Denmark" fra 1999 peger på, at Danmark bør øge sin anvendelse af økonomiske analyser og virkemidler i miljøpolitikken samt, at der i Danmark er et potentiale for at forbedre miljøafgifters miljømæssige effekt og økonomiske effektivitet.

Miljøpolitikken har i vidt omfang været tilrettelagt ved hjælp af administrative regler, typisk myndighedsgodkendelse og -kontrol. De traditionelle reguleringsmetoder i form af krav og normer til emissioner og teknologier er ikke nødvendigvis de mest effektive og egner sig ikke til at løse alle slags miljøproblemer. Der er desuden risiko for uhensigtsmæssig bureaukratisering ved varetagelse af reglerne.

Forskellen til den tidligere førte miljøpolitik vil bestå i valget af virkemidler. Regeringen vil se kritisk på de traditionelle virkemidler og øge brugen af markedsorienterede virkemidler i tilrettelæggelsen af miljøpolitikken.

Et vigtigt skridt mod en grøn markedsøkonomi er derfor at udvide den praktiske brug af markedsorienterede virkemidler. Økonomiske virkemidler som f.eks. afgifter, omsættelige kvoter o.l. giver forbrugere og virksomheder et konstant økonomisk incitament til at reducere deres miljøbelastning. Der opnås en fleksibilitet, der gør det muligt at begrænse miljøbelastningen, hvor det bedst kan betale sig.

Initiativer og sigtelinier for anvendelsen af økonomiske virkemidler skal vurderes i lyset af skattestoppet. Af regeringsgrundlaget fremgår, at: "Skattestoppet er imidlertid ikke til hinder for at foretage nødvendige skatteomlægninger. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift". Omlægning af afgifter vil alene blive overvejet, når det er et omkostningseffektivt virkemiddel til at styrke miljøindsatsen.

Den ansvarlighed,som ses hos virksomheder og i befolkningen, skal have lov til at arbejde frit. Løsningen af miljøproblemer på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde forudsætter initiativ,virkelyst og nytænkning hos borgere og virksomheder.

På miljøtilsynsområdet bør der fremover være mere belønning til virksomheder, som opfører sig miljømæssigt fornuftigt. Der skal være en bedre sammenhæng mellem den ydelse, virksomhederne får i form af tilsyn, og den betaling virksomhederne yder for tilsynet, så de oplever gebyrbetalingen som mere retfærdig og gennemsigtig.

Borgerne har også et ansvar for at tage vare på miljøet. At dette ansvar også tages alvorligt, viser sig f.eks. ved lokale aktiviteter til at forbedre miljøet og beskytte naturen og ved befolkningens efterspørgsel efter miljøvenlige produkter.

Grøn markedsøkonomi

Grøn markedsøkonomi er betegnelsen for, hvordan markedet kan løse miljøopgaver. Det er en bedre tilgang til opgaveløsning på miljøområdet end den mere traditionelle regulering af enkeltaktører, som er administrativt tungere. Grøn markedsøkonomi er baseret på, at virksomheder og forbrugere i deres daglige beslutninger om forbrug, produktion og investeringer tager miljøhensyn. Det frie initiativ skal være udgangspunktet. Det offentlige fastlægger rammerne for miljøindsatsen, så markedet selv finder de løsninger, som er optimale – såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv.

Udfordringen er dels at øge anvendelsen af markedsorienterede virkemidler generelt og dels at sammensætte virkemidlerne, så markedets aktører inddrager miljøhensyn på en måde, der sikrer den mest effektive og samtidig billigste miljøindsats for samfundet. OECD peger i den forbindelse på, at mange miljøproblemer bedst håndteres med en bred vifte af virkemidler, hvor det er sammensætningen af virkemidlerne, der afgør den samlede effektivitet af indsatsen. Det er derfor væsentligt at se virkemidlerne i sammenhæng og på tværs af sektorer. De enkelte sektorer har samtidig et ansvar for at integrere miljøhensyn i deres politikker⁽¹⁾.

Hidtil er en økonomisk prisfastsættelse af miljøgoder og naturressourcer ikke blevet anvendt i tilstrækkeligt omfang. I fremtiden skal priserne derfor så vidt muligt afspejle de samfundsmæssige omkostninger, herunder værdien af miljøeffekter ved produktion og forbrug. Princippet om, at forureneren betaler er vigtigt og gælder i Danmark såvel som i EU. En række andre hensyn, blandt andet til virksomhedernes konkurrenceevne, er også vigtige.

Som led i en grøn markedsøkonomi vil det derfor være nødvendigt at basere indsatsen på samfundsøkonomiske analyser, hvor der foretages en afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige virkemidler og mellem forskellige indsatsområder.

Markedet for miljøvenlige produkter og produktionsprocesser rummer et betydeligt vækstpotentiale for danske virksomheder, såvel på det hjemlige som på det globale marked. Stadig flere virksomheder inddrager miljøhensyn i deres forretningsmæssige grundlag som en konkurrenceparameter. Det medvirker til en øget indsats for innovation og fornyelse af produkter og produktionsprocesser i en miljøvenlig retning.

Forbrugere, investorer og medarbejdere har i stigende grad opmærksomheden rettet mod, hvordan virksomhedernes produkter påvirker miljøet; både når de fremstilles, bruges og senere bortskaffes. Denne tendens forventes at fortsætte, og det vil tilskynde virksomhederne til at være omstillingsparate i forhold til forbrugernes miljømæssige fordringer og til at kunne dokumentere deres indsats i forhold til produkternes miljøegenskaber.

Globalisering indebærer, at markeder, kommunikation samt udvikling og indførelse af nye teknologier i større grad går på tværs af landegrænser. Globalisering betyder også øget konkurrence. Virksomhederne konkurrerer løbende på at være først med nye ideer og på at forkorte tiden fra fremkomst af ny teknologisk viden til udvikling og fremstilling af nye produkter. Den øgede konkurrence forøger mulighederne for at anvende markedet til at skabe billigere og bedre løsninger på miljøproblemerne.

Globalisering af markederne indebærer samtidig, at en stigende del af miljøbelastningen er knyttet til forbrug og bortskaffelse af produkter, der krydser landegrænser. Det øger betydningen af den frivillige miljøindsats som supplement til reguleringen, og gør det nødvendigt at rette en større del af miljøindsatsen mod fora som EU og WTO, hvor rammerne for det globale marked fastlægges.

Globaliseringen indebærer også nye økonomiske og sociale udfordringer. For at tackle disse har EU med Lissabon-strategien sat sig som mål at blive den mest dynamiske videnbaserede økonomi i 2010. Indsatsen for en grøn markedsøkonomi bør samlet set udformes, så den bidrager til denne målsætning. EU har her peget på miljøteknologisk udvikling som et godt grundlag for at forene indsatsen for et bedre miljø med indsatsen for at bringe EU godt ind i fremtidens globale vidensamfund.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |