Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?

7 Velfærdsøkonomi for behandlingsalternativer

7.1 Prissætning af miljøeffekter
7.2 Sammenligning af de velfærdsøkonomiske omkostninger for forbrænding, bioforgasning og central kompostering
7.3 Forbrænding
7.4 Bioforgasning
7.5 Central kompostering

I modsætning til den budgetøkonomiske analyse, hvor fokus er på konsekvenserne for de enkelte parters økonomi67, sætter den velfærdsøkonomiske analyse fokus på konsekvenserne for hele samfundets velfærd. I den velfærdsøkonomiske analyse beskrives, hvorledes en ændret affaldshåndtering vil påvirke samfundets velfærd som følge af ændringen i ressourceforbruget og miljøets tilstand. Afgifter og tilskud, som i princippet blot fungerer som omfordelinger i samfundet, medtages ikke i denne del af analysen. Miljøkonsekvenserne prissættes i det omfang, det er muligt.

I dette kapitel anskues som i de to foregående kapitler de rene behandlingsalternativer. De velfærdsøkonomiske omkostninger forbundet med hhv. indsamling, forbehandling og behandling opgøres. Endvidere forsøges de miljøkonsekvenser, der er forbundet med de tre behandlingsalternativer, værdisat. De øvrige miljøkonsekvenser anføres i fysiske mængder.

Miljøkonsekvenserne såvel som de slutprodukter, der relaterer sig til de tre behandlingsformer, opgøres i denne del af analysen specifikt for den organiske del. Miljøkonsekvenserne er hentet fra livscyklusmodellen ORWARE. I den velfærdsøkonomiske analyse for de enkelte behandlingsalternativer medtages altså ikke de slutprodukter (el, varme og gødning), der konkret er opgivet fra de anlæg, data er hentet fra, men derimod de slutprodukter, som er modelleret i ORWARE-modellen.

Det er valgt kun at vise den billigste indsamlingsmetode til todelt indsamling, som er indsamlingsmodel II (udelt indsamling med efterfølgende optisk sortering)68.

Opgørelse af beregningspriser

I den budgetøkonomiske analyse anvendes for producenternes vedkommende markedspriser opgjort ekskl. afgifter, som refunderes, idet disse reelt ikke belaster sektorens økonomi. Afgifter, der refunderes, er typisk moms. Derved fås et udtryk for, hvor meget sektoren skal betale for miljøtiltaget, jf. kapitel 6. Disse priser vil altså være ekskl. moms og andre afgifter, der refunderes, men inkl. f.eks. grønne afgifter. Når der er tale om forbrugsgoder (dvs. for forbrugernes vedkommende) anvendes prisen inkl. alle afgifter og subsidier.

I den velfærdsøkonomiske analyse skal priserne afspejle befolkningens marginale betalingsvillighed for goderne. Priserne, som producenterne (her behandling-sanlæg) betaler, er yderst sjældent de samme som befolkningen er villig til at betale. Befolkningen betaler også en række afgifter, som lægges oven i producenternes priser.

Derfor skal producenternes priser bringes op på niveauet for befolkningens betalingsvillighed til såkaldte beregningspriser. Beregningspriserne er dermed et udtryk for de endelige anvendte ressourcers værdi for forbrugerne. Dette svarer til køberpriser for de goder, som ressourcerne alternativt kunne være anvendt til at producere, der igen er lig med værdien af de mistede forbrugsgoder.

Hvis man har kendskab til de endelige markeds- eller køberpriser for de mistede forbrugsgoder, bør disse selvfølgelig benyttes. Dette vil derimod langt fra i praksis være tilfældet. Derfor benyttes en "genvejs"–løsning. Der benyttes en faktor, der udtrykker det generelle afgiftsniveau i samfundet. Denne faktor kaldes den generelle nettoafgiftsfaktor og er teknisk beregnet som forholdet mellem BNP og BFI, dvs. bruttonationalproduktet opgjort i køberpriser og bruttonationalproduktet opgjort i faktorpriser (priser uden afgifter og subsidier). Dette forhold har i de senere år ligget på 1,17.

Ved at multiplicere producenternes priser med den generelle nettoafgiftsfaktor fås de velfærdsøkonomiske priser (også kaldet beregningspriser), der er et udtryk for den endelige markedspris for de mistede alternative forbrugsgoder.

Importerede og eksporterede goder (dvs. varer der handles internationalt) har et andet afgiftstryk end nationalt producerede goder på grund af told, eksportsubsidier og subsidier til indenlandsk producerede varer (subsidier kan opfattes som negative skatter). Derfor anvendes en særlig nettoafgiftsfaktor for internationalt handlede goder. Der anvendes således to afgiftsfaktorer: den generelle nettoafgiftsfaktor på 1,17 for nationalt handlede goder og nettoafgiftsfaktor på 1,25 for internationalt handlede goder, jf. Flemming Møller m.fl. (2000), afsnit 3.3.9 og 3.3.10.

Virksomhedernes (producenternes) grønne afgifter er medregnet i de priser, som ganges med nettoafgiftsfaktoren. Der skal nemlig bruges de priser, der er aktuelle for virksomhederne, og som de reagerer på. Nettoafgiftsfaktoren burde derfor i virkeligheden opgøres ekskl. grønne afgifter (for virksomheder), således at de ikke blev regnet med dobbelt. Denne korrektion er imidlertid uden praktisk betydning for nettoafgiftsfaktorens størrelse.

Hvis producenterne antages at profitmaksimere, vil producentpriserne på de færdige produkter være lig de marginale omkostninger ved at producere dem. I analyserne beregnes typisk producenternes omkostninger og dermed de gennemsnitlige omkostninger, som vil være lavere end de marginale omkostninger. De gennemsnitlige omkostninger benyttes som indikator på de marginale, som i praksis er særdeles vanskelige at beregne.

Kalkulationsrente

I den budgetøkonomiske analyse anvendes en kalkulationsrente på 6 pct., der udtrykker den aktuelle reale rentesats før skat og dermed alternative afkastrate. I den velfærdsøkonomiske analyse bruges den tidspræferencebaserede kalkulationsrente på 3 pct., jf. afsnit 4.3 i Flemming Møller m.fl. (2000).

Opgørelse af investeringer

I den budgetøkonomiske analyse opgøres udgifterne til investeringer som de faktiske omkostninger. Nutidsværdiberegningen og en evt. annuisering sker ved anvendelse af den aktuelle reale rentesats før skat, som afspejler den alternative afkastrate. I den velfærdsøkonomiske analyse indarbejdes de alternative afkastmuligheder ved at beregne nutidsværdien af de forbrugsmuligheder, som miljøtiltagets investeringsbeløb alternativt afkaster. Nutidsværdien af de alternative afkastmuligheder udtrykkes ved en såkaldt forrentningsfaktor på kapital.

Teknisk gøres dette ved at multiplicere investeringen med denne forrentningsfaktor, som afspejler nutidsværdien af de alternative afkastningsmuligheder. Som forrentningsfaktor er anvendt

(q/r) * (1-(1/(1+r)T)) + (1/(1+r)T) ; hvor q er den alternative afkastrate, r er den samfundsøkonomiske kalkulationsrente og T er tidshorisonten, jf. side 89 i Flemming Møller (1989), Flemming Møller m.fl. (2000) samt supplement hertil af 15. august 2001 om forrentningsfaktor og diskontering.

Investeringerne er derfor multipliceret med en forrentningsfaktor udregnet med en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. og en alternativ afkastrate på 6 pct. Investeringerne spredes ud over den forventede levetid (annuiseres) med en kapitalindvindingsfaktor udregnet med en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct.


De detaljerede velfærdsøkonomiske beregninger ses i bilagstabel B1-B13. Miljøkonsekvenserne fra ORWARE-analysen og prissætningen af disse kan ses i bilag C.1- C.6.

7.1 Prissætning af miljøeffekter

Stort set samtlige de miljøeffekter, som det har været muligt at opgøre i mængder, er prissat. Såvel emissioner til luft som udledninger af tungmetaller til luft og vand er prissat, jf. tabel 6.1. Tungmetaller i fast form har det dog ikke været muligt at værdisætte.

I denne analyse finder stort set alle miljøeffekter sted i Danmark. Undtaget herfra er miljøeffekterne fra den kompenserende gødningsproduktion i form af handelsgødning, som både kan finde sted i Danmark og i udlandet, samt miljøefffekter ved supplerende/kompenserede elproduktion, f.eks. kulbrydning. De miljøeffekter, der med sikkerhed foregår i udlandet i denne analyse, er derfor meget små sammenlignet med de miljøeffekter, der sker indenlands. De er ligeledes ikke opgjort særskilt i den livscyklusanalyse (ORWARE), hvorfra miljøkonsekvenserne er genereret, og det har derfor været nødvendigt at lade dem indgå på lige fod med nationale effekter i analysen. Dette vurderes ikke at have betydning for analysens resultater.

Det skal understreges, at værdisætningen er forbundet med store usikkerheder. Bl.a. er estimaterne for tungmetaller taget fra et norsk studie69, hvilket kan være problematisk at overføre til danske forhold. Endvidere er ikke alle de valgte prissætningsestimater opgjort efter velfærdsøkonomiske værdisætningsmetoder. Derfor skal prissætningen anskues som et overslag over størrelsesordenen af miljøkonsekvensernes velfærdsøkonomiske værdi.

Der er dog en række fordele ved genanvendelse af organisk dagrenovation gennem bioforgasning og central kompostering, som det ikke har været muligt at kvantificere og dermed heller ikke er prissat. Dette skyldes især, at størrelsesorden af effekterne er usikre. Det gælder f.eks. forbedret jordstruktur og vandbindingsevne, reduceret behov for pesticidanvendelse og eventuel forbedret slaggekvalitet fra forbrændingen af restaffaldet.

Resultaternes følsomhed overfor prissætningen af miljøkonskevenserne er undersøgt i følsomhedsanalyser, jf. kap. 9.

Tabel 7.1
Prissætningsestimater, kr./kg (2001-priser).

 

Land
(baggrunds- emission)

Mellemstore byer
(0,1 mill. indbyg.)

Storbyer
(over 1 mill. indbyggere)

Emissioner til luft

 

 

 

CO2

0,243

0,243

0,243

CH4

5,1a

5,1a

5,1a

N2O

75,3b

75,3b

75,3b

CO

0,01

0,01

0,01

NOx

25,7

25,7

25,7

SOx

25,7

71,0

369,4

Partikler (PM10)

430 c

430c

430c

NMVOC

55,6

55,6

55,6

Dioxin

1.403.000.000

1.403.000.000

1.403.000.000

NH3

26

26

26

Bly (Pb)

65.712

65.712

65.712

Cadmium (Cd)

55.113

55.113

55.113

Kviksølv (Hg)

28.616

28.616

28.616

Kobber (Cu)

318

318

318

Crom (Cr)

592.467

592.467

592.467

Nikkel (Ni)

9.645

9.645

9.645

Zink (Zn)

0,64

0,64

0,64

Emissioner til vand

 

Dioxin (aq)

590.000.000

NO3 (aq)

5,2

Bly (Pb), (aq)

52.993

Cadmium (Cd), (aq)

214.094

Kviksølv (Hg, (aq))

3.645.953

Kobber (Cu), (aq)

212

Crom (Cr), (aq)

18.018

Nikkel (Ni), (aq)

12.718

Zink (Zn), (aq)

10,6

a: Omregnet til CO2-ækvivalenter (21:1)
b: Omregnet til CO2-ækvivalenter (310:1)
c: Prisen gælder for transport. For behandling er anvendt en pris på 51,45 kr./kg

For prisen på CO2 er anvendt alternativomkostninger i form af Energistyrelsens estimerede marginale omkostninger ved tiltag til reduktion af CO2-emission70. Alternativomkostningen er en relevant pris på CO2, når der er fastsat en politisk målsætning på området. Regeringen har ladet udarbejde en ny klimastrategi, hvor marginalomkostninger ved nye reduktionstiltag samt opdaterede marginalomkostninger fra Energistyrelsens rapport indgår. Endvidere er der estimeret en pris på internationalt handlede CO2-kvoter. Klimastrategien er netop offentliggjort, og de nye tal er medtaget i en følsomhedsanalyse. CH4 og N2O er også drivhusgasser, men mere potente end CO2. Prisen på CH4 og N2O er derfor beregnet med udgangspunkt i prisen på CO2 . Prisen for emissioner af NOx, SOx og VOC stammer fra EU-Kommissionens database BeTa, der indeholder en række reviderede beregningspriser for de marginale eksterne omkostninger ved luftforurening. BeTa databasen er en videreudvikling af kommissionens tidligere database EksternE. DMU peger i sin rapport om miljøøkonomiske beregningspriser71 på, at priserne fra BeTa for luftemissioner er fagligt mere velbegrundede end priserne i EksternE, som bl.a. er brugt af Finansministeriet72. For SOx opererer BeTa med forskellige priser for land, mellemstore og større73 byer. I analysen er for transport anvendt en fordeling på land, mellemstore og storbyer på hhv. 30 pct., 30 pct. og 40 pct. Tilsvarende fordeling er anvendt for forbrænding og el- og varmeproduktion. For bioforgasning og central kompostering er alene anvendt prisen for land, og for handelsgødning er alene brugt prisen for mellemstor by. Prisen for CO er hentet fra Finansministeriet74, og kilden hertil er EU-kommissionens ExternE studie.

Prisen på dioxin er et foreløbigt beregningseksempel75. For partikler er for behandling brugt prisen fra Finansministeriets ovennævnte rapport, mens der for transport er anvendt Det Økonomiske Råds estimat76.

For NH3 er anvendt de laveste alternativomkostninger hentet fra en DMU- rapport, hvor der er opgjort marginale omkostninger på landbrugsområdet til at reducere NH3-udledningen77.

Samtlige priser for tungmetaller (både til luft og til vand) er hentet fra en norsk rapport udarbejdet af ECON. For NO3-udledning til vand er anvendt alternativomkostning i form af den laveste marginalomkostning for reduktion af NO3 ifølge Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II78.

Alle priser er omregnet til 2001-niveau.

7.2 Sammenligning af de velfærdsøkonomiske omkostninger for forbrænding, bioforgasning og central kompostering

Sammenlignes de velfærdsøkonomiske omkostninger for udelt indsamling og forbrænding med todelt indsamling med genanvendelse er det ca. 600-1.200 kr. dyrere pr. tons indsamlet organisk affald for samfundet at genanvende det organiske affald ved bioforgasning og ca. 700-1.300 kr. pr. tons dyrere ved central kompostering, jf. tabel 6.2. Her skal der dog tages højde for ikke værdisatte miljøkonsekvenser ved de tre behandlingsformer.

Forbrænding er således den billigste løsning, dernæst følger bioforgasning og den dyreste løsning er central kompostering.

Produkterne (el, varme og gødning) ved de forskellige behandlingsalternativer er prissat med en velfærdsøkonomisk beregningspris, som er summen af markedsprisen og prisen på de sparede miljøkonsekvenser (eksternaliteter), ved den alternative produktion.79 For f.eks. bioforgasning hvor der både produceres gødning, el og varme opgøres værdien således som markedsprisen på handelsgødning, el og varme tillagt værdien af miljøkonsekvenserne ved den sparede produktion af disse produkter. Værdien af produktionen for et tons indsamlet organisk affald er hhv. 464 kr./tons for forbrænding, 549 kr./tons for bioforgasning og 113 kr./tons for central kompostering. For central kompostering betyder dette, under antagelse om at den komposterede mængde udgør ½ - 1/3 af den behandlede mængde, at den færdige kompost prissættes til ca. 100-150 kr./tons. 80 (Se endvidere kap. 8).

Tabel 7.2
Velfærdsøkonomiske konsekvenser for forbrænding, bioforgasning og central kompostering af 1 tons organisk affald. Kr. pr tons organisk affald.

 

Forbrænding

Bioforgasning

Central kompostering

 

Enfamilie

Etage

Enfamilie

Etage

Enfamilie

Etage

Indsamling i alt

1201

566

2063

2037

2063

2037

Behandling i alt

1060

794

585

Miljøkonsekvenser i alt

132

202

93

Samlede velfærds- økonomiske omkostninger

2392

1758

3058

3033

2740

2715

Slutprodukter

 

 

 

 

 

 

El

154 kwh

255 kwh

23 kwh

Varme

730kwh

579 kwh

110 kwh

Gødning

 

 

 

N

0

3,63 kg

2,48 kg

P

0

0,67 kg

0,97 kg

K

0

1,65 kg

2,37 kg

Værdi af produkter fra affalds- behandlingena

464

549

113

Samlede velfærds-økonomiske netto omkostninger

1928

1294

2509

2484

2627

2602

Ændring i forhold til forbrænding

-

581

1190

699

1308

 

 

 

 

Øvrige miljøkonsekvenser (tungmetaller i fast form), kg/tons affald

Bly (Pb), (so)

i.o.

0,00178

0,00255

Cadmium (Cd), (so)

i.o.

2,31E-05

3,32E-05

Kviksølv (Hg), (so)

i.o.

4,97E-06

7,14E-06

Kobber (Cu), (so)

i.o.

0,00604

0,00867

Krom, (Cr), (so)

i.o.

0,00178

0,00255

Nikkel, (Ni), (so)

i.o.

0,00124

0,00179

Zink (Zn), (so)

i.o.

0,0142

0,0204

a: Den samfundsøkonomiske pris, dvs. markedsprisen samt værdien af miljøkonsekvenser
i.o. ikke opgjort i livscyklusanalysen (tungmetal i slaggen)

Selve komposteringen er dyrere end bioforgasning. Til gengæld er for- og efterbehandlingen ved central kompostering meget billigere end ved bioforgasning, hvilket samlet giver en lavere forbehandlings- og behandlingspris for central kompostering end ved bioforgasning.

I de følgende afsnit præsenteres beregningerne af de velfærdsøkonomiske omkostninger for de enkelte behandlingsformer, dvs. udelt indsamling med forbrænding samt todelt indsamling med hhv. bioforgasning og central kompostering.

7.3 Forbrænding

De velfærdsøkonomiske omkostninger ved indsamling til forbrænding er på ca. 600 og 1.200 kr./tons indsamlet organisk affald for hhv. etage- og enfamilieboliger, jf. tabel 6.3.

Tabel 7.3
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved forbrænding af 1 tons organisk affald. Kr. pr tons organisk affald.

 

Enfamilieboliger

Etageboliger

Indsamling pr. tons

 

 

Anlæg

112 kr.

92 kr.

Drift

1089 kr.

475 kr.

I alt

1201 kr.

566 kr.

Behandling

 

Anlæg

583 kr.

Drifta

477 kr.

I alt

1060 kr.

Prissatte miljøkonsekvenser

 

Indsamling (transport)b

31 kr.

Behandling

43 kr.

Indirekte miljøeffekterc

59 kr.

I alt

132 kr.

Samlede omkostninger

2392 kr.

1758 kr.

Produkter fra affaldsbehandlingen

 

Produceret mængde el

154 kwh

Samlet markedspris på el for den producerede mængde

46 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion

110 kr.

Produceret mængde varme

720 kwh

Samlet markedspris på varme for den producerede mængde

49 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion

259 kr.

Samlet værdi af produkter

464 kr.

Samlede velfærdsøkonomiske nettoomkostninger

1928

1294

Øvrige miljøkonsekvenser, kg/tons affald

i.o.

Bly (Pb), (so)

i.o.

Cadmium (Cd), (so)

i.o.

Kviksølv (Hg), (so)

i.o.

Kobber (Cu), (so)

i.o.

Krom, (Cr), (so)

i.o.

Nikkel, (Ni), (so)

i.o.

Zink (Zn), (so)

i.o.

a: inkl. bortskaffelse af restprodukt
b: De antages at miljøkonsekvenserne er de samme for indsamling fra etage og enfamilieboliger.
c: Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen
i.o. : ikke opgjort i livscyklusanalysen (tungmetal i slaggen)

For forbrændingsprocessen er den velfærdsøkonomiske omkostning på ca. 1.100 kr./tons. Værdien af miljøkonsekvenserne forbundet med indsamling og behandling udgør 132 kr./tons. De samlede omkostninger ved indsamling og forbrænding inkl. miljøeffekter udgør ca. 1.800-2.400 kr./tons, hvoraf værdien af miljøkonseskvenserne kun udgør 5-7 pct. Fratrækkes indtægterne ved slutprodukterne el og varme fås nettoomkostninger på ca. 1.300-1.900 kr./tons.

7.4 Bioforgasning

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger ved todelt indsamling og bioforgasning af et tons indsamlet organisk affald er på ca. 3.100 kr./tons for både etage- og enfamilieboliger, jf. tabel 6.4. Heraf udgør indsamlingsomkostningerne ca. 2.100 kr./tons.

Tabel 7.4
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved bioforgasning af 1 tons organisk affald. Kr. pr tons organisk affald.

 

Enfamilieboliger

Etageboliger

Indsamling

 

 

Anlæg

112 kr.

92 kr.

Drift

1089 kr.

475 kr.

Optisk sorteringa

834 kr.

1371 kr.

Indsamling i alt

2063 kr.

2037 kr.

Forbehandling

 

 

Anlæg

250 kr.

250 kr.

Drift

137 kr.

137 kr.

Forbehandling i alt

387 kr.

387 kr.

Behandling

Bioforgas- ning

Forbræn- ding

Bioforgas- ning

Forbræn- ding

Anlæg

37 kr.

583 kr.

37 kr.

583 kr.

Drift

17 kr.

477 kr.

17 kr.

477 kr.

I alt

56 kr.

1060 kr.

56 kr.

1060 kr.

Mængde

0,65 tons

0,35 tons

0,65 tons

0,35 tons

Omkostning

36 kr.

371 kr.

36 kr.

371 kr.

Behandling i alt

407 kr.

407 kr.

Miljøkonsekvenserb

 

Indsamling (transport)c

54 kr.

Behandling

82 kr.

Spredning

30 kr.

Indirekte miljøeffekterd

35 kr.

Miljøeffekter i alt

202 kr.

Omkostninger i alt

3058 kr.

3033 kr.

Produkter fra affaldsbehandlingen81

 

Produceret mængde el

255 kwh

Samlet markedspris på el for den producerede mængde

77 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion

182 kr.

Produceret mængde varme

579 kwh

Samlet markedspris på varme for den producerede mængde

39 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion

205 kr.

Produceret mængde N (kvælstof)

3,63 kg

Samlet markedspris på N for den producerede mængde

25,41 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

6,46 kr.

Produceret mængde P (fosfor)

0,67 kg

Samlet markedspris på Pfor den producerede mængde

7,83 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

1,83 kr.

Produceret mængde K (kalium)

1,65 kg

Samlet markedspris på Kfor den producerede mængde

5,36 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

0,15 kr.

Samlet værdi af produkter

549 kr.

Samlede velfærdsøkonomiske nettoomkostninger

2509 kr.

2484 kr.

Ikke værdisatte miljøkonsekvenser (tungmetaller i fast form), kg/tons affald:

Bly (Pb), (so)

0,00178

Cadmium (Cd), (so)

2,31E-05

Kviksølv (Hg), (so)

4,97E-06

Kobber (Cu), (so)

0,00604

Krom, (Cr), (so)

0,00178

Nikkel, (Ni), (so)

0,00124

Zink (Zn), (so)

0,0142

a: Anlæg og drift
b: Opgjort samlet i ORWARE
c: Miljøkonsekvenser for udelt indsamling plus miljøkonsekvenser for energiforbrug ved optisk sortering
d: Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen

Omkostningerne til selve behandlingen for bioforgasning er lavere end for forbrænding, selv når omkostningerne til forbehandling medregnes. Dette skyldes hovedsageligt, at omkostningerne pr. tons for selve bioforgasningen er relativt lave.

De prissatte miljøkonsekvenser udgør kun ca. 6 pct. af den samlede velfærdsøkonomiske omkostning og stammer hovedsageligt fra NMVOC-udslip og NOx fra gasmotoren på biogasanlægget.

Værdien af slutprodukterne udgør ca. 550 kr./tons. De velfærdsøkonomiske nettoomkostninger bliver da ca. 2.500 kr./tons for både enfamilie- og etageboliger.

7.5 Central kompostering

De samlede velfærdsøkonomiske omkostninger ved todelt indsamling og central kompostering af et tons indsamlet organisk affald er på ca. 2.750 kr./tons for både etage- og enfamilieboliger, jf. tabel 6.5. Heraf udgør indsamlingsomkostningerne ca. 2.100 kr./tons.

Tabel 7.5
Velfærdsøkonomiske omkostninger ved central kompostering af 1 tons organisk affald. Kr. pr tons indsamlet organisk affald.

 

Enfamilieboliger

Etageboliger

Indsamling

 

 

Anlæg

112 kr.

92 kr.

Drift

1089 kr.

475 kr.

Optisk sorteringa

834 kr.

1371 kr.

Indsamling i alt

2063 kr.

2037 kr.

For og efterbehandling

 

 

Forbehandling i alt

6082 kr.

60 kr.

Behandlinga

Kompos- tering

Forbræn- ding

Kompos- tering

Forbræn- ding

Anlæg

255 kr.

583 kr.

255 kr.

583 kr.

Drift

176 kr.

477 kr.

176 kr.

477 kr.

I alt

431 kr.

1060 kr.

431 kr.

1060 kr.

Mængde

0,85 tons

0,15 tons

0,85 tons

0,15 tons

Omkostning

366 kr.

159 kr.

366 kr.

159 kr.

Behandling i alt

525 kr.

525 kr.

Miljøkonsekvenserb

 

Indsamling (transport)c

52 kr.

Behandling

9 kr.

Spredning

25 kr.

Indirekte miljøeffekterd

7 kr.

Miljøeffekter i alt

93 kr.

Omkostninger i alt

2740 kr.

2715 kr.

Produkter fra affaldsbehandlingen

 

Produceret mængde el

23 kwh

Samlet markedspris på el for den producerede mængde

6,90 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative elproduktion

16,37 kr.

Produceret mængde varme

110 kwh

Samlet markedspris på varme for den producerede mængde

7,43 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative varmeproduktion

38,98 kr.

Produceret mængde N (kvælstof)

2,48 kg

Samlet markedspris på N for den producerede mængde

17,36 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

4,41 kr.

Produceret mængde P (fosfor)

0,97 kg

Samlet markedspris på P for den producerede mængde

11,34 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

2,65 kr.

Produceret mængde K (kalium)

2,37 kg

Samlet markedspris på K for den producerede mængde

7,70 kr.

Værdi af sparede miljøeffekter ved den alternative gødningsproduktion

0,22 kr.

Værdi af slutprodukter

113 kr.

Velfærdsøkonomiske nettoomkostninger i alt

2627 kr.

2602 kr.

Ikke værdisatte miljøkonsekvenser, (tungmetaller i fast form), kg/tons affald

 

Bly (Pb), (so)

0,00255

Cadmium (Cd), (so)

3,32E-05

Kviksølv (Hg), (so)

7,14E-06

Kobber (Cu), (so)

0,00867

Krom, (Cr), (so)

0,00255

Nikkel, (Ni), (so)

0,00179

Zink (Zn), (so)

0,0204

a: Anlæg og drift
b: Fordelt med 50 pct. milekompostering og 50 pct. reaktorkompostering
c: Opgjort samlet i ORWARE
d: Miljøkonsekvenser for udelt indsamling plus miljøkonsekvenser for energiforbrug ved optisk sortering
Up/downstream miljøeffekter fra ORWARE modellen

De prissatte miljøkonsekvenser udgør kun ca. 3 pct. af den samlede velfærdsøkonomiske omkostning. Der er meget få emissioner fra komposteringsprocessen sammenlignet med bioforgasning og forbrænding.

Værdierne af produkterne fra affaldsbehandlingen er relativt små for central kompostering, da energien i affaldet ikke udnyttes. De udgør ca. 113 kr./tons. De velfærdsøkonomiske nettoomkostninger bliver da ca. 2.600 kr./tons for både enfamilie- og etageboliger.

67 I den budgetøkonomiske analyse i kapitel 6 blev det valgt at pålægge husholdningerne samtlige omkostninger, da det er et brugerbetalt område, jf. indledningen til kaptitel 6.
  
68 Model II er den billigste løsning for enfamilieboliger, mens model III er den billigste for etageboliger. Samlet set er model II dog den billigste løsning, idet forskellen for etageboliger er forholdsvis moderat.
  
69 Jf. ECON (2000).
  
70 Jf. Energistyrelsen (2001).
  
71 Jf. DMU (2003a).
  
72 Finansministeriets anbefalede priser fremgår af Finansministeriet (2001).
  
73 Mellemstore byer har 100.000 til 1 million indbyggere, større byer har over 1 million indbyggere.
  
74 Jf. Finansministeriet (2001).
  
75 Jf. Andersen, Mikael S. (2003).
  
76 Jf. Det Økonomiske Råd (2002).
  
77 Jf. Illerup, J.B. m.fl. (2002).
  
78 Jf. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (2000) og Finansministeriet (2001).
  
79 Heri indgår også opstrømseffekterne ved elproduktion, f.eks. brydning og transport af kul.
  
80 Værdien af næringsstoffer pr. tons indsamlet organisk affald udgør ca. 44 kr./tons ( de øvrige 49 kr./tons i den samlede værdi af produktionen udgøres af el og varme fra forbrænding af rejekt). Pr. behandlet tons svarer dette til 52 kr./tons, når der tages hensyn til 15 pct. rejekt. Da kun 1/3 - ½ ender som færdig kompost er prisfastsættelsen af den færdige kompost således 100-150 kr./tons.
  
81 Produkterne fra bioforgasningen angår udelukkende den organiske affaldsdel. Herved bliver værdien af produktionen høj, fordi biogasudbyttet for organisk dagrenovation er meget høj (125 m3/tons) i forhold til gylle (22 m3/tons). Ved en anden systemafgrænsning, hvor gyllen været medtaget skulle et gennemsnitligt biogasudbytte af gylle og organisk dagrenovation havde været benyttet, hvilket med en fordeling på gylle og organisk dagrenovation på 80/20 ville være ca. 43 m3/tons. Værdien af el og varme ville således have været 171 kr./tons i stedet for 502 kr./tons. De positive miljøeffekter af at bioforgasse gylle og organisk dagrenovation er i Nielsen et. al (2002) opgjort til ca. 7,4 mill. kr for et A2 anlæg. Dette svarer til 37 kr./tons. Medtagelse af de positive miljøeffekter ved at bioforgasse gylle opvejes således ikke af det gennemsnitligt lavere el og varmeudbytte ved medtagelsen af gylle. Det skal understreges at beregningerne i Nielsen et. al(2002) ikke direkte kan sammenlignes med beregningerne i denne analyse. Ovenstående beregninger skal derfor anskues som et regneeksempel til illustration af størrelsesforholdene.
  
82 Opskrevet til forbrugerprisniveau med en gennemsnitlig nettoafgiftsfaktor på 1,20