| Indhold |

Miljøprojekt nr. 815, 2003

Datarapport om sammensætning og biogaspotentiale i organisk dagenovation

Indhold

Forord

Denne rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø & Ressourcer DTU, Danmarks Tekniske Universitet, PlanEnergi (Skørping) og Avdelningen för Vattenförsörjnings- och Avloppsteknik, Lunds Tekniska Högskola.

Rapporten indeholder baggrundsdata for projekterne Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse og Basisdokumentation for biogaspotentiale i organisk dagrenovation. For hvert af projekterne foreligger der en selvstændig hovedrapport; men det er fundet hensigtsmæssigt at etablere en samlet datarapport, da dataindsamling for de to projekter har været integreret og da en stor del af datamaterialet benyttes i begge rapporter.

Begge projekter er finansieret af Miljøstyrelsen under programmet for renere Teknologi m.v.. Projektet Basisdokumentation for biogaspotentiale i organisk dagrenovation har yderligere fået en betydelig medfinansiering fra Malmö Stad og fra en række affaldsaktører i Hovedstadsområdet (Københavns Kommune, R-98 og Vestforbrænding I/S).

Rapporten er forfattet af Trine Lund Hansen og Thomas Højlund Christensen (M&R DTU), Orla Jørgensen (PlanEnergi), Åsa Svärd og Jes la Cour Jansen (Lunds Tekniska Högskola). Der udover har Poul Juul Hansen (Rambøll) og Niels Aagaard (COWI) bidraget til afsnit i rapportens kapitel 2.

Konklusioner og vurderinger i nærværende rapport er forfatternes ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis de finansierende parters synspunkter.

Oktober, 2002

Thomas H. Christensen
Orla Jørgensen
Jes la Cour Jansen

Sammenfatning og konklusioner

Denne rapport præsenterer alene rådata og enkle sammenstillinger af resultater fra projekterne Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse og Basisdokumentation for biogaspotentiale i organisk dagrenovation. Den indeholder således kun kommentarer og konklusioner vedrørende spørgsmål direkte knyttet til dataindsamling. For bearbejdning, diskussion og konklusioner derudover henvises til hovedrapporterne for de to projekter.

Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af baggrunden for projekterne og planen for indsamling af prøver af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation.

Kapitel 2 præsenterer kort de undersøgte kildesorteringsordninger og forbehandlingsmetoder, der indgår i projekterne.

Kapitlet indeholder således en beskrivelse af fuldskala og forsøgsordninger for indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation i Hovedstadsområdet, Grindsted, Kolding, Aalborg, Vejle og Malmö. For hvert geografiske område præsenteres omfang og karakter af de deltagende husstande, indsamlingssystem, sorteringsvejledning og den informationsindsats, der har været benyttet i forbindelse med etablering af den enkelte ordning.

Derudover beskrives de tre danske anlæg til forbehandling af det organiske affald der indgår i projektet: Neddeling og magnetseparation i Grindsted, rullesigte i Herning og skrueseparator i Vaarst-Fjellerad (Aalborg).

I projektet indgår også to forbehandlingsmetoder, der benyttes i en ny bydel -Vestra Hamnen i Malmö. Her benyttes køkkenkværne og bundfældningstank til separat opsamling af det kværnede affald i et lille område og en mobil stempelseparator i pilotskala til behandling af affaldet fra resten af området. Disse to forbehandlingsordninger beskrives kort i afsnit 3.1 om prøvetagningsprocedurer, da de ikke i den nuværende form vil indgå i den fremtidige behandling af det kildesorterede organiske dagrenovation.

Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af alle de procedurer der har været benyttet i forbindelse med prøvetagning, oparbejdning og fysisk samt kemisk karakterisering af prøverne i forsøget.

I afsnit 3.1 beskrives procedurerne for prøvetagningen fra hver af de 5 forbehandlingssystemer, samt de oparbejdningsprocedurer der har været benyttet i laboratoriet inden prøverne kunne benyttes til specialundersøgelser og inden de kunne sendes til kemisk analyse.

I afsnit 3.2 gives en samlet oversigt over de forskellige forbehandlingssystemers effektivitet med hensyn til at separere det kildesorterede organiske dagrenovation i en organisk fraktion - biomasse til bioforgasning og i restaffald - rejekt til forbrænding.

I afsnit 3.3 præsenteres metoder og afsnit 3.4 resultater af to forskellige metoder til fysisk karakterisering af biomassen.

I afsnit 3.5 beskrives de metoder, der har været benyttet til kemisk karakterisering af biomasse og rejekt og i afsnit 3.6 præsenteres samtlige analyseresultater fra den kemiske karakterisering af biomasse og rejekt.

Afsnit 3.7 indeholder resultatet af en specialundersøgelse af prøvetagningsprocedurerne inklusiv en statistisk vurdering heraf. Den statistiske analyse viser at den variation, der er knyttet til undersøgelsesresultaterne ikke kan forventes at være forårsaget af enkelttrin i de benyttede procedurer; men i væsentlig grad er knyttet til variationer i sammensætningen af det forbehandlede kildesorterede organiske dagrenovation og til usikkerheden på de kemiske analyser. Herudover indeholder afsnittet en beregning af den analyseusikkerhed, der er knyttet til de kemiske analyser i kraft af at der til hver af undersøgelsens analyseomgange er medtaget den samme prøve, der i alt er analyseret 6 gange i løbet af projektet. Afsnittet er udformet som en engelsksproget artikel, Assessment of sampling, handling and analyses of source-separated household waste for evaluation of biogas-potential and potentials for recycling of nutrients. Artiklen er fremsendt til tidsskriftet Waste Management.

Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de metoder og resultater der er opnået med henblik på karakterisering af biogaspotentialet af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation.

Afsnit 4.1 indeholder metodebeskrivelsen for den laboratoriemetode, der har været benyttet til at bestemme biogaspotentialet og afsnit 4.2 indeholder alle resultaterne. Metodebeskrivelsen er udformet som en engelsksproget teknisk note Measurement of Methane-Potentials of Solid Organic Waste, der forventes fremsendt til tidsskriftet Waste Management.

Afsnit 4.3 indeholder en beskrivelse af de pilotskala reaktorer, der har været benyttet til kontinuert bioforgasning/udrådning af udvalgte typer biomasse dækkende hele undersøgelsesspektret. Afsnit 4.4 indeholder resultaterne fra disse pilotskala forsøg. Forsøgene er gennemført på forsøgsstationen på Sjölundaverket i Malmö og beskrivelsen er på svensk.

1 Indledning

Denne datarapport indeholder de dele af det tekniske grundlag for rapporterne Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse og Basisdokumentation for biogaspotentiale i organisk dagrenovation, der vedrører den fysiske og kemiske karakterisering af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation og rejekt samt biogaspotentialet af disse fraktioner. Datarapporten skal således kun opfattes som en baggrundsrapport til de to rapporter, hvor diskussion og vurdering af de opnåede resultater foretages.

1.1 Undersøgelsens baggrund

Miljøstyrelsen har gennem en årrække finansieret en række projekter med henblik på at etablere det faglige og økonomiske grundlag for gennemførelse af kildesortering af organisk dagrenovation i Danmark. Blandt andet fik en række kommuner bevilliget støtte til at gennemføre forsøgsordninger med kildesortering af dagrenovation i fuld skala. I tilknytning til forsøgsordningerne blev det kildesorterede organiske dagrenovation forbehandlet inden bioforgasningen. Da de forskellige forsøgsordninger benytter forskellige forbehandlingsmetoder er det oplagt også at undersøge hvordan forskellige kildesorteringssystemer og forbehandlingsordninger spiller sammen.

PlanEnergi, Cowi og Rambøll (Odense) ansøgte derfor miljøstyrelsen om midler til projektet Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse, som skulle kortlægge, hvordan kildesorteret dagrenovation fra forskellige indsamlingsordninger håndteres af forskellige forbehandlingssystemer. I praksis skulle det ske ved at affald fra indsamlingsordningerne i Aalborg, Kolding og Hovedstadskommunerne blev tilkørt og forbehandlet, i det omfang det var teknisk muligt, på de forbehandlingsanlæg der benyttedes i fuldskala-forsøgsordningerne. Det ville herigennem være muligt at bedømme forbehandlingseffektivitet, kvalitet af biomasse og tekniske problemer ved forskellige kombinationer af sorteringsordninger og forbehandling, idet affald fra de samme geografiske områder blev forbehandlet på forskellige forbehandlingsanlæg.

Samtidig ansøgte Miljø & Ressourcer DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Rambøll (Virum) og Avdelningen för Vattenförsörjnings- och Avloppsteknik, Lunds Tekniska Högskola om et projekt om etablering af basisdata for sammensætning og karakteristika af organisk dagrenovation i forhold til biogaspotentialet for fraktioner indsamlet separat efter forskellige sorteringskriterier. Projektet indeholder tre faser: En kritisk gennemgang af det eksisterende datagrundlag, indsamling af nye pålidelige data om sammensætningen samt måling af faktiske biogaspotentialer i forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation.

Det var åbenlyst at de to projekter kunne koordineres således at projektet om sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse kunne levere prøvetagning og kemisk karakterisering af det organiske affald og projektet om etablering af basisdata kunne levere målinger af de samme prøvers biogaspotentiale.

Ved samarbejde med Malmö Stad blev det derudover muliggjort at inddrage yderligere to typer kildesorteringsordninger og forbehandlingsmetoder og at foretage biogasudbyttebestemmelse i pilotskala, idet byens store renseanlæg Sjölundaverket råder over 5 parallelt opstillede pilotrådnetankssystemer.

Endeligt blev der etableret samarbejde med Grindsted kommune, således at kommunens permanente ordning for kildesortering og forbehandling kunne inddrages i forsøgene. Endvidere blev der lavet aftale med Vejle kommune om at få leveret optisk sorteret affald fra Vejle kommunes permanente ordning.

1.2 Plan for indsamling af prøver af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation

Den basale ide bag de to projekter om Sammenhæng mellem sortering, forbehandling og kvalitet af biomasse og Basisdokumentation for biogaspotentiale i organisk dagrenovation er at kombinere kildesorteringsordninger og forbehandlingsordninger for dels at bedømme forskellige kombinationer; men naturligvis også for helt generelt at bestemme biogaspotentialet i forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation.

Forsøgsplanen blev derfor lavet således at følgende forholds betydning for biogaspotentialet kunne undersøges:

effekten af affaldets geografiske oprindelse, hvor der er undersøgt affald fra Hovedstadsområdet, Grindsted, Kolding, Aalborg, Vejle og Malmö

effekt af forbehandling, hvor affald fra samme områder blev forbehandlet på forskellige forbehandlingsanlæg

effekt af boligtype, hvor områder med individuelle og fælles skraldespande blev undersøgt separat

effekt af variationer over året, således at prøver af samme type blev udtaget og undersøgt fordelt over året

effekt af prøvetagningsusikkerhed således at prøver blev udtaget og undersøgt parallelt.

Ideelt skulle alle ovenstående effekter kunne belyses og kvantificeres gennem en forsøgsplan baseret på statistisk forsøgsplanlægning, hvor udvalget af prøver var bestemt af behovet for data.

I praksis lader det sig ikke gøre både af økonomiske og tekniske årsager. Hvis alle kombinationer af ovenstående effekter skal undersøges ville prøvetagnings og undersøgelsesprogrammet få et meget stort omfang, der hverken økonomisk eller teknisk kunne realiseres. Samtidig er det ikke alle kombinationer af indsamlings og forbehandlingsordninger der rent teknisk og praktisk kunne koordineres. Forbehandling med neddeling og magnetseparation kan således kun anvendes på sorteringsordninger, hvor der hverken benyttes plast i husholdningerne eller i indsamlingen og affald og forbehandling i Malmö kunne af praktiske og tekniske grunde heller ikke kombineres med de øvrige ordninger. Den samlede forsøgsplan blev derfor et kompromis mellem faglige ønsker, økonomi og praktiske forhold.

Tabel 1.1 giver en samlet oversigt over alle forsøgets undersøgelser.

De tre første kolonner beskriver affaldstypen og forbehandlingen medens de øvrige beskriver prøvetagnings- og undersøgelsesplanen.

Første kolonne angiver det geografiske område for indsamling og anden kolonne om der er indsamlet i områder med individuelle (I) eller fælles (F) skraldespande.

Den tredje kolonne angiver forbehandlingslokaliteten, hvor der i Grindsted (Gr) alene foretages neddeling og magnetseparering, i Herning (He) forbehandles på en rullesigte og i Aalborg (Aa) forbehandles med en skrueseparator. I Malmö forbehandles dels direkte i køkkenet med køkkenkværne (Kværn) og dels ved kildesortering i køkkenet på traditionel vis men med indsamling af hver af de to fraktioner i et centralsugesystem (Sug) med efterfølgende forbehandling i en stempelseparator.

Tabellens øvrige kolonner angiver prøvetagningsplanens tidsmæssige forløb samt omfanget af de undersøgelser, der foretages på den enkelte prøve.

A angiver prøver, hvor der alene sker kemisk karakterisering. Prøver mærket lys firkant er kemisk karakteriseret og der er yderligere foretaget biogaspotentialmålinger ved batch undersøgelser i laboratoriet. Prøver mærket mørk firkant er kemisk karakteriseret og der er yderligere foretaget biogaspotentialmåling ved batchundersøgelser og ved pilotundersøgelser.

Det fremgår af oversigten, at det kildesorterede organiske affald fra Hovedstadsområdet, Kolding, Vejle og Aalborg indgår i en delundersøgelse, hvor affald fra de samme fire geografiske områder forbehandles på rullesigten i Herning og skrueseparatoren i Aalborg. Der indgår affald indsamlet separat fra områder med individuelle og fælles skraldespande således at der kan foretages en vurdering af eventuelle forskelle herimellem udover vurderingen af de to forbehandlingsmetoders effekt på affald fra de 4 områder.

Affaldet fra Grindsted og i Malmö forbehandles kun på deres normale udstyr. Affaldet fra Hovedstadsområdet, hvor der udelukkende indgår papirposer i køkkenet og i indsamlingen kan yderligere forbehandles som i Grindsted, således at der er mulighed for at vurdere variationer mellem 2 geografiske områder med den samme - meget enkle forbehandling. Rent praktisk er forbehandlingen af affaldet fra Hovedstadsområdet foregået i Herning; men ved neddeling svarende til neddelingen i Grindsted.

Variationer over året i affaldets sammensætning baseres i det væsentlige på kemiske analyser af kildesorteret dagrenovation fra Hovedstadsområdet forbehandlet på rullesigten i Herning, af affald fra Aalborg forbehandlet med skrueseparator i Aalborg og af affald fra Grindsted forbehandlet i Grindsted. De skyldes at de tre typer kildesorteret dagrenovation i forbindelse fuldskalaforsøgene løbende behandles på disse forbehandlingsanlæg, således at der ikke skal laves specielle arrangementer med transport af affald. I hvert tilfælde baseres vurderingen på 5-6 prøvetagninger fordelt over året. Der indgår også heri separat indsamling af kildesorteret dagrenovation fra områder med henholdsvis individuelle og fælles skraldespande for affaldet fra Hovedstadsområdet og fra Aalborg.

Tabel 1.1
Samlet oversigt over prøvetagning, kemisk analyse og bestemmelse af biogaspotentiale på prøver af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation

Se her!

Betydningen af prøvetagningsprocedurerne for usikkerheden i de kemiske  analyser er foretaget på rullesigten i Herning, hvor prøvetagningen og prøveoparbejdningen er mest kompliceret og med skrueseparatoren i Aalborg, hvor der indgår væsentligt færre trin i behandlingen af prøverne. Disse undersøgelser fremgår ikke af oversigten; men blev gennemført i forbindelse med to af de almindelige prøvetagninger.

2 Undersøgte kildesorteringsordninger og forbehandlingsmetoder

Orla Jørgensen (PlanEnergi), Poul Juul Hansen (Rambøll), Niels Aagaard (COWI) og Jes la Cour Jansen (Avdelningen för Vattenförsörjnings- och Avloppsteknik, Lunds Tekniska Högskola).

Affaldet indsamles i 6 områder, med forskellige indsamlingssystemer og sorteringskriterier.

1. Hovedstadsområdet: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområder. Der anvendes papirpose i køkkenet og containere eller papirsække udendørs til den organiske fraktion.
2. Grindsted: Dagrenovation kildesorteres permanent i byområdet. Der anvendes papirpose i køkkenet og papirsæk til den organiske fraktion udendørs.
3. Kolding: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområder i plastpose i køkkenet og papirsæk udendørs.
4. Aalborg: Dagrenovation kildesorteres i forsøgsområde. Der anvendes plastpose i køkkenet og plastbeholder udendørs.
5. Vejle: Dagrenovation kildesorteres permanent i en organiske fraktion og restaffald. Der sorteres i to farver plastposer i køkkenet og de samles i en udendørs plastbeholder. Poserne sorteres i et optisk sorteringsanlæg.
6. Malmö: Dagrenovation kildesorteres permanent i en ny bydel. Der benyttes to forskellige systemer. Et begrænset antal husstande afprøver anvendelse af køkkenkværne, hvor det kværnede affald fra husstandene opsamles i en fælles tank. De resterende husstande frasorterer den organiske fraktion i papirpose i køkkenet og leverer posen til et centralsugsystem med to nedkast, et til den organiske fraktion og et til restaffaldet.

Forbehandling af affaldet sker på 5 anlæg:

1. Neddeling og magnetseparation i Grindsted
2. Rullesigte i Herning
3. Skrueseparator i Vaarst-Fjellerad
4. Køkkenkværn og bundfældningstank i Malmö
5. Pilotskala stempelseparator som forsøg i Malmö

2.1 Indsamling i Hovedstadsområdet

I Hovedstadsområdet er der forsøgsområder i Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommune med i alt godt 16.000 husstande.

Det organiske affald kildesorteres i papirpose i køkkenet. Udendørs opsamlingsmateriel består dels af plastbeholder og dels af papirsække (Bates Combi System) eller biokurve. Det organiske affald indsamles separat hver 7. eller 14. dag dog oftere i enkelte ejendomme. Restaffald indsamles ugentligt.

2.1.1 Sortering

Sorteringskriterierne blev fastlagt på baggrund af:

	Krav stillet fra Knudmoseværket i forbindelse med forbehandling
	Krav stillet fra Studsgård Biogasfællesanlæg i forbindelse med bioforgasning
	Krav til slutproduktet, herunder lovgivningskrav
	Ønske om at etablere et hensigtsmæssigt indsamlingssystem
	Erfaringer fra andre kommuner (Grindsted, østfynske kommuner, Vejle, Kolding, Århus og Ålborg)
	Krav til kompostering i tilfælde af nedbrud af biogasanlæg

På baggrund af tidligere og eksisterende forsøg med kildesortering af dagrenovation var det forventet, at der ville være en vis grad af fejlsortering af affaldet i forsøget. Det var derfor nødvendigt at forbehandle det materiale, der blev indsamlet. Ved forbehandlingen på Knudmoseværket i Herning ville de mere kompakte organiske fraktioner så som knogler og ben blive frasorteret. For at undgå en stor restfraktion fra forbehandlingen udgik ben og knogler fra sorteringskriterierne til forsøget.

Fra Studsgård Biogasfællesanlæg blev der stillet krav om et tørstofindhold på minimum 25% i biomassen beregnet som gennemsnit over en måned. Flydende organisk affald så som sovs, yoghurt, is og lignende skulle derfor bortskaffes via kloakafløbet og ikke indsamles som del af den organiske fraktion. Dette havde også betydning ved etablering af et hensigtsmæssigt indsamlingssystem. Ved at undgå flydende affald i papirposen kunne man forebygge gennemvædning for at mindske gener ved indsamling i husstandens køkken.

For at opfylde kravet fra behandlingsanlægget om fri genanvendelse af det færdige afgassede produkt som gødning på landbrugsjord, samt for at overholde afskæringsværdier og grænseværdier fastsat i Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000, om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, var det nødvendigt at sætte krav til, at affaldets organiske fraktion skulle holdes fri fra materialer, der kan afgive miljøfremmede stoffer. Her tænkes specielt på plastik indeholdende blødgørere.

Ligeledes blev kriterierne fastlagt således, at kompostering af den organiske fraktion ville være muligt i tilfælde af, at biogasanlægget ikke kunne modtage affaldet.

Sorteringsvejledning med tekst og illustrationer er blevet omdelt til hver enkelt husstand og øvrige deltagere i forsøget. I tabel 2.1 er de valgte sorteringskriterier angivet.

Tabel 2.1
Sorteringskriterier i fuldskalaforsøget i Hovedstadsområdet

2.1.2 Information

Hovedelementerne i informationsstrategien for indsamlingen var en plan for rækkefølgen, hvormed informationsmaterialerne skulle udsendes, samt en beskrivelse af indholdet af materialet.

Der var i projektet lagt vægt på at informationsmaterialet blev udformet visuelt entydigt med et fælles layout og logo for både den skriftlige og elektroniske information. Dette blev gjort for at synliggøre, at der var tale om et tværkommunalt forsøg. Til udarbejdelse af layout og logo blev der tilknyttet et professionelt reklamebureau.

Informationsindsatsen var rettet mod de deltagende husstande samt øvrige affaldsansvarlige i fuldskalaforsøget, herunder affaldstransportører, viceværter/gårdmænd og lokale afdelingsbestyrelser/grundejerforeninger.

Informationsindsatsen var primært skriftlig, men den blev underbygget via en hjemmeside. Hjemmesiden var opbygget med en offentlig tilgængelig del og en specifik projektdel alene tilgængelig for projektparterne.

I nogle kommuner blev der afholdt borgermøde for at informere borgerne om fuldskalaforsøget.

Til vognmændene blev der udarbejdet foldere, som skulle anvendes til at informere om fejlsorteret affald i forbindelse med afhentning af den organiske fraktion.

2.1.3 Indsamlingsmetode

Ved valget af indsamlingssystem til forsøget blev der lagt vægt på at sikre et visuelt genkendeligt og entydigt system. Målet var blandt andet at sikre, at det indsamlede bioaffald var så rent, at det kunne indgå i biogasfællesanlægget uden forbehandling. I køkkenet blev der anvendt papirposer placeret i enten trådstativ eller brun køkkenspand. Udendørs blev det organiske affald opsamlet i enten brune ventilerede plastbeholdere eller papirsække.

Forud for planlægningen af indsamlingen var der overvejelser om, at kommunerne skulle ændre indsamlingsfrekvens i forsøgsområderne, så både restaffaldet organisk affald blev indsamlet hver 14. dag i alle områderne. Formålet var at holde omkostningerne til indsamlingssystemet så langt nede som muligt.

Af flere årsager blev det dog besluttet at fastholde de hidtidige tømningsfrekvenser for restaffaldet. Det var især manglende plads til opstilling af ekstra opsamlingsmateriel som medførte, at kommunerne valgte at fastholde den hidtidige indsamlingsfrekvens. I de fleste forsøgsområder blev det organiske affald indsamlet hver 14. dag, i nogle områder hver uge og i et enkelt område 2 gange ugentligt.

Materiellet til indsamlingen af organisk affald blev valgt ud fra følgende kriterier:

	Sikring af et visuelt logisk indsamlingssystem for borgerne
	Modtageanlæggets kvalitetskrav
	Kommunernes ønsker (størrelser, indretning af indsamlingsplads/skur/køkken)
	Erfaringer fra lignende projekter
	Økonomi
	Sikring af tilstrækkelig volumen i indsamlingssystemet til restaffald
	Arbejdsmiljø

Opsamling af organisk affald i køkkenet blev foretaget i papirposer. Poserne blev placeret i en 8 liter plastspand eller i et enkelt/dobbelt trådstativ.

Ved husstande med individuelt opsamlingsmateriel blev der enten anvendt 140 liters plastbeholdere i en brun jordfarve, Bates Combi System eller biokurv. Til husstande med fælles opsamlingsmateriel blev der anvendt 240 liters og 660 liters beholdere/minicontainere i plast. Disse beholdere er i lighed med 140 liters beholdere indrettet med ventilering og rist i bunden.

Kommunernes eksisterende dagrenovationskontrakter blev gennemgået for at klarlægge, om ændringerne i renovationssystemet havde indflydelse på de kontraktlige forhold. Herefter blev følgende aftaler indgået omkring indsamling af organisk affald i forsøgsperioden:

	Frederiksberg, Hillerød, Hvidovre og Københavns Kommuner indgik aftale med deres renovatør om indsamling af organisk affald.
	Brøndby, Gladsaxe og Herlev Kommuner gik sammen i et udbud for at få en fælles aftale med en ny renovatør.

Overfor renovatørerne blev der specielt lagt vægt på, at der blev:

	foretaget visuel kontrol af det organiske affald ved husstandene med henblik på at mindske risikoen for fejlplacering af restaffald, der i så fald ville forurene det organiske affald
	afhentet og bortskaffet organisk affald til forbrænding i de tilfælde, hvor der blev konstateret fejlplacering af restaffald i beholderen til organisk affald
	videregivet information til borgere eller ejendomsfunktionærer i tilfælde af fejlplaceringer af affald
	foretaget kommunevis registrering af affaldsmængderne
	indvejet og aflæst i forbindelse med omlastning af organisk affald

I/S Amagerforbrænding forestod distributionen af vejedata til de respektive kommuner og projektdeltagere.

Det indsamlede organiske affald blev afsat til forbehandling og bioforgasning i Herning. For at minimere transportudgifterne, blev det organiske affald omlastet i 30 m³ containere hos I/S Amagerforbrænding forud for transporten.

Særligt for omlastecontainerne var:

	at de skulle være tætte i lukket stand, så væske ikke kunne sive ud
	at overfladen på containernes inderside var epoxybehandlet af hensyn til korrosionsbestandigheden
	at der var monteret en tidsstyret luftsterilisator for at mindske lugtgener.

Til transportøren blev der udarbejdet særlige instruktioner primært omkring afhentning, transport og aflæsning af affald.

Til forbrændingsanlægget Knudmose og Studsgård Biogas i Herning blev der ligeledes udarbejdet særlige instrukser for modtagelse af affald, herunder registrering af data og analyseudtagning, samt instrukser for, hvad der skulle gøres i tilfælde af, at anlægget ikke kunne modtage det organiske affald fra Hovedstadsområdet .

2.1.4 Mængde og sammensætning af affald

Tabel 2.2 viser fordelingen af tilmeldte husstande i Hovedstadsområdet opdelt på forskellige områder og boligtyper og tabel 2.3 viser det samlede antal boliger opdelt på individuelle og fælles skraldespande.

Tabel 2.2
Antal tilmeldte husstande fordelt på boligtyper i Hovedstadsområdet

Tabel 2.3
Fordeling af husstande på individuelle og fælles skraldespande

I april/maj 2001 og igen i november 2001 blev der i udvalgte forsøgsområder udtaget stikprøver af organisk affald og af restaffald med henblik på at undersøge:

	Sorteringseffektiviteten - hvor effektivt det organiske affald var udsorteret
	Potentialet - hvor meget bioaffald, dagrenovationen indeholder
	Graden og typen af fejlsortering

Forsøgskommunerne havde udvalgt 17 repræsentative boligområder, hvorfra der af to omgange blev udtaget stikprøver til analyse. En stikprøve bestod af det organisk affald og restaffaldet fra alle forsøgshusstande i et af de udvalgte områder.

Følgende stikprøveområder blev udtaget:

	3 områder med åben/lav bebyggelse, alle med individuelt opsamlingsmateriel.
	3 områder med tæt/lav bebyggelse, heraf en bebyggelse med individuelt opsamlingsmateriel, mens der i de to andre var fælles opsamlingsmateriel.
	11 områder med etageboliger.

Sorteringskvaliteten af det organisk affald og restaffaldet blev bestemt ved analyse. Analysen bestod i, at stikprøverne fra henholdsvis restaffaldet og det organiske affald blev vejet ved modtagelsen og efterfølgende sorteret i fraktionerne: Organisk affald, papir, glas, PVC (kun i første runde), farligt affald, haveaffald og restaffald. Endvidere blev affaldet sorteret i storskrald og "fejlplaceret" affald (korrekt sorteret affald placeret i forkert beholder).

Hver af de udsorterede fraktioner blev vejet (våd vægt) og registreret.

Undersøgelsen af sorteringseffektiviteten viser et gennemsnitlig potentiale af organisk affald i dagrenovationen på ca. 4,4 kg pr. husstand pr. uge, svarende til ca. 44 % af den indsamlede mængde dagrenovation.

Den samlede mængde dagrenovation (indsamlet som organisk affald og restaffald) bestod af:

	44% organisk affald
	46% restaffald
	10% genanvendeligt affald

Sorteringseffektiviteten, der viser hvor stor en del af den samlede mængde organiske affald der udsorteres fra dagrenovationen, blev beregnet ud fra mængderne af organisk affald indsamlet i beholdere til organisk affald og i beholdere til restaffald.

Tabel 2.4
Sorteringseffektivitet for husstande med individuelt og fælles opsamlingsmateriel i stikprøveområderne (kg/husstand/uge)

2.2 Indsamling i Grindsted Kommune

I Grindsted Kommune indsamles kildesorteret organisk dagrenovation fra ca. 7.250 husstande fordelt på ca. 6.050 boliger med individuelle skraldespande og 1.200 boliger med fælles skraldespand.

Organisk dagrenovation kildesorteres i papirpose i køkkenet og udendørs i papirsæk. Det indsamles separat hver 14. dag, skiftevis med restaffald. Restaffald indsamles hver 14. dag i papirsække.

2.2.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Grindsted blev iværksat efter en forudgående intens informationskampagne. Herefter gennemføres en løbende information gennem annoncer i Midtjysk Ugeblad (husstandsomdelt) samt uddeling af løbesedler.

Desuden er der udarbejdet informationsmateriale for udviklingshæmmede og borger med læseproblemer, samt informationsmateriale, som udleveres til nye tilflyttere i kommunen.

Grindsted Kommunes sorteringsvejledning er gengivet i tabel 2.5.

Tabel 2.5
Sorteringskriterier for kildesortering i Grindsted

Ud over informationen gennemføres der en løbende kontrol med kvaliteten af det indsamlede organiske affald. Der holdes regelmæssige møder med indsamlingspersonalet og med driftspersonalet på rensningsanlægget, hvor kvaliteten af det indsamlede affald er på dagsordenen.

Endelig foretager indsamlingspersonalet et overordnet visuelt check af affaldet ved hver afhentning, og hvis det skønnes, at der er fejlsortering af væsentligt omfang, afleveres der en påmindelse på den pågældende adresse i form af en "grøn seddel", som gør opmærksom på problemet, og der tilgår besked til kommunen om forholdet. I løbet af 1999 blev der afleveret i alt 336 "grønne sedler".

Hvis denne kontrol viser, at det er bestemte boligområder eller boligforeninger, som har problemer med sorteringen, tager kommunen kontakt til repræsentanter fra de pågældende områder med henblik på at få forbedret sorteringen, og der gennemføres en specialundersøgelse af det sorterede affald fra området.

