| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?

5 Data

I dette kapitel beskrives de data, der ligger til grund for analysen. De fysiske data vedr. drift og anlæg er indsamlet fra konkrete anlæg.³⁴ En række data stammer fra netop afsluttede fuldskalaforsøg og undersøgelser gennemført i forlængelse heraf.³⁵

Hovedvægten i de undersøgelser, der er gennemført i de seneste år, har ligget på indsamling, herunder vurdering af mængder og kvalitet, forbehandling og karakterisering af kildesorteret organisk dagrenovation med henblik på at bedømme biogaspotentialet. Desuden er der gennemført vurderinger af miljøkonsekvenser af forskellige scenarier for håndtering og behandling. De gennemførte undersøgelser er anvendt som input til simuleringer af miljøkonsekvenser i livscyklus-modellen ORWARE, jf. afsnit 4.2.

De fysiske konsekvenser ved et givet behandlingsalternativ opstilles i konsekvensskemaer, som danner grundlag for den budget- og velfærdsøkonomiske analyse. I visse tilfælde har det ikke været muligt at få oplyst de fysiske mængder, men kun de tilhørende økonomiske data.

Analysen omhandler kun den organiske dagrenovation.³⁶ I de tilfælde, hvor denne fraktion indsamles eller behandles sammen med andre fraktioner, er det forsøgt at foretage en opdeling af ressourcemængden og omkostningerne.

5.1 Indsamling

Der er grundlæggende to typer indsamling:

	Indsamling, hvor det organiske affald indsamles med det øvrige husholdningsaffald (restaffaldet), den såkaldte udelte indsamling.
	indsamling af kildesorteret organisk affald (todelt indsamling til genanvendelse).

I de følgende afsnit beskrives de konkrete systemer, og hvorfra data er indsamlet.

5.1.1 Udelt indsamling

Det har været forsøgt at indhente oplysninger om omkostninger ved indsamling af husholdningsaffald til forbrænding fra indsamlingsfirmaer (vognmænd o.l.). Det viste sig imidlertid meget vanskeligt at få de fornødne oplysninger om ressourceforbruget (investering i lastbiler, dieselforbrug, antal kørte km, arbejdstid etc.) forbundet med indsamlingen. Firmaerne henholdt sig til, at der var tale om fortrolige oplysninger, som man ikke ville offentliggøre af konkurrencemæssige årsager³⁷. Miljøstyrelsen har derfor set sig nødsaget til at anvende tømningspriser (dvs. kommunernes betaling til indsamlingsfirmaerne). Derved bliver selve ressourceforbruget ikke afdækket, men da avancen efter det oplyste vurderes at være ubetydelig, må det formodes, at disse tømningspriser afspejler det reelle ressourceforbrug³⁸ forbundet med indsamlingen.

Oplysningerne om indsamling stammer fra en stikprøve på 15 kommuner. Kommunerne er valgt, så de både repræsenterer storby-, provinsby- og landkommuner.

For enfamiliehuse er det valgt at bruge 110 l sæk med ugentlig tømning som en repræsentativ indsamlingsmetode for udelt indsamling af husholdningsaffald. Dette gælder ligeledes for landejendomme. Disse boligtyper har således en ugentlig kapacitet på 110 l.

For etageejendomme er det valgt at bruge 660 l container med ugentlig tømning som indsamlingsmetode. Det antages, at en 660 l container dækker 8 husstande, således at en husstand i en etageejendom har en ugentlig kapacitet på 82,5 l.

Den mindre kapacitet for husstande i etageejendomme (82,5 l om ugen) end for enfamilieboliger (110 l om ugen) skyldes, at husstande i etageboliger typisk er mindre end i enfamilieboliger.

Tømningspriserne er udregnet som et simpelt gennemsnit af de tømningspriser, der er opgivet af de valgte kommuner. Der udregnes indsamlingsomkostninger for to boligtyper: enfamiliehuse og etageejendomme.

Oplysningerne er indsamlet i 2000 og derfor opskrevet til 2001-priser med forbrugerprisindekset.

5.1.2 Indsamling til genanvendelse

Dette afsnit indeholder først en opgørelse over de indsamlede mængder (både organisk affald, restaffald samt husholdningsaffald i alt fordelt på de to husstandstyper enfamilie- og etageboliger. Dernæst beskrives indsamlingsmetoder for todelt indsamling. Der beskrives i alt tre forskellige metoder for todelt indsamling, der alle bygger på fuldskalaforsøgene³⁹.

Den samlede mængde affald (både organisk affald og restaffald) er fastsat til 9,9 kg/husstand/uge for enfamilieboliger, mens den for etageboliger er noget mindre 8,0 kg/husstand/uge, jf. tabel 4,1. Dette skøn er baseret på oplysningerne fra projektet om kortlægning af dagrenovationens sammensætning.⁴⁰

Tabel 5.1.
Indsamlet mængde, kg pr. husstand pr. uge

Kilde: Miljøstyrelsen (2003d), tabel 1; Miljøstyrelsen (2003c), tabel 8 og 9; Miljøstyrelsen 2003b), tabel 6.1; Miljøstyrelsen (2003a), tabel 0.2, Miljøstyrelsen (2003e), tabel 4.2.1. Antal husstande er opgjort pr. 1. januar 2001. Kilde Danmarks Statistik.
Note: Skønnet over restaffald for etageboliger ligger over den faktisk indsamlede mængde restaffald for etageboliger i fuldskalaforsøgene. Dette skyldes, at skønnet over den potentielle mængde affald er højere end i fuldskalaforsøgene.

Den potentielle mængde organisk affald⁴¹ er vurderet til 5,8 kg/husstand/uge for enfamilieboliger og 4,1 kg/husstand/uge for etageboliger⁴².

Rapporterne for de tre fuldskalaforsøg samt rapporten for Kolding indeholder oplysninger om de indsamlede mængder organisk affald og restaffald, jf. tabel 4.1⁴³. Der indsamles typisk en større andel organisk affald for enfamilieboliger end for etageboliger. Dette bekræftes af fuldskalaforsøgene. Således er indsamlingsandelen⁴⁴ for enfamilieboliger i størrelsesordenen 55-100 pct., mens den for etageboliger er 25-50 pct. ifølge erfaringerne fra fuldskalaforsøgene.

Gennemsnittet (simpelt) af de tre fuldskalaforsøg af den faktiske indsamlede mængde organisk affald udgør 4,2 kg/husstand/uge for enfamilieboliger og 1,5 kg/husstand/uge for etageboliger.

På basis af erfaringerne om de indsamlede mængder i de tre fuldskalaforsøg samt skønnet over den potentielle mængde affald er der foretaget et skøn over den indsamlede mængde organisk affald: 4,0 kg/husstand/uge for enfamilieboliger og 1,8 kg/husstand/uge for etageboliger.

I dette skøn er taget hensyn til, at fuldskalaforsøget i Århus kommune dækker et meget stort antal husstande og har data for en længere periode sammenlignet med de øvrige fuldskalaforsøg. Derfor indgår erfaringerne fra Århus med større vægt.

Den samlede potentielle mængde organisk affald på landsplan udgør ca. 640.800 tons/år, fordelt med 436.500 tons for enfamilieboliger og 204.400 tons for etageboliger, jf. tabel 4.1⁴⁵. I analysen er Affald 21s skøn på 700.000 tons dog fastholdt, da de to mængdeangivelser ikke vurderes væsentlig forskellige i betragtning af opgørelsens usikkerhed.

Den mængde organisk affald, der skønnes at kunne indsamles, udgør ca. 390.000 tons/år, fordelt med 300.000 tons for enfamilieboliger og 90.000 tons for etageboliger⁴⁶. Dette svarer til en indsamlingsandel på 69 pct. for enfamilieboliger og 44 pct. for etageboliger. For de to boligtyper under ét er indsamlingsandelen 61 pct.

Der er valgt tre modeller for todelt indsamling. De bygger alle tre på erfaringerne fra de tre fuldskalaforsøg i hhv. Aalborg, Hovedstadsområdet samt Århus. For Hovedstadsområdet er valgt den model, der anvendes i København og Frederiksberg Kommune. Det skal understreges, at omkostningerne brugt i analysen ikke stammer direkte fra forsøgsordninger. På basis af forsøgsordningerne er det vurderet, hvad et opskaleret og mere "skrabet" system ville koste.

For Aalborg og Århus er opgivet oplysninger om omkostningerne for såvel indsamling af det organiske affald som indsamling af restaffaldet (det øvrige husholdningsaffald, der skal forbrændes).

For København er der kun dokumenteret data for omkostningerne ved indsamling af den organiske affaldsdel samt en besparelsesprocent for indsamling af restaffaldet. Derfor er besparelsen ved restaffaldet beregnet udfra et traditionelt system med udelt indsamling baseret på en stikprøve på 15 kommuner⁴⁷.

I de tre fuldskalaforsøg⁴⁸ baserer det todelte system sig på 14-dages indsamling af organisk affald og restaffald for enfamilieboliger. Dette er en serviceforringelse i forhold til referencesystemet (udelt indsamling), der har ugeindsamling. Det er dog valgt at se bort herfra og anvende de opgivne data fra kommunerne.

Der kan være forskelle i detaljeringsgraden mellem de indsamlede data for de tre indsamlingsmodeller for såvel den udelte som den todelte indsamling. Ligeledes kan specificeringen af data være forskellig mellem todelt og udelt indsamling indenfor de enkelte modeller. F.eks. kan investeringen i renovationsvogn være indeholdt i tømningsprisen for den todelte indsamling, mens den for den udelte er oplyst specifikt. Dette bevirker, at det undertiden kan være svært at sammenligne enkeltposter i de forskellige indsamlingssystemer (f.eks. opdeling på drift og anlæg). Det totale tal for indsamlingsomkostningerne vil dog indeholde alle poster og dermed være sammenligneligt.

I det følgende beskrives de tre indsamlingssystemer.

Metode I. 14 dages indsamling ved plastposer i papirsække (Aalborg-modellen)

I køkken anvendes dobbeltstativ med plastposer til det organiske affald, jf. tabel 4.2.

For enfamilieboliger anvendes som udendørsbeholder papirsække (70 l) i skjul til organisk affald. Til restaffaldet anvendes papirsække (160 l). Begge tømmes hver 14. dag, idet der ugentligt skiftevis hentes organisk affald og restaffald.

Etageboliger bruger udendørs plastcontainer (140 l) til organisk affald og papirsække (400 l) til restaffaldet. Etageboliger har tømning hver uge.

Indsamlingen af både organisk affald og restaffald foretages med traditionelle renovationsvogne. Kørselsbehovet er uændret i forhold til en traditionel ugentlig indsamling, idet der indsamles én type affald pr. kørsel, dvs. organisk affald den ene gang og restaffald den anden.

Tabel 5.2.
Beskrivelse af tre modeller for todelt indsamling af husholdningsaffald

	Model I (Aalborg)		Model II (Kbh.-Frederiksberg)		Model III (Århus)
	Organisk	Restaffald	Organisk	Restaffald	Organisk	Restaffald
I køkken	Plast- poser	Plast- poser	Papirs- poser i ventileret plast- spand eller trådstativ	(ikke oplyst – uændret i fht. Udelt indsam- ling)	Grønne plast- poser	Sorte plast- poser
Udendørs
Enfamilie- boliger	Papir- sække (70 l) i skjul	Papir- sække (160 l)	Papir- sække (60 l) i Bates Combi System eller biokurv	(ikke oplyst – uændret i fht. udelt indsam- ling)	Plastcontainer
Etage- boliger	Plast- container	Papir- sække (400 l)	Papir- sække (160 l) i Bates Combi System eller biokurv	(ikke oplyst – uændret i fht. udelt indsam- ling)	Plastcontainer
Tømnings- frekvens
Enfamilie- boliger	Hver 14. dag	Hver 14. dag	Hver 14. dag	Hver uge	Hver 14. dag
Etage- boliger	Hver uge	Hver uge	Hver uge	Hver uge	Hver uge
Renovations- vogn	Tradi- tionel vogn	Traditionel vogn	Særlig vogn (BSC special- køretøj)		Traditionel vogn
Sortering					Optisk sortering

Rapporten fra fuldskalaforsøget anbefaler en mere skrabet model i forhold til selve forsøget. Forskellen består i, at der i forsøget blev afhentet affald fra enfamilieboliger hver uge (både det organiske og restaffaldet), mens der i den skrabede model hentes skiftevis hver 14. dag. Der er ingen ændringer for etageboliger. Det er den skrabede model, der anvendes i denne analyse.

Metode II. Bates-Combi systemet (København-Frederiksberg modellen).

Indendørs i køkken anvendes et trådstativ eller ventileret plastspand. Der indsamles med BSC specialkøretøj. Restaffaldet indsamles som hidtil hver uge.

For enfamilieboliger anvendes udendørs Bates Combi system (hver husstand har sin kassette). Det organiske affald indsamles hver 14. dag.

Udendørs i etageejendomme (med fælles opsamlingsmateriel) anvendes Bates Combi System stativet med papirssække (160 l) til det organiske affald. Det organiske affald indsamles hver uge.

I fuldskalaforsøget er for etageejendomme regnet med en omkostningsbesparelse på 4,2 pct. ved indsamling af restaffaldet i forhold til udelt indsamling⁴⁹. Besparelsen er begrundet i, at mængden af restaffald nu er mindre i forhold til ved udelt indsamling. For enfamilieboliger er ikke regnet med en besparelse ved indsamling af restaffald, idet der normalt kun er én enhed (beholder) på adressen.

Metode III (Århus modellen – udelt indsamling med efterfølgende optisk sortering)

Indsamlingen foregår som ved udelt indsamling, dvs. med traditionelle vogne og ugentlig indsamling for etageboliger og hver 14. dag for enfamilieboliger.

Husstandene får udleveret et køkkenstativ (til to poser) samt poser. Der anvendes grønne plastposer til det organiske affald og sorte plastposer til restaffaldet. For både enfamilie- og etageboliger er anvendt plastcontainer som udendørs beholder. Det indsamlede affald sorteres i organisk affald og restaffald ved hjælp af et optisk sorteringsanlæg.

5.2 Forbehandling

Før det organiske affald kan bruges i et biogas- eller komposteringsanlæg, er det nødvendigt med en forbehandling, der sorterer de uønskede affaldsfraktioner fra (f.eks. plastposer). Der er hentet data vedr. forbehandling fra et projekteret anlæg ved Aalborg (skrueseparator). Disse data repræsenterer således, hvorledes man vil bygge et sådant anlæg i dag og bygger på erfaringer fra en prototype. Der er endvidere til sammenligning hentet data fra et forbehandlingsanlæg på Knudsmoseværket i Herning (rullesigte).

For at organisk dagrenovation kan forgasses problemfrit i et biogasanlæg, stilles der store krav til renheden af affaldet. Det vurderes, at ved fremtidige biogasanlæg vil forbehandlingen til bioforgasning ske med skrueseparator. Erfaringen viser, at rejektandelen (den frasorterede mængde, der ikke kan bioforgasses eller komposteres) udgør ca. 35 pct.

Der stilles ikke samme krav til renhed ved central kompostering, ligesom frasorteringen af plast og lign. i et vist omfang sker efter komposteringen. Den samlede rejektdel for kompost antages at kunne holdes på 15 pct. Da der er meget få danske erfaringer med for/efterbehandling af kompost, er der indhentet omkostningsskøn fra Støleheia komposteringsanlæg i Khristiansand, Norge⁵⁰. Forbehandlingen består i en let neddeling og sigtning og efterbehandlingen af en yderligere sigtning.

Der er kendskab til, at rejektandelen er lavere for visse typer af komposteringsløsninger, især når der indsamles i papirsposer, bionedbrydelige "plastposer" eller kun anvendes spande. Men for at fastholde muligheden for indsamling i plastposer er det valgt at anvende forbehandlingen i Kristiansand som udgangspunkt mht. forbehandling for central kompostering, idet flere af de her tilsluttede kommuner foretager indsamling i plastposer

5.3 Behandling

5.3.1 Forbrænding

Oplysningerne om forbrænding stammer fra Vestforbrænding I/S, som repræsenterer et stort velfungerende forbrændingsanlæg. Anlægget har en teknisk standard og effektivitet, der svarer til, hvad man i dag ville opføre.

5.3.2 Bioforgasning

Det er vurderet, at en fremtidig øget bioforgasning af organisk dagrenovation vil ske på biogasfællesanlæg. Omkostningsdata for et sådant anlæg er hentet fra en nylig publiceret rapport fra Fødevareøkonomisk Institut, hvor der er foretaget beregninger på et såkaldt "Dagens anlæg", altså et anlæg som man ville bygge det i dag.⁵¹ Andelen af organisk affald på det valgte anlæg er på 20 pct⁵².

Det er vurderet, at organisk dagrenovation vil kunne bioforgasses på de i rapporten beskrevne anlæg, uden yderligere omkostninger, under forudsætning af en passende renhed⁵³, som burde kunne opnås gennem forbehandling i skrueseparator. Der er ikke angivet fysiske konsekvenser for alle opgivne omkostninger.

5.3.3 Central kompostering

Data vedr. central kompostering er dels hentet fra Odense komposteringsanlæg, som er et åbent milekomposteringsanlæg, dels fra Vapo komposteringsanlæg i Finland, som bruger reaktorkompostering (statisk tunnelkomposteringsanlæg).

Komposteringsanlægget i Odense⁵⁴ komposterer slam sammen med have/parkaffald. Det er vurderet, at omkostningerne ved central kompostering af organisk affald ville være de samme som for slam. Der er dog gjort antagelser om øget restprodukt ved central kompostering af organisk dagrenovation. Data fra komposteringsanlægget i Odense er baseret på det specifikke anlæg og repræsenterer dermed ikke nødvendigvis, hvorledes man vil bygge et milekomposteringsanlæg i dag.

Det er endvidere valgt at få data fra et reaktorkomposteringsanlæg, da det vurderes at være relevant ved en større udbygning af komposteringsanlæg i Danmark, bl.a. pga. af nye EU-regler om animalske biprodukter. Da der ikke findes et reaktorkomposteringsanlæg i Danmark, er der hentet data fra et finsk anlæg. De finske data repræsenterer, hvordan man vil bygge et reaktorkomposteringsanlæg i dag. Da det finske selskab⁵⁵ har ønsket fortrolighed omkring de detaljerede data, kan disse ikke vises i rapporten. Der opgives således udelukkende en behandlingspris, som baserer sig på data fra det finske anlæg justeret med danske råstofpriser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |