Økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof
7 Diskussion og konklusion
De gennemgåede analyser er sammenfattet i tabel 1.
Tabel 1.
Prissætningsstudier vedrørende forurening med nitrogen, fosfor og organisk stof
(eller nært relaterede forureningstyper)
Forfatter |
Metode |
Hovedresultat |
||||||||||||
Boyle, Poor & Taylor 1999 |
Den hedoniske metode. Ser på vandets dybdeklarhed (den fysiske manifestation af algevækst grundet eutrofiering) i 25 søer i Maine (US) i perioden 1990-95 og på, hvordan klarheden påvirker ejendomsværdierne. |
Søernes gennemsnitlige sigtdybde er 3,78 m. En forbedring med 1,37 m giver et consumers surplus på mellem $ 3.677 og 3.765 pr. ejendom. En forværring med 1,37 m giver et velfærdstab på mellem $ 25.388 og 46.750 pr. ejendom. |
||||||||||||
Leggett & Bockstael 2000 |
Den hedoniske metode. Case: kolibakterie-forurening i Chesapeake Bay (US). Hvordan påvirker forureningen ejendomspriserne? |
En forbedring af vandkvaliteten med 100 "fecal coliform counts" pr. 100 mL påvirker ejendomspriserne med i gennemsnit 1.5 pct. Benefit ved at forbedre vandkvaliteten til badevandskvalitet for de 494 ejendomme, som er hårdest ramt, er $ 12,145 mio. |
||||||||||||
Ewers & Schulz 1981 |
Rejseomkostnings- metoden. Case: Vandkvalitets-forbedring af Tegel-søen i (Vest)Berlin. 9 rekreative aktiviteter identificeres. Benefitestimaterne er delvist baseret på ekspertudtalelser. |
Aggregerede benefits ved en bevaring af søens tilstand (hvilket kræver en miljøindsats) beregnes til DM 51 mio. pr. år (der angives et interval på DM 37-60 mio.). Gør man ikke noget ved søen, så tilstanden forværres, falder benefits ved de rekreative aktiviteter til DM 22 mio. |
||||||||||||
Sandström 1998 |
Rejseomkostnings- metoden (Random utility maximization model). Case: Estimerer benefits af reduceret eutrofiering ved (næsten alle) svenske rekreative havområder Data over vandets sigtdybde bruges som kvalitetsindeks. 2 scenarier: 1) Generel 50% reduktion af næringsstofferne i alle havområder. 2) 50% reduktion af næringsstofferne i Laholm-bugten (den populære bugt har været hårdt ramt af eutrofiering). Trækker data om sommerferier ved den svenske kyst ud af den svenske turist- og rejsedatabase, som hver måned opdateres med 2000-4000 telefoninterviews. |
Scenario 1: Giver et benefit på SEK 240-540 mio. SEK 540 mio. svarer til mindre end 10% af de samlede estimerede omkostninger. Det kan med andre ord slet ikke forsvares at gennemføre en sådan reduktion. Analysen udelader dog en række benefits (kommercielt fiskeri, non-use values og dagsrejser på under 100 km). Scenario 2: Giver et benefit på SEK 12-32 mio. Gren & Zylich har estimeret omkostningerne ved en reduktion til SEK 45 mio. Med udgangspunkt i det højeste benefit-estimat (SEK 32 mio.) vil indgrebet nok kunne betale sig, da der som nævnt er udeladt en række benefits i analysen. |
||||||||||||
Soutukorva 2000 |
Rejseomkostnings- metoden. Bruger samme metode og datasæt som Sandström 1998, men fokuserer kun på en 30% reduktion i næringsstofferne i den stockholmske skærgård. Inkluderer, i modsætning til Sandström 1998, dagsrejser på under 100 km. |
Consumers surplus: SEK 381-450 mio./år. Omkostninger: SEK 120-200 mio./år. Ergo vil et indgreb i den stockholmske skærgård være en velfærdsmæssig gevinst. |
||||||||||||
Bockstael, McConnell & Strand 1989 |
Den betingede værdisætningsmetode (CVM) og Rejseomkostnings- metoden (TCM) Case: Chesapeake Bay (US), som bl.a. har problemer med for mange næringsstoffer og toxider. CVM: Telefoninterviews (959 stk.). Respondenter bliver spurgt, om de finder vandkvaliteten i Chesapeake Bay acceptabel. De 57%, som svarer "nej", bliver derefter spurgt (dichotomous choice): "Er du villig til at betale $ xxx pr. år i ekstra skat, så vandkvaliteten bliver acceptabel?" TCM: Ser på 1) brug af strand (484 respondenter på 11 offentlige strande). 2) Sejlere (496 sejlere med både på bådtrailere). 3)"Striped-bass"-fiskere (184 stk.). |
CVM Brugernes gennemsnitlige BV (betalingsvillighed): $ 121/år pr. husholdning. Ikke-brugernes gennemsnitlige BV: $ 38/år. Aggregerede benefits:
TCM Aggregerede benefits for en 20% forbedring af vandkvaliteten:
CVM-analysen er meget mere omfattende end TCM-analysen og har derfor højere aggregerede benefits. Samlet set vil benefits af en forbedret vandkvalitet i området være på mellem $ 10-100 mio. På længere sigt kan det dog være endnu højere. |
||||||||||||
Kawabe & Oka 1996 |
Rejseomkostnings- metoden og den betingede værdisætningsmetode. Case: Reduktion af organiske stoffer i Tokyobugten. 1000 spørgeskemaer til husholdninger; (responsrate 29%). Respondenter identificerer rekreative aktiviteter. Desuden et dichotomous-choice- spørgsmål med én af 10 pengeværdier mellem JPY 100 og 4.000 (DKK 7 – 270): "Hvis man kan reducere nitrogen-udledningerne så meget, at vandets rødbrune farve forsvinder, ved at du betaler JPY xxx pr. måned, vil du så vælge at betale afgiften?" |
TCM-analysen Consumers surplus for forskellige aktiviteter inden rensningen = JPY 53.2 mia. Et denitrifikations-system kan reducere udslippene med 65%. Efter rensningen vil consumers surplus være JPY 511.4 mia. Rensningen giver altså et ekstra benefit på JPY 458.3 mia. CVM-analysen Gennemsnitlig BV=JPY 4990/måned (DKK 336/måned). Total BV = JPY 1285 mia./år. CVM-benefits er dermed næsten 3 gange større end TCM-benefits, hvilket sandsynligvis skyldes, at "option value" og "existence value" er medregnede. Omkostningerne ved rensningen vil være JPY 49 mia./år. En rensning vil dermed give et meget stort netto-benefit. |
||||||||||||
Magnussen & Navrud 1992 |
Den betingede værdisætningsmetode Case: 50% reduktion af udledninger af fosfor og nitrogen til elve, fjorde og kystområder i det sydlige og sydøstlige Norge. 1228 landsdækkende interviews. 200 lokale interviews (responsrate 97.5). |
BV = NOK 1000-2000 pr. år pr. husholdning. 20% af betalingsvilligheden kan henføres til brugsværdier, mens den resterende del er ikke-brugsværdier. |
||||||||||||
Carson & Mitchell 1993 |
Den betingede værdisætningsmetode. Case: Respondenterne (fra hele US) skal opgive den totale værdi af de benefits (use + non-use) husholdningen får for tre forskellige vandforureningsniveauer af ferskvand ("boatable", "fishable" and "swimmable" water). Udgangspunktet er, at vandet er "boatable". Forfatterne udførte meget grundige forstudier af respondenter. 813 interviews udførtes (responsrate 79%) |
BV for "boatable water" var $ 93/år. For "fishable" var den $ 163/år. Mens den for "swimmable" var $ 242/år. De aggregerede benefits for at opnå det nationale "swimmable water quality goal" er $ 29.2 mia. pr. år målt i forhold til baseline. Justereres dette tal ved hjælp af Freemans tidligere analyser, bliver resultatet et benefit på $ 39.1 mia. P.t. koster de amerikanske vandforureningstiltag $ 46.7 mia. og giver en vandkvalitet mellem "fishable" og "swimmable". I år 2000 stiger udgifterne til $ 76.3 mia.; analysen peger på, at en del af pengene kunne bruges bedre andre steder. |
||||||||||||
Goffe 1995 |
Den betingede værdisætningsmetode. Case: BV for to miljøgoder i en naturhavn ved Brest (Frankrig), som har oplevet en fordobling i nitrat-koncentrationen i løbet af de sidste 15 år. 607 on-site interviews af lokale borgere udførtes på fem forskellige lokaliteter. Der vistes bl.a. billeder af forurening, og der anvendtes "open valuation questions" med betalingskort med beløb fra FRF 0-2000. Scenario 1: BV for vand som er så rent, at man kan bade i det og spise vilde skaldyr fra det (dvs. "god sundhed"). Scenario 2: BV for at undgå iltsvind (dvs. "det gode økosystem"). |
Gennemsnitlig BV pr. husholdning pr. år FRF 215 for scenario 1 og FRF 160 for scenario 2. Det er ret høje betalingsvilligheder sammenlignet med andre franske undersøgelser. |
||||||||||||
Mäntymaa 1997 |
Den betingede værdisætningsmetode. Case: Hvor meget er befolkningen villig til at betale for, at vandkvaliteten i søen Oulujärvi (Finland) stiger med ét niveau. 268 face-to-face interviews (responsrate 75.7%) – primært med brugere. Spørgemetode: Dels "bidding tree"; dels traditionelle åbne spørgsmål.
|
BV for forbedring med ét niveau: FIM 546 pr. husholdning pr. år. BV for at undgå en forværring med ét niveau: FIM 791. |
||||||||||||
Aarskog 1998 |
Den betingede værdisætningsmetode og flermåls nytteanalyse. Case: Totalrensning af Indre Oslofjord for fire forureningstyper (herunder forbedring af vandets sigtdybde). 1000 spørgeskemaer med "payment cards" – responsrate 40%. |
CVM Brugernes BV = NOK 812 pr. hush. Ikke-brugernes BV = NOK 536. Gennemsnits BV = NOK 750. Flermåls nytteanalyse Gennemsnitlig BV = NOK 574. En rensning vil give et stort nettobenefit. |
||||||||||||
Turner et al. 1999 |
Den betingede værdisætningsmetode. Case: 50% reduktion af fosfor- og nitrogenudledninger til Østersøen. Først fik respondenterne (spørgeskema pr. brev) beskrevet årsag og effekt af eutrofiering i Østersøen. Derefter opstilles scenario: Der gennemføres en handlingsplan, som i løbet af 20 år vil føre til en bæredygtig udledning til Østersøen. Planen skal finansieres via en miljøskat i de involverede lande. Spørgeskema (dichotomous choice) til 600 svenskere (responsrate 60%) og 600 polakker: Ville du stemme for planen, hvis skatten var SEK/PLZ (zloty) xxx pr. år (7 niveauer opregnedes). En kontrolundersøgelse (150 respondenter) med open-ended spørgeteknik udførtes også. |
Den gennemsnitlige BV for svenskerne er SEK 3.300 pr. husholdning pr. år (hvis der antages nul betalingsvillighed for dem, som ikke har svaret) og SEK 426 pr. polak. BV pr. dansker estimeres til SEK 3515. Kontrolundersøgelsen gav en betalingsvillighed for svenskerne på SEK 1000/år. CB-analyse for hele regionen (9 lande), 50% reduktion af næringsstoffer: Total economic use (use + non-use) estimeres til SEK 37.9 mia. (hvis der antages nul betalingsvillighed for dem, som ikke har svaret). Netto-benefit SEK 6.8 mia.
|
||||||||||||
Söderqvist & Scharin 2000 |
Den betingede værdisætningsmetode. Case: Reduktion af næringsstofferne i den stockholmske skærgård, så sigtdybden forbedres med én meter. Finansieres af landmænd og rensningsanlæg, som sender regningen videre til borgerne. Open-ended spørgsmål. Spørgeskema pr. brev. Sendt til 4000 respondenter (responsrate 47.2) |
Konservativ BV-estimat: SEK 436 pr. person pr. år Ikke-konservativ BV-estimat: SEK 725 pr. person pr. år |
De opgørelser af totale benefits for forureningsbegrænsende tiltag, som findes i flere
af de gennemgåede analyser, kan naturligvis ikke overføres direkte til en dansk
kontekst. Fx er der – sammenlignet med Danmark – en meget stor population
omkring Tokyobugten (jf. Kawabe & Oka 1996). Disse opgørelser skal derfor mere
betragtes som interessant baggrundsviden, mens deres værdi med hensyn til benefit
transfer er begrænset.
Med henblik på benefit transfer er det mere interessant, hvilke gennemsnitlige betalingsvilligheds-estimater der beregnes i de betingede værdisætningsanalyser.
I tabel 2 gennemgås de analyser, hvor der er estimeret en gennemsnitlig betalingsvillighed pr. husholdning. For at gøre resultaterne mere sammenlignelige er beløbene omregnet til euro (EUR), men da der blot er tale om en grov sammenligning, er der ikke justeret for forbrugerprisudvikling, købekraftspariteter og udviklingen i valutakurserne.
Tabel 2.
Betalingsvillighed for at undgå/formindske forurening med nitrogen, fosfor
og organisk stof (eller nært relaterede forureningstyper)
Forfatter(e) |
Estimat for hvad? |
Gennemsnitlig BV pr. år pr. husholdning (EUR*) |
Bockstael, McConnell & Strand 1989 |
Vandkvalitet som er så god, at der kan svømmes i vandet i Chesapeake Bay. |
Brugere: EUR 137. |
Kawabe & Oka 1996 |
Reducerede nitrogen-udledninger, så den rødbrune farve i Tokyobugtens vand forsvinder. |
EUR 552. |
Aarskog 1998 |
Totalrensning af Indre Oslofjord for fire forureningstyper (herunder forbedringer af dybdeklarhed og iltindhold). |
Brugere: EUR 104. |
Magnussen & Navrud 1992 |
50% reduktion af udledninger af fosfor og nitrogen til elve, fjorde og kystområder i det sydlige og sydøstlige Norge |
EUR 126-252. |
Carson & Mitchell 1993 |
Amerikansk ferskvand som er så rent, så der kan fiskes og svømmes i det. |
EUR 274. |
Goffe 1995 |
Vand i Brest (Fr.) naturhavn som er så rent, at man kan bade i det og spise skaldyr derfra. BV for at undgå iltsvind. |
EUR 33 (primært brugere). |
Mäntymaa 1997 |
Ét niveau forbedring af vandkvaliteten i søen Oulujärvi (Fi) BV for at undgå ét niveau forværring af vandkvaliteten i søen Oulujärvi. |
EUR 92 (primært brugere). |
Turner et al. 1999 |
50% reduktion af fosfor- og nitrogenudledninger til Østersøen (dichotomous choice) Samme scenario (open-ended question) |
EUR 353 (svenskere). |
Söderqvist & Scharin 2000 |
Reduktion af næringsstofferne i den stockholmske skærgård, så sigtdybden forbedres med én meter |
EUR 47-77 (primært brugere). |
*EURkurs pr. 20.11.01. Beløbene er direkte omregnede; der er ikke inflationsjusteret, lige som der ikke er justeret for svingende valutakurser gennem årene, og ej heller justeret for forskelle i landenes købekraftsparitet19.
Turner et al. (1999) - som er de eneste, som har et benefit-estimat for næringssaltreduktioner i Danmark – når frem til en høj betalingsvillighed for en 50 pct. reduktion af udledningerne til Østersøen. Sammenlignet med estimaterne i de andre case-studier, med undtagelse af Kawabe & Okas, forekommer den meget høj; og sammenholdt med det faktum at en del respondenter har afgivet helt urealistiske svar, kan det ikke anbefales at overføre estimatet til en dansk case.
Det er dog værd at bemærke, at også Magnussen & Navrud (1992) kommer frem til en stor betalingsvillighed (NOK 1000-2000 pr. år pr. husholdning i ekstra afgift) for et tilsvarende norsk scenario med 50 pct. reduktion af næringsstoftilførslen til Nordsøen.
Betalingsvillighederne kan sammenlignes med de gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med Vandmiljøplan II’s gennemførelse. Omkostningerne er her 23 DKK pr. kg N. Priserne for de enkelte tiltag varierer fra 5 DKK til 146 DKK pr. kg N (Jacobsen 2000: 67f). COWI har i forbindelse med genopretningen af Skjern Å bl.a. værdisat fosforreduktionerne. Fosforreduktionerne værdisættes via alternativomkostningsmetoden - på basis af, hvad det i gennemsnit koster at rense fosfor på et renseanlæg – til 80 DKK pr. kg fosfor (COWI 1998:36f).
Generelt er det på baggrund af rapportens beskrevne undersøgelser baseret på den betingede værdisætningsmetode meget svært at give et konkret bud på betalingsvilligheden for fosfor- og kvælstofreduktioner i en dansk kontekst, idet der er meget stor variation i de beregnede gennemsnitlige betalingsvilligheder. Derfor vil det være uklogt med henblik på benefit transfer at lægge sig helt fast på en præcis værdi, da det kan gøre mere skade end gavn.
En mere frugtbar tilgangsvinkel, i relation til den tidligere nævnte velfærdsøkonomiske analyse af den danske spildevandsafgift, vil måske være at beregne, hvor stor en gennemsnitlig betalingsvillighed der skal til pr. husholdning20, for at tiltaget har givet et samfundsøkonomisk overskud. Derved vil dette estimat kunne sammenholdes med resultaterne af de forskellige undersøgelser og dermed benyttes som udgangspunkt for en diskussion af, om afgiften har forøget velfærden i Danmark.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at scenarierne i de gennemgåede betingede værdisætningsanalyser alle forudsætter ret store miljøeffekter. Kastes blikket derimod konkret på de omfattende fosforbegrænsende tiltag, som er gennemført i Danmark siden 1989, har de fx kun øget 31 kontrolsøers gennemsnitlige sigtdybde med 18 cm fra perioden 1989-94 til 2000 (Danmarks Miljøundersøgelser 2001:37). Til sammenligning opererer Söderqvist & Scharin (2000) i deres scenario for den stockholmske skærgård med en forbedring af sigtdybden på 100 cm – et scenario som resulterer i en gennemsnitlig betalingsvillighed i størrelsesordenen EUR 47-77.
Men fosforforurening er, som så mange andre typer af forurening, et komplekst problem. Fosfor har gennem årene ophobet sig i de danske søbunde. Når fosfortilførslen derefter begrænses, vil den ophobede fosformængde begynde at frigives, og derfor vil der først opstå en kraftigere effekt efter en årrække. Eksempelvis viser modelberegninger af fosfortilstanden i Søbygård Sø ved Hammel nær Århus, at den ophobede fosfor først vil være fjernet 34 år efter, at de første tiltag implementeredes (Bach et al. 2001:200). Eksemplet viser, at der kan være tale om meget komplekse problemstillinger på området.
På et andet forureningsparameter – algevækst – har der været en mere synlig effekt, idet blågrønalgerne er reduceret med 90 pct. i søerne i den nævnte periode. Til gengæld er der status quo for grønalgerne (Danmarks Miljøundersøgelser 2001:37).
Grundet den store usikkerhed kræves meget stor varsomhed med hensyn til benefit transfer af estimater i internationale undersøgelser til danske forhold, da der som regel vil være en række forhold, som er forskellige de to steder. Fx vil det høre til de meget store sjældenheder, at lokaliteter i to forskellige lande er ens med hensyn til rekreative muligheder, alternativ-muligheder, forureningens konsekvenser m.m. Det norske analyseinstitut ECON (2000:64) gør opmærksom på, at netop skadevirkningerne af udledninger af næringssalte og organisk stof, i højere grad end for andre stoffer, afhænger af forholdene i den enkelte recipient, hvor udledningerne sker, og at der derfor bør udføres en recipientorienteret værdisætning af skadevirkningerne.
Ud over de store usikkerheder med hensyn til benefit transfer er der desuden forbundet usikkerheder med de forskellige økonomiske værdisætningsmetoder.
Gennemgangen af de betingede værdisætningsmetoder efterlader et overordnet indtryk af, at der er store usikkerheder forbundet med metoden, idet der er mange potentielle risici for bias. Der er især forbundet en lang række usikkerheder med selve interviewsituationen. I flæng kan nævnes:
 | Har respondenterne den nødvendige information om hele det komplekse miljøproblem, til at de kan vurdere betalingsvilligheden (jf. eksempelvis de ovenfor nævnte langsigtede effekter af fosforreduktioner). |
| Kan intervieweren være sikker på, at respondenternes sande præferencer afdækkes, når der blot er tale om en hypotetisk betalingsvillighed. |
| Forstår respondenterne, at de er underkastet en budgetrestriktion. |
Som tidligere nævnt er der også usikkerheder forbundet med rejseomkostningsmetoden - fx produceres der ret forskellige resultater, alt efter hvilken model der anvendes.
Dermed er der den hedoniske metode tilbage. På trods af at Leggett & Bockstael (2000) ikke analyserer forurening med hverken nitrogen, fosfor eller organisk stof, er det på mange måder en af de mest interessante undersøgelser i nærværende litteraturstudie. Leggett & Bockstaels analyse med den hedoniske metode dokumenterer, at kolibakterieforurening påvirker ejendomspriserne langs Chesapeake Bay i USA, idet en ændring i antallet af kolibakterier med 100 "fecal coliform units" pr. 100 mL, fører til ændringer i ejendomspriserne i størrelsesordenen $ 5.114 – 9.824. I gennemsnit ændres ejendomspriserne med 1,5 procent ved den nævnte ændring i antallet af kolibakterier.
Boyle, Poor & Taylor 1999 kommer, ligeledes med den hedoniske metode, frem til store effekter på ejendomspriserne ved ændringer i sigtdybden i 25 søer i Maine (USA). En forbedring med 1,37 m giver et consumers surplus på mellem $ 3.677 og 3.765 pr. ejendom. En forværring med 1,37 m giver et velfærdstab på mellem $ 25.388 og 46.750 pr. ejendom.
De to hedoniske undersøgelser viser, at befolkningen tillægger forureningen stor betydning via deres ejendomskøb, og her er resultaterne ikke afledt af subjektive tilkendegivelser baseret på hypotetiske scenarier, men i stedet baseret på faktisk økonomisk adfærd. Dette medfører dog også en metodisk begrænsning, da det begrænser metodens anvendelse til ex post evalueringer.
De store ændringer i ejendomsværdierne i de to undersøgelser er ikke mindst interessante set i lyset af, at den hedoniske metode, i modsætning til den betingede værdisætningsmetode, ikke kan inkorporere ikke-brugsværdi, hvorfor den faktiske værdi af en reduceret forurening må formodes at være væsentligt højere. Dette er en indikation på, at de betingede værdisætningsanalyser i nærværende analyse undervurderer miljøgodets faktiske værdi temmelig meget.
Jordal-Jørgensen (1995) når frem til samme konklusion i en analyse af, hvor store omkostninger der er forbundet med danske vindmøllers støj og visuelle effekter. Også her viser det sig nemlig, stik imod de teoretiske forventninger, at økonomisk værdisætning via den hedoniske metode resulterer i højere estimater end økonomisk værdisætning via den betingede værdisætningsmetode.
Litteraturstudiet af økonomisk værdisætning af spildevandsemissioner af nitrogen, fosfor og organisk stof efterlader et indtryk af, at der er et stort behov for velfunderede økonomiske værdisætningsanalyser af danske recipienter. Det kunne i særdeleshed være interessant at udføre henholdsvis en betinget værdisætningsanalyse og en analyse med den hedoniske metode af den samme case på vandmiljøområdet. En interessant dansk case kunne være Mariager Fjord, som i løbet af de sidste ti år har oplevet et meget svingende forureningsniveau, kulminerende med meget omfattende iltsvind i 1997. Derfor vil der være gode muligheder for dels at vurdere befolkningens betalingsvillighed for en bedre miljøtilstand via en spørgeskemaundersøgelse; dels at vurdere om forureningsniveauet har indflydelse på huspriserne. En sådan undersøgelse bliver ikke mindre interessant af, at Nordjyllands Amt og Århus Amt i februar 2002 har foreslået diverse tiltag med henblik på at forbedre fjordens miljøtilstand (Nordjyllands Amt & Århus Amt 2002:36).
Sammenfattende kan det konstateres, at der kræves stor varsomhed, hvis benefit transfer ønskes benyttet inden for vandmiljøområdet, da der dels er usikkerheder forbundet med selve de økonomiske værdisætningsmetoder; dels er usikkerheder forbundet med benefit transfer metoden. Er man sig begrænsningerne bevidst, kan Turner et al. (1999) studiet anvendes som udgangspunkt for en diskussion af danske benefit-estimater på vandmiljøområdet.
| 19 | Navrud (2001) gør opmærksom på, at det er meget vigtigt at
tage hensyn til forskelle i landenes købekraftsparitet. |
| 20 | Der er p.t. godt 2.4 mio. danske husholdninger (jf. Danmarks Statistik (www.dst.dk)) |