| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?

6 Direkte økonomiske konsekvenser (budgetøkonomisk analyse)

Hensigten med opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger er ideelt set at klarlægge, hvordan de enkelte parter bliver berørt i de forskellige alternativer. Hermed bliver det muligt at vurdere de fordelingsmæssige konsekvenser af en øget genanvendelse af organisk affald for de berørte parter. I denne analyse kan det dreje sig om kommuner, affaldsselskaber, private genanvendelsesanlæg i form af biogas- og komposteringsanlæg, staten samt husholdninger.

For at kunne fastlægge de budgetøkonomiske omkostninger ved forskellige alternativer kræves oplysninger om prisen på de forskellige omkostningselementer, herunder ikke mindst afregningsprisen på affald. Denne pris kan sidestilles med modtagegebyret for f.eks. forbrænding og central kompostering.

Det er dog i denne analyse vurderet ikke at være muligt at sammenligne det specifikke modtagegebyr og omkostningerne ved en given behandlingsform. Dette skyldes, at data i visse tilfælde har skullet bearbejdes for at kunne bruges for den organiske affaldsfraktion alene.

Et eksempel herpå er indsamling af data fra et slamkomposteringsanlæg, der komposterer slam og have/parkaffald. Anlægget har oplyst, at det kunne erstatte slammet med organisk affald og derved kompostere organisk affald sammen med have/parkaffald. Dette ville dog medføre nogle andre restprodukter, og dermed nogle andre omkostninger. Derfor kan modtagegebyret for anlægget ikke direkte sammenlignes med de bearbejdede omkostninger.

Endvidere er affaldsektoren underlagt hvile-i-sig selv princippet, som betyder, at den pris borgerne/forbrugerne betaler for at få afhentet og behandlet deres affald, skal afspejle omkostningerne. Derved vil evt. øgede omkostninger ved en alternativ affaldshåndtering afholdt af kommune, affaldsselskab eller privat genanvendelsesselskab i sidste ende altid skulle afholdes af borgerne. I denne analyse er de samlede budgetøkonomiske omkostningerne derfor opgjort uden at blive fordelt på de forskellige parter. De samlede omkostninger kan under forudsætning af hvile-i-sig selv princippet fortolkes som borgernes samlede betaling for at komme af med affaldet.

De direkte økonomiske konsekvenser beregnes på grundlag af de fysiske konsekvenser, jf. kap 5. De budgetøkonomiske priser, er de priser, som parterne (f.eks. anlæggene) står overfor, jf. Boks 5.1. Dette betyder, at afgifter, som ikke refunderes, er inkluderet i omkostningerne, ligesom tilskud er medtaget. Tilsvarende er afgifter, der refunderes, fratrukket.

Boks 6.1.
Opgørelse af de budgetøkonomiske omkostninger

Beregningerne foretages for hvert behandlingsalternativ fordelt på boligtyper, da omkostningerne ved indsamling er forskellige for de enkelte boligtyper.

6.1 Sammenfatning af de budgetøkonomiske omkostninger

De samlede omkostninger for indsamling, for- og efterbehandling samt behandling opgøres for et tons indsamlet organisk affald ved de tre behandlingsformer forbrænding, bioforgasning og central kompostering.

Borgerne skal pr. indsamlet tons organisk affald betale mindst ca. 300 kr. mere for enfamilieboliger og mindst ca. 700 kr. mere for etageboliger for at få genanvendt det organiske affald ved bioforgasning eller central kompostering sammenlignet med forbrænding, jf. tabel 5.1. Dette svarer til mindst 56 kr./husstand pr.år for enfamilieboliger og mindst 64 kr./husstand pr. år for etageboliger.

Den store forskel i omkostningerne mellem forbrænding og genanvendelse skyldes især indsamlingsomkostningerne.

Tabel 6.1
Budgetøkonomiske omkostninger ved forbrænding, bioforgasning og central kompostering. Kr. pr. tons indsamlet affald.

6.2 Budgetøkonomiske omkostninger for udelt indsamling

Indsamlingsomkostningerne for den udelte indsamling er vist for tre modeller, jf. tabel 5.2.

Der er vist dels indsamlingsomkostninger for udelt indsamling ifølge stikprøven på 15 kommuner⁵⁶, og dels de faktiske indsamlingsomkostninger fra fuldskalaforsøgene i Aalborg og Århus Kommune (model I og III). Der er ikke oplysninger om den udelte indsamling for fuldskalaforsøget i København (model II)⁵⁷.

Tabel 6.2
Udelt indsamling. Budgetøkonomiske omkostninger for tre modeller.

	Enfamilie			Etage
Model	Generel (stik-prøve)	I (Alborg)	III (Århus)	Generel (stik-prøve)	I (Alborg)	III (Århus)
Indsamling
Anlæg (kr.)	45	59	34	30	62	37
Drift (kr.)	471	517	496	167	149	195
Indsamling, kr./husstand/år	516	576	529	197	211	232
Indsamlet mængde, tons pr. husstand pr. år	0,515			0,416
Indsamling, kr. pr. tons pr. år	1002	1119	1028	473	508	559

Der er meget små udsving i indsamlingsomkostningerne mellem de tre modeller. Den udelte indsamling koster ca. 1.000-1.100 kr./tons for enfamilieboliger og ca. 500-600 kr./tons for etageboliger, jf. tabel 5.2.

Beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for udelt indsamling kan ses i bilag A.1 – A.3.

6.3 Forbrænding

Det er valgt at bruge data fra Vestforbrænding, som repræsenterer et forbrændingsanlæg svarende til, hvad man ville bygge i dag. Det skal dog tilføjes, at anlægget er væsentligt større, end hvad man ville bygge de fleste steder. Men det er vurderet, at det ikke har nogen betydning for behandlingsomkostningerne pr. tons, dvs. der forudsættes ikke at være væsentlige stordriftsfordele⁵⁸. Ifølge Miljøstyelsen (2002b) ligger langt de fleste forbrændingsanlægs bruttoomkostninger i intervallet 600-800 kr. pr. tons, med et vægtet gennemsnit efter affaldsmængderne på 671 kr. pr. tons. Vestforbrændingens bruttoomkostninger befinder sig således i den øvre ende af dette interval⁵⁹.

Det organiske affald forbrændes sammen med andet affald. Da der ikke vurderes at være særlige omkostninger forbundet med forbrænding af organisk affald, er det antaget, at omkostninger ved forbrænding med rimelighed kan baseres på en gennemsnitsbetragtning. I den budgetøkonomiske analyse medtages endvidere affaldsafgiften i forbrændingsprisen.

Brændværdien for organisk affald er væsentlig mindre end brændværdien for gennemsnitligt brændbart affald. Der er korrigeret herfor ved beregningen af el/varme-produktion.

Tabel 6.3
Budgetøkonomiske omkostninger ved forbrænding af organisk dagrenovation

a: Opskrevet til 2001-priser

Beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for forbrænding kan findes i bilagstabel A.11.

De samlede omkostninger til udelt indsamling og forbrænding for et tons indsamlet organisk dagrenovation ligger på hhv. ca. 2.000 kr. og 1.400 kr. for enfamilie- og etageboliger, jf. tabel 5.4.

Tabel 6.4
Budgetøkonomiske omkostninger ved indsamling og forbrænding af 1 tons organisk dagrenovation.

6.4 Budgetøkonomiske omkostninger for todelt indsamling

De budgetøkonomiske omkostninger for de tre modeller for todelt indsamling er vist i tabel 5.5.

For hver af de tre todelte indsamlingsmodeller er vist indsamlingsomkostningerne (investering og drift) fordelt på enfamilie- og etageboliger. For model III (Århus) indgår den optiske sortering som en del af indsamlingssystemet.

For enfamilieboliger er det dyreste system model II (Kbh./Frb.), som koster 1.018 kr. pr. husstand om året. Dette skyldes især højere driftsomkostninger⁶⁰ sammenlignet med de to øvrige modeller. Der er ikke de store udsving i omkostningerne for etageboliger mellem de tre modeller. Omkostningerne ligger på ca. 300 kr. pr. husstand pr. år.

De årlige indsamlingsomkostninger pr. tons samlet affald ligger i størrelsesordenen 1.300-2.000 kr. for enfamilieboliger og ca. 700-800 kr. for etageboliger. Den billigste model pr. tons for den to-delte indsamling er model III for enfamilieboliger og model II for etageboliger.

Til sammenligning koster den udelte indsamling ca. 1.000-1.100 kr./tons for enfamilieboliger og ca. 500-600 kr./tons for etageboliger, jf. tabel 5.2.

Tabel 6.5
Budgetøkonomiske omkostninger for tre modeller for todelt indsamling.

Se her!

6.5 Indsamlingsomkostninger pr. tons organisk affald for todelt indsamling

Det relevante er imidlertid indsamlingsomkostningerne pr. tons opgjort separat for det organiske affald og ikke for det samlede affald (som vist i tabel 5.5). Det er hhv. de budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger for indsamling og behandling af organisk affald, der beregnes og sammenlignes for de tre behandlingsalternativer og fem forskellige scenarier⁶¹.

Det vil ikke være korrekt blot at anvende omkostninger pr. tons for det organiske affald, som beregnet i tabel 5.5 For det første kan de ikke opgøres isoleret for model III, der indsamler udelt og efterfølgende foretager optisk sortering. For det andet har omkostningerne for den todelte indsamling i model I og II indflydelse på omkostningerne for indsamlingen af restaffald. Indsamlingen af restaffaldet bliver billigere pr. husstand, men dyrere pr. tons, idet der nu er en mindre mængde i forhold til den oprindelige udelte indsamling.

Indsamlingsomkostningerne opgjort pr. tons organisk affald er opgjort på følgende måde:

Som udgangspunkt antages det, at restaffaldet skal koste det samme pr. tons ved den todelte indsamling som hidtil, dvs. ved den udelte indsamling. Således holdes omkostningerne pr. tons restaffald uændret ved udelt og todelt indsamling.

Indsamlingsomkostningerne pr. tons ved udelt indsamling er vist i første linie i tabel 5.6.

Tabel 6.6
Todelt indsamling. Indsamlingsomkostninger pr. tons organisk affald

Stigningen i indsamlingsomkostninger for den todelte indsamling i forhold til den oprindelige indsamling – den udelte indsamling – tillægges indsamling af det organiske affald. Dette er begrundet med, at det er af hensyn til det organiske affald, at man foretager den todelte indsamling. Derfor bør de ekstra omkostninger, som dette medfører, overvæltes på det organiske affald.

Omkostningsstigningen som følge af todelt indsamling pr. husstand pr. år fremgår af anden linie i tabel 5.6 Denne omkostningsstigning er opgjort pr. tons organisk affald i tredje linie. Boks 5.2 viser et eksempel på beregning af omkostningerne pr. tons organisk affald.

Boks 6.2
Beregning af indsamlingsomkostninger pr. tons organisk affald, enfamiliebolig, model I.

Omkostningerne pr. tons organisk affald er således opgjort som

	de oprindelige omkostninger pr. tons affald (ved den udelte indsamling)
	tillagt stigningen i de årlige omkostninger pr. husstand mellem udelt og todelt indsamling divideret med den organiske mængde affald.

Denne metode er anvendt for alle tre modeller⁶², jf. tabel 5.6. Den billigste løsning er model III (Århus) for enfamilieboliger og model II (Kbh./Frb.) for etageboliger.

Beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for todelt indsamling kan ses i bilag A.4 – A.8.

6.6 Forbehandling

For at kunne sammenligne omkostninger ved forbehandling til bioforgasning med skrueseparatoren og rullesigte er begge dele opgivet, jf. tabel 5.7. Ligeledes er der opgivet et omkostningsskøn for for/efterbehandling ved central kompostering.

Forbehandlingsomkostningerne fra Aalborg er baseret på et projekteret anlæg. Der er taget udgangspunkt i de projekterede omkostninger ved fuld kapacitet.

Da forbehandlingsomkostningerne i Herning ikke kører på fuld kapacitet, men kun ca. 40 pct. kapacitet, er der foretaget et skøn, hvor driftsomkostningerne er skaleret op med forholdet mellem den aktuelt behandlede mængde og kapaciteten⁶³. De budgetøkonomiske omkostninger er vist for både 40 pct. og den skønnede fulde kapacitet. Der er indhentet et skøn for de samlede for- og efterbehandlingsomkostninger ved central kompostering fra et anlæg i Norge.

Tabel 6.7
Budgetøkonomiske omkostninger ved forbehandling

Forbehandling med skrueseparator ligger omkring 300 kr./tons. Da forbehandling med skrueseparator anses for at være den relevante forbehandlingsmetode ved bioforgasning, bruges dette tal i analysen. For- og efterbehandlingen ved central kompostering er anslået til 100 kr./tons.

Beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for forbehandling kan findes i bilagstabel A.9 og A.10.

6.7 Bioforgasning

Ved både bioforgasning og central kompostering behandles det organiske affald sammen med andre fraktioner hhv. gylle og have/parkaffald. Det er derfor nødvendigt at gøre nogle antagelser om, hvorledes det er rimeligt at fordele omkostninger (og indtægter) fra den organisk affaldsfraktion.

Omkostningerne for bioforgasning er baseret på et mellemstort biogasfællesanlæg; et såkaldt A2 anlæg⁶⁴, jf. tabel 5.8. Det er vurderet, at der ikke kræves ekstraomkostninger til bioforgasning af organisk dagrenovation under forudsætning af en passende renhed af det organiske affald. Dette vurderes at kunne opnås med den valgte forbehandling (skrueseparator).

Omkostningerne til bioforgasning er dermed fordelt på anlæggets samlede kapacitet (20 pct. organisk dagrenovation og 80 pct. gylle). Der indgår endvidere transportomkostninger til indsamlingen og tilbagekørslen af gyllen og den organiske del. Disse transportomkostninger (til indhentning og tilbagekørsel) er ligeledes fordelt på såvel gylle som organisk affald.

Det beskrevne anlæg er et mesofilt anlæg, men det vurderes, at der ikke ville være væsentligt større omkostninger ved anlæg og drift af et termofilt anlæg⁶⁵.

Det er udelukkende omkostningerne, der er hentet fra Fødevareøkonomisk Instituts rapport. Indtægten fra biogasanlægget i form af salg af biogas og el er udregnet specifikt for den organiske del, hvilket betyder en væsentligt større el- og gasproduktion end ved gennemsnitsbetragtning pga. et meget større biogaspotentiale i det organiske affald i forhold til gylle.

I den budgetøkonomiske analyse medtages endvidere elproduktions-tilskuddet for el produceret på biogas.

Tabel 6.8
Budgetøkonomiske omkostninger ved bioforgasning

	"Dagens Anlæg"a
Behandlet mængde	200.750 tons
Heraf organisk affald	40.150 tons
Anlæg (årligt)	5.824.000 kr.
Drift	3.131.000 kr.
Samlede omkostninger	8.955.000 kr.
Samlede omkostninger, kr. pr. tons	45
Indtægterb , kr. pr. tons	245
Samlede netto-omkostninger, kr. pr. tons	-200

a: Data fra Fødevareøkonomisk Institut(FØI) (2002) opskrevet til 2001-priser.
b: Indtægterne er relateret specifikt til den organiske affaldsdel.
Indtægterne er inklusive elproduktionstilskud.

Beregningen af de budgetøkonomiske omkostninger for bioforgasning kan ses i bilag A.12.

Biogasanlæggene har meget høje indtægter ved el- og gassalg, jf. tabel 5.8. Dette skyldes tildels elproduktionstilskuddet på 27 øre/kwh. Under de givne forudsætninger giver "Dagens Anlæg" således et overskud svarende til ca. 200 kr./tons behandlet organisk affald.

Ved bioforgasning af et tons indsamlet organisk dagrenovation frasorteres ca. 35 pct. som rejekt, der går til forbrænding, jf. tabel 5.9.

De samlede omkostninger ved todelt indsamling og bioforgasning ligger på ca. 2.300 kr./tons indsamlet organisk affald for den billigste indsamlingsmetode, jf. tabel 5.9.

Tabel 6.9
Budgetøkonomiske omkostninger ved indsamling og bioforgasning af 1 tons organisk dagrenovation.

	Enfamilie			Etage
Model	I	II	III	I	II	III
Indsamlingsomkostninger kr. pr. tons (a)	2114	3415	1754	1830	1640	1754
Forbehandling kr. pr. tons	312
Affaldsmængde til bioforgasning pr. tons indsamlet organisk affald	0,65 tons
Bioforgasning kr./behandlet tons	-200
Omkostninger til bioforgasning i alt kr./indsamlet tons (0,65 tons* -200 kr./tons)	-130
Omkostninger for forbehandling og bioforgasning (b)	182
Forbrænding
Samlet mængde affald til forbrænding pr. indsamlet tons	0,35 tons
Forbrænding kr. pr. tons (inkl. afgift)	966
Omkostninger til forbrænding i alt (c=0,35 tons*966 kr./tons )	338
Samlet omkostninger pr. indsamlet tons organisk affald inkl. Forbrænding (a+b+c)	2634	3934	2274	2350	2160	2274

6.8 Central kompostering

Data for omkostningerne ved central kompostering stammer dels fra et milekomposteringsanlæg og dels fra et reaktorkomposteringsanlæg, jf. Tabel 5.10.

Milekomposteringsanlægget i Odense komposterer slam og have/parkaffald i forholdet 45/55 på friskvægtbasis. Det er vurderet, at anlægget ville kunne erstatte slammet med organisk dagrenovation. Dette vil dog kræve en for/efterbehandling, som vil generere et restprodukt. Have/parkaffaldet skal under alle omstændigheder komposteres, og der kan derfor ikke ses bort fra omkostningerne ved kompostering af denne fraktion.

Det er imidlertid meget vanskeligt at fordele omkostningerne på slam/organisk affald og have/parkaffald, og derfor er der gjort nogle grove skøn.

Det er således valgt at fordele anlægsinvesteringerne ligeligt på slam (organisk affald) og have/parkaffaldet, da disse omkostninger i en vis grad er mængdeafhængige og dermed afhænger af den samlede kapacitet, som anlægget behandler. Det er dog formentlig en overvurdering af anlægsomkostningen for have/parkaffald, da man næppe ville bygge så omfattende et anlæg udelukkende til kompostering af have/parkaffald. Driftsomkostningerne derimod må i størst omfang tilskrives den organiske affaldsfraktion, da komposteringen af organisk dagrenovation stiller øgede krav til processtyring. Det er antaget, at alle driftsomkostninger vedrører den organiske affaldsfraktion, hvilket dog er en undervurdering af omkostningerne for have/park affald, da der vil være visse mindre driftsomkostninger forbundet med kompostering af denne affaldsfraktion. Det har desværre ikke været muligt at udspecificere omkostningerne mere detaljeret.

De indsamlede data for det finske reaktorkomposteringsanlæg er omregnet til danske priser. I omkostningen til reaktorkompostering indgår forbehandling.

Generelt er der gjort en antagelse om, at salgsprisen på kompost er 10 kr. pr. tons⁶⁶.

Tabel 6.10
Budgetøkonomiske omkostninger ved central kompostering.

Reaktorkompostering koster ca. 500 kr./tons inkl. forbehandling, jf. tabel 5.8.

Da data for milekomposteringsanlægget bygger på et konkret eksisterende anlæg, og ikke nødvendigvis repræsenterer et anlæg, som man ville bygge det i dag, er det muligt at behandlingsomkostningen herfor er overvurderet.

Det antages i analysen, at en eventuel fremtidig udbygning med komposteringsanlæg vil blive fordelt ligeligt på de to anlægstyper til trods for at milekompostering er væsentligt billigere. Dette skyldes, at dele af den organiske affaldsfraktion skal behandles højteknologisk (reaktorkompostering) bl.a. pga. af nye EU-regler om animalske biprodukter. Der regnes derfor videre på et gennemsnit i analysen, altså ca. 350 kr./tons.

For central kompostering antages 15 pct. frasorteret som rejekt under for- og efterbehandling og forbrændt jf. tabel 5.11.

De samlede budgetøkonomiske omkostninger for todelt indsamling og central kompostering ligger tæt på omkostningerne for bioforgasning omkring 2.250 kr./indsamlet tons organisk affald for enfamilie- og etageboliger jf. tabel 5.11.

Tabel 6.11
Budgetøkonomiske omkostninger ved indsamling og central kompostering af 1 tons organisk dagrenovation.

	Enfamilie			Etage
Model	I	II	III	I	II	III
Indsamlingsomkostninger kr. pr. tons (a)	2114	3415	1754	1830	1640	1754
For/efterbehandling kr. pr. tonsa	50
Affaldsmængde til bioforgasning pr. tons indsamlet organisk affald	0,85 tons
Central kompostering kr./tons behandlet affald	340
Central kompostering pr. tons indsamlet affald 0,85 tons* 352 kr./tons)	289
Omkostninger for forbehandling og central kompostering (b)	339
Forbrænding
Samlet mængde affald til forbrænding pr. indsamlet tons	0,15 tons
Forbrænding kr. pr. tons (inkl. Afgift)	966
Omkostninger til forbrænding i alt (c=0,15 tons* 966 kr./tons)	145
Samlet omkostninger pr. indsamlet tons organisk affald inkl. Forbrænding (a+b+c)	2598	3899	2238	2314	2124	2238

a: Kun medregnet forbehandlingsomkostninger for milekompostering. Omkostningerne for reaktorkompostering er inkl. forbehandling.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |