| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Betydningen af tørringen i renserier

3 Introduktion til renserier generelt

3.1 Arbejdsprocesser i renseriet

Det anslås, at der i Danmark findes i ca. 225 renserier med en eller flere rensemaskiner. Af disse anvender i størrelsesordenen 25 kulbrinte-rensevæske. Enkelte renserier har tetrachlorethylen-rensemaskiner samtidig med kulbrinte-maskinerne. Der er kendskab til 4 renserier, der anvendte Rynex-rensevæske frem til årsskiftet 2002/2003, hvor disse maskiner blev ombygget til kulbrinterensemaskiner (Madsen 2002). Der er ikke renserier, som anvender andre alternativer såsom Green Earth.

Arbejdsgangen i renserierne består typisk af følgende aktiviteter:

	Varemodtagelse
	Pletfjernelse
	Grundrensning i rensemaskine, incl. tørring
	Formbehandling (f.eks. presning) og/eller finishbehandling
	Varekontrol og emballering
	Vareudlevering

Grundrensningen i rensemaskinen består typisk af et forskyl, et filterskyl, og en efterfølgende tørring. Sammenlignes renseprocessen med vaskeprocessen i en almindelig vaskemaskine, kan forskyllet sammenlignes med forvask, mens filterskylning kan sammenlignes med klarvask og efterfølgende skylning.

3.2 Kemikalier og restindhold

I behandlingen af tekstilerne anvendes ud over rensevæsken en række kemikalieprodukter, som f.eks. pletfjernere, renseforstærkere, antistatika mm. Kemikalieprodukttyper er opsummeret i tabel 3.1, idet produkttyperne anvendes i større eller mindre omfang i såvel kulbrinte- som tetrachlorethylen eller Rynex-renserier. For visse produkter kan flere funktioner være samlet i et produkt. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens projekt vedrørende brugen af kemikalier i alternative renserier (Miljøstyrelsen 2003).

Tabel 3.1:
Typer af kemikalieprodukter anvendt i renserier

Restindholdet af kemikalier i de rensede og færdigbehandlede tekstiler udgøres af de kemikalier, som er anvendt under forbehandlingen, selve rensningen og efterbehandlingen. Med andre ord - de kemikalier som anvendes ved processerne i renseriet, kan i værste fald genfindes som restindhold i tekstilerne. Restindholdets størrelse er afhængig af bl.a. kemikalietypen og fibertypen.

Restindholdet af kemikalier reduceres efter rensningen primært ved tørreprocessen, sekundært ved efterbehandlingen (formbehandling ved f.eks. presning) og almindelig afdampning af kemikalier ved opbevaring af tekstilerne i renseriet indtil forbrugeren afhenter de færdigbehandlede tekstiler, og ved opbevaring hos forbrugeren.

Forhold vedrørende restindhold og brugen af kemikalier i renserierne er nærmere uddybet i afsnit 4.1 og 4.2, mens forhold vedrørende betydningen af fibertype er uddybet i afsnit 4.3. De fysiske forhold under tørringen er beskrevet i afsnit 5.

3.3 Rensemaskinen

Processerne i de kulbrinte-maskiner, som anvendes i Danmark, kan overordnet illustreres ved flowdiagrammet i figur 3.1.

Figur 3.1:
Skematisk beskrivelse af de typiske processer i kulbrinte- og Rynex rensemaskinen. (Miljøstyrelsen, 2003). Bemærk, at der forekommer alternative rensemaskiner med anderledes maskinopbygning, f.eks. antallet af tanke mm.

Tøjet renses i 2 efterfølgende bade, idet væsken fra første bad efter en destillation udgør væsken i andet bad. Typisk tilsættes der ud over den oprindelige rensevæske hjælpe- og tilsætningsstoffer til første og andet bad. Tekstilerne centrifugeres efter første og andet bad. Efter rensningen i første og andet bad tørres tekstilerne i samme tromle.

Generelt gælder, at processerne i rensemaskinen er indstillet således, at der ikke er risiko for antændelse eller eksplosion af de anvendte kemikalier.

3.4 Destillation & centrifugering

Som væske i andet bad i grundrensningen anvendes typisk destilleret væske fra første bad. Ved destillationen opvarmes væsken og de flygtige komponenter damper af og kondenseres ved afkøling i en væsketank. Den kondenserede væske - destillatet - anvendes herefter som væske i andet bad. I destillationsresten, som bortskaffes som affald, opkoncentreres de mindre flygtige komponenter, f.eks. tensider (sæbestoffer) mm. Væsken i første bad består af både af rensevæske og hjælpestoffer tilsat badet. Da hjælpestofferne i lighed med rensevæsken indeholder flygtige komponenter i større eller mindre omfang, vil destillatet typisk have en sammensætning, som er anderledes end sammensætning af rensevæsken.

Ovenstående betyder, at de forhold, hvorved destillationen foretages får betydning for hvilke kemikalier, som vil kunne findes i væsken til andet bad og dermed som restindhold i de færdigbehandlede tekstiler.

Destillationsprocessen er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.2, og optimeringsmulighederne for så vidt angår destillationen er nærmere beskrevet i afsnit 5.3.4.

Ved centrifugeringen efter første og andet bad slynges tekstilerne i tromlen. Centrifugeringshastigheden og -tiden er afgørende for, hvor meget restindhold af væske fra første bad, der er i tekstilerne i andet bad og hvor meget restvæske fra andet bad, der findes i tekstilerne inden tørringen, se også afsnit 4.2.2. Optimeringsmuligheder i relation til centrifugeringen fremgår af afsnit 5.3.3.

3.5 Tørring

Ved tørringen blæses varm luft ind i tromlen, mens tromlen roterer og tekstilerne dermed bevæges. Varmen betyder, at kemikalierne i væsentlig omfang fordamper. Tromleluften med kemikalierne ledes typisk over et fryseelement, hvor kemikaliedampene kondenserer. Denne køling kaldes også kompressorkøling. Luften genopvarmes og tilledes igen til tromlen.

Tørringen styres centralt, idet parametrene er forprogrammeret i rensemaskinen. Således kan tørretiden blive reguleret ud fra f.eks. tromleluftens indhold af kemikalier (f.eks. målt som % af LEL - Nedre eksplosionsgrænse - for de væsentligste kemikalier), kombineret med en minimumslængde af tørretiden ved en given temperatur.

Der henvises til afsnit 4.4.1 for nærmere beskrivelse af temperaturens betydning og til afsnit 5.2 for nærmere beskrivelse af selve tørreprocessen. Optimeringsmuligheder fremgår af afsnit 5.3.6 og 5.3.7.

Efter selve tørringen formbehandles tekstilerne ofte ved presning eller anden dampbehandling. Herefter opbevares tekstilerne typisk i poser i renseriet indtil forbrugeren afhenter tekstilerne. Betydningen af formbehandlingen og forholdene, hvor tekstilerne opbevares inden forbrugeren afhenter dem, er uddybet i afsnit 4.5 og 4.6, idet optimeringsmuligheder er belyst i afsnit 5.4.

3.6 Gevinster ved lavere restindhold i tekstilerne

3.6.1 Arbejdsmiljø- og miljømæssige forhold i renseriet

Indeholder de rensede og tørrede tekstiler rester af kemikalier, vil en del af dette kemikalieindhold blive afgivet til indeklimaet i renseriet under formbehandlingen og opbevaringen i renseriet.

Miljøstyrelsen (2001b) skønner, at mere end 90 % af emissionen af tetrachlorethylen til miljøet fra tetrachlorethylen-rensemaskiner med kompressorkøling og kulfilter sker via destillationsaffaldet. Det skønnes videre, at mere end 5 % af emissionen hidrører fra restindhold i tekstilerne og ca. 0,2 % fra åbning af lugen.

For rensemaskiner uden kompressorkøling og uden kulfilter skønnes restindholdet i tekstilerne at udgøre ca. 3 % af den samlede emission, som skønnes ca. 3 gange større end for de maskiner, som har kompressorkøling og kulfilter.

Forholdet er illustreret i nedenstående figur 3.2, idet den samlede emission fra maskiner med kulfilter og kompressor er sat til index 100.

Figur 3.2:
Skønnet fordeling af emissioner til luft fra 2 typer af tetrachlorethylenmaskiner, fordelt som emmisionsbidrag fra hhv. restindhold og andet. Data baserer sig på oplysninger fra Miljøstyrelsen (2001b)

Tallene indikerer dermed, at valg af maskintype og restindholdet i tekstilerne har stor betydning for de emissioner af kemikalier, som finder sted såvel til indeklimaet i renseriet, som til det eksterne miljø.

Uhensigtsmæssigt højt restindhold i såvel de rensede som de færdigbehandlede tekstiler kan give anledning til unødig afdampning af kemikalier i arbejdsmiljøet i renseriet, såvel under åbning af luge og under formbehandling, som under opbevaring i renseriet.

Af §§ 16 og 17 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer fremgår, at arbejde med f.eks. tetrachlorethylen skal foregå i lukkede anlæg, hvis det er teknisk muligt. Hvis det ikke er teknisk muligt, skal stofferne fjernes fuldstændigt fra udviklingsstedet. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer (C.0.1, oktober 2002), hvoraf det fremgår, at:

"Det følger af regelgrundlaget og forbeholdene ved fastsættelse af grænseværdier, at grænseværdier kun kan være vejledende ved en vurdering af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, og at koncentrationen af alle luftforureninger derfor generelt bør holdes så langt under grænseværdien som muligt."

En vej til reduktion af koncentrationen af kemikalier i renseriets arbejdsmiljø og i miljøet i øvrigt er via reduktion af restindholdet i tekstilerne. Ud over de direkte målbare forbedringer i form af lavere indeklimakoncentrationer af kemikalier i renserierne, kan også opnås mere subjektive gevinster, såsom bedre oplevelse af arbejdsmiljøet, mindre træthed mm.

Da koncentrationen af kemikalier i indeluften i renseriet kan sprede sig til de omkringliggende boliger, kan der også her være et incitament til at begrænse luftkoncentrationen i renseriet - f.eks. via reduceret restindhold i tekstilerne.

Et andet vigtigt aspekt er, at jo lavere restindhold, der opnås ved tørringen, des mindre rensevæske skal der løbende tilsættes rensemaskinen og des mindre forurening skal håndteres i renseriets indeluft via ventilations- og evt. luftrense-systemer. Et lavt restindhold kan således medføre lavere anlægsomkostninger til ventilationssystemer og luftrensning, ligesom de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter kan reduceres.

3.6.2 Gevinster for forbrugeren

Indeholder de færdigbehandlede tekstiler stadig rester af kemikalier, når forbrugeren afhenter tekstilerne, kan afgivelsen af kemikalierne fra tekstilerne i værste fald ske i forbrugernes boliger og dermed påvirke indeklimaet.

Miljøstyrelsen (2001 & 2002a) har vist, at restindhold af særligt tetrachlorethylen og Rynex-rensevæske, men også kulbrinterensevæske kan give anledning til en forringelse af indeklimaet i forbrugernes boliger. Et lavere restindhold i de færdigbehandlede tekstiler vil reducere denne påvirkning hos forbrugeren. Ydermere viser undersøgelser af Miljøstyrelsen (2003), at rensede tekstiler kan indeholde komponenter som f.eks. octyl- og nonylphenolpolyethoxylater, som er uønskede i miljøet, idet de i spildevandsanlægget eller i naturen kan nedbrydes til nonylphenol, som er svært nedbrydeligt og har vist hormonlignende effekter.

Eksemplerne indikerer, at bedre kontrol med kemikalierne i de færdigbehandlede tekstiler, evt. styring af rensningsprocessen, således at antallet og koncentrationen af kemikalier i de færdigbehandlede tekstiler reduceres, vil kunne mindske den kemiske påvirkning af forbrugeren og vil dermed være i forbrugerens interesse.

Med den øgede fokus på miljømæssige påvirkninger fra renserier og renset tekstil forventes det derfor, at der vil være en væsentlig konkurrenceparameter i et lavt og velbeskrevet restindhold. Ud over at kunden i flere tilfælde vil kunne lugte en forbedring i form af, at det afhentede rensede tekstil lugter mindre "kemisk", kunne renserierne vælge løbende at få kontrolleret deres restindhold under standardiserede forhold og dermed konkurrere på lavt restindhold, se mere herom i afsnit 5.5.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |