6 Andre holistisk orienterede værktøjer, Miljøstyrelsen

LCA og kemikalier - forprojekt

6 Andre holistisk orienterede værktøjer

6.1	CHAINET
6.2	Praktiske erfaringer med kombination af værktøjer
6.3	Konklusioner

LCA er ikke det eneste værktøj, der forsøger at give en bred beskrivelse og vurdering af miljø-relaterede problemstillinger. Dels findes der afarter af LCA, hvilket i praksis vil sige værktøjer, der ikke lever op til kravene i ISO 14040-serien, dels findes der værktøjer, der tager udgangspunkt i andre typer af problemstillinger såsom økonomi, og endelig findes der værktøjer, der ikke fokuserer på produkter eller produktsystemer, men snarere på stoffer og materialer.

Med udgangspunkt i den foreløbige rapportering fra CHAINET findes der i dette kapitel en overordnet gennemgang af de muligheder for symbiose mellem forskellige værktøjer, som der umiddelbart kan peges på.

6.1 CHAINET

CHAINET var en Concerted Action under EU’s miljø- og klimaprogram med det formål at oprette et netværk, hvor aktører på tre områder (automobiler, forbrugerelektronik og hjemmevask) blev kædet sammen med specialister indenfor forskellige værktøjer til miljøvurdering. Gennem at kæde virksomheder, institutioner og myndigheder med behov for både konkrete og strategiske vurderinger sammen med mange forskellige miljøspecialister var det muligt at analysere, om beslutningsstøtten kunne forbedres, hvis der blev anvendt en bredere vifte af værktøjer til vurderingen. Specielt var opmærksomheden rettet mod værktøjer, der kan bruges til at formidle viden gennem en leverandørkæde og til slutbrugerne.

I CHAINET, der forløb fra december 1997 til foråret 2000, deltog i alt ca. 100 personer fra omtrent lige så mange institutioner. Der blev afholdt et stiftende møde i England i maj 1998, og dette blev fulgt op af tre workshops i Nordwijkerhout (NL) i oktober 1998, Sevilla (E) i marts 1999 og i Dresden (D) i oktober 1999.

Rapporterne fra CHAINET foreligger i efteråret 2000 kun som udkast (Wrisberg et al. (2000). Blandt det vigtigste indhold i rapporterne er en oversigt over forskellige værktøjers karakteristika, et kapitel med eksempler på, hvordan forskellige værktøjer har været kombineret i analyse af forskellige problemstillinger, samt tre udførligt beskrevne cases.

De værktøjer, der i rapportudkastet beskrives på forskelligt detaljeringsniveau, er:

LCA (Life Cycle Assessment), der ikke beskrives nærmere i denne rapport.

MIPS (Material Intensity Per Unit of Service), hvor miljøbelastningen opgøres som den mængde materiale, der flyttes af mennesker for at opfylde en given ydelse. Som eksempler på materialer, der flyttes, kan nævnes jord, der skal flyttes for at bygge en vej og jord med et indhold af mineraler.

ERA (Environmental Risk Assessment), der foregår i tre trin: Det første trin er en fareidentifikation, hvor sammenhængen mellem forskellige eksponeringsniveauer og forekomsten/alvorligheden af de potentielle effekter analyseres. Det andet trin er en effektvurdering, der koncentreres om at bestemme PNEL/PNEC (Predicted No Effect Level / Concentration). Det sidste trin er en bestemmelse af PEC eller TDI (Predicted Environmental Concentration eller Total Daily Intake). Resultaterne fra de tre trin kan bruges til at vurdere forholdet PEC/PNEC, d.v.s forholdet mellem hvor meget, mennesker og miljø kan blive udsat for, og den koncentration, hvor der ikke forventes at være en effekt. Et højt forhold er således udtryk for en stor risiko.

MFA (Material Flow Accounting) og SFA (Substance Flow Accounting), hvor det opgøres hvor store mængder af et materiale/kemisk forbindelse, der passerer ind og ud af et system (f.eks. et land, en region, en industriel sektor, en virksomhed, en husholdning) og hvilke veje, det sker.

CERA (Cumulative Energy Requirements Analysis), der opgør det samlede behov for primær energi i forbindelse med produktion, brug og bortskaffelse af et økonomisk gode (et produkt eller en serviceydelse).

IOA (Environmental Input-Output Analysis)

Analytical tools for ecodesign, der deles op i tre kategorier:

Kvantitative LCA-lignende værktøjer,

Matricer, hvor den ene akse typisk er opdelt i livscyklusfaser og den anden akse f.eks. omhandler indgreb i miljøet, udvindingsprocesser og emissioner.

Checklister, der f.eks. kan bestå af en række spørgsmål eller punkter, man skal være speciel opmærksom på.

LCC (Life Cycle Costing), hvor omkostningerne ved et produkt beregnes over hele livsforløbet, inklusive både interne og eksterne (samfundsmæssige) omkostninger.

TCA (Total Cost Accounting), der giver en langsigtet og omfattende analyse af de fulde interne omkostninger og besparelser ved miljøtiltag i form af f.eks. renere teknologi projekter.

CBA (Cost Benefit Analysis), hvor det bestemmes, om fordelene ved en investering eller en politik opvejer de omkostninger, der er forbundet med initiativet.

Den korte beskrivelse giver ikke mulighed for en nærmere sammenligning af værktøjerne. Det er dog klart, at mange af værktøjerne har et overlap i form af fælles oplysninger – eller at de behandler den samme problemstilling med forskellige metoder.

I CHAINET-rapporterne er værktøjerne delt op i tre kategorier, afhængig af system definitionerne:

Tabel 34.
Kategorier af værktøjer i CHAINET-rapporten.

Types of system definition	Tools with purely physical information	Tools with physical and monetary definition
Demand/function driven	LCA, MIPS, CERA, analytical tools for ecodesign, MFA with hidden flows	LCC, TCA, CBA
Boundary driven	ERA, MFA, Environmental IOA
Agreement driven	No analytical tools available

I rapporterne beskrives der tre modeller for at kombinere værktøjer:

Som helt eller delvis overlappende værktøjer. Som eksempel på helt overlappende værktøjer kan nævnes LCA og MIPS, der begge giver en vurdering af den samlede miljøbelastning over livsforløbet, om end med vidt forskellige metoder. Der er således ikke grund til at anvende begge værktøjer på den samme problemstilling. Som eksempel på delvist overlap kan nævnes, at SFA (Substance Flow Analysis) kan indeholde en generisk risikovurdering (ERA) – og omvendt.

Trinvis brug af værktøjer, hvor der for eksempel startes med at gennemføre en screening LCA, hvorefter der gennemføres en fuld LCA med en forholdsvis avanceret Impact Assessment eller der foretages en risikovurdering af udvalgte situationer. Et andet eksempel er at en MFA (Material Flow Analysis) kan efterfølges af en række SFA (Substance Flow Analysis) for at præciseret den første viden.

Parallel brug af værktøjer, hvor informationer fra to eller flere enkeltværktøjer kombineres for at give et mere nuanceret billede af en problemstilling. En kombination af LCA og LCC (Life Cycle Costing) giver således et samtidigt billede af de miljømæssige og de økonomiske konsekvenser af et initiativ.

Rapportens beskrivelser af værktøjer og eksempler er ikke særligt detaljeret omkring datakrav. Det er oplagt, at en del grundlæggende oplysninger nødvendigvis må være fælles for mange af værktøjerne, men en præcis analyse af mulighederne for at udveksle informationer fra et værktøj til et andet kræver et væsentligt mere detaljeret overblik. De følgende vurderinger og anbefalinger er derfor først og fremmest en subjektiv vurdering, der er baseret på deltagelse i CHAINETs workshops og alment kendskab til værktøjerne.

Den mest oplagte mulighed for udveksling af kemikalierelevante oplysninger findes i værktøjer til risikovurdering. Årsagen til dette er, at risikovurdering af kemiske enkeltstoffer, kemiske processer og hele kemiske anlæg indebærer en grundig procedure, der er opbygget gennem mange års diskussioner mellem myndigheder, industri og miljø- og sundhedseksperter. En væsentlig konsekvens af dette er, at der generelt vil blive anvendt de bedst tilgængelige data og at vurderingsmetoderne i vid udstrækning er accepterede af alle parter. Risikovurdering har da også været en væsentlig inspirationskilde ved udarbejdelse af metoder til miljø- og sundhedsvurderinger i LCA.

De data, der kan udveksles, omhandler både effekt- og eksponeringspotentiale. Som regel vil risikovurderingens data om effektpotentiale være af mindst den samme kvalitet og det samme detaljeringsniveau, som i en LCA. Risikovurderingens data om eksponeringspotentiale har ofte et lidt andet format end det, der bruges i LCA. Årsagen til dette er, at risikovurderingen omhandler en konkret situation, hvor der er kendskab til f.eks. produktionsmængder, procesparametre og recipienters følsomhed. Det er imidlertid de samme oplysninger vedrørende boinedbrydelighed og bioakkumulerbarhed, der anvendes i både LCA og ERA, så en direkte overførsel af data er ofte en oplagt mulighed. Hvis der anvendes nyere risikovurderinger, hvis resultater allerede er accepteret af et større forum, skønnes behovet for en kritisk vurdering af flere datakilder at være minimal. Der kan således spares ressourcer på dette område.

Muligheden for udveksling af data fra mere ukendte værktøjer vurderes som meget begrænset. Udveksling af data fra MIPS til LCA er for eksempel begrænset til oplysninger om udvekslinger med miljøet på systemniveau, f.eks. i form af en specifikation af, hvor mange kilometer et givet produkt transporteres i sin levetid. Vurderingen af transporten sker med vidt forskellige metoder, hvor der ikke er sammenfald.

Analyser af materiale- og stofstrømme kan også indeholde inventory-oplysninger, f.eks. i form af opgørelse af udledninger fra enhedsprocesser. Det er imidlertid vanskeligt at deducere sig frem til, hvor man i givet fald skal finde oplysningerne. I princippet skal der regnes baglæns, forstået på den måde, at oplysninger om udledning af stoffer fra en bestemt proces skal følges op af en estimering af de producerede mængder, eventuelt suppleret med en eller anden form for allokeringsprocedure.

6.2 Praktiske erfaringer med kombination af værktøjer

Case-rapporten fra CHAINET-projektet indeholder eksempler på, hvordan de ovennævnte værktøjer (plus en række andre værktøjer) anvendes i praksis. Det er uden for dette projekts rammer at foretage en detaljeret gennemgang af eksemplerne.

Det konkluderes undervejs i automobil-casen, at et enkelt værktøj under normale omstændigheder ikke kan tilvejebringe den information, der er nødvendig for at træffe beslutninger. Flere værktøjer skal derfor anvendes i kombination for at opnå den tilstrækkelige viden. Udvælgelsen af relevante værktøjer og integration af deres resultater er i sig selv en proces, der kræver organisatoriske overvejelser.

Denne konklusion stemmer overens med de erfaringer, som mange virksomheder, der arbejder med LCA, også har fået. Uanset, om der gennemføres en fuld LCA eller en simplificeret LCA, er der behov for en supplerende vurdering af de praktiske implikationer, f.eks. i form af kundeaccept og andre økonomiske aspekter.

6.3 Konklusioner

CHAINET-rapporteringen giver et indblik i, hvordan forskellige værktøjer kan spille sammen på et teoretisk plan. De praktiske muligheder er forholdsvis dårligt beskrevet, og en præcis beskrivelse af muligheder for udveksling af data mellem forskellige værktøjer mangler.

Den største værdi af CHAINET-rapporterne ligger således i, at specialister fra forskelige miljøer får et første indblik i, hvordan andre specialister håndterer deres problemstillinger. Denne viden kan for eksempel bruges, når LCA-praktikere skal definere Goal and Scope for en LCA, således at resultaterne passer ind i det videre beslutningsforløb.