2.2.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til bioforgasning, i Grindsted Kommune er udliciteret til en privat entreprenør. Affaldet indsamles med 14 dages interval (organisk affald hver 14. dag og restaffald hver 14. dag). Affaldet indsamles i komprimerende biler, hvor komprimeringsgraden er droslet ned til et minimum, når der indsamles organisk affald.

Til opsamling af affald anvendes i køkkenet en 8 l pose i vådstærk papir.

I affaldsstativet anvendes en 85 l 2-lags papirsæk.

Brugen af papirposer til opsamling af organisk affald i køkkenet kan i starten vække modvilje hos brugerne som frygter gennemvædning og opløsning af posens bund. Som sikring mod dette anvendes ofte plastposer. I Grindsted Kommune har man overvundet dette problem, så der nu kun er ganske få af den slags tilfælde.

Kommunen udleverer et forudbestemt antal køkkenposerne beregnet på et estimeret årligt forbrug hos en gennemsnitsfamilie. Dette antal poser kan suppleres efter behov ved køb i lokale dagligvarebutikker i Grindsted.

Grindsted Kommune er i dette forår ved at udvide affaldsindsamlingen i 2-strømssystemet til også at omfatte landdistriktet, så hele kommunen bliver omfattet af systemet. Det drejer sig om ca. 1.050 husstande i landdistriktet.

2.2.3 Mængde og sammensætning af affald

I 1999 blev der leveret 1.132 tons kildesorteret organisk dagrenovation fra Grindsted Kommune til bioforgasning på kommunens renseanlæg. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse af, hvor meget det er indsamlet i individuelle sække og hvor meget der er indsamlet fra fællesordninger. Fordelingen i tabel 2.6 er sket på basis af de generelle enhedsmængder angivet i Miljøprojekt nr. 264, Dagrenovation fra private husholdninger.

Tabel 2.6
Indsamlet mængde organisk affald

I 1999 blev der gennemført specialundersøgelser og analyser af organisk køkkenaffald fra 4 boligområder i Grindsted. Det drejer sig om 3 boligforeninger med etageboliger (Tingparken, Grønnegården og Fynsgade) samt om villakvarteret Dalsøvej, Dalsvinget, Dalbo og Daltoften.

Resultatet af undersøgelsen viste, at mængden af fejlsorteret affald fra etageboligerne Tingparken og Fynsgade var 1,6 - 1,9 %, mens den i affaldet fra Grønnegården og fra villakvarteret var på ca. 0,2 %.

En fejlsortering på 0,2 % må siges at være noget af det bedst opnåelige, som kan forventes i sorteringssystemet.

De fejlsorterede materialer udgøres af et bredt sortiment fra husholdningen: Plastfolie, yoghurt bægre, mælkekartoner, aviser, metal, stanniol, bleer, porcelæn mv.

Grindsted Kommunes målsætning er at opnå en gennemsnitlig fejlsortering på under 1 %. Hvis det konstateres, at der i specifikke områder (som Tingparken og Fynsgade) er en sorteringskvalitet, som ligger under målsætningen, vil kommunen sætte ind med vejledning mv., så man som minimum opnår en sorteringskvalitet svarende til kommunens gennemsnitlige målsætning.

2.3 Indsamling i Kolding

Som forsøgsområde, er der udpeget et opland i Vonsild, Tved og Rebæk. Forsøgsområdet omfatter ca. 2.000 husstande. Områderne er udvalgt med henblik på, at så mange forskellige boligtyper som muligt kan afprøve systemet. Områderne omfatter både ældre og nyere bebyggelser, og boligtyper med etagebyggeri, parcelhusbebyggelse samt tæt, lav bebyggelse og bebyggelse i det åbne land. Fordelt på disse boligtyper deltager 1.623 husstande i enfamilieboliger og 414 husstande i etageboliger samt 21 egentlige erhvervsejendomme.

Organisk dagrenovation kildesorteres i plastpose i køkkenet og udendørs papirsæk. Det indsamles separat hver 14. dag, skiftevis med restaffald. Restaffald indsamles hver 7. eller 14. dag i papirsække.

2.3.1 Sorteringskriterier og information

Der blev indledningsvis valgt en strategi, hvorefter informationskampagnen skulle gennemføres. Hovedpunkterne i den valgte strategi er følgende:

	Trinvis information til borgerne i forsøgsområdet
	Afholdelse af lokale borgermøder
	Etablering af udstillinger med det nye opsamlingsmateriel
	Udpegning af en ambassadørgruppe repræsenterende lokalområderne
	Udpegning af en følgegruppe repræsenterende personer med ansvar for den fysiske gennemførelse af indsamlingen i forsøgsområdet

Sorteringskriterierne ved indsamlingen er vist i tabel 2.7.

Tabel 2.7
Sorteringskriterier for indsamling i Kolding

2.3.2 Indsamlingsmetode

Kolding Kommune har valgt at afprøve et 2-strømssystem med følgende valgmuligheder:

	Sortering af dagrenovationen i en organisk fraktion til hjemmekompostering og en fraktion af restaffald til forbrænding
	Sortering af dagrenovationen i en fraktion af organisk affald til central kompostering og en fraktion af restaffald til forbrænding

Til opsamling i køkkenet af organisk affald til centralkompostering skal anvendes de af Kolding Kommune udleverede grønne plastposer (samme type som anvendes i Vejle), mens der er valgfrihed for pose til opsamling af restaffald. For hver af de to valgmuligheder er der desuden mulighed for, at en gruppe af brugere går sammen om benyttelse af en fællesløsning.

For etageboligerne på Kløvervej besluttede ledelsen, at der skal benyttes et fællessystem med sortering til central kompostering.

De af brugerne valgte løsninger er sammenstillet i tabel 2.8 nedenfor.

Tabel 2.8
Fordeling af husstandene på forskellige indsamlingsmuligheder

Der blev indgået aftaler om etablering af 22 fællesløsninger for enfamilieboliger. Den største fællesløsning blev etableret i Enebærparken, hvor 104 husstande fik oprettet 8 affaldsøer. Af de øvrige 21 fællesløsninger er 8 med 2 husstande, 1 med 4 husstande, 2 med 5 husstande, 1 med 6 husstande, 3 med 8 husstande, 2 med 10 husstande, 1 med 16 husstande, 1 med 20 husstande, 1 med 24 husstande og 1 med 30 husstande. Ud over dette blev der af Lejerbo´s bestyrelse truffet beslutning om, at der ved etageboligerne på Kløvervej skulle etableres systemer til central kompostering af organisk affald med opstilling af Bates Combi stativer i affaldsøer. Etageboligerne på Kløvervej udgør således også en fællesløsning.

2.3.3 Affaldsmængder

Miljøstyrelsen har i 1992-93 ladet gennemføre en større undersøgelse med kortlægning af mængde og sammensætning af dagrenovation fra husholdninger i forskellige by- og landområder. Undersøgelsen viste, at mængden af dagrenovation fra enfamilieboliger i en stor provinsby er på gennemsnitlig 9,6 kg pr. uge og fra etageboliger 7,3 kg pr. uge.

Med disse mængder, skulle affaldsmængden fra forsøgsområdet blive ca. 15,6 tons pr. uge fra enfamilieboliger og ca. 3,0 tons pr. uge fra etageboliger.

Indvejningerne fra uge 11 og 12 i marts måned 1997 af affald fra forsøgsområdet viser resultater på henholdsvis 14,86 tons og 15,80 tons, hvis man ser bort fra 2 vejesedler med ulæselig ruteangivelse. Der er i begge indvejningsrunder kun foretaget vejning af affald fra enfamilieboliger.

De særskilte indvejninger af affald fra forsøgsområderne inden forsøgets iværksættelse blev gennemført for at give et billede af, hvor stor affaldsmængden var i forhold til de "teoretiske" mængder af hensyn til den senere beregning og vurdering af hvor stor en del af affaldet, der kunne forventes hjemmekomposteres.

Med udgangspunkt i indvejningerne og Miljøstyrelsens enhedstal blev der opstillet oversigten i tabel 2.9 over enhedsmængder.

Tabel 2.9
Enhedstal for indsamling af affald i Kolding

2.4 Indsamling i Aalborg

Aalborg kommune har siden 1990, som forsøg, indsamlet kildesorteret dagrenovation fra forskellige former for bebyggelse. Deltagerne har frivilligt meldt sig til ordningen.

Indsamling af organisk affald tilbydes i tre forsøgsområder. De ca. 2.300 boliger, der deltager i ordningen er fordelt på 647 enfamilieboliger og 1647 etageboliger.

Organisk dagrenovation kildesorteres i plastpose i køkkenet og udendørs plastbeholder. Det indsamles separat hver 7. eller 14. dag. Restaffald indsamles ugentligt i papirsække.

2.4.1 Sorteringskriterier og information

Deltagerne blev grundigt informeret ved forsøgets start i 1990 – 1992. Sorteringskriterierne findes i en pjece samt inde i låget på en del af skraldespandene. Den samlede information fremgår af tabel 2.10.

Tabel 2.10
Orientering af brugerne i Aalborg

Sorteringskriterierne er fastlagt ud fra det enkle grundlag, at madaffald, der håndteres i køkkenet er organisk affald, som skal sorteres fra restaffaldet. De benyttede kriterier fremgår af tabel 2.11.

Tabel 2.11
Sorteringskriterierne i Aalborg

2.4.2 Indsamlingsmetode

I køkkenet samles affaldet i plastposer i et dobbeltstativ. Den fulde plastpose bindes og lægges i en container.

Ved boliger med individuelle skraldespande er opstillet et dobbeltstativ med plads til en container til organisk affald og en papirsæk til restaffald.

Organisk affald indsamles hver anden uge og restaffald hver uge.

I etageområder med fælles affaldsøer er opsat ekstra containere til organisk affald. Affaldet afhentes ugentligt.

Aalborg kommune leverer grønne plastposer, der passer til det mindste rum i det dobbelte køkkenstativ, der blev udleveret ved forsøgets start.

Affaldet indsamles med bil monteret med skylleanlæg til containere, tromlekomprimator samt udstyr til lugtbekæmpelse.

2.4.3 Mængde og sammensætning af affald

I affaldsplanen har renovationsvæsenet regnet med at den potentielle affaldsmængde til biogas er ca. 4 kg pr. uge fra enfamilieboliger, hvoraf 3,2 kg forventes indsamlet. For etageboliger er den potentielle mængde regnet til godt 3 kg/bolig/uge hvoraf 2 kg forventes indsamlet. Tabel 2.12 viser de faktisk indsamlede mængder og det fremgår at enfamilieboligerne leverer væsentligt mere organisk affald og etageboligerne noget mindre end forventet.

Tabel 2.12
Indsamlet mængde organisk affald i Aalborg

Der er fundet ca. 1% fejlsorteringer i form af metal, folie og andet plast end affaldsposer.

2.5 Indsamling i Vejle

I Vejle Kommune indsamles kildesorteret organisk dagrenovation fra ca. 26.339 husstande fordelt på 12.643 boliger med individuelle skraldespande og 13.696 boliger med fælles skraldespand.

Organisk dagrenovation og restaffald kildesorteres i to farver plastposer i køkkenet og samles i en udendørs plastbeholder. Affaldet indsamles samlet hver 7. dag og poserne sorteres i et optisk sorteringsanlæg.

2.5.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Vejle blev iværksat i slutningen af 80erne efter en forudgående intens informationskampagne. Desuden er der udarbejdet informationsmateriale, som udleveres til nye tilflyttere i kommunen.

Vejle Kommunes sorteringsvejledning til brugerne er gengivet i tabel 2.13.

Tabel 2.13
Sorteringskriterier i Vejle

2.5.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til kompostering, i Vejle Kommune er udliciteret til eksterne entreprenører. Dagrenovation indsamles hver uge. Affaldet indsamles i komprimerende biler.

Til opsamling af affald anvendes i køkkenet et dobbelt stativ med en grøn og en sort plastpose. Til opbevaring af de fyldte lukkede køkkenposer (både grønne og sorte) indtil afhentning anvendes en almindelig standard plastbeholder på 120 l.

Kommunen uddeler 2 gange årligt et forudbestemt antal køkkenposerne (både grønne og sorte) beregnet på et estimeret årligt forbrug hos en gennemsnitsfamilie. Dette antal poser kan suppleres efter behov ved afhentning på Teknisk Forvaltning.

Vejle Kommunes 2-strømssystem til indsamling af dagrenovation er unikt, idet den eneste ændring for brugeren er benyttelse af et dobbeltstativ i køkkenet. Alt øvrigt materiel til indsamling af affaldet er standardudstyr, som anvendes i et traditionelt indsamlingssystem.

Indsamlingssystemet, hvor kun lukkede grønne og sorte poser må placeres i affaldsbeholderen har endvidere bevirket, at brugerne i højere grad tvinges til at benytte de øvrige indsamlingssystemer for genbrugeligt affald.

2.5.3 Mængde og sammensætning af affald

Indberetningen til ISAG-systemet i år 2000 er på ca. 5.300 tons organisk dagrenovation fra Vejle Kommune til kompostering på kommunens anlæg. Der foreligger ikke en detaljeret opgørelse af hvor meget det er indsamlet i individuelle skraldespande og hvor meget der er indsamlet fra fælles skraldespande. Fordeling i tabel 2.14 er sket på basis af de generelle enhedsmængder angivet i Miljøprojekt nr. 264, Dagrenovation fra private husholdninger.

Tabel 2.14
Enhedstal for indsamlingen af organisk affald i Vejle

Affaldet leveret til denne undersøgelse blev indsamlet i et område med individuelle beholdere (6,620 tons, heraf 2,200 tons i grønne poser og 4,420 tons i sorte poser) og i et område med fælles beholdere (4,620 tons, heraf 1,320 tons i grønne poser og 3,300 tons i sorte poser). Fordelingen er vist i tabel 2.15.

Tabel 2.15
Indsamlet mængde organisk affald i undersøgelsen

Ifølge Vejle Kommunes affaldsplan 2001 - 2013 vil kommunen i den første periode frem til 2006 intensivere informationen og tilskyndelsen at sorteringen af affaldet forbedres. Desuden vil man arbejde for, at der etableres en ordning til indsamling af organisk affald fra erhverv.

2.5.4 Metode for optisk sortering af organisk affald fra restaffald

Affaldet modtages i komprimatorbiler, hvor de grønne og sorte køkkenposer er sammenblandet. Affaldet modtages i en modtagehal, hvor affaldet aflæsses i en modtagesilo. Fra modtagesiloen føres affaldsposerne på transportbånd med forskellig hastigheder frem til den optiske sortering. Hastighederne på transportbåndene er indstillet således, at de fyldte køkkenposer når frem til den optiske sortering i "et geled", som muliggør en effektiv sortering.

Ved den optiske sortering skubber svingarme alle grønne poser over på et særskilt transportbånd (den grønne linie) til kompostering. De sorte poser fortsætter på sorteringsbåndet igennem anlægget og direkte ud i en opsamlingscontainer for transport til forbrændingsanlæg.

I det aktuelle forsøg er de grønne poser fra de udvalgte boligområder ikke komposteret; men kørt til forbehandling og bioforgasning i Herning og Aalborg.

2.6 Indsamling i Malmö

I Malmö by indsamles kildesorteret organisk dagrenovation i et nyt byområde - Vestra Hamnen i to forskellige systemer.

Hovedparten af områdets lejligheder (ca. 450 husstande) skal kildesortere dagrenovationen på traditionel vis med indsamling af den organiske fraktion i papirposer og restaffaldet i plastposer efter eget valg. Der er dog kun ca. 130 husstande, der aktuelt er flyttet ind i området. Poserne afleveres i to forskellige typer nedfaldsskakte placeret nær boligerne, tilsluttet et centralsugsystem.

I et lille område med 70 lejligheder anvender køkkenkværne til det organiske affald. I dette område er der kun sket indflytning i 53 lejligheder. Dette affald opsamles separat i en fælles opsamlingstank. Restaffaldet afleveres i nedfaldsskakten til restaffald omtalt ovenfor.

2.6.1 Sorteringskriterier og information

Indsamlingssystemet i Malmö blev iværksat i forbindelse med etableringen af en nye bydel Vestra Hamnen. Kildesorteringer omfatter en række fraktioner udover den organiske fraktion idet der også sker separat indsamling af avis, papemballage farvet og ufarvet glas, metalemballage og hård plastemballage. Disse fraktioner afleveres i særlige rum i området. Det resterende affald udgør restaffaldet.

Informationen om affaldshåndteringen er sket løbende under indflytningen af området. Hver ny beboer er blevet opsøgt af kommunens medarbejdere og har fået direkte information om systemet og dets anvendelse. Derudover har der været indbudt til informationsmøder ligesom der er udleveret brochuremateriale om anvendelsen og sorteringskriterierne.

Sorteringsvejledningen for det organiske affald - madaffaldet - til brugerne af begge systemer er gengivet i tabel 2.16.

Tabel 2.16
Sorteringskriterier i Malmö

2.6.2 Indsamlingsmetode

Indsamling af affald, herunder organisk affald til bioforgasning, i Malmö sker ved kommunens foranstaltning. Systemet blev etableret efter afslutningen af den store bomesse Bo01 som områdets lejligheder var en del af. Indflytningen i området er sket langsommere end forventet således at der indtil nu har været meget begrænsede affaldsmængder. Centralsugsystemet har været tømt hver anden uge i indkøringsperioden således at der indsamles organisk affald den ene uge og restaffald den anden. Begge systemer tømmes nu en gang om ugen. Tanken til affald fra køkkenkværne tømmes hver 14. dag.

Til opsamling af organisk affald er indrettet et specialstativ i køkkenet til papirpose. Restaffaldet indsamles i plastposer efter eget valg. Ekstra papirposer kan hentes i det rum hvor aviser, papemballage, farvet og ufarvet glas, metalemballage og hård plastemballage skal afleveres.

2.6.3 Mængde og sammensætning af affald

Mængden af indsamlet affald i forhold til områdets husstande er meget vanskeligt at opgøre, da der løbende sker indflytning til området. I forsøgsperioden har den fremtidige håndtering og behandling af affaldet ydermere været under etablering, således at der har været anvendt midlertidige løsninger. Affaldet fra centralsugsystemet er komposteret og tanken med det organiske affald fra køkkenkværnen har været tømt i tilløbet til kommunens renseanlæg.

I området tilsluttet centralsuget er der foretages en opgørelse af registrerede beboede i området og den indsamlede mængde organisk affald. For tømningen af tanken til affaldskværnene har det ikke været muligt at foretage en tilsvarende opgørelse, da tømningen af tanken er sket meget uregelmæssigt og da det ikke kan afgøres om tanken er helt tømt hver gang. Tabel 2.17 viser derfor kun de indsamlede mængder pr husstand for centralsugsystemet. Der skal dog noteres at tallet er meget usikkert da det ikke kan opgøres i hvilke lejligheder der rent faktiske er sket indflytning.

Tabel 2.17
Enhedstal for indsamlingen af organisk affald i Malmö i system med centralsug

2.6.4 Håndtering af organisk affald

Det organiske affald fra centralsugsystemet køres i dag til kompostering. I fremtiden forventes det forbehandlet således at det kan bioforgasses. I forbindelse med undersøgelsen blev affaldet forbehandlet i en mobil stempelseparator (pilotskala) jf. afsnit 3.1.4.

Affaldet fra køkkenkværnene er opsamlet i en separat tank, der fungerer som en traditionel bundfældningstank. De faste partikler synker til bunds medens vandet og opløste stoffer løber over en overløbskant ind i områdets kloaksystem. Tanken tømmes med en slamsuger og affaldet køres til Sjölundaverket hvor der i dag er indrettet en modtagestation til affaldet. Det overpumpes til en lagertank, hvorfra de pumpes direkte ind til renseanlæggets rådnetanke med en snittende pumpe uden yderligere behandling. I forbindelse med undersøgelsen er affaldet kørt til Sjölundaverket og pumpet til en midlertidig oplagringstank, hvorfra prøvetagning kunne ske jf. afsnit 3.1.4.

2.7 Forbehandling ved neddeling og magnetseparering

Forbehandlingen på Grindsted Renseanlæg sker ved neddeling af det modtagne kildesorterede organiske dagrenovation i 2 trin med en mellemliggende magnetseparering.

2.7.1 Metode

Inden hygiejnisering og bioforgasning blandes det organiske affald med slam fra renseanlægget i et bestemt forhold. Da indsamlingen af organisk affald sker hver 14. dag (en uge med indsamling af organisk affald og en uge med indsamling af restaffald) er det nødvendigt at foretage mellemlagring af det neddelte affald for at sikre en kontinuert proces gennem anlægget. Forbehandlingsanlægget står således stille en væsentlig del af tiden og har dermed en væsentlig større kapacitet end der p.t. udnyttes

Affaldsflowet gennem anlægget er lagt ud til 2.500 tons kildesorteret organisk dagrenovation pr. år, med ca. 11 tons pr. dag . Neddelings- og sorteringsudstyret (magnetseparering) har en kapacitet på ca. 5 tons pr time og figur 2.1 viser en principskitse af anlægget.

Affaldet modtages i en silo med vandrebund, som automatisk transporterer det til grovneddeleren. Fra grovneddeleren føres affaldet via transportbånd til finneddeling. Dette transportbånd er forsynet med en magnetseparator, som frasorterer magnetisk metal.

Efter finneddeling føres affaldet til en mellemlagertank, hvorfra det løbende udtages (via transportbånd) til blande-/pulpertanken. Fra pulpertanken udtages rejekt, men da affald og slam er blandet i tanken, kan det ikke entydigt bestemmes, hvor stor en mængde rejekt der stammer fra affaldet. Det er dog vurderingen, at kun en mindre del der stammer fra slam (finkornet sand m.m.).

Figur 2.1:
Principskitse af forbehandling ved neddeling og magnetseparering i Grindsted

I pulperen blandes neddelt organisk affald med primær slam fra renseanlægget. Fra pulperen føres den blandede masse til hygiejnisering i en varmeveksler, og herfra videre til bioforgasning i rådnetank.

Efter udtag af den afgassede biomasse fra rådnetanken foretages en sidste afpudsning i en separator, hvor uønskede materialer frasepareres. Det drejer sig hovedsageligt om sand, sten og den resterende del af plastmaterialer.

Den ovenfor beskrevne proces er designet til et indsamlingssystem, hvor der til opsamling og opbevaring anvendes papirposer i køkkenet og papirsække i affaldsstativet.

2.7.2 Effekt af forbehandling

Det organiske affald modtages med et tørstofindhold på ca. 31 %. Det finneddelte affald iblandes renseanlæggets primær slam, hvor tørstofindholdet er på 1 - 2 %. Det resulterende tørstofindhold i biomassen gennem anlægget til rådnetanken vil være omkring 4,5 %. Efter afgasning er det resulterende tørstofindhold ca. 2,3 % inden den sidste separation og afvanding. Den afgassede biomasse afvandes til et tørstofindhold på 23 - 25 %, hvorefter det lægges på lager i 12 måneder, inden det leveres ud til landbrug.

2.8 Forbehandling på rullesigte

Forbehandlingen i Herning foregår ved grovneddeling og sigtning på en rullesigte.

2.8.1 Metode

Forbehandlingsanlægget ligger ved EnergiGruppen Jylland A/S’s affaldsforbrændingsanlæg, Knudmoseværket i Herning.

Den indsamlede organiske dagrenovation tippes af i en grav inde i modtagehallen, hvorfra den hejses op i en grovneddeler, jf. flowdiagrammet i figur 2.2. I grovneddeleren sønderrives plast- og papirsposer. Efter neddeling falder affaldet ned på en rullesigte.

Den organiske del frasigtes og transporteres til en lukket container, hvori det køres til biogasfællesanlægget, Studsgård, i Herning. Det forbehandlede organiske affald finneddeles på biogasfællesanlægget, hvorefter det blandes med gylle og andet organisk affald før forgasning.

Sigteresten fra forbehandlingen, dvs. rejektet, transporteres til en komprimator container, hvori det køres til forbrændingsanlæg (Knudmoseværket) for at blive brændt.

Udsugningsluften fra forbehandlingsanlægget renses i et biofilter.

Anlægget har en kapacitet på 8 t/hr., svarende til 11.000 t organisk affald på årsbasis (det dobbelte ved skifteholdsdrift). I år 2000 er der behandlet ca. 4.000 tons dagrenovation.

Figur 2.2:
Flowdiagram for forbehandlingsanlægget, Knudmoseværket i Herning

2.8.2 Effekt af forbehandling

Urenhederne i det modtagne kildesorterede dagrenovation består af plastposer, flasker, kapsler m.m. Kvalitetsbedømmelsen er af arbejdsmiljømæssige årsager foretages visuelt på værket, idet en mere præcis beskrivelse kræver udvidede personlige værnemidler for at beskytte personalet.

Det tilførte affald indeholder en vægtmæssigt lille væskemængde (mængderne varierer), der fraføres til anlæggets spildevandssystem. Væskefraktionen vurderes at være velegnet til bioforgasning.

Rejektet fra forbehandlingen er ved vejeforsøg målt til ca. 30% af det tilførte affalds vægt. Det skal dog bemærkes, at værket i dag tilstræber at optimere på kvaliteten af biomassen og ikke på mængden af rejektet. Mængden af rejekt vurderes derfor at kunne halveres ved en optimering heraf.

Anlægget har i forsøgsperioden februar 2001 til februar 2002 haft et gennemsnitligt forbrug til forbehandlingen (for al modtaget organisk dagrenovation) som følger:

	el på 16 kWh pr. måned pr. tons affald, i alt 64,5 MWh i perioden
	varme på 8 kWh pr. måned pr. tons affald, i alt 31,8 MWh i perioden
	vand på 0,09 m3 pr. disk pr. tons affald, i alt 361 m3 i perioden

2.9 Forbehandling på skrueseparator

Forbehandlingen i Vaarst-Fjellerad sker ved miksning og efterfølgende separering på en skrueseparator.

2.9.1 Metode

Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg har en beregnet kapacitet på 170 t i døgnet, fordelt på 75% gylle og 25% andet organisk affald. Anlægget har en separat linie for organisk affald med en kapacitet på 10-15 t i døgnet. På denne linie kan udføres forsøg med sortering, afgasning og indholdsbestemmelse af organisk affald, som først efter afgasning blandes med den afgassede gylle.

Til at frasortere fejlsorteringer og plastposer er opstillet en skrueseparator som forbehandlingsenhed. Teknikken i skrueseparatoren er kendt fra fødevareindustrien, hvor den anvendes til maskinudbening af kød. Det er en konisk snegl i et pressehus, som består af lameller, hvor den flydende del af affaldet kan presses igennem, mens faste bestanddele presses ud gennem en dyse. Dysen er forsynet med et trykleje, der sikrer et passende modtryk. Lamellerne er anbragt med en indre spalteåbning på 1,5 mm, der udvider sig til 2 mm ved overfladen.

Foran skrueseparatoren er placeret en mikser, der neddeler affaldet. Fra mikseren føres affaldet med en snegl op til skrueseparatoren.

Skrueseparatorens funktion er at presse den bløde, organiske del ud af affaldet, så det er egnet som biomasse til bioforgasning.

Figur 2.3:
Principskitse af forbehandling på skrueseparator på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

2.9.2 Driftsresultater

I forbindelse med den driften af forbehandlingen på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg opgøres de tilførte mængder kildesorterede organiske dagrenovation og rejektmængden løbende således at der på basis heraf kan laves en opgørelse af sorteringseffektiviteten. I tabel 2.18 ses opgørelsen for perioden august 2000 til juli 2001.

Tabel 2.18
Målinger af rejektprocent på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

I gennemsnit over de 12 måneder har rejektet udgjort 31% af den indvejede mænge kildesorterede organiske dagrenovation. Der er store variationer fra måned til måned og der er også store variationer mellem de enkelte læs.

Rejektet består af plastik, papir, jern, gummi, glas, træ, knogler, hårde grønsager mv. Rejektet er mere tørt end råt affald. Rejektet bortskaffes til forbrænding.

Elforbruget har været 11 kWh pr. tons organisk affald, hvoraf ca. halvdelen er anvendt til skrueseparatoren og resten til snegle og mikser. Der bruges ikke vand eller varme i forbehandlingen.

Det har ikke været muligt at vurdere kapaciteten på skrueseparatoren, da indfødningssneglen er det begrænsende led.

3 Prøvetagning og karakterisering

Prøvetagning, prøveoparbejdning til kemiske analyser og laboratorie- og pilotskala undersøgelser har været en meget central del af projekterne.

For de kemiske analyser har der kunnet anvendes standardiserede metoder og hovedparten af disse analyser er derfor udført på to akkrediterede laboratorier. For prøvetagningen, prøveoparbejdningen og laboratorie- og pilotskala undersøgelser har det været nødvendigt at udvikle nye metoder og procedurer.

Nedenfor beskrives indledningsvis prøvetagningsprocedurerne på de 4 forskellige geografiske lokaliteter og 5 tilhørende forbehandlingsmetoder, der indgår i projekterne. Dernæst præsenteres resultaterne af forbehandlingsmetodernes effektivitet med hensyn til at opdele det kildesorterede organiske dagrenovation i biomasse til udrådning og i rejekt. Dernæst beskrives to metoder med tilhørende resultater til fysisk karakterisering af biomassen. Efterfølgende beskrives de kemiske analysemetoder og tilhørende resultater. Afslutningsvis præsenteres resultatet af et forsøg til dokumentation af de benyttede prøvetagningsmetoders kvalitet og resultatet af den kvalitetskontrol af de kemiske analyser, der har været integreret i undersøgelsen.

3.1 Prøvetagningsprocedure

For at opnå repræsentative prøver af den relativt inhomogene forbehandlede kildesorterede organiske dagrenovation og rejekt er der udviklet en speciel procedure for prøvetagningen. Da forbehandlingen varierer på de forskellige anlæg, varierer prøvetagningsproceduren ligeledes. I det følgende beskrives kort, hvilken form for forbehandling og prøvetagningsprocedure der benyttes på de forskellige anlæg, samt hvorledes prøverne efterfølgende oparbejdes i laboratoriet.

3.1.1 Rullesigte i Herning

Den kildesorterede organiske dagrenovation forbehandles i Herning på en rullesigte (se figur 3.1.1.a) opstillet på Knudmoseværket, kommunens forbrændingsanlæg. Efter forbehandlingen køres den forbehandlede organiske dagrenovation til bioforgasning på Studsgård Biogasanlæg, mens rejektet forbrændes på Knudmoseværket.

Prøvetagningen baserer sig på et enkelt læs affald og er beskrevet i figur 3.1.2. Læsset vejes ved ankomst til anlægget. Efter forbehandling på rullesigte blev de to fraktioner (biomassen svarende til fraktionen af forbehandlet organisk dagrenovation, og rejekt) opsamlet i containere og vejet. Herved blev andelen af biomasse og rejekt for den enkelte prøve bestemt. Efter vejning blev indholdet af begge containere tømt ud i separate bunker på gulvet i hallen, således at det var muligt at udtage repræsentative prøver. Ved hjælp af skovl og trillebør blev der forskellige steder i bunken udtaget prøver svarende til i alt 10% (W/W) fra hver bunke. Disse mængder blev neddelt ved hjælp af en neddeler (se figur 3.1.1.b). Det neddelte biomasse og rejekt blev blandet på hver sin presenning , inden de endelige prøver blev udtaget (20-30 kg biomasse og 5-10 kg rejekt).

Figur 3.1.1:
a: Rullesigten på Knudmoseværket
b: Prøvetagning efter forbehandling på rullesigten
    

Figur 3.1.2:
Procedure for prøvetagning på rullesigte, Knudmoseværket i Herning

Den kildesorterede organiske dagrenovation forbehandles i Aalborg ved hjælp af en skrueseparator opstillet på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg. Fra en affaldsgrav føres affaldet via en snegl (se figur 3.1.3) ind i selve skrueseparatoren, hvor forbehandlingen sker. Den forbehandlede organiske dagrenovation - biomassen bioforgasses efterfølgende i en separat tank på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg, mens rejektet køres til forbrænding på forbrændingsanlægget i Aalborg.

Figur 3.1.3:
Affaldsgrav på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

Figur 3.1.4 viser proceduren for prøvetagning på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg. Efter forbehandling af det kildesorterede organiske dagrenovation i skrueseparatoren var konsistensen af biomassen "grødagtig". Det var muligt at røre direkte i tanken og neddeling var derfor ikke nødvendig for at udtage repræsentative prøver. De blev udtaget direkte fra tanken. Hvis der var tale om store affaldslæs, hvor det under forbehandlingen var nødvendigt at tømme tanken, blev der udtaget prøver løbende under forbehandlingen, således at de udtagne prøver repræsenterede hele affaldslæsset. Prøvetagningen af rejektet fra processen blev fortaget som ved forbehandling med rullesigte.

Det var ikke muligt at veje den totale mængde forbehandlede organisk dagrenovation. Denne blev derfor bestemt ved at måle højden af "grød" i tanken, hvorefter dette blev omregnet til kg biomasse (tankens størrelse og biomassens densitet kendt). Den samlede mængde rejekt blev opsamlet i containere og vejet. Ud fra dette blev andelen af biomasse og rejekt for hver prøve beregnet.

Figur 3.1.4:
Procedure for prøvetagning fra skrueseparator på Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg

3.1.3 Neddeler + magnet i Grindsted

I Grindsted forbehandles den kildesorterede organiske dagrenovation på Grindsted

Renseanlæg. Forbehandlingen består i neddeling med to neddelere (forskellig størrelse) og fjernelse af metalliske fremmedlegemer vha. en magnetseparator. Forbehandlingsanlægget behandler udelukkende organisk dagrenovation indsamlet i papirsposer, hvorfor separation af plast ikke er nødvendigt (anlægget tilføres kun plast via fejlsorteringer). Efter forbehandlingen pulpes det forbehandlede affald og bioforgasses sammen med slam fra renseanlægget. Rejektet, der vægtmæssigt udgør en meget lille del af affaldsmængden (under 1% W/W), køres til forbrænding.

Figur 3.1.5 viser proceduren for prøvetagning på Grindsted Renseanlæg. Af arbejdsmiljømæssige årsager var det ikke muligt at udtage prøverne efter forbehandlingen var tilendebragt. Der blev derfor udtaget prøver efter den første neddeler, hvor affaldet falder lodret ca. to meter ned. Her var det muligt at åbne en stor luge og udtage prøverne med skovl. Neddeler nr. 2 på anlægget blev simuleret ved at køre de udtagne prøver gennem en medbragt neddeler. Magnetseparatoren blev ikke simuleret, men det vurderes ikke at have nogen praktisk betydning, da rejektmængden fra denne var meget lille. For at opnå prøver, der var repræsentative for hele affaldslæsset, skete prøvetagningen løbende gennem hele forbehandlingen. Efter forbehandling i neddeleren blev affaldet blandet på presenning og derfra blev den endelig prøve udtaget (20-30 kg). Der blev ikke udtaget prøver af rejektet, da det blev vurderet, at dette mængdemæssigt udgjorde en ubetydelig del af den samlede affaldsmængde.

Figur 3.1.5:
Procedure for prøvetagning fra neddeler + magnet på Grindsted Renseanlæg

3.1.4 Malmö

I Malmö används två typer av insamling av organiskt hushållsavfall i det nybyggda bostadsområdet Västra Hamnen. De två systemen är:

	Sopsugsystem för avskiljande av fraktionerna brännbart och organiskt matavfall
	Kökskvarnssystem för utsortering och lokalförbehandling av organiskt matavfall med separat ledning till underjordisk avskiljningstank

Vid provtagningstidpunkterna hade varken sopsugsavfallet eller kökskvarnsavfallet börjat rötas i stor skala eftersom val av förbehandling inte gjorts och rötkamrarna ej tagits i drift på Sjölunda. Därför har provtagningen i Malmö gjorts lite mer provisoriskt än vad som gjorts på de danska anläggningarna. Avfallsmängderna från båda systemen i Malmö har varit liten, vilket har lett till att största delen av den genererade avfallsmängden från en 14 dagars period har kunnat tas ut som ett prov. Nedan beskrivs har provtagningen har gått till för respektive insamlingssystem.

Matavfall från sopsugssystemet har provtagits enligt följande. Största delen av avfallet som tömts i en bunke på SYSAV AB har grävts upp i tunnor och transporterats till Sjölunda Avloppsreningsverk. Allt avfall har därefter behandlats i samma neddeler som använts i Grindsted och Herning. Efter neddelern har avfallet förbehandlats i en pilotskalig kolvpress (se figur 3.1.7.) som avskiljer plast och annat oönskat material genom att pressa ut en rötbar fraktion - biomassa genom spalter vid högt tryck. Den ihopsamlade biomassa som är ganska homogen med relativt liten partikelstorlek har därefter blandats om manuellt och portionerats ut i 0,4 liters plastburkar med lock som frusits ned samt större burkar för biogaspotentialmätning, kemisk karaktärisering och fysisk karaktärisering. Totalt har ca 30 kg prov tagits ut. Figur 3.1.6 visar proceduren för provtagningen.

Från det samlade rejektet (plast och annat oönskat material) har ca 5-10 kg tagits ut.

Figur 3.1.6:
Procedur för provtagning av källsorterat organiskt hushållsavfall från sopsugssystemet
   

Figur 3.1.7:
Hydraulisk kolvpress

3.1.4.2 Kökskvarnsavfall

Matavfall från 14 dagars generering till kökskvarnssystemet har provtagits med slamsugningsbil som pumpat upp den sedimenterade fasen från avskiljningstanken i Västra Hamnen. Figur 3.1.9 a och b visar tömning av tanken. Provvolymen (500-1000 liter) har därefter tömts i en 1 m³ behållare på Sjölunda Avloppsreningsverk. I behållaren har avfallet ytterligare fått sedimentera ca ett dygn för att uppnå en TS-halt över 5 %. Klarfasen (> 50 %) har dekanterats och det förtjockade avfallet som är mycket homogent och finfördelat har därefter samlats upp i dunkar. TS-innehållet i det uttagna avfallet har kontrollerats. Vid TS < 5 % har materialet i dunkarna fått stå och sedimentera ytterligare och den bildade klarfasen dekanterats innan resten frusits ned. Från varje dunk har ett prov tagits ut för slutlig mätning av TS-innehåll. Totalt har en provmängd på ca 50 liter tagits ut. Figur 1.3.8 visar proceduren för provtagningen.

Systemet genererar ingen rejektfraktion.

Figur 3.1.8:
Procedur för provtagning av organiskt hushållsavfall från kökskvarnssystemet
   

Figur 3.1.9:
a och b: Provtagning ur avskiljningstank med slamsugningsbil.

3.1.5 Oparbejdning i laboratoriet

Forbehandlingsmetoden har afgørende betydning for homogenitet og konsistens af biomassen. Oparbejdningen i laboratoriet varierer derfor efter hvorledes affaldet er forbehandlet.

Organisk dagrenovation forbehandlet på rullesigte eller neddeler + magnet er en relativ heterogen masse. I laboratoriet blev de udtagne affaldsprøver derfor neddelt yderligere i en industriblender, se figur 3.1.10. Fra denne biomasse blev udtaget prøver til bestemmelse af tørstof. Derefter tilsattes vand til industriblenderen og neddelingen fortsatte inden prøver til fysisk karakterisering (Lund) blev udtaget. Desuden blev en mindre prøvemængde til yderligere neddeling i stavblender udtaget. Denne proces krævede ligeledes tilsætning af vand. Herfra blev prøver til bestemmelse af biogaspotentiale, pH, Volatile Fatty Acids (VFA) og kvælstof udtaget. Resten af den neddelte prøve blev tørret ved 80° C (herved måltes prøvens tørstofindhold) og neddelt til pulver ved hjælp af en hammermølle. Dette pulver blev analyseret for fedt, protein, træstof, aske, EFOS (Enzym Fordøjeligt Organisk Stof), ammonium, stivelse, sukker, COD, K, P, N, C, H, S, brændværdi og Cl.

Figur 3.1.10:
Blendet affald i industriblender

Oparbejdning af affaldsprøverne fra skrueseparatoren foregik efter samme princip som beskrevet ovenfor. På grund af forbehandling med skrueseparatoren var disse prøver dog mere homogene end prøverne behandlet på rullesigten og neddeling i industriblenderen var derfor ikke nødvendig.

Prøver fra køkkenkværnene i Malmö havde meget lavt tørstofindhold (omkring 4-5%). Yderligere neddeling og homogenisering var derfor ikke nødvendig inden udtagning af de våde prøver til kemisk karakterisering og bestemmelse af biogaspotentiale.

3.1.5.2 Rejektprøver

Alle indsamlede rejektprøver var meget heterogene og blev derfor oparbejdet på samme måde. De udtagne rejektprøver sorteredes manuelt i tre fraktioner: organisk, plast og "andet" (hovedsageligt metal), se figur 3.1.11. Fraktionerne blev vejet (plasten efter skylning og tørring) og den procentmæssige sammensætning af de enkelte rejektprøver beregnet. For den organiske fraktion bestemtes andelen af tørstof (samt biogaspotentiale for udvalgte prøver). En delprøve af den organiske fraktion blev neddelt i stavblenderen under tilsætning af vand og efterfølgende tørret ved 80° C. Den tørrede prøve blev neddelt til pulver ved hjælp af en hammermølle. Dette pulver blev analyseret for fedt, protein, træstof, aske, EFOS (Enzym Fordøjeligt Organisk Stof), ammonium, stivelse, sukker, COD, K, P, N, C, H, S, brændværdi og Cl.

Figur 3.1.11:
Sorteret rejekt: Organisk stof, plast og "andet"

3.2 Forbehandlingseffektivitet

Trine Lund Hansen, (Miljø & Ressourcer DTU, Danmarks Tekniske Universitet), Åsa Svärd, (Avdelningen för Vattenförsörjnings- och Avloppssteknik, Lunds Tekniska Högskola) og Orla Jørgensen (Planenergi)

I det følgende gennemgås de forskellige forbehandlingsmetoders sorteringseffektivitet. Dette gøres dels ved at opgive den procentmæssige fordeling af det kildesorterede organiske dagrenovation efter forbehandling (kaldet biomassen) og rejekt for de forskellige forbehandlingsmetoder, dels ved at se på rejektets sammensætning.

Prøverne er angivet med dato og prøvekode. De første to bogstaver i koden angiver affaldets indsamlingsområde (Ho= Hovedstadsområdet, Aa=Aalborg, Ve= Vejle, Ko= Kolding, Gr=Grindsted, Ma = Malmö). Det næste bogstav angiver, om der er tale om dagrenovation indsamlet fra fælles eller individuelle skraldespande (F=fælles, I=individuel). De følgende to bogstaver angiver forbehandlingsmetoden (He=rullesigten i Herning, Aa=skrueseparator i Aalborg, Gr=neddeler + magnet i Grindsted, TP=stempelseparator i Malmö, K=køkkenkværne i Malmö). Det sidste bogstav i koden angiver, om der er tale om en prøve af det forbehandlede affald (A) eller rejekt (R). Alle affaldsprøver fra Grindsted er indsamlet i samme område (med individuelle skraldespande), således at der her kun optræder denne type dagrenovation. I Malmö kommer prøverne i begge tilfælde fra systemer med fælles skraldespande, idet affaldet fra alle køkkenkværne samles i en separat opsamlingstank og affaldet, der går til stempelseparator efter indsamling i husholdningerne, nedkastes i fælles affaldsskakte, der tømmes via et centralsugssystem.

Tabel 3.2.1-3.2.5. opsummerer samtlige tal for forbehandlingseffektiviteten (fordeling mellem biomasse og rejekt samt sammensætning af rejekt) opdelt på de enkelte forbehandlingsmetoder.

Tabel 3.2.5-3.2.10 viser sorteringseffektiviteten samt sammensætning af rejekt opdelt efter affaldets indsamlingsområde.

Tabel 3.2.11 sammenligner de forskellige forbehandlingsmetoders effektivitet ved forbehandling af affald fra forskellige indsamlingsområder.

Tabel 3.2.1:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) efter forbehandling på rullesigte i Herning samt sammensætningen af rejektet (i % af rejektets vådvægt)

Tabel 3.2.2:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) efter forbehandling i skrueseparator i Aalborg samt sammensætningen af rejektet (i % af rejektets vådvægt)

Tabel 3.2.3:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) efter forbehandling med neddeler + magnet i Grindsted samt sammensætningen af rejektet (i % af rejektets vådvægt)

Tabel 3.2.4:
Fordeling mellem biomasse (% W/W) efter forbehandling med stempelseparator i Malmö af affald fra central sug samt sammensætningen af rejektet (i % af rejektets vådvægt)

Tabel 3.2.5:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) for affald fra køkkenkværne i Malmö.

Tabel 3.2.6:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) samt rejektets sammensætning (% W/W) for affald fra Hovedstadsområdet forbehandlet med forskellige forbehandlingsmetoder

Tabel 3.2.7:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) samt rejektets sammensætning (% W/W) for affald fra Aalborg forbehandlet med forskellige forbehandlingsmetoder

Tabel 3.2.8:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) samt rejektets sammensætning (% W/W) for affald fra Vejle forbehandlet med forskellige forbehandlingsmetoder

Tabel 3.2.9:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) samt rejektets sammensætning (% W/W) for affald fra Kolding forbehandlet med forskellige forbehandlingsmetoder

Tabel 3.2.10:
Fordeling mellem biomasse og rejekt (% W/W) samt rejektets sammensætning(% W/W) for affald fra Kolding forbehandlet med forskellige forbehandlingsmetoder

Tabel 3.2.11:
Forbehandlet organisk dagrenovation (% af våd kildesorteret organisk dagrenovation) efter forbehandling med hhv. rullesigte og skrueseparator opdelt på individuel og fælles samt affaldets indsamlingsområder.

3.3 Fysisk karakterisering: metode

I projektet er der udviklet og afprøvet to forskellige metoder til fysisk karakterisering af biomassen. Ideen var at skabe grundlag for at give en både kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af især fejlsorteringernes fysiske fremtræden efter forbehandling. Den ene metode er baseret på sigtning af materialet i en almindelig sigtekolonne beregnet til karakterisering af jord således at der foretages en størrelsesfraktionering af materialet og den anden på centrifugering af prøven, hvor separationen sker efter de enkelte komponenters massefylde.

Nedenfor beskrives de to metoder, deres fortrin og begrænsninger fremhæves og der gives afslutningsvis en vurdering af deres potentiale som middel til at karakterisere forbehandlet kildesorteret organisk dagrenovation.

3.3.1 Metodebeskrivelse

Prøverne til den fysiske karakterisering er udtaget som en delprøve på 2 l , jfr. prøvetagningsbeskrivelsen i afsnit 3.1. For prøver fra rullesigten i Herning og fra neddeling og magnetseparering som i Grindsted er prøven udtaget efter homogenisering i industriblender for at sikre en homogen prøve. I denne forbindelse er der tilsat en mindre del vand, ligesom affaldet formentlig er blevet yderligere neddelt. Tørstofindholdets ændring ved denne prøveforberedelse er registreret jf. afsnit 3.1. Tilsætningen af vand har næppe betydning for sigtningen og konsekvensen for centrifugeringen skønnes alene at resultere i en større andel flydende fase end ellers. Omfanget af neddelingen af større partikler kan derimod ikke umiddelbart vurderes.

3.3.1.2 Sigtning af biomasse

Ideen med sigtningen var dels at give et visuelt indtryk af tilstedeværelse og karakter af større partikler i det forbehandlede affald herunder at vurdere omfanget af fint neddelte fremmedlegemer - især plast og dels at give en størrelsesfordeling af det forbehandlede affald.

Procedure

Der anvendes trådsigter med diameter 200 mm og højde 25 mm med maskevidder 16, 8, 4, 2 og 1 mm.

	Hver sigte vejes inden undersøgelsen
	En prøvemængde på 100 g udtages og fortyndes 10 gange med destilleret vand
	Opløsningen hældes gennem sigtekolonnen som er sat i en plastskål
	Efter gennemløb vejes hver enkelt sigte og der tages fotografi af hver sigte
	Sigterne tørres i tørreskab (105  °C) natten over og vejes til TS-bestemmelser.
	Det gennemløbne materiale vejes og TS og VS bestemmes. (Jfr. beskrivelsen herfor).

Vurdering af metoden

Forbehandlingen af prøver fra rullesigten i Herning og neddeling og magnetseparering i Grindsted inden den fysiske karakterisering giver en mere homogen prøve; men reducerer samtidig kvaliteten af størrelsesfraktioneringen som følge af den ukendt ekstra neddeling i forhold til den egentlige forbehandling af affaldet. Forbehandlingen ændrer derimod næppe karakteren af større partikler.

Sigtningen giver en umiddelbart hurtig visuel karakterisering af affaldet. Figur 3.3.1 viser billeder af de fem sigter af en affaldsprøve fra affald fra Kolding (Ko_I_He_A) forbehandlet på rullesigten i Herning.

Det ses tydeligt at der tilbageholdes end del materiale både papir og grøn plastik på sigterne med maskevidde 4, 8 og 16 mm. På sigter med mindre maskevidde tilstoppes hullerne og affaldet lægger sig ovenpå som en tyk grød. Det ses også tydeligst på sigten med 16 mm at der tilbageholdes materiale, der sætter sig på sigtestængerne selvom partikelstørrelsen er mindre end maskevidden.

Figur 3.3.1:
Sigtning af affald fra Kolding forbehandlet på rullesigten i Herning

Billedet illustrere både metodens potentialer og begrænsninger. Det er umiddelbart enkelt at få et visuelt indtryk af større partikler og deres karakter; men ikke muligt at give et kvalificeret bud på massefordelingen indenfor de forskellige størrelsesintervaller. I afsnit 3.4 præsenteres derfor alene billeder af de sigtede affaldstyper, medens de foretagne tørstofbestemmelser (som angivet i proceduren) ikke medtages, da de ikke anses for at give et korrekt billede af størrelsesfordelingen.

Usikkerheden ved metoden kan bedømmes på baggrund af gentagne sigtninger af den samme affaldstype. Figur 3.3.2 viser sigtebillederne fra de tre største sigter af en firdobbelt bestemmelse på affald fra Hovedstadsområdet, der er forbehandlet på rullesigten i Herning i forbindelse med forsøget til at kortlægge den samlede prøvetagnings og prøveoparbejdningsusikkerhed. (Se afsnit 3.7).

Figur 3.3.2:
Gentagelse af sigtning af prøver udtaget af det samme læs affald fra Hovedstadsområdet forbehandlet på rullesigten i Herning.

Det fremgår at det sigtede materiale fremstår meget ensartet på de 4 sigter, således at sigtning af biomassen skønnes at kunne anvendes til at karakterisere omfanget og karakteren af mindre mængder større partikler; men ikke til at give en egentlig kvantitativ bestemmelse af størrelsesfraktionering af biomassen eller af de større partikler.

3.3.1.3 Centrifugering

Ideen med centrifugering af det forbehandlede affald er dels at vurdere forholdet mellem mængden af partikler og vand og dels var tanken at det ville være muligt at vurdere tilstedeværelsen af uønskede materialer i affaldet, der er så småt at det ikke kan identificeres ved sigtning; men evt. kunne genfindes i kraft af centrifugeringen, hvor lette materialer samles på overfladen og tungere f.eks. metal i bunden af centrifugeglasset.