Økologisk håndtering af spildevand – typeprøvning af komponenter og materiel til rationel opbygning af systemer

5 Urinaler uden vandskyl

5.1 Generelt
5.1.1 Lugtlukket
5.1.2 Rensemuligheder
5.2 Prøvningsbetingelser for urinaler uden vandskyl
5.2.1 Kontrol af vandlukkehøjde
5.2.2 Vandlåsens resistens mod over- og undertryk
5.2.3 Tæthed
5.2.4 Udløbets dimension
5.2.5 Installationsegnethed

5.1 Generelt

Der findes på markedet 2 VA-godkendte vægurinaler, der fungerer uden vandskyl. Afløbet fra disse urinaler sker gennem en væskespærrebeholder, der fungerer som lugtlukke. Væskespærrebeholderen er fyldt med væske på oliebasis, der tillader passage af urin. Afløbet fra urinalet skal have en dimension på mindst 50 mm. Der kan opstå udfældninger i vandlåsen på urinalet på grund af aktive bakteriedannelser. Udfældningerne undgås bedst ved at benytte et bakteriedræbende rengøringsmiddel.

Figur 5.1
Vægurinal uden vandskyl

5.1.1 Lugtlukket

Lugtlukket på vandløse urinaler kontrolleres ved beregning af mindste væskelukkehøjde. Beregningsmetoden kan også anvendes ved andre typer af vandlåse. Væskelåsen adskiller sig fra normalt anvendte lugtlukker ved at have et meget lille fyldningsforhold og ved at væskelukket, når urinalet er i brug, delvist består af olie tilsat duftstoffer og urin. Normalt har lugtlukker med vand et fyldningsforhold på mindst 1.

Væskelåsens fyldningsforhold F betegnes som

hvor

V2 er volumen af væske i lukkets udløbsdel
V1 er volumen af væske i lukkets indløbsdel

Bundvoluminet B i lukkets underste del skal ikke indgå i beregningerne.

Mindste væskelukkehøjde L kan beregnes ved

hvor
  
Po er største tilladelige overtryk i afløbsinstallationen (400 Pa)
Pu er største tilladelige undertryk i afløbsinstallationen (400 Pa)
g er tyngdeaccelerationen (10 m/s2)
r er væskens densitet (kg/m3)
E er tillæg for fordampning (0,008 meter)
F er væskelåsens fyldningsforhold

Figur 5.2
Væskelukket på Uridan

Det mindste væskelukkehøjde kan beregnes ved forskellige fyldningsforhold og densiteter. Densiteten for spærrevæsken i vandløse urinaler ligger typisk mellem 750 og 900 kg/m3. Tabel ?? viser den beregnede værdi for mindste væskelukkehøjde ved forskellige densiteter og fyldningsforhold.

Fyldningsforhold

Densitet

750 kg/m3

825 kg/m3

900 kg/m3

1000 kg/m3

0,150

10,1 cm

9,2 cm

8,5 cm

7,8 cm

0,300

9,0 cm

8,3 cm

7,6 cm

7,0 cm

0,450

8,2 cm

7,5 cm

6,9 cm

6,3 cm

1,000

6,1 cm

5,6 cm

5,2 cm

4,8 cm

Figur 5.3
Beregnede værdier af mindste væskelukkehøjde i vandløse urinaler ved forskellige densiteter og fyldningsforhold.

Et væskelukke der udformes med et lille volumenforhold medfører samtidig, at gentagne belastninger med under- og overtryk ikke vil mindske lukkehøjden utilladeligt.

Et konkret eksempel på en beregning af det mindste væskelukkehøjde er foretaget på det vandløse urinal af typen Uridan. Væskelåsen på denne type urinal har et fyldningsforhold på F=0,157 og væske, som benyttes i væskelåsen har en densitet på ?=850. Hvis disse værdier indsættes fås en mindste væskelukkehøjde på 89 mm.

5.1.2 Rensemuligheder

I Afløbsnormen DS 432 anføres det specifikt, at afløb fra urinaler skal udføres, så rensning let kan foretages. Desuden gælder normens krav til vandlåse også for vandløse urinaler, hvor det bl.a. anføres, at vandlåse skal vælges og placeres således, at:
de er selvrensende i et rimeligt omfang
de kan renses og er let tilgængelige for rensning

Disse krav medfører, at væskelåsen skal være nem at adskille og rengøre, bl.a. fordi urinsalte kan give problemer med tilstopning af væskelukket.

Prøvnings- og godkendelsesbetingelserne for urinaler uden vandskyl er anvendt på et vandløst urinal:
Fabrikat Reese, type Uridan

5.2 Prøvningsbetingelser for urinaler uden vandskyl

I det følgende findes et forslag om hvilke egenskaber der skal dokumenteres i forbindelse med godkendelse af urinaler uden vandskyl.

5.2.1 Kontrol af vandlukkehøjde

Ved beregninger dokumenters det, at væskelukket har en tilstrækkelig højde (se figur 5.1).

Som vist i afsnit 5.1.1 har væskelåsen på det afprøvede urinal, Uridan en beregnet mindste væskelukkehøjde på 89 mm. På tegningerne fra fabrikanten er denne højde sat til 90 mm, hvilket er tilstrækkeligt, når væskens densitet er mindst 850 kg/m3.

5.2.2 Vandlåsens resistens mod over- og undertryk

Væskelåsen fyldes med væske, hvorefter den på udløbssiden påføres et undertryk på 400 Pa. Det væske som hermed evakueres fra vandlåsen bortledes, således at tilbagestrømning til vandlåsen ikke kan finde sted, når undertrykket fjernes.

Efter at undertrykket er fjernet, reduceres vandspejlets højde med 8 mm. På udløbssiden påføres vandlåsen så stor et overtryk, at luftgennemgang netop opstår. Det påførte overtryk registreres. Kravet til prøvningen er, at vandlåsen har tilstrækkelig resistens, når det registrerede overtryk er mindst 400 Pa.

På det afprøvede urinal betyder væskelukkets udformning med lille volumenforhold at gentagne belastninger med over- og undertryk ikke vil mindske lukkehøjden utilladeligt.

5.2.3 Tæthed

Det kontrolleres, at urinalet er helt tæt under udførelsen af samtlige forsøg. Desuden skal vandlåsens samlinger kontrolleres for vandtryk på henholdsvis 5 og 50 kPa samt med luftryk på ± 800 Pa.

På Uridan urinalet var væskelåsens samlinger tætte for vandtryk på 5 kPa og 50 kPa og for lufttryk på ± 800 Pa.

5.2.4 Udløbets dimension

Det kontrolleres, at urinalets afløb har en dimension på 50 mm i udvendigt mål.

Det afprøvede urinal har en udløbsdimension på 50 mm.

5.2.5 Installationsegnethed

Installationsegnetheden af et vandløst urinal vurderes ud fra en gennemgang af den skriftlige montagevejledning og driftsvejledning, der medfølger ved levering.

På det afprøvede urinal var væskelåsen nem at adskille og rengøre. Det kan ikke umiddelbart vurderes om urinsalte mv. kan give gener ved tilstopning af væskelukket.