| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effektiv sløjfning af boringer

5 Forsøg

I dette kapitel gennemgåes de forsøg, der er udført i forbindelse med udarbejdelse af projektet. Hovedformålet med de 3 forsøg har været at afprøve og observere de forskellige delelementer, der indgår i sløjfningsprocessen og afslutningsvis en samlet afprøvning af konceptet. De 2 første forsøg har desuden haft til formål at opnå tilstrækkeligt med erfaringer og viden til, at det ville være forsvarligt at udføre et forsøg i en indvindingsboring uden risiko for yderlige kontaminering af grundvandet.

5.1 Modelopstilling

Med henblik på afprøvning af teorien bag den valgte metode blev der lavet en modelopstilling af sløjfningen af en boring. Hovedformålet med modelopstillingen var at afprøve teorierne, der ligger til grund for sløjfningskonceptet på en måde, hvor det var muligt at observere de forskellige metoder i sløjfningsprocessen. Det andet formål med modellen er, at den skal kunne benyttes til at visualisere sløjfningskonceptet.

Modellen forestiller et område, der består af 2 sandmagasiner adskilt af et lag ler. Der er 2 nærliggende boringer, der indvinder fra samme magasin, hvoraf den ene er utæt p.g.a. manglende lerforsegling, hvilket resulterer i en kortslutning af magasinerne.

5.1.1 Opstilling af model

Modellen består af en ø200 mm cylinder (af gennemsigtig plexiglas) limet på en plexiglasplade. Cylinderen indeholder 2 ø40 mm plexiglasrør, det ene(boring A) er perforeret i den nederste del af røret og den andet rør (boring B) er perforeret over en længere strækning. Den store cylinder er fyldt med 2 lag filtersand separeret af et lag bentonit. Bentonitlaget er over boring A´s perforeringer og dækker det mellemste del af perforeringer på boring B. Det resulterer i, at boring A er afgrænset til nederste sandlag i modsætning til boring B, der har kontakt til begge sandlag.

Boring A blev fyldt med vand hvilket resulterede i, at det nederste magasin blev mættet og vand trængte igennem perforeringerne på boring B, i takt med at vandtrykket steg i boring A steg vandspejlet i det øverste magasin. På trods af opkvældning i bentonitlaget var der stadig hydraulisk kontakt mellem magasinerne. Ændringer i vandspejlet i den ene boring medførte ændringer i den anden boring, hermed konstateres det, at der var en kortslutning mellem magasinerne.

Boring B skulle sløjfes for at fjerne kortslutningen, der var mellem magasinerne. Der blev monteret en gummiprop med en gennemgående PE-slange i boring B. Gummiproppen skulle virke som en grouting packer og slangen fungere som en injiceringsslange. Denne metode skulle sikre, at der var tilstrækkeligt tryk tilstede så grouten kunne blive injicerede ud i formationen ved bentonitlaget.

Den benyttede grout bestod af: cement, cement stabiliseret bentonit og Optiroc In-Vert (et additiv der giver grouten tiksotropiske og ekspanderende egenskaber). Blandingen er også kendt under navnet Storebæltsblandingen og har været benyttet i forbindelse med forsegling af huller, boringer m.m..

Groutinjiceringen forløb fornuftigt. Den overskydende grout flød op langs boringen og dækkede det øverste sandlag.

Der blev udtaget to prøver af grouten. Den ene blev hældt i et prøveglas, den anden prøve blev pumpet ud under vand i et prøveglas. Formålet med udtagelsen af prøverne var at observere evt. ændringer af groutens fysiske egenskaber over en længere periode.

Den efterfølgende dag blev der fortaget flere forsøg for at kontrollere tætheden af groutinjiceringen, der blev ikke observeret tegn på utætheder. I løbet af den efterfølgende måned blev der jævnligt kontrolleret om der var sket ændringer, der kunne tyde på en forringelse af effekten af groutinjiceringen. En måned senere blev der observeret nogle små revner i grouten der dækker det øverste sandlag. Der var imidlertid intet, der tydede på, at det samme var tilfældet med de to andre prøver.

Figur 5.1.1.1
Billede af forsøgsopstilling.

3 ½ måned efter udførsel af forsøget er der ikke sket yderlige ændringer af de tidligere konstaterede revner i det øverste dæklag (bestående af grout). Der er dog observeret fordampning fra begge magasiner. Fordampningen fra det øverste magasin er sket igennem revnerne i dæklaget, fordampningen fra det nederste magasin er foregået via vandspejlet i boring A. På trods af revnerne i dæklaget kombineret med fordampningen/udtørringen er der ikke observeret forhold, der kunne indikere en magasinkortslutning.

5.1.2 Konklusion på modelforsøg

Opstillingen af modellen viser, at sløjfningskonceptet fungerer i en miniatureskala. Det betyder ikke, at resultaterne umiddelbart kan overføres til rigtige boringer, men det indikerer dog, at konceptet som helhed fungerer. Forsøget har været velegnet til at finde evt. svagheder ved sløjfningskonceptet. Det har desuden været muligt at observere modellen dagligt, hvilket har medført, at selv små ændringer er konstateret.

Modelforsøget har resulteret i, at følgende områder giver anledning til yderligere vurdering:

	Hastigheden under injicering bør kontrolleres nøje. For stor hastighed kan resultere i, at grouten bliver spulet op langs forerøret frem for at trænge ordentligt ud i formationen.
	Den anvendte grout størkner til en hård masse, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt, da det øger muligheden for revnedannelser p.g.a. udtørring.
	Groutinjiceringen bør foregå i en strækning på boringen hvor det vurderes, at der er tilstrækkeligt med jordtryk i annulus. Dette sikrer en bedre fordeling af grouten i det pågældende interval med en bedre forsegling til følge.
	Grouten indeholder desuden In-Vert fra Optiroc. Det har ikke været muligt for Optiroc at fremskaffe tilstrækkeligt dokumentation, der understøtter, at produktet er ufarligt i kontakt med grundvand. Derfor anbefales det, at undlade dette produktet som tilsætningsstof i en grout, der skal anvendes i grundvand.

Overordnet set har modelforsøget været en succes. Der er fremkommet en del viden og erfaring frem under forsøget, hvilket har været værdifuldt i de følgende forsøg.

5.2 Perforeringsforsøg

Perforering af forerør er en af de centrale elementer af sløjfningskonceptet. Kvaliteten af perforeringen vil som regel være udslagsgivende for effekten af groutinjiceringen. Derfor blev det besluttet at lave et forsøg med perforering i forerør og efterfølgende injicering af grout.

Hovedformålet med perforeringsforsøget var at afprøve forskellige teknikker, observere evt. problemer og risici m.m..

Følgende kriterier blev opstillet ved udvælgelse af en boring:

	Boringen skal være udført, så det er let at undersøge de forskellige processer løbende.
	Såfremt forsøget ikke lykkes, skal boringen være indrettet, så der ikke opstår mulighed for en evt. forurening af grundvandsmagasiner.
	Geologien i de øverste 5 m skal bestå et sand-/gruslag. Dette vil gøre det muligt at lave et terrænnært injiceringsforsøg.

Med udgangspunkt i ovenstående blev det besluttet at lave en boring specifik til formålet i en grusgrav. Der blev indgået en aftale om udførselen af forsøget i Erling Jacobsens Grusgrav Haldum ved Hadsten. Grusgraven kunne opfylde de ovennævnte kriterier.

Boringen blev udført med en 8" snegl til en dybde af 17 m.u.t og udbygget med DN 150mm (6") PVC forerør til 15 m u. t.. Der blev desuden installeret et 25mm pejlerør til et tracerforsøg efter groutinjicering. Annulus mellem borehul og forerør blev opfyldt med sand. Forsegling med lerspærre, blev undladt da det ville modvirke groutinjiceringen og effekten af denne. Vandspejlet blev mod forventning ikke truffet under borearbejdet

5.2.1 Perforering i teori

Carl Bro as råder over et værktøj til perforering af forerør. Værktøjet er specielt designet til perforering af forerør af PVC, stål m.m.. Værktøjet monteres på borestænger som betjenes via en borerig. Værktøjet, der er udstyret med skærehjul til perforering af forerør, aktiveres ved tilslutning af trykluft.

Værktøjet nedsænkes i boringen til den ønskede dybde, hvorefter skærehjulet aktiveres ved tilslutning af trykluft. Efterfølgende bevæges værktøjet til det punkt, hvor perforeringen ønskes afsluttet. Dette resulterer i en vertikal række huller/slidser i forerøret. Proceduren gentages indtil det nødvendige antal rækker med huller er opnået. For at sikre, at en tilstrækkeligt mængde grout injiceres omkring den udvendige side af forerøret, skal rækkerne være jævnt fordelt på omkredsen af forerøret.

5.2.2 Perforering i praksis

Det første trin i perforeringen af boringen var at placere værktøjet i boringen. Opstillingen af boreriggen var vanskeligt og tidkrævende, da borehovedet på boreriggen skal placeres med samme retning og hældning som boringen. Dette vanskeliggøres yderlige af, at den indvendige diameter på forerøret kun er et par mm støre end instrumentets yderdiameter. Det medfører, at opstillingen af værktøjet skal være meget præcis i betragtning af, hvilke redskaber der normalt indgår i boringsrelateret arbejde.

Efterfølgende blev værktøjet placeret i det ønskede niveau. Under nedsænkning voldte samlingerne på forerøret problemer. Det skyldes, at der tilsyneladende er indsnævringer ved samlingerne hvilket medførte, at forerøret fulgte med op et par gange under perforingerne. Årsagen er en kombination af den lille tolerance mellem instrument og forerør og det faktum, at forerørne ikke blev tilbageholdt tilstrækkeligt på grund af manglende jordtryk i annulus, dette tilskrives manglende pumpning i boringen, inden perforingsforsøg sammenholdt med, at perforeringsforsøget blev foretaget dagen efter udbygningen af boringen.

Formålet med forsøget var at afprøve forskellige teknikker under perforeringsprocessen for at høste erfaringer til fremtidige perforeringsarbejde. Generelt lykkedes det at lave pæne rektangulære slidser (12mm * 4mm) med en indbyrdes afstand på 55mm. Der var dog en tendens til, at samlingerne kunne give anledning til, at der brækkede større stykker PVC af. Det vurderes, at der er to væsentlige årsager til dette:

	Ændringer i strukturen i materialet p.g.a. ændringer i godstykkelse og påvirkninger fra gevindskæring.
	Manglende/uens jordtryk på yderside af forerør.

Under perforeringen af den øverste del af forerøret var der flere stykker PVC, der brækkede af (ligesom det var tilfældet ved flere samlingerne). Dette skyldes formentlig tidligere nævnte problem med manglende/uens jordtryk omkring forerøret.

Figur 5.2.2.1
Billede af et perforeret forerør.

Forholdene omkring jordtryk og store huller i forerør medførte flere usikkerheder end acceptabelt i forbindelse med en afprøvning/dokumentation af metodens virkning. Det bevirkede, at injiceringsforsøget blev aflyst. Efterfølgende blev forerørene fjernet og borehullet fyldt med bentonit.

5.2.3 Konklusion på perforeringsforsøg

Perforeringsforsøget har afdækket værdifulde erfaringer inden for perforeringer af boringer og nogle af de vanskeligheder der kan opstå under perforering af forerør. Endvidere blev der opnået erfaringer ved observering af udstyrets/boreriggens reaktioner under forskellige forhold ved perforeringer sammenholdt med kvaliteten af perforeringerne. Den eneste sikre metode til dokumentering af perforeringen er en kamerainspektion efter endt perforering, hvilket er et sent tidspunkt at opdage evt. fejl. Det er derfor afgørende at observere udstyrets/boreriggens bevægelser og lyde under perforeringen. Såfremt udstyret ikke reagerer som det burde, er der mulighed for at lave justeringer på værktøjet, så perforeringer bliver acceptable.

Perforeringsforsøget resulterede i, at der blev høstet den ekspertise, der er nødvendig forud for sløjfning af boringer.

5.3 Sløjfning af indvindingsboring

Under opstartsfasen af projektet blev det besluttet, at sløjfningskonceptet skulle afprøves i en rigtig indvindings-/undersøgelsesboring. I denne forbindelse tilbød Århus Kommunale Værker en af deres boringer.

Boringen (DGU nr. 89. 1050) betegnes lokalt som Lyseng VI, lokaliseret ved det tidligere Lyseng Vandværk i Højbjerg. Der var konstateret et uacceptabelt højt pesticidindhold, hvilket medførte, at boringen var taget ud af drift. Boringen er lokaliseret i et område med begrænsede drikkevandsinteresser på grundlag af et tidligere affaldsdepot inden for kildepladsens opland.

5.3.1 Strategi for sløjfning af Lyseng VI

Forud for sløjfning af en boring er det tilrådelig, at fastlægge en strategi for den pågældende boring. Strategien udarbejdes på baggrund af de eksisterende oplysninger om boringen og den lokale geologi m.m. samt en besigtigelse af boringen. Formålet med udarbejdelsen af strategien er at identificere flest mulige forhold og problemer, som kan have indvirkning på arbejdet, før påbegyndelse af sløjfningsprocessen. Strategien for sløjfningen af boringen omhandler:

	Indhentning af oplysninger.
	Besigtigelse af boring.
	Planlægning af perforeringen af forerør.
	Beregning af den nødvendige mængde grout.
	Plan for kvalitetssikring af sløjfningen.

Lyseng VI er den første boring sløjfet efter sløjfningskonceptet, hvilket nødvendiggør en dokumentation af konceptets virkning. Det er yderst vanskeligt at lave en 100 % dokumentation af denne art, derfor må der opstilles nogle acceptable metoder.

Følgende metoder vurderes at være anvendelige ved dokumentationen af sløjfningskonceptet:

	Kamerainspektion af perforeringerne.
	Nøjagtig kontrol med forbruget af grout.
	Udtagning af en prøve af grouten (derved er det muligt at observere groutens fysiske egenskaber over en længere periode).
	Løbende kontrol af groutpumpens hydrauliske tryk.
	Montering af PE-pumpe i filteret således at prøvetagning af vandet er muligt. Tracer forsøg med salt som sporstof, kan påvise om der er utætheder eller magasinkortslutninger.

5.3.1.1 Indhentning af oplysninger

Århus Kommunale Værker udleverede borejournalen for Lyseng VI. Borejournalen (bilag 1) indeholder geologiske data, oplysninger om hvilke materiale boringen består af inklusiv diameter, dybde, placering af filter m.m..

Boringen er fra 1977 og består af en ø200 mm PVC-forerør og PVC-filter i samme dimension. Boreprofilet viser en geologisk lagfølge som vurderes at være upræcis, dette baseres på en vurdering af, at den beskrevne lagfølge ikke stemmer overens med den geologi der er forventede i området. Det blev vurderet, at brøndborerne har overset flere lag under borearbejdet. Det antages, at striber af sand og gytje er overset under prøvebeskrivelsen. Dette forhold sammenholdt med tidspunktet for udførelsen af boringen resulterede i, at antagelsen af boringen var udført som en skylleboring i ø450 mm. Denne antagelse vil kunne forklare evt. fejl i boreprofilet.

Boringen er 51,5 m dyb har et filterinterval fra ca. 45 m u. t –51,5 m u. t. Boringen er afsluttet 1,67 m u. t. i en glasfiberpumpebrønd.

Formålet med besigtigelsen af boringen er at kontrollere adgangsforhold samt kontrollere om der kan evt. være uforudsete problemer. Ved besigtigelsen af Lyseng VI blev det konstateret, at boringens indvendig diameter var 175 mm i modsætning til de 200 mm som antaget på baggrund af borejournalen.

For at opnå en optimal forsegling af annulus er det nødvendig at placere perforeringerne, således at groutinjiceringen kan forløbe på den mest hensigtsmæssig måde.

I henhold til boreprofilet er der 4 lag ler:

Lerlag nr. 1, gult ler starter ved terræn og slutter 1,5 m u. t. (er over forerøret, har derfor ingen betydning)
Lerlag nr. 2, gråt ler med sten og kridt fra 1,5 m u. t. til 10 m u. t.
Lerlag nr. 3, gråt ler med sten fra 12,5 m u. t. til 26 m u. t.
Lerlag nr. 4, gråt ler fra 35,5 m u. t. til 38,5 m u. t.

Det antages, at kote-angivelserne for lerlagenes afgrænsninger overordnet set er retvisende. I forbindelse med placeringen af perforeringsintervallerne er det nødvendigt at tage højde for usikkerheder i kote-angivelser af lerlagene og en tolerance der dækker over den nøjagtige placering af perforeringsinstrumentets skærehjul. Tillægget til perforeringsintervallerne er i dette tilfælde bestemt til at være 0,5 m til 1,5 m.

Perforeringsintervallerne er følgende:

Interval 1, fra 40 m u. t. til 35 m u. t.
Interval 2, fra 27 m u. t. til 12 m u. t.
Interval 3, fra 11 m u. t til 4 m u. t.

Intervallerne skal bestå af 4 rækker perforeringer jævnt fordelt på forerørets omkreds. De 4 rækker huller skal sikre en jævn fordeling af den injicerede grout omkring forerøret.

Et af de vitale elementer i sløjfningsprocessen er at sikre at der injiceres tilstrækkeligt grout ud i formationen.

Volumen af den nødvendig mængde grout der kan injiceres pr. lbm vil teoretisk set være i intervallet mellem volumen af forerøret og volumen i annulus (i de perforerede strækninger) sammenlagt med forerørets volumen.  Volumen i annulus defineres som den cylinder, der afgrænses af den borede diameter, den ydre diameter af forerøret og længden af perforeringen sammenholdt med den aktuelle porøsitet af materialet i annulus. Såfremt lerlagene er forseglet er porøsiteten = 0 og den højeste opnåelig porøsitet i en gruskastning vurderes at være 35%.

Filterstrækningen opfyldes med sand til 40,5 m u. t. Efterfølgende afdækkes sandlaget med en sæk bentonitgranulat som har til formål at forhindre grouten i at trænge ned i sandlaget(forbruget af sand og bentonitgranulat skal modregens ved beregning af den nødvendig mængde grout).

Det forventes, at groutforbruget i de perforerede strækninger bliver mellem 24 l/m (ø 175 mm) og 71 l/m (ø175/200/450 og en porøsitet på 35%). Der er i alt 40 m (hvoraf de 27 m er perforerede) der skal injiceres med grout. Teoretisk set skal der injiceres minimum 960 l og maksimalt 2230 l grout. Der dog mulighed for, at grouten injicereres længere ud i annulus og evt. ud i formationen. Det er ikke muligt at fastsætte den mængde grout, der forbruges på denne måde.

5.3.1.5 Plan for kvalitetssikring af sløjfningen

Boringsejeren skal have vished for, at boringen er sløjfet effektivt. Det indebærer, at der udarbejdes en plan for kvalitetssikring af sløjfningsprocessen.

Følgende punkter bør indgå i kvalitetssikringen:

	Kamerainspektion af perforeringen. Herved sikres det at perforeringen er udført tilfredsstillende.
	Løbende kontrol af kvaliteten og sammensætningen af grouten.
	Kontinuerlig kontrol af groutforbruget.
	Overvågning af det hydrauliske tryk på groutpumpen (pludselig ændringer kan indikerer vanskeligheder med injiceringen).
	Sammenligning af data fra sløjfningen med tidligere indhentede oplysninger.

5.3.2 Sløjfning af Lyseng VI i praksis

Sløjfningen af boringen foregik den 19-20. november 2002 og blev udført af Carl Bro as. Boringen blev bundpejlet til 51,50 m u. t. forud for perforeringen.

5.3.2.1 Perforering af forerør

Opstillingen af boreriggen og indstilling af perforeringsværktøjet forløb uden problemer. Af kontrolmæssige årsager blev perforeringsinstrumentet afprøvet i ca.5 m u. t.. Prøveperforeringen var succesfuldt, hvilket blev bekræftet af de vandstråler der kom ind af de nye huller. Vandet antages at stamme fra et sekundært magasin (GVS i boring 10,25 m u. t.).

Figur 5.3.2.1
Foto fra kamerainspektion i boringen efter perforering af forerør. Rækkerne af prikker er refleksioner af perforeringerne.

Perforering i intervallerne 1-3 forløb planmæssigt iht. den tidligere udarbejdede strategi. Der blev dog observeret tegn, der indikerede, at det var vanskeligere at perforere den ene række (nogle gange 2 modsattestående rækker) af forerøret frem for de andre. Det vurderes, at boringen kan være en smule oval, hvilket kan skyldes, at boringen buer svagt over hele dens længde. Dette bekræftes yderlige af, at alle observationerne af fænomenet blev registreret på de samme 2 rækker/sider.

Efterfølgende blev boringen bundpejlet til 47,1 m u. t., hvilket er 4,4 m nærmere terræn end forud for perforering. Dette tilskrives, at sand (ca. 105 l) fra annulus er drysset ind i boringen efter perforeringen. Det understøttes af en efterfølgende videoinspektion af boringen, hvor der er tydelig spor af sand i hullerne fra perforeringen. Videoinspektionen viser de 3 perforerede intervaller. Det fremgår af videoinspektionen, at hullerne generelt er tilfredsstillende udført. Der var dog, som tidligere nævnt, problemer med 2 af perforeringsrækkerne. Sammenlagt drejer det sig om et område, der ikke vurderes at have nævneværdig betydning. Ud fra billederne vurderes det, at perforeringsværktøjet har haft behov for mere plads til indkøring/aktivering af skærehjulet. Problemet kan løses ved justering af perforeringsværktøjet.

Efter perforeringen blev PE-pumpen med slanger monteret i filteret. Dernæst blev der fyldt filtersand til 40,5 m u. t. som efterfølgende blev dækket med et lag bentonitpiller.

Groutinjiceringen foregik med en hydraulisk drevet snekkepumpe. Grouten bestod af cement, bentonit og vand, der blev pumpet ud i boring via en trykslange. Slangen blev ført til bunden af boringen, således at grouten blev trykket op i boringen hvorved der opnås den bedste effekt.

Groutinjiceringen forløb planmæssigt uden nogen form for problemer. Ved aflæsning af pressostaten på boreriggen var det muligt at følge trykudviklingen. Det fremgik, at trykket steg langsomt men jævnt i takt med udpumpning af grouten. Injiceringen blev standset, da grouten flød over boringsafslutningen ud i pumpebrønden. Der blev i alt forbrugt 2300 l grout.

5.3.2.3 Tracerforsøg

Som følge af et ønske om at følge udviklingen i boringen, skulle tracerforsøget udføres en uge efter sløjfningen. Boringen blev bundpejlet. Det viste sig, at groutblandingen var sunket ca. 5 m.

Der blev boret en række huller i bunden af pumpebrønden. De skulle anvendes til injektion af saltopløsningen. Nogle minutter efter, at hullerne blev boret begyndte vandet i pumpebrønden at stige indtil det var 0,1 m u. t., ved nærmere kontrol kunne det konstateres, at det sekundære vandspejl var steget min. 2 m. Det medførte, at tracerforsøget blev indstillet. Det vurderes, at forsøget ikke vil være anvendelig med så højt et sekundært vandspejl. Det begrundes med følgende;

Såfremt tracerforsøget havde resulteret i, at der ikke blev konstateret en lodret lækage langs boringen, vil resultatet formentligt blive forkastet, da det ikke kan afvises, at saltopløsningen er fortyndet væsentligt og spredt ud over et større område når det høje sekundære vandspejl tages med i betragtning.

5.3.3 Konklusion på sløjfning af Lyseng VI

Sløjfningsforsøget er generelt foregået bedre end forventet. Perforeringsprocessen forløb uden større vanskeligheder, hvilket tilskrives den viden, der blev opbygget ved perforeringsforsøget i Haldum Grusgrav samt enkelte ændringer på perforeringsværktøjet.

Der blev injicerect 2300 l grout, hvilket er betydeligt mere end forventet. Det svarer til en søjle af grout med diameter på 0,29 m og 40 m i højden (eksl. volumen af gruskastningen i annulus).

Ved senere gennemgang af ÅKV`s borearkiv blev det bemærket, at boringen var udført som en slagboring. Det medfører, at borediameteren formentligt har været noget mindre end 450 mm som tidligere antaget.

Den formodede mindre borediameter sammenholdt med perforeringen af 27 m indikerer, at der kan injiceres mere grout ud i formationen end forventet. Det kan også skyldes, at laggrænserne i boreprofilet er stærk misvisende, hvilket dog ikke vurderes at være tilfældet.

Det blev konstateret, at grouten sank ca. 5 m efter injiceringen. Der kan være flere årsager til dette, heraf nævnes nogle af dem:

	Grouten har udskilt ca. 120 l vand svarende til ca. 5 % svind.
	Grouten er trængt længere ud i annulus og formationen efter ophør af injiceringen. Groutens forholdsvise høje densitet kan have øget effekten af dette.
	Vand i boringen har fortyndet grouten. Injiceringen skulle derfor være forsat i længere tid for at skylle den fortyndede blandingen ud.
	Grouten indeholder luft, som frigives langsomt efter injiceringen.

De 4 ovennævnte årsager har alle formentlig del i groutens sænkning. Det vurderes dog, at de 2 førstenævnte årsager bidrager mest i denne henseende.

Teknisk set må sløjfningen af Lyseng VI må betegnes som en succes. Der blev injiceret 2300 l cement-bentonitgrout i og omkring boringen. Det må nødvendigvis yde en høj beskyttelse af de 2 nederste magasiner uagtet, at der er forhold som bør undersøges nærmere f.eks.: mængden af grout, der kan injiceres ud i formationen og begrundelsen for, hvorfor grout synker efter endt injicering. Der bør arbejdes videre med forskellige sammensætninger af groutblandinger.

Sløjfningsmetoden vurderes at være ligeså effektiv som overboringsmetoden i forbindelse med sløjfning af en boring, men er betydeligt billigere end overboring, hvilket skyldes at sløjfningsmetoden er forholdsvis enkel at udføre i forhold til en overboring.

Udførelsesmæssigt er der flere forhold, der kan forbedres ved sløjfningsprocessen. Det vil ske i takt med, at ekspertisen indenfor metoden opbygges.

Sløjfningsmetoden anslås at være den mest fordelagtig og tilgængelig metode til effektiv sløjfning af boringer, især når effekt og økonomi tages i betragtning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |