| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder

4 Landbrugets grundlag for at indgå dyrkningsaftaler

Indsigt i hvordan en landbrugsvirksomhed fungerer, og hvad det betyder for virksomheden at få pålagt restriktioner på produktionsgrundlaget, er en god forudsætning for at indgå holdbare aftaler mellem myndigheder og den enkelte landbrugsvirksomhed.

På en moderne landbrugsbedrift er der mange elementer, der skal fungere sammen og løbende justeres i forhold til hinanden, for at produktionen kan forløbe. Markredskaberne skal kunne overkomme at passe jorden, og der skal være mandskab til at betjene maskinerne på de rigtige tidspunkter. Arbejdsopgaverne i mark og stald skal være koordinerede. Der skal være viden og erfaring til at dyrke de valgte afgrøder. Landbrugsproduktionen skal koordineres med familielivet, osv. osv. Samtidig skal landbrugsproduktionen også koordineres med en lang række elementer uden for bedriften, i forhold til f.eks. afsætning af varer, indkøb af hjælpestoffer, viden, teknologi og myndigheder.

Et landbrug består således af et netværk af relationer, ikke kun indenfor, men også mellem bedriften og den omkringliggende verden (figur 2). På en harmonisk bedrift med en sund økonomi er der gennem landmandens beslutningstagning opretholdt en nøje sammenhæng mellem alle forhold på bedriften (Noe, 1999).

Figur 2:
Et landbrug illustreret som et net af relationer mellem elementer og aktører både internt på bedriften og i forhold til omverdenen. Harmonien i produktionen afhænger af, om der er konsistens i den måde, de forskellige elementer inddrages i produktionen på.

Det er således op til landmanden, og de personer der er tilknyttet virksomheden, at skabe og udvikle denne sammenhæng på bedriften. Denne orden skabes og udvikles gennem en række mere eller mindre bevidste valg. Nogle af disse valg er mere grundlæggende for bedriften, og knytter sig til den overordnede strategi og dermed de værdier og mål, som bedriften er organiseret omkring. Disse grundlæggende valg er nødvendige for, at bedriften kan fungere, og er samtidig med til at karakterisere forskellene fra bedrift til bedrift.

Udviklingen i det moderne landbrug er entydigt gået i retning af specialisering og integrering, dvs. at den enkelte landbrugsbedrift produktionsmæssigt er blevet mere afhængig af omverdensrelationerne. Det betyder, at sammenhæng i bedriften i mindre grad knytter sig til landmanden som enkeltperson, og mere til den kommunikative proces mellem de mennesker, der direkte og indirekte er involveret i bedriften (figur 3). For gennemførelsen af strategien er det vigtigt, at overordnede værdier og logik kan kommunikeres ud til de personer, der indgår i bedriften. Tidligere spillede normer og symboler en langt større rolle i denne kommunikation, men en del af den moderne udvikling er, at disse valg er blevet individualiseret.

Figur 3:
På en landbrugsbedrift af i dag opretholdes den interne sammenhæng i produktionen gennem kommunikation.

I en dynamisk verden er denne opretholdelse af systemet en proces, og der vil hele tiden være en vis ubalance og inkonsistens, som bedriften godt kan eksistere med. Men samtidig vil landbrugsbedriften som et system hele tiden forsøge at opretholde denne orden. Værdier spiller her en central rolle. Hvis f.eks. en bedrift er bygget op omkring en meget intensiv planteavl, vil landmandens selvforståelse være meget stærkt knyttet til det at avle høje udbytter. Samtidig er bedriftens maskiner gearet til høje udbytter, og dermed er bedriftens økonomi også gjort afhængig af denne strategi.

En landbrugsvirksomhed kan således beskrives som et selvopretholdende system, forstået på den måde, at landmanden inden for bedriften søger at opretholde den interne orden på grundlag af de værdier og den produktionslogik, som virksomheden er organiseret omkring. Brydes denne orden, f.eks. ved indgåelse af en uhensigtsmæssig dyrkningsaftale, som ikke er tilpasset bedriftens indre orden, kan det være ødelæggende for virksomheden.

4.1 Bedriftstyper

Kommunikation ved indgåelse af aftaler til beskyttelse af grundvand kræver en vis gensidig forståelse af de mennesker og systemer, der indgår i aftalerne. Der findes et utal af måder at organisere en landbrugsproduktion på, ikke bare hvad angår størrelse, beliggenhed, jordtype, husdyrtæthed, etc., men også hvad angår måden bedriften drives på, samt de ønsker og mål, landmanden har til produktionen.

Gennem arbejdet med landmænd i praksis er der udviklet en typologi med udgangspunkt i den måde, produktionen er organiseret på, der kan anvendes som udgangspunkt til at forstå nogle af forskellene mellem bedrifter inden for samme produktionsgren (Noe 1999 og Noe 2001). Denne typologisering kan tjene som et konstruktivt udgangspunkt for en kommunikation med landmanden og som grundlag for at forstå vigtigheden af, at dyrkningsaftaler er tilpasset den enkelte bedrift, og de muligheder og barrierer, der knytter sig hertil.

Nærværende typologisering tager udgangspunkt i produktionslogikken og de værdier, der ligger til grund for denne. Gennem studier af landbrugsbedrifterne er der udledt to spændingsfelter, som er velegnede til at forstå og beskrive nogle af de grundlæggende forskelle mellem bedrifterne (tabel 1). Den første dimension handler om den grundlæggende produktionsøkonomiske logik, som bedriften hviler på. Den anden dimension handler om, hvorledes produktionssystemet iagttages og ledes.

Tabel 1:
To centrale spændingsfelter i forhold til landmandens driftsledelse.

Meget forenklet koder de to spændingsfelter for fire forskellige produktionslogikker, der styrer, hvorledes de øvrige hensyn i produktions inddrages (figur 4). I det følgende vil disse produktionslogikker med underliggende værdier og mål blive beskrevet.

Figur 4:
De to spændingsfelter er udtryk for fire principielt forskellige overordnede bedriftsstrategier.

4.2 Produktivitetsstrategi

Produktiviteten er her knyttet til den enkelte producerende enhed i mark og stald. Alle indsatsfaktorer er dimensioneret efter denne strategi, når det gælder teknologi, viden, arbejdskraft, foder, næringsstoffer osv. Det er således en produktion, der er forbundet med store investeringer og tilsvarende høj bruttoindtjening. Denne strategi hænger sammen med en stærk specialisering og individuel overvågning. Værdigrundlaget bag denne strategi knytter sig meget til glæden og stoltheden i høje udbyttetal, når produktionen lykkes rigtig godt.

Landmænd orienteret imod denne strategi vil generelt have en stor modstand imod aftaler, der sænker produktionsniveauet væsentligt for bedriften, f.eks. i form af ekstensiv afgræsning, men modsat være positive over for at foretage tiltag, der kan forbedre udnyttelsesprocenten f.eks. i form af efterafgrøder og forbedret udbringningsteknink.

4.3 Rationaliseringsstrategi

Produktiviteten er her knyttet til arbejdsindsatsen. Strategien handler om at drive gården rationelt - forstået som minimum arbejdsindsats pr. produceret enhed. Hensynet til rationaliseringen gør, at der kun i meget ringe omfang tages individuelle hensyn til den enkelte ko eller mark. Til gengæld ligger produktionsniveauet lidt lavere end foregående strategi. Rationaliseringen koder også for en specialisering i afgrøder og produktion. Der vil her typisk være tale om bulkvareproduktion. En af de centrale værdier bag denne strategi er glæde ved at se virksomheden vokse.

Landmænd orienteret imod denne strategi vil generelt have en modstand imod at indgå aftaler, der øger arbejdsbelastningen f.eks. efterafgrøder, mens man vil være mere positiv stemt over for ekstensiveringstiltag.

4.4 Fleksibilitetsstrategi

Fleksibiliteten er her knyttet til omverdensrelationerne; til det tekniske, økonomiske og sociale netværk som landbrugsproduktionen er indlejret i. Det økonomiske afkast af produktionen sikres gennem f.eks. at kunne fodre med de billigst tilgængelige fodermidler eller at være hurtig til at skifte produktion, efter hvad der er mest rentabelt. Den skrivebordsorienterede styring kommer til udtryk dels ved, at bedriften skal være meget orienteret imod omverdenen, dels ved, at denne strategi står i modsætning til en specialiseret og erfaringsbaseret driftsledelse. Denne strategi har meget let ved at integrere den økonomiske regulering i bedriften. De centrale værdier bag denne strategi er således knyttet til noget uden for bedriften, f.eks. i forhold til fritidsinteresser.

Landmænd orienteret imod denne strategi vil fagligt være meget fleksibel i forhold til valg af tiltag og aftaler. Til gengæld vil man se meget på de økonomiske incitamenter. Man vil ofte være modvillige over for mere langsigtede restriktive aftaler såsom 20 årig brak og skovrejsning.

4.5 Autonomistrategi

Nøgleordet for denne strategi er reproduktion af eget produktionsgrundlag. Produktionen er bygget op omkring bedriftens egne ressourcer, herunder arbejdskraft, kapital, viden, kompetencer og maskiner. Alle moderne landbrugsproduktioner er stærkt integrerede med omverden, men i denne strategi findes en mindre integration end hos de øvrige. Omkostningerne er holdt lave, gældsprocenten er relativt lille, i modsætning til den fleksible strategi er de grundlæggende værdier her meget tæt knyttet til det at være landmænd, og familien kan spille en stor rolle.

De fleste reguleringstiltag udefra vil opfattes som en trussel imod den balance, som produktionen hviler på, og vil ofte møde stor modstand. Til gengæld ligger optimering af bedriftens interne ressourceudnyttelse meget i tråd med denne strategi.

4.6 Hensynet til grundvand er et af mange perspektiver

Hensynet til drikkevandet er kun et af de mange, som landmanden skal tage i betragtning i den fortsatte udvikling af bedriften. De seneste årtier år har været præget af en stadig mere intensiv kritik fra mange sider af landbrugets produktionsformer og deraf afledte bivirkninger på miljøet og husdyrenes adfærd. Landbrugets rolle som effektiv fødevareproducent er i manges øjne ikke længere tilstrækkelig, og der er ikke længere bred accept af de traditionelle forestillinger om godt landmandskab (Halberg, 1998). En række andre mål eller værdier såsom livskvalitet, arbejdsglæde, lokale sociale sammenhænge, husdyrvelfærd, miljøpåvirkning, natur og landskabsværdier inddrages oftere og oftere i debatten (figur 5).

Ved indgåelse af dyrkningsaftaler i indsatsområderne er der således vigtigt, at disse aftaler tager hensyn til de øvrige interesser. Der findes mange midler til at reducere kvælstof og pesticidudvaskning til grundvandet på. Set ud fra bedriftens synsvinkel må det være en fordel at vælge de midler, der passer ind i bedriftens overordnede strategi.

Figur 5:
Udviklingen går i retning af flere interesser og hensyn, der skal integreres i ledelsen af den enkelte bedrift.

4.7 Sammenfatning

Et moderne landbrug består af mange operationer, der skal være koordineret og hænge logisk sammen, for at bedriften fungerer og genererer et økonomisk afkast. Den enkelte bedrift er således organiseret omkring nogle grundlæggende værdier og mål for, hvordan bedriften skal drives og udvikles og dermed også en indre produktionslogik.

Skal en frivillig dyrkningsaftale fungere i praksis er det derfor vigtigt, at den er meningsfuld for landmanden, og at aftalen fungerer sammen med de værdier og strategier, som produktionen er organiseret omkring.

Sammenfattende kan det konkluderes, at bedrifter har vidt forskellige forudsætninger for at indgå aftaler vedrørende restriktioner for dyrkningspraksis. Udarbejdelse, gennemførelse og kontrol af en aftale vil møde landmandens krav om fleksibilitet og økonomisk incitament samt psykologiske barrierer i forhold til en ændret driftspraksis. Dertil kommer myndighedernes behov for dokumentation/kontrol af miljøeffekten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |