Sammenfatning, Miljøstyrelsen

Grøn markedsøkonomi

Sammenfatning

Grøn markedsøkonomi – mere miljø for pengene

Regeringen vil skabe fornyelse i miljøpolitikken. Rapporten om grøn markedsøkonomi er et vigtigt skridt på vejen. Grøn markedsøkonomi handler om, at markedsbaserede virkemidler i højere grad end tidligere anvendes til at løse miljøopgaverne og sikre, at vi får mere miljø for pengene.

Det frie initiativ skal være udgangspunktet. Det of-fentlige skal fastlægge rammerne for miljøindsat-sen, så markedet selv finder de bedste løsninger – såvel i et økonomisk som i et miljømæssigt perspektiv. Borgeres og virksomheders ansvarlighed er en vigtig drivkraft for miljøindsatsen.

Priserne skal så vidt muligt afspejle de samfunds-mæssige omkostninger herunder miljøeffekterne. Omlægning til mere miljøeffektive afgifter, omsæt-telige kvoter og en række frivillige virkemidler som f.eks. miljømærker samt teknologisk innovation er mulige indsatsområder i en grøn markedsøkonomi.

En ambitiøs og ansvarlig miljøpolitik lever op til de fastsatte miljømål – nationale såvel som internatio-nale. En væsentlig del af miljølovgivningen i Danmark er en udmøntning af EU-regler eller anden international regulering.

Som pejlemærker vil regeringen fremover anvende markedsmekanismen og princippet om mere miljø for pengene i sin miljøpolitik. Med rapporten om grøn markedsøkonomi er der startet en proces, hvor større miljøtemaer efter tur vurderes med henblik på kursændringer. Klimastrategien markerer starten på denne proces, og andre temaer som affald, vandmiljø og pesticider er undervejs.

Konkrete initiativer og miljøtemaer

Klimastrategien er et eksempel på, hvad regeringen vil med grøn markedsøkonomi, herunder hvordan omsættelige kvoter anvendes i praksis. Miljømåle-ne skal nås omkostningseffektivt gennem brug af den rigtige kombination af virkemidler.

Generelt vil regeringen arbejde for en omlægning til mere miljø- og omkostningseffektive afgifter. Regeringen vil løbende evaluere de miljørettede af-gifter. En række analyser er allerede i gang. Regeringen arbejder endvidere for, at markedsbaserede virkemidler i så vid udstrækning som muligt koordineres internationalt. Eksempler er EU-kommissi-onens direktivforslag om miljøansvar og EU’s energibeskatningsdirektiv.

Regeringen vil arbejde for bedre dokumentation og information om renere produkter på europæisk grundlag til gavn for virksomheder samt private forbrugeres frie forbrugsvalg. Livscyklusperspekti-vet skal være i centrum.

Miljøteknologisk innovation er afgørende for en omkostningseffektiv løsning af miljøproblemerne og er samtidig et vækstområde i videnøkonomien. Regeringen har fremlagt en Videnstrategi, der skal styrke omstillingen til vidensamfundet. Styrket samarbejde mellem videninstitutioner og virksom-heder kan fremme dannelse af konkurrencedygtige netværk på miljøområdet.

Den miljøpolitiske indsats skal baseres på naturvidenskabelige og samfundsøkonomiske analyser, som f.eks. opgørelser af fordele og omkostninger.

Fem centrale miljøudfordringer:klimaændringer, vandmiljø, affald, kemiske stoffer og produkter samt natur og skov behandles i rapporten om grøn markedsøkonomi.

På klimaområdet er Danmark forpligtet til at leve op til Kyoto-protokollen og den interne byrdefordeling i EU. De vigtigste virkemidler vil fremover være anvendelse af fleksible mekanismer og EU's kvotehandelsdirektiv. Reduktionen af drivhusgasudledningen skal gennemføres på den mest omkostningseffektive måde.

Rent overflade- og grundvand er en vigtig ressource. Det er regeringens hensigt at skabe klare incitamenter til omkostningseffektivitet og til mere konkurrence på vandforsynings- og spildevandsområdet. Yderligere forurening af vandmiljøet skal forebygges, og de miljø- og sundhedsskadelige effekter af tidligere tiders forurening skal reduceres. Omlægninger af EU’s fælles landbrugsstøtteordninger har høj prioritet og vil indebære en mindre miljøbelastning end hidtil.

Affaldsområdet er præget af for lidt konkurrence og for meget bureaukrati. Regeringen ønsker en mere effektiv og omkostningsbevidst affaldssektor med en høj miljøprofil. Det mål skal nås via regelforenkling, øget gennemsigtighed i gebyrer, udlicitering og producentansvar.

Regeringens vigtigste målsætning på kemikalieområdet er, at der i 2020 ikke skal være produkter eller varer på markedet, som indeholder kemikalier med særligt problematiske sundheds- og miljøeffekter. De vigtigste virkemidler under overvejelse, både nationalt og i EU, er videnopbygning og kortlægning samt information og producentansvar.

På naturområdet skal reguleringen ske på en samfundsøkonomisk set fornuftig måde. Effektivisering af ressourceudnyttelsen gennem økonomiske partnerskaber og lokal medindflydelse, der sikrer balance mellem befolkningens ønsker og vilkårene for jordejere og erhverv, er vigtige virkemidler.

Tabel 1:
De vigtigste kursændringer

Økonomiske virkemidler	Omlægning til mere miljø- og omkostningseffektive afgifter Løbende evaluering af eksisterende miljøafgifter Fremme brugen af omsættelige kvoter Øget brug og international koordinering af markedsbaserede virkemidler Fremme af EU’s arbejde med miljøansvar Solidt viden- og beslutningsgrundlag for økonomiske virkemidler
Markedet for renere produkter	Enkel, synlig og troværdig information om renere produkter i EU, herunder livscyklusvurderinger og miljømærker Innovation og spredning af miljøvenlige produkter Partnerskaber og dialog med markedets aktører om renere produkter
Teknologisk udvikling og inovation	Partnerskaber, der kan være med til at fremme dannelsen af konkurrencedygtige videnmiljøer Grønt teknologisk fremsyn Inddragelse af miljøteknologisk innovation i forskning og udvikling inden for specifikke teknologiområder Nye forskningsresultater skal i højere grad omsættes til erhvervsmæssig anvendelse
Klima	Fleksible mekanismer: handel med kvoter mellem lande, joint implementation (JI) og clean development mechanism (CDM) Kvoteregulering og handel med kvoter via EU’s kvotedirektiv
Vand	Ændret organisering af vandsektoren, herunder liberalisering og udlicitering Gennemsigtighed i gebyrer og afgifter Øget anvendelse af økonomiske virkemidler kombineret med administrative lettelser ifm. Vandmiljøplan III
Affald	Ændret organisering af affaldssektoren, herunder liberalisering og udlicitering Gennemsigtighed i gebyrer Producentansvar
Kemikalier	Producent- og importøransvar Information til virksomheder og detailhandel Mere videnopbygning om virkning på mennesker og miljø Bedre indretning af afgifter
Natur og skov	Optimering af ressourceanvendelsen gennem økonomiske partnerskaber Medejerskab til naturen