Økologisk håndtering af spildevand – typeprøvning af komponenter og materiel til rationel opbygning af systemer
6 Vakuumsystemer
I stedet for at transportere vandet ved gravitation, kan man suge vandet med undertryk ved hjælp af en pumpe.
Vakuumsystemet kan bruges på to forskellige måder. Enten som et internt afløbssystem i en bygning, der i øvrigt har tilslutning til det offentlige afløbssystem, eller som afløb fra et bebygget område uden afløbssystem, hvor spildevandet fra et antal bygninger opsamles og føres til renseanlæg i et kloaknet opbygget efter vakuumprincippet.
6.1 Vakuumafløbssystem i bygning
Systemet bruges primært til opsamling af spildevand fra wc’er med en meget lille skyllevandsmængde (cirka 1 liter), og hvor spildevandet kan føres i en ledning med lille dimension og uden fald. Til systemet hører et specielt konstrueret kloset, der er forsynet med en ventil, der kun åbner, når der er spildevand, der skal suges væk.
Figur 6.1
Principskitse af et vakuumafløbssystem internt i en bygning. Forneden
opsamlings-beholderen, hvor der holdes undertryk ved hjælp af en luftpumpe. Klosettet er
tilsluttet direkte til beholderen, mens afløb fra vaske og badekar først føres til en
lille opsamlingstank og derfra føres ind i ledningssystemet. Fra et vakuumsystem kan det
"sorte" spildevand fra kloset føres til kompostering, mens det "grå"
spildevand kan føres til samletank, nedsivningsanlæg eller kloak.
6.2 Hovedafløbssystem efter vakuumprincippet
Ligesom det gælder for trykafløbssystemet, anvendes vakuumafløbssystemet fortrinsvis i terræn med vanskelige faldforhold, og i områder med spredt bebyggelse. Et hovedafløbssystem med vakuum er principielt opbygget på samme måde som et tryksystem.
Systemet kan være opbygget, så afløbssystemet i bygningen er udført som en traditionel afløbsinstallation, men spildevandet samles i en brønd (indtagsenhed) uden for bygningen og ledes derefter til hovedkloak. Fra denne brønd suges vandet til det centrale opsamlingssted (vakuumstationen).
Ledningsføringen sker efter et særligt princip, idet der skal skabes et antal såkaldte transportlommer, som vist i figur 6.2. For at en vakuumpumpe skal kunne suge væsken til sig, skal ledningstværsnittet være fuldt. I transportlommerne samler vandet sig og fylder tværsnittet ud. Derefter kan det suges et stykke videre, indtil væsken ikke længere fylder tværsnittet ud. Denne proces gentager sig, til spildevandet når frem til vakuumpumpestationen.
Det er væsentligt, at ledningssystemet er helt tæt. Der bruges normalt PEH-rør, der samles med spejlsvejsning eller elektromuffer. Der anvendes rørdimensioner i området 75-160 mm. Ledningerne skal lægges, så de altid er tomme eller næsten tomme for vand, og i princippet lægges de med fald mod opsamlingsstedet. Dette kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, så derfor kan det være nødvendigt at indskyde transportlommer, hvorved afløbsledningen hæves, således at der derfra kan gås videre med fald.
Figur 6.2
Principskitse af vakuumafløbssystem, hvor ledningsføringen med
transportlommer er illustreret.
6.3 Med sortering
Også til vakuumsystemer findes der urinsorterende wc’er. Urindelen vil normalt fungere uden vakuum, således at urinen ved gravitation ledes til opsamlingsbeholderen, mens afløbet fra fækaliedelen afledes ved vakuum. Den resterende del af systemet vil fungere som beskrevet i det foregående afsnit.
6.4 Prøvningsbetingelser for vakuumsystemer
Vakuumklosetter adskiller sig væsentligt fra traditionelle klosetter, og derfor kan de eksisterende prøvnings- og godkendelsesbetingelser ikke anvendes ukritisk.
Det er ikke lykkedes at skaffe materiale til prøvning af vakuumsystemer.
Med udgangspunkt i de prøvningsbetingelser, der i kapitel 4 er opstillet for klosetter med en skyllevandsmængde på mindre end 6 liter, gennemgås i det følgende hvilke prøvninger, der vil være relevante for et vakuumkloset.
 | Skyllevandsstrøm ved udløb fra kloset |
| Renskylningsevne |
| Udskiftning af vandlåsens vandindhold |
| Udskylning af faste partikler |
| Kontrol af vandlukkehøjde |
| Kontrol af oversprøjt |
| Vandlåsens resistens mod over- og undertryk |
| Tæthed |
| Installationsegnethed |
6.4.1 Skyllevandsstrøm ved udløb fra kloset
Denne prøvning er ikke relevant, idet det ikke er væskestrømmen, der skal sørge for transport af urenheder. Transporten sker ved vakuum. I forbindelse med komposteringssystemer, hvor væskemængden er væsentlig, kan det være relevant at måle vandmængden pr. skyl. Målinger foretages som angivet i afsnit 4.5.1.
6.4.2 Renskylningsevne
Prøvningerne gennemføres som beskrevet i afsnit 4.4.3. Acceptkriterierne er de samme.
6.4.3 Udskiftning af vandlåsens indhold
Prøvningerne er ikke relevante, idet klosetter ikke har vandlås, men en klap der danner lugtlukket.
6.4.4 Skylning med faste partikler
Prøvningerne gennemføres som beskrevet i afsnit 4.4.5. Acceptkriterierne er de samme.
6.4.5 Kontrol af vandlukkehøjde
Prøvningerne er ikke relevante, idet lugtlukket består af en klap.
6.4.6 Kontrol af oversprøjt
Prøvningerne gennemføres som beskrevet i afsnit 4.4.7. Acceptkriterierne er de samme.
6.4.7 Vandlåsens resistens mod over- og undertryk
Prøvningen er ikke relevant, idet klosetter er tilsluttet et vakuumsystem.
Der skal udvikles en metode til eftervisning af, om klapper i vakuumklosetter kan holde til de relevante tryksvingninger i et vakuumsystem.
6.4.8 Tæthed
Prøvningerne gennemføres som beskrevet i afsnit 4.4.9. Acceptkriterierne er de samme.
6.4.9 Installationsegnethed
Vurderingen gennemføres som beskrevet i afsnit 4.4.10.
6.4.10 Urinsorterende vakuumklosetter
Ved vakuumklosetter med et urinsorterende kloset er det normalt, at urindelen ikke er tilsluttet et vakuumsystem, men fungere ved gravitation.
Urindelen af et vakuumkloset kan prøves som beskrevet i afsnit 4.5.