| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?

9 Følsomhedsanalyser

For at vurdere betydningen af de valgte forudsætninger udføres følsomhedsanalyser på centrale forudsætninger i analysen. Herved kan resultaternes robusthed testes.

Følsomhedsanalyser udføres på monoscenarierne, dvs. på de enkelte behandlingsalternativer (forbrænding, bioforgasning og central kompostering) fra kapitel 7 og ikke på scenarierne, da det er de enkelte behandlingsalternativers følsomhed overfor ændringer, der er det interessante. Der analyseres dels for betydningen af ændringer i enkelte forudsætninger, og dels på et "optimistisk case for genanvendelse" og et "pessimistisk case for genanvendelse", hvor flere forudsætninger ændres samtidig.

Mht. indsamlingsomkostninger beregnes en "break-even"-omkostning, dvs. hvad indsamlingsomkostningerne maksimalt må være, for at bioforgasning og central kompostering bliver samfundsøkonomisk attraktivt i forhold til forbrænding.

Der er udført følgende følsomhedsanalyser:

	Break-even omkostninger for indsamling.
	Mindre rejektmængde.
	Større indsamlet mængde af organisk affald.
	Lavere indsamlet mængde.
	Øget biogaspotentiale.
	Ændring af priser på miljøkonsekvenser.
	Medtagelse af kulstoflager i jorden.
	Ingen genanvendelse af slaggeren fra forbrænding .
	Højere varmepris.
	Kun afsætning af 50% af varmen fra forbrændingsanlæg.
	Højere (6 pct.) og lavere (1 pct.) kalkulationsrente.
	Skatteforvridningstab medtages.
	Uden allerede afholdte investeringer.
	6 pct. kalkulationsrente, med skatteforvridningstab og uden allerede afholdte investeringer.
	"Optimistisk case for genanvendelse"
	"Pessimistisk case for genanvendelse".

9.1 Sammenfatning af resultaterne af følsomhedsanalyserne

I basisanalysen er meromkostningen for todelt indsamling - beregnet på baggrund af fuldskalaforsøgene og er hhv. ca. 150 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand pr. år for etageejendomme. Meromkostningen for todelt indsamling skal ned under 50 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og under 20 kr./husstand pr. år for etageejendomme, for at bioforgasning bliver mere attraktiv end forbrænding. For central kompostering skal meromkostningen helt ned under hhv. 30 kr./husstand pr. år og 10 kr./husstand pr. år.

Det betyder, at meromkostningen pr. husstand skal reduceres med ca. 2/3 for enfamilieboliger og med 5/6 for etageejendomme i forhold til basisanalysens forudsætninger for at ændre rangordenen til fordel for genanvendelse.

Følsomhedsanalyserne, hvor der ændres på enkelte forudsætninger, ændrer gennemgående ikke på rangordenen mellem de forskellige behandlingsalternativer, jf. Tabel 8.1. En enkelt undtagelse er dog brug af EU-priser på miljøkonsekvenserne, som gør central kompostering lidt mere attraktivt end bioforgasning. Dette skyldes en væsentligt højere pris på NO_x end i basisscenariet. Forbrænding vedbliver dog klart at være det bedste alternativ.

Et "optimistisk genanvendelsesscenarie" med de mest optimistiske forudsætninger om den indsamlede mængde, rejektmængde og biogaspotentiale bevirker, at bioforgasning bliver lidt mere attraktivt end forbrænding. Dette gælder dog kun for enfamilieboliger og ikke for etageboliger. På baggrund af erfaringerne fra de tre fuldskalaforsøg vurderes det, at disse forudsætninger kun vil være realistiske lokalt set og ikke for Danmark generelt.

På denne baggrund må det konkluderes, at rangordningen mellem behandlingsalternativerne er robust. Forbrænding er den mest attraktive løsning, efterfulgt af bioforgasning, mens central kompostering er den dyreste løsning for samfundet. Analysen viser således, at det ikke kan betale sig samfundsøkonomisk at genanvende det organiske husholdningsaffald.

Af Tabel 8.1 fremgår dels rangordenen mellem de enkelte behandlingsalternativer ved de forskellige følsomhedsanalyser samt ændringen af behandlingsalternativerne i forhold til den velfærdsøkonomiske basisanalyse.

Tabel 9.1
Følsomhedsanalyser. Ændringer i kr./tons.

Se her!

* Forskel i forhold til forbrænding i basisanalysen.

9.2 Break-even omkostninger ved indsamling

Break-even omkostningerne for todelt indsamling er udregnet ved at beregne, hvor meget de årlige indsamlingsomkostninger skal reduceres i den velfærdsøkonomiske analyse, for at hhv. bioforgasning og central kompostering bliver lige så attraktivt samfundsøkonomisk som forbrænding . Dette er omregnet til, hvad meromkostningen må være pr. husstand i budgetøkonomiske priser, jf. Tabel 8.2.

Meromkostningen for todelt indsamling skal ned under 50 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og under 20 kr./husstand pr. år for etageejendomme, for at bioforgasning bliver mere attraktiv end forbrænding. For central kompostering skal meromkostningen helt ned under hhv. 30 kr./husstand pr. år og 10 kr./husstand pr. år. I basisanalysen er meromkostningen for todelt indsamling - beregnet på baggrund af fuldskalaforsøgene og er hhv. ca. 150 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand pr. år for etageejendomme.

Det betyder, at meromkostningen pr. husstand skal reduceres med ca. 2/3 for enfamilieboliger og 5/6 for etageejendomme i forhold til basisanalysens forudsætninger for at ændre rangordenen til fordel for genanvendelse.

Kommunerne i AFAV-området⁸⁹ har oplyst en årlig meromkostning til indsamling af organisk affald på 57 – 74 kr./husstand for enfamilieboliger. AFAV skønner, at meromkostningen for etageejendomme er ca. 10 kr. lavere pr. husstand. Disse omkostninger er dog ikke fuldt sammenlignelige med meromkostningerne i denne analyse, bl.a. er de ikke opgjort med samme diskonteringsrente, ligesom der kan være andre forskelle. Desuden indsamles restaffaldet og det organiske affald skiftevis hver uge, dvs. hver fraktion indsamles hver 14. dag. Dette er en serviceforringelse i forhold til udelt indsamling i denne analyse, hvor der antages ugeindsamling.

Grindsted kommune oplyser en årlig meromkostning på 402 kr./tons organisk affald. Dette kan omregnes til en meromkostning pr. husstand på 84 kr. under antagelse af udelukkende enfamilieboliger.

Disse oplyste meromkostninger er således ikke lave nok til at ændre rangordenen mellem alternativerne. Forbrænding er under antagelse af de oplyste meromkostninger stadig den samfundsøkonomisk mest attraktive løsning.

Tabel 9.2.
Break-even omkostninger ved indsamling

9.3 Mindre rejektmængde

I basisanalysen antages en rejektmængde på 35 pct. for bioforgasning og 15 pct. for central kompostering. Disse er i følsomhedsanalysen ændret til hhv. 10 pct. og 5 pct. Dette betyder, at især bioforgasning bliver mere attraktivt, men det får ingen betydning for rangordenen mellem de tre alternativer forbrænding, bioforgasning og central kompostering.

9.4 Større indsamlet mængde

Den indsamlede mængde er i basisanalysen antaget at udgøre 4,0 kg/husstand/uge for enfamiliehuse og 1,8 kg/ husstand/uge for etageejendomme. I denne følsomhedsanalyse er den indsamlede mængde sat til det fulde potentiale, dvs. den absolut højeste mulige mængde, der kan indsamles. Denne er 5,8 kg/husstand/uge for enfamiliehuse og 4,1 kg/husstand/uge for etageejendomme⁹³.

Resultatet for bioforgasning og central kompostering forbedres især for etageboliger, men rangordenen mellem de tre behandlingsformer forbliver uændret.

9.5 Lavere indsamlet mængde

Det er oplyst af affaldsselsskabet R98, at den indsamlede mængde i visse områder er væsentlig lavere end den, der regnes med i basisanalysen. I denne følsomhedsanalyse reduceres den indsamlede mængde derfor til hhv. 2 kg for enfamilieboliger og 1 kg for etageejendomme. Dette medfører ikke overraskende en markant fordyrelse af omkostningerne ved bioforgasning og central kompostering.

9.6 Øget biogaspotentiale

I basisanalysen antages et biogaspotentiale på 125 m³/tons behandlet affald. I denne følsomhedsanalyse sættes potentialet op til 150 m³/tons affald. Dette betyder, at bioforgasning bliver mere attraktivt, men får ingen indflydelse på rangordenen mellem de tre alternativer.

9.7 Priser på miljøkonsekvenser

Prissætning af miljøkonsekvenserne er forbundet med overordentlig stor usikkerhed⁹⁴. Der er udført fem følsomhedsanalyser:

	Samme prissætningsestimater som den nyligt udkomne rapport fra EU-kommisionen om organisk affald (de høje tal)95. Dette EU-studie har gennemgående lidt lavere priser på miljøeffekterne end denne analyse. Undtaget herfra er NOx.
	Fordobling af samtlige priser på miljøkonsekvenserne.
	Halvering af samtlige priser på miljøkonsekvenserne.
	Ændring af CO2 –prisen fra 243 kr./tons til den alternativomkostning der fremgår af den nye klimastrategi, som er 120 kr./tons.
	Brug af gennemsnitlige alternativomkostninger for NO3- og NH3-udledning i stedet for de laveste. (for NO3 er dette 25 kr./kg i stedet for 5 kr./kg og for NH3 27,5 kr./kg i stedet for 26 kr./kg.

Brug af EU-priser på miljøkonsekvenserne gør central kompostering lidt mere attraktivt end bioforgasning. Dette skyldes primært, at prisen på NO_x er væsentlig højere end i basisscenariet. De øvrige ændringer af priserne på miljøeffekterne flytter ikke rangordenen mellem forbrænding, bioforgasning og central kompostering. Ændringen af prisen på CO₂ har meget lille betydning for rangordningen mellem især forbrænding og bioforgasning. Dette er ikke overraskende, eftersom energiudbyttet ved de to behandlingsformer kun er marginalt forskelligt.

9.8 Medtagelse af kulstoflager i jorden

I basisanalysen medregnes ikke, at der ved udbringning af kompost eller afgasset biomasse sker en permanent ophobning af kulstof i jorden, dvs. der opstår et kulstoflager. Dette lager kan værdisættes med prisen på CO₂. I denne følsomhedsanalyse medtages dette kulstoflager⁹⁶.

Dette får kun marginal betydning for de velfærdsøkonomiske nettoomkostninger for bioforgasning og central kompostering og ændrer ikke rangordenen.

9.9 Ingen genanvendelse af slaggeren fra forbrændingsanlægget

I basisscenariet antages ca. 80 pct. af slaggen genanvendt. Dette er muligvis urealistisk med de nye stramninger, der er sket i slaggebekendtgørelse.⁹⁷ Derfor er der gjort en antagelse om, at hele slaggemængden deponeres. Det har dog ikke været muligt at inddrage miljøkonsekvenserne heraf, men det vurderes også, at den største effekt er på omkostningssiden, idet genanvendelse af slaggen er væsentligt billigere end deponering.

De langsigtede miljøkonsekvenser af deponering af slagge fra forbrænding indgår dog ikke i livscyklusanalysen og er derfor heller prissat.

Denne ændring gør forbrænding svagt dyrere ifht. bioforgasning og central kompostering, men ændrer ikke på rangordningen af alternativerne.

9.10 Højere varmepris

Den omkostningsbestemte varmepris i basisanalysen inkluderer udelukkende drifts- og brændelsomkostninger, da anlægsomkostningerne traditionelt set overvæltes på elproduktionen. Dette betyder, at varmeprisen er relativ lav, nemlig 5 øre/kwh. I denne følsomhedsanalyse antages en højere varmepris på 15 øre/kwh.

Dette gør alle alternativer svagt billigere, idet slutprodukterne bliver mere værd, men har ingen indflydelse på rangordningen.

9.11 Kun afsætning af 50% af varmen fra forbrændingsanlægget

I visse perioder kan varmen fra forbrændingsanlæg ikke afsættes eller forhindrer varmen fra kraftvarmeanlæg i at blive afsat. I denne følsomhedsanalyse antages kun 50% af varmen fra forbrændingsanlæg at kunne afsættes. Dette betyder, at forbrænding blive en smule dyrere i forhold til bioforgasning og central kompostering. Det skal dog bemærkes, at selve komposteringen og bioforgasningen også blive dyrere, idet forbrændingen af rejektet bliver dyrere.

9.12 Højere og lavere kalkulationsrente

I basisanalysen anvendes en kalkulationsrente på 3 pct. I disse to følsomhedsanalyser vurderes betydningen af hhv. at øge kalkulationsrenten til 6 pct.⁹⁸ og sænke den til 1 pct.

Ændringen i kalkulationsrente betyder meget lidt for behandlingsalternativerne, hvilket skyldes at de fleste effekter er årlige. Ændringerne i den samfundsøkonomiske kalkulationsrente får ingen indflydelse på rangordenen.

9.13 Skatteforvridningstab medtages

I basisanalysen er der ikke taget stilling til, hvorledes de offentlige udgifter finansieres. I denne følsomhedsberegning forudsættes de offentlige udgifter skattefinansieret. Dette er imidlertid ikke omkostningsfrit for samfundet, idet skatterne kan antages at medføre en forvridning af aktiviteten i økonomien (ændret arbejdsudbud etc.). Den marginale omkostning for samfundet er fastsat til 20 øre pr. krone opkrævet i skat. Alle offentlige udgifter i de enkelte behandlingsalternativer forhøjes derfor med en faktor 1,20 (det såkaldte skatteforvridningstab)⁹⁹.

Medtagelse af skatteforvridningstab fordyrer især bioforgasning og central kompostering, hvilket skyldes at disse alternativer er dyrere og hele ekstraomkostningen, der overvæltes på forbrugerne, kan opfattes som en skat. Rangordenen ændres ikke ved medtagelse af skatteforvridningstabet.

9.14 Uden allerede afholdte investeringer

I basisanalysen anvendes en teknikvalgstilgang, dvs. at samfundet står i en situation, hvor der skal vælges mellem forskellige teknikker, i dette tilfælde mellem forbrænding og genanvendelse. Det betyder, at udgangspunktet er, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, så de fulde investeringer i alle alternativer skal medtages, uanset om de faktisk allerede er afholdt eller ej. Herved anlægges en længere tidshorisont, og der er ikke skelet til allerede foretagne valg og investeringer.

I denne følsomhed anlægges en marginal betragtning, hvor der tages hensyn til, at forbrændingsanlæggene allerede er bygget og i brug. Det er således kun driftsudgifterne, der skal afholdes. Da udbygningen af biogas og central kompostering kun er begrænset i dag, medtages de fulde investeringer i disse anlæg. Indsamlingen er uændret.

Dette betyder naturligvis at forbrænding bliver væsentlig billigere. Bioforgasningen bliver dog også noget billigere pga. den billigere forbrænding af rejektet.

Det får ingen indflydelse på rangordenen mellem forbrænding, bioforgasning og central kompostering.

9.15 6 pct. kalkulationrente, med skatteforvridningstab og uden allerede afholdte investeringer

Denne følsomhedsanalyse er en kombination af de tre ovenstående. Ændringen betyder at forbrænding bliver mere attraktivt og bioforgasning og central kompostering mindre attraktivt. Dvs. rangordningen ændres ikke mellem alternativerne.

9.16 Optimistisk genanvendelsesscenarie

I denne følsomhedsanalyse vurderes betydningen af at bruge de mest optimistiske data fra fuldskalaforsøgene.

	De indsamlede mængder sættes til de højest observerede mængder, hvilket for enfamilieboliger er 5,8 kg (Alborg) og for etageejendomme er 2,0 kg. (Århus).
	Rejektmængder sættes til 10 pct. for både bioforgasning og central kompostering, hvilket svarer til erfaringer fra AFAV
	Biogaspotentialet sættes til 150 m3/tons behandlet affald svarende til hvad der er observeret i Grindsted

Denne kombination af ændringer gør bioforgasning svagt bedre end forbrænding for enfamilieboliger, men ændrer ikke rangordningen for etageejendomme.

9.17 Pessimistisk genanvendelsesscenarie

Her bruges de mest pessimistiske data fra fuldskalforsøgene.

	De indsamlede mængder sættes til de lavest observerede mængder, hvilket for enfamilieboliger er 3,3 kg (Århus) og for etageejendomme er 1,2 kg. (København).
	Rejektmængder sættes til 40 pct. for bioforgasning og 25 pct. for central kompostering, hvilket svarer til erfaringerne fra Alborg
	Biogaspotentialet sættes til 100 m3/tons behandlet affald svarende til hvad der er observeret i Alborg.

Ændringen gør bioforgasning og central kompostering noget dyrere og ændrer ikke på rangordningen mellem behandlingsalternativerne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |