| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Skal husholdningernes madaffald brændes eller genanvendes?

1 Sammenfatning og konklusioner

Baggrund

I Affald 21, som er den nationale plan for affaldshåndteringen 1998-2004, er der opstillet en lang række mål for affaldshåndteringen i Danmark, bl.a. om øget genanvendelse af affald. Indenfor dagrenovation er fokus især rettet mod papir, glas, plast og organisk affald.

På EU-plan overvejes det at øge genanvendelsesandelen af organisk affald. Det fremgår således af et arbejdspapir fra EU-kommissionen¹, at der er ideer om at stille krav om separat indsamling af organisk affald i medlemslandene med henblik på genanvendelse.

Miljøstyrelsen har derfor analyseret de samfundsøkonomiske konsekvenser af at øge genanvendelsesandelen af det organiske affald, herunder såvel de miljømæssige som de økonomiske konsekvenser. Formålet med analysen er at give et bud på, om det økonomisk og miljømæssigt er en god ide at anvende ressourcer på at ændre ved den gældende affaldshåndtering af organisk affald. Det undersøges altså, hvor der fås "mere miljø for pengene" i håndteringen af organisk dagrenovation.

Datagrundlaget for den samfundsøkonomiske analyse er for en stor dels vedkommende fremkommet fra en lang række tekniske undersøgelser og fuldskalaforsøg suppleret med miljømæssige vurderinger vedrørende håndteringen af den organiske dagrenovation, som Miljøstyrelsen igangsatte i 1999.

I den samfundsøkonomiske analyse er undersøgt såvel de direkte økonomiske konsekvenser som de velfærdsøkonomiske konsekvenser af at øge genanvendelsesandelen af det organiske affald. Der er opstillet en række alternative scenarier for behandling af organisk dagrenovation, som er sammenholdt med en referencesituation, hvor genanvendelsesandelen er den samme som i dag. Hjemmekompostering indgår ikke i analysen.

Den velfærdsøkonomiske analyse søger at vise den samlede påvirkning af hele samfundsøkonomien under ét. I den velfærdsøkonomiske analyse indgår så vidt muligt værdien af miljøeffekter. Herved er det muligt at vurdere om eventuelt øgede omkostninger ved indsamling og behandling med henblik på øget genanvendelse opvejes af værdien af miljøeffekterne.

Konklusioner

Analysen viser, at det ikke kan betale sig for samfundet at genanvende organisk dagrenovation ved bioforgasning eller central kompostering. Forbrænding er samfundsøkonomisk den billigste løsning, efterfulgt af bioforgasning, mens central kompostering er den dyreste løsning for samfundet.

Der er tale om en samlet betragtning for hele samfundet, og lokale forskelle i affaldsbehandlingen er ikke analyseret og afspejles dermed ikke i analysen. Lokale forhold kan muligvis såvel miljømæssigt som økonomisk påvirke resultatet i en anden retning.

De samlede velfærdsøkonomiske meromkostninger ved at indføre Affald 21s langsigtede mål om at bioforgasse 300.000 tons organisk dagrenovation er ca. 230 mill. kr. årligt i forhold til den nuværende behandling. En tilsvarende udbygning af central kompostering vil årligt koste ca. 270 mill. kr.

Affalds 21s kortsigtede mål om at bioforgasse 100.000 tons organisk dagrenovation i 2004 vil årligt koste ca. 70 mill. kr. ekstra i forhold til den nuværende håndtering af det organiske affald, mens en udbygning med central kompostering vil koste ca. 80 mill. kr. årligt.

Desuden har erfaringer på baggrund af tekniske undersøgelser af todelt indsamling og bioforgasning vist, at der er miljømæssige og energimæssige fordele ved bioforgasning frem for forbrænding, men at disse fordele er relativt begrænsede.

Stort set samtlige miljøeffekter, som er opgjort kvantitativt, er prissat og indgår i den velfærdsøkonomiske analyse. Analysen viser, at værdien af de prissatte miljøeffekter kun udgør mellem 5 og 10 pct. af de samlede velfærdsøkonomiske nettoomkostninger, afhængig af om det organiske affald bioforgasses, forbrændes eller komposteres.

Dertil kommer en række positive miljøeffekter, som det ikke har været muligt at inddrage, som f.eks. forbedring af jordkvalitet og vandholdningsevne, forbedret forbrænding af restaffaldet og af slaggekvalitet, reduceret forbrug af pesticider, positiv effekt på gylleudnyttelsen samt en generelt bedre kildesortering. Det er vurderet, at medtagelse af disse miljøgevinster ved genanvendelse ikke vil have nævneværdig indflydelse på analysens resultater.

Den primære årsag til, at bioforgasning og central kompostering af organisk dagrenovation er dyrere end forbrænding, er, at den nødvendige todelte indsamling af dagrenovationen er forholdsvis dyr. Selve behandlingen ved bioforgasning og central kompostering er derimod væsentlig billigere sammenlignet med forbrænding.

I analysen er meromkostningen for todelt indsamling beregnet på baggrund af fuldskalaforsøg i flere kommuner og er ca. 150 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand pr. år for etageejendomme. Meromkostningen for todelt indsamling skal ned under 50 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og under 20 kr./husstand pr. år for etageejendomme, før det bedre kan betale sig at bioforgasse fremfor at forbrænde, når de øvrige forudsætninger fastholdes. For central kompostering skal meromkostningen helt ned under hhv. 30 kr./husstand pr. år og 10 kr./husstand pr. år.

Det betyder, at meromkostningen pr. husstand skal reduceres med ca. 2/3 for enfamilieboliger og med 5/6 for etageejendomme i forhold til basisanalysens forudsætninger for at ændre rangordenen til fordel for genanvendelse.

Følsomhedsanalyserne viser, at konklusionerne er robuste overfor ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for analysen. Kun et såkaldt optimistisk genanvendelsescenarie baseret på de mest optimistiske tekniske data omkring indsamlet mængde, frasorteringsprocent (rejekt) under forbehandling samt biogaspotentiale ændrer rangordningen, så bioforgasning bliver mere attraktivt end forbrænding. Dette gælder dog kun for enfamiliehuse og ikke for etageboliger.

Scenarier

Der er i analysen opstillet fem scenarier for den fremtidige håndtering af organisk dagrenovation. Disse er opstillet med forskellige kombinationer af de tre behandlingsmetoder – forbrænding, bioforgasning og central kompostering – med baggrund i målene i Affald 21 og justeret efter nyeste data, jf. kapitel 3. Der regnes i analysen dels på de tre behandlingsmetoder hver for sig og dels på kombinationer heraf i de opstillede fem scenarier, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1.
Scenarier. tons pr. år

Analysen fokuserer kun på den organiske affaldsfraktion. Både ved indsamling og behandling håndteres den organiske affaldsfraktion sammen med andre affaldsfraktioner, og omkostninger og indtægter er forsøgt opgjort specifikt for den organiske dagrenovationsdel.

Data for miljøeffekter stammer fra en livscyklusanalyse (LCA) ved brug af den svenske ORWARE-model. Miljøkonsekvenserne i ORWARE-analysen er ligeledes specifikt opgjort for den organiske dagrenovationsdel.

Indsamling af organisk dagrenovation

Genanvendelse kræver, at organisk dagrenovation skal indsamles separat fra det øvrige affald (restaffaldet). Til brug for analysen er der derfor - udover udelt indsamling - opstillet tre indsamlingsmetoder for todelt indsamling. Disse bygger på resultaterne fra fuldskalaforsøgene i henholdsvis Aalborg, København-Frederiksberg samt Århus². Det skal dog understreges, at omkostningerne brugt i analysen ikke stammer direkte fra forsøgsordningerne. På baggrund af forsøgsordningerne, er det i nogle tilfælde vurderet, hvad et opskaleret og mere "skrabet" system ville koste.

På baggrund af erfaringerne fra fuldskalforsøgene³ er der foretaget et skøn over mængden af organisk affald, mængden af restaffald og totale mængder affald fra husholdninger fordelt på henholdsvis enfamilie- og etageboliger. Den samlede mængde affald er fastsat til 9,9 kg/husstand/uge for enfamilieboliger, mens den for etageboliger er noget mindre: 8,0 kg/uge. Dette hænger sammen med, at husstande i etageboliger ofte er mindre end i enfamilieboliger. Ca. 50 pct. af det indsamlede affald er organisk dagrenovation. Heraf antages i analysen, at 69 pct. fra enfamilieboliger og 44 pct. fra etageejendomme kan indsamles, i gennemsnit ca. 60 pct.

I det endelige skøn for den indsamlede mængde organisk affald indgår erfaringerne fra Århus med større vægt. Det skyldes, at fuldskalaforsøget i Århus kommune dækker et meget stort antal husstande og har data for en længere periode sammenlignet med de øvrige fuldskalaforsøg. På denne baggrund er skønnet fastsat til 4,0 kg indsamlet organisk dagrenovation pr. uge pr. husstand for enfamilieboliger og 1,8 kg indsamlet organisk dagrenovation pr. uge pr. husstand for etageboliger.

Budgetøkonomisk analyse

I den budgetøkonomiske analyse ses på konsekvenserne for de enkelte affaldsbehandlere ved en ændret affaldshåndtering. Der tages udgangspunkt i de faktiske priser, som affaldsbehandlerne står over for, dvs. tilskud og afgifter medtages. Miljøeffekter indgår ikke.

I den budgetøkonomiske analyse er de direkte økonomiske konsekvenser af at indføre todelt indsamling af dagrenovation med efterfølgende forbehandling og bioforgasning eller central kompostering af den organiske dagrenovation opstillet. Ekstra udgifter til etablering og drift af et todelt indsamlingssystem er udelukkende tilskrevet den organiske fraktion, således at indsamlingsprisen pr. tons for restaffaldet holdes konstant.

I de tre fuldskalaforsøg baserer det todelte system sig på 14-dages indsamling af organisk affald og restaffald for enfamilieboliger⁴. Dette er en serviceforringelse i forhold til referencesystemet (udelt indsamling), der har ugeindsamling. Det er dog valgt at se bort herfra og anvende de opgivne data fra kommunerne.

Forbehandling af den indsamlede organiske dagrenovation er en forudsætning for succesfuld genanvendelse i biogasanlæg og komposteringsanlæg. Der er taget udgangspunkt i et projekteret anlæg med skrueseparator. Omkostningerne til for- og efterbehandling ved central kompostering baserer sig på et skøn på baggrund af norske erfaringer.

Det antages, at der ved forbehandlingen frasorteres en rejektdel til forbrænding på 35 pct. ved bioforgasning og 15 pct. ved kompostering.

I den budgetøkonomiske analyse er der opstillet omkostninger ved de tre behandlingsformer bioforgasning, central kompostering og forbrænding.

Borgerne skal pr. tons indsamlet organisk affald betale mindst ca. 300 kr. mere for enfamilieboliger og mindst ca. 700 kr. mere for etageboliger for at få genanvendt det organiske affald ved bioforgasning eller central kompostering sammenlignet med forbrænding, jf. tabel 1.2. Dette svarer årligt til en merudgift på mindst 56 kr./husstand for enfamilieboliger og 64 kr./husstand for etageejendomme.

Tabel 1.2
Budgetøkonomiske omkostninger ved forbrænding, bioforgasning og central kompostering af 1 tons organisk dagrenovation. Kr. pr. tons indsamlet organisk dagrenovation.

Behandlingsomkostningerne dækker forbehandling og behandling inklusiv forbrænding af rejekt for biogas og central kompostering, hvor der antages henholdsvis 35 pct. og 15 pct. rejekt.

Etableringen af todelt indsamling er et væsentligt fordyrende element i bioforgasnings- og komposteringsalternativerne, jf. tabel 1.2. Her er dog ikke taget højde for de miljømæssige effekter. Disse inkluderes i den velfærdsøkonomiske analyse.

Velfærdsøkonomi for behandlingsalternativerne

I den velfærdsøkonomiske analyse behandles konsekvenserne for hele samfundet under ét. Det er opgjort, hvorledes en ændret affaldshåndtering vil påvirke ressourceforbruget og miljøet for hele samfundet. Afgifter og tilskud, som i princippet blot fungerer som omfordelinger i samfundet, medtages ikke. Endvidere regnes der bl.a. i forbrugerpriser og bruges en anden diskonteringsrente end i den budgetøkonomiske analyse, jf. kap. 7. Miljøkonsekvenserne er prissat i det omfang, det er muligt.

Sammenlignes de velfærdsøkonomiske omkostninger for udelt indsamling og forbrænding med todelt indsamling med genanvendelse er det ca. 600-1.200 kr. dyrere pr. tons indsamlet organisk affald for samfundet at genanvende ved bioforgasning og ca. 700-1.300 kr. pr. tons dyrere ved central kompostering, jf. tabel 1.3.

Tabel 1.3
Velfærdsøkonomiske konsekvenser ved forbrænding, bioforgasning og central kompostering af 1 tons organisk dagrenovation. Kr. pr. tons indsamlet affald

i.o. ikke opgjort i livscyklusanalysen (tungmetal i slaggen)

Indsamlingen af dagrenovationen i et todelt system indebærer en markant fordyrelse af håndteringen. Behandlingen ved bioforgasning og central kompostering er omvendt væsentlig billigere sammenlignet med forbrænding, jf. tabel 1.3, men ikke tilstrækkeligt til at opveje de høje indsamlingsomkostninger.

Værdien af de prissatte miljøkonsekvenser udgør en relativ beskeden del (under 10 pct.) af de samlede omkostninger ved de 3 behandlingsmetoder.

Produkterne fra affaldsbehandlingen (el, varme og gødning) er værdisat med den velfærdsøkonomiske pris, som er markedsprisen på produkterne tillagt værdien af de sparede miljøkonsekvenser ved alternativ produktion. For f.eks. bioforgasning, hvor der både produceres gødning, el og varme, opgøres værdien således som markedsprisen på hhv. handelsgødning, el og varme tillagt værdien af de sparede miljøkonsekvenser ved den alternative produktion af disse produkter.

Værdien af produktionen for et tons indsamlet organisk affald er hhv. 464 kr./tons for forbrænding, 549 kr./tons for bioforgasning og 113 kr./tons for central kompostering.

Stort set samtlige de miljøeffekter, som det har været muligt at kvantificere i livscyklusanalysen, er prissat. Såvel emissioner til luft som udledninger af tungmetaller til luft og vand er prissat. Tungmetaller i fast form har det dog ikke været muligt at værdisætte. Stort set alle miljøeffekter finder sted i Danmark, undtagen visse af miljøeffekterne fra den kompenserende/supplerende gødnings- og elproduktion, som både kan finde sted i Danmark og i udlandet⁵. Det er valgt at medtage alle miljøeffekter opgjort i livscyklusanalysen, selv om de potentielt set kunne finde sted i udlandet⁶.

Værdisætningen er forbundet med store usikkerheder. Bl.a er estimaterne for tungmetaller taget fra et norsk studie⁷, hvilket kan være problematisk at overføre til danske forhold. Derfor skal værdisætningen anskues som et overslag over størrelsesordenen af miljøkonsekvenserne.

Der er nogle fordele ved genanvendelse, som det ikke har været muligt at kvantificere og dermed heller ikke prissætte. Dette skyldes bl.a., at størrelsesordenen af effekterne er usikker. Det gælder f.eks. forbedret jordstruktur og vandbindingsevne, reduceret behov for pesticidanvendelse og eventuel forbedret slaggekvalitet fra forbrændingen af restaffaldet. Det kan dog konstateres, at de forøgede omkostninger ved todelt indsamling er så store i forhold til de værdisatte miljøeffekter, at værdien af de ikke-prissatte miljøeffekter derfor skal være overordentlig stor for at forrykke resultatet.

Velfærdsøkonomi for scenarier

På baggrund af de tre behandlingsmetoder er opstillet de fem scenarier og de samlede omkostninger og fordele er opgjort, jf. tabel 1.4. Referencescenariet definerer den basisproduktion, som findes i samfundet i dag. I de scenarier, hvor der f.eks. produceres mindre el og varme end i referencesituationen, tilføres omkostningerne og miljøkonsekvenserne ved supplerende produktion af el og varme. Ligeledes fratrækkes der omkostninger og miljøkonsekvenser ved handelsgødningsproduktion i de tilfælde, hvor affaldsbehandlingen fører til en større gødningsproduktion. Herved sikres, at der i alle scenarierne er den samme produktion af el, varme og gødning som i referencescenariet. Dette bygger på en forudsætning om, at den nuværende produktion antages at være den nødvendige for samfundet.

Tabel 1.4
Velfærdsøkonomiske konsekvenser i de 5 scenarier for den fremtidige håndtering af organisk dagrenovation

	Scenario 1	Scenario 2	Scenario 3	Scenario 4	Scenario 5
Samlede omkostninger, mill. kr.	1529	1606	1788	1585	1706
Samlet produktion
El	378 TJ	410 TJ	483 TJ	351 TJ	257 TJ
Varme	1761 TJ	1719 TJ	1610 TJ	1600 TJ	1153 TJ
N (kvælstof)	130 ton	437 ton	1162 ton	357 ton	854 ton
P (fosfor)	40 ton	97 ton	231 ton	117 ton	311 ton
K (Kalium)	99 ton	236 ton	566 ton	287 ton	761 ton
I alt omkostninger og miljøkonsekvenser fra den kompenserende/supplerende produktion, mill.kr.		-8,0	-25,2	22,7	92,8
Omkostninger i alt for scenariet, mill.kr.	1529	1598	1763	1608	1798
Meromkostning i forhold til Scenario 1, mill.kr.	-	69	234	79	269

De samlede velfærdsøkonomiske meromkostninger ved at indføre Affald 21s langsigtede mål med bioforgasning af 300.000 tons indsamlet organisk dagrenovation (scenario 3) er ca. 230 mill. kr. årligt, jf. tabel 1.4. En tilsvarende udbygning af central kompostering (scenario 5) vil årligt indebære ca. 270 mill. kr. Affald 21s mål for bioforgasning i 2004 (scenario 2) vil årligt koste i størrelsesordnen 70 mill. kr. ekstra i forhold til den nuværende håndtering af det organiske affald, hvorimod en udbygning med central kompostering (scenario 4) vil koste ca. 80 mill. kr. ekstra årligt.

Følsomhedsanalyser

Følsomhedsanalyser udføres på de enkelte behandlingsalternativer (forbrænding, bioforgasning og central kompostering) og ikke på scenarierne, da det er de enkelte behandlingsalternativers følsomhed overfor ændringer, der er det afgørende. Der analyseres dels for betydningen af ændringer i enkelte forudsætnigner, og dels på et "optimistisk case for genanvendelse" og et " pessimistisk case for genanvendelse", hvor flere forudsætninger ændres samtidig. Mht. indsamlingsomkostninger beregnes en "break-even"-omkostning, dvs. hvad indsamlingsomkostningerne maksimalt må være, for at bioforgasning og central kompostering bliver lige så samfundsøkonomisk attraktivt som forbrænding, når der ikke ændres på de øvrige forudsætninger.

Der er udført en lang række følsomhedsanalyser, som fremgår af tabel 1.5. Figur 1.1 viser resultatet af et udvalg af følsomhedsanalyserne.

Tabel 1.5
Udførte følsomhedsanalyser

Break-even omkostning på indsamling	Højere varmepris
Mindre rejektmængde	Kun afsætning af 50% af varmen fra forbrændingsanlægget
Større indsamlet mængde af organisk affald.	Højere (6 pct.) og lavere (1 pct.) kalkulationsrente
Lavere indsamlet mængde organisk affald	Skatteforvridningstab medtages
Øget biogaspotentiale	Uden allerede afholdte investeringer
Ændring af priser på miljøkonsekvenser	6 pct. kalkulationsrente, med skatteforvridningstab og uden allerede afholdte investeringer
Medtagelse af kulstoflager i jorden	"Optimistisk case for genanvendelse"
Ingen genanvendelse af slaggeren fra forbrænding	"Pessimistisk case for genanvendelse"

Sammenfatning om følsomhedsanalyserne

Break-even omkostningerne for todelt indsamling er opgjort ved at beregne, hvor meget de årlige indsamlingsomkostninger skal reduceres i den velfærdsøkonomiske analyse, for at hhv. bioforgasning og central kompostering bliver lige så attraktivt samfundsøkonomisk som forbrænding. Dette er omregnet til, hvad meromkostningen må være pr. husstand i budgetøkonomiske priser.

I basisanalysen er meromkostningen for todelt indsamling - beregnet på baggrund af fuldskalaforsøgene - hhv. ca. 150 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og ca. 110 kr./husstand pr. år for etageejendomme. Meromkostningen for todelt indsamling skal ned under 50 kr./husstand pr. år for enfamilieboliger og under 20 kr./husstand pr. år for etageejendomme, for at bioforgasning bliver mere attraktiv end forbrænding, når der ikke ændres på andre forudsætninger. For central kompostering skal meromkostningen helt ned under hhv. 30 kr./husstand pr. år og 10 kr./husstand pr. år.

Det betyder, at meromkostningen pr. husstand skal reduceres med ca. 2/3 for enfamilieboliger og med 5/6 for etageejendomme i forhold til basisanalysens forudsætninger for at ændre rangordenen til fordel for genanvendelse.

Kommunerne i AFAV-området⁸ har oplyst en årlig meromkostning til indsamling af organisk affald på 57 – 74 kr./husstand for enfamilieboliger. AFAV skønner, at meromkostningen for etageejendomme er ca. 10 kr. lavere pr. husstand. Disse omkostninger er dog ikke fuldt sammenlignelige med meromkostningerne i denne analyse, bl.a. er de ikke opgjort med samme diskonteringsrente, ligesom der kan være andre forskelle. Desuden indsamles restaffaldet og det organiske affald skiftevis hver uge, dvs. hver fraktion indsamles hver 14. dag. Dette er en serviceforringelse i forhold til udelt indsamling i denne analyse, hvor der antages ugeindsamling.

Grindsted kommune oplyser en årlig meromkostning på 402 kr./tons organisk affald. Dette kan omregnes til en meromkostning pr. husstand på 84 kr. under antagelse af udelukkende enfamilieboliger.

Disse oplyste meromkostninger er således ikke lave nok til at ændre rangordenen mellem alternativerne. Forbrænding er under antagelse af de oplyste meromkostninger stadig den samfundsøkonomisk mest attraktive løsning.

Se her!

Figur 1.1
Udvalgte følsomhedsanalyser

Følsomhedsanalyserne, hvor der ændres på enkelte forudsætninger, ændrer gennemgående ikke på rangordenen mellem de forskellige behandlingsalternativer, jf. figur 1.1, hvor udvalgte følsomhedsanalyser er vist. En enkelt undtagelse er dog brug af EU-priser på miljøkonsekvenserne, som gør central kompostering lidt mere attraktivt end bioforgasning. Dette skyldes en væsentligt højere pris på NO_x end i basisscenariet. Forbrænding vedbliver dog klart at være det bedste alternativ.

Et "optimistisk genanvendelsesscenarie" med de mest optimistiske forudsætninger om den indsamlede mængde, rejektmængde og biogaspotentiale bevirker, at bioforgasning bliver lidt mere attraktivt end forbrænding. Dette gælder dog kun for enfamilieboliger og ikke for etageboliger. På baggrund af erfaringerne fra de tre fuldskalaforsøg vurderes det, at disse forudsætninger måske kan være realistiske i nogle lokalområder, men ikke vil være det for Danmark generelt.

På denne baggrund må det konkluderes, at rangordningen mellem behandlingsalternativerne er robust. Forbrænding er den mest attraktive løsning, efterfulgt af bioforgasning, mens central kompostering er den dyreste løsning for samfundet.

Andre undersøgelser af genanvendelse af organisk dagrenovation, herunder udenlandske

I 1999 blev gennemført en dansk analyse af genanvendelse af organisk affald, der bygger på tidligere rapporter og anvender tal fra 1997⁹. Denne analyse er ikke en samfundsøkonomisk analyse, men en budgetøkonomisk analyse, der opgør hvad genanvendelse vil betyde for renovationsgebyret sammenholdt med en vurdering af miljøkonskevenserne opgjort i fysiske mængder.

Analysen opgør meromkostningerne ved genanvendelse for den enkelte husstand. Indsamlingen foregår i et to-beholder system, og der indsamles hver 14. dag. Meromkostningerne ved todelt indsamling med efterfølgende behandling udgør 37 kr. pr. husstand årligt for enfamilieboliger og 52 kr. pr. husstand årligt for etageboliger (1997-priser)¹⁰. De tilsvarende omkostninger i nærværende analyse er 56 kr. for enfamilieboliger og 64 kr. for etageboliger (2001-priser). Der er således ikke den helt store forskel mellem de to analysers meromkostninger. Dog indeholder nærværende analyse en langt større besparelse for behandlingen (dvs. bioforgasning og central kompostering) i forhold til forbrænding, hvorimod indsamlingsomkostningerne er højere sammenlignet med analysen fra 1999.

Analysen finder, at de miljømæssige fordele ved bioforgasning er relativt beskedne, ikke mindst på grund af emissionerne af CH₄ fra biogasmotoren. Dog vil gødningsvæske fra bioforgasningen kunne substituere handelsgødning.

Analysen opererer med en række scenarier for øget genanvendelse af organisk affald, der indeholder forskellige kombinationer af hjemmekompostering og to-delt indsamling til bioforgasning og kompostering på større anlæg. Moderat udbygning indebærer således en fordobling af antal husstande med todelt indsamling samt en væsentlig forøgelse af antal husstande med hjemmekompostering. Analysen konkluderer, at scenarier med moderat udbygning resulterer i en økonomisk besparelse. Årsagen hertil er den kraftige udvidelse af hjemmekompostering, der indebærer en besparelse på indsamling, idet indsamlingsfrekvensen for restaffaldet halveres.

Der findes også en analyse af bioforgasning af organisk dagrenovation fra 1998¹¹. Dette er ligeledes en budgetøkonomisk analyse, hvor miljøeffekterne ikke er værdisat, men kun opgjort kvantitativt. Analysen finder, at bioforgasning er miljømæssigt bedre end forbrænding og central kompostering. Analysen konkluderer, at genanvendelse ved bioforgasning betyder en meromkostning i forhold til forbrænding på ca. 200 kr. pr. tons, svarende til ca. 40 kr. pr. husstand. Heraf udgør meromkostning for indsamling ca. 500 kr. pr. tons (ca. 76 kr. pr. husstand pr. år), hvorimod der er en besparelse ved selve behandlingen.

Lignende økonomiske resultater findes i nærværende analyse, dog er meromkostningerne ved den todelte indsamling højere, ligesom besparelsen ved behandlingen er større. Samlet set stemmer resultatet i nærværende analyse på 56 kr. i ekstraomkostninger pr. husstand for enfamilieboliger og 64 kr. for etageboliger nogenlunde overens med resultatet i ovenstående analyse fra 1998.

EU-kommissionen har i 2002 udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af organisk husholdningsaffald¹². Analysen sammenligner omkostninger og værdien af miljøeffekter for deponering, forbrænding, bioforgasning og central kompostering af organisk husholdningsaffald.

EU-kommissionens analyse konkluderer, at samfundsøkonomisk er såvel central kompostering som bioforgasning bedre end forbrænding.

Dette er i modstrid med konklusionerne i denne analyse. Forskellen skyldes især andre indsamlingsomkostninger. EU-kommissionens analyse skønner, at meromkostningerne ved todelt indsamling i forhold til udelt indsamling er 0-15 EURO pr. tons organisk husholdningsaffald. I denne undersøgelse er meromkostningerne ved todelt indsamling væsentlig større, nemlig ca. 100 EURO pr. tons organisk affald for enfamilieboliger og ca. 150-200 EURO pr. tons organisk affald for etageboliger.

Naturvårdsverket i Sverige har oplyst, at der i Sverige regnes med en merpris ved separat indsamling af organisk dagrenovation på lidt mere end 100 EURO pr . tons¹³. Desuden har Chalmer Institute i Stockholm vist at, fordelene ved genanvendelse af organiske dagrenovation bliver mere end opvejet af de høje omkostninger. Derfor bør organisk dagrenovation forbrændes med energiudnyttelse¹⁴.

Der er endvidere kendskab til forskellige analyser af organisk dagrenovation i Sverige. Der er dog tale om miljøvurderinger baseret på livscyklusanalyser og ikke samfundsøkonomiske analyser. Konklusionerne på disse miljøvurderinger er, at der ikke kan identificeres miljøfordele ved bioforgasning fremfor forbrænding, hvorimod central kompostering miljømæssigt er dårligere end forbrænding og bioforgasning. Dette svarer stort set til konklusionerne fra livscyklusanalysen fra ORWARE-modellen, som danner input til Miljøstyrelsens samfundsøkonomiske analyse.

I Norge er der udarbejdet en analyse af værdien af miljøomkostningerne ved forskellige behandlingsformer. Konklusionerne heraf afhænger af den anvendte teknologi ved bl.a. forbrændingsanlæggene. Der arbejdes i Norge på at sammenstille værdien af miljøkonsekvenserne med omkostningerne ved de forskellige behandlingsformer.

Fødevareøkonomisk Institut¹⁵ har udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse af bioforgasning. Analysen baserer sig på organisk industriaffald og omhandler kun selve behandlingen og ikke indsamlingen. Analysen konkluderer, at selve behandlingsmetoden bioforgasning samfundsøkonomisk er billigere end forbrænding. Dette er i overensstemmelse med resultaterne i denne analyse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |