| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

1 Indledning

1.1 Baggrund

Bicheludvalget fandt, at der ved en optimering af pesticidanvendelsen kan ske en nedsættelse af behandlingshyppigheden på behandlede arealer i landbruget fra 2,3 BI i 1995/96 til mellem 1,4 og 1,7 BI (svarende til ++ scenariet) inden for en periode på 5 – 10 år uden væsentlige driftsøkonomiske tab. Det forudsattes, at der anvendes alle til rådighed værende skadetærskler, ligesom der anvendes ukrudtsharvning og mekanisk bekæmpelse, hvor disse metoder er konkurrencedygtige både med hensyn til effekt og økonomi, til de kemiske metoder. Udvalget fandt endvidere at et fald i priserne for markafgrøder ville medføre en yderligere nedsættelse af de samlede forbrug af pesticider.

Underudvalget om produktion, økonomi og beskæftigelse anførte, at der ved beregning af de driftsøkonomiske konsekvenser er benyttet produkt- og faktorpriser fra regnskabsåret 1995/1996. Underudvalget udarbejdede i dets arbejde også enkelte prisfølsomhedsanalyser, der viste, at faldende kornpriser giver et betydeligt fald i behandlingsindekset.

Der vides, at produkt- og faktorpriserne har ændret sig siden Bicheludvalgets analyser. Det gælder endvidere, at der i en række af de store afgrøder på ejendomme, der modtager rådgivning, er opnået gode erfaringer med at reducere pesticidforbruget ud over hvad der var forudsat i Pesticidhandlingsplan II. Der er dog ikke foretaget driftsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af dette for pesticidforbruget både generelt og specifikt på enkelte bedriftstyper.

1.2 Formål

Der har været projektets formål at foretage en vurdering af reduktionspotentialet i landbrugets pesticidanvendelser set på baggrund af ændringer i forudsætningerne for Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser.

1.3 Metode og opbygning

De ændrede driftsøkonomiske forudsætninger og muligheder for en reduceret pesticidanvendelse er blevet analyseret med udgangspunkt i Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser (Ørum 1999).

Rapporten indeholder en række baggrundsanalyser af udviklingen i priser og omkostninger (kapitel 2 og 3) samt modelberegninger med og uden fast arealanvendelse (kapitel 7 og 8). Valget af analyser og modeller har dels været bestemt af de driftsøkonomiske analyser for Bicheludvalget, dels været begrundet i ny faglig viden samt mulighederne for et bedre data- og modelgrundlag. Især fastlæggelse af måltal og behandlingsindeksregnskaber (kapitel 4 og 5) har skabt større viden om det aktuelle forbrug på bedrifts- og afgrødeniveau (kapitel 6).

De driftsøkonomiske beregninger af reduktionsmulighederne har været baseret på to principielt forskellige moddeler. Den første model er en lineær programmeringsmodel med partiel optimering af pesticidanvendelsen for Bicheludvalgets 10 bedriftstyper med fast arealanvendelse (kapitel 7). Den anden model er den driftsøkonomiske planteavlsmodel (kapitel 8), hvor det ikke alene er pesticidanvendelsen, men planteavlen og landmandens samlede økonomi der ønskes optimeret.

De nye driftsøkonomiske analyser benytter ikke Bicheludvalgets scenarier (Miljøstyrelsen 1999a) og sædskifter (Mikkelsen et. al. 1998). Analyserne er i stedet baseret på den antagelse, at landmændene handler økonomisk rationelt. Det betyder blandt andet, at de ved krav om en reduceret pesticidanvendelse vil allokere pesticiderne til de afgrøder, hvor de gør størst nytte. På den baggrund er det valgt at analysere mulighederne for en reduceret pesticidanvendelse med brug af et stigende krav til pesticidernes marginalnytte.

Beregningerne med de 10 bedriftstyper er velegnede til at opsummere reduktionsmulighederne for hele landbruget, mens beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel er mere velegnede til at belyse reduktionsmulighederne på den enkelte bedrift ved en økonomisk rationel adfærd, der blandt andet giver mulighed for justeringer i sædskiftet.

Beregningerne med den driftsøkonomiske planteavlsmodel har været gennemført for tre bedrifter på lerjord med henholdsvis sukkerroer, ren planteavl eller slagtesvin. Den aktuelle pesticidanvendelse og reduktionsmulighederne har i begge moddeler været baseret på fagligt fastsatte normer og muligheder for pesticidanvendelse (Kapitel 6).

I modsætning til Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger bliver mulighederne for en fuldstændig pesticidudfasning ikke analyseret. Analyserne er dels begrænset af en højeste marginalnytte på mellem 900 og 2.000 kr. pr. BI, dels er pesticidfri dyrkning blevet pålagt et i praksis prohibitivt krav om 5 timer manuel lugning af rodukrudt i alle afgrøder.

I alle sammenhænge vil pesticidforbruget være opgjort i enten kr. pr. ha eller ved hjælp af det såkaldte nye behandlingsindeks (BI). Beregningerne for Bicheludvalget var baseret på det ”gamle” behandlingsindeks der giver et ca. 5 pct. mindre forbrug. Kun tre steder i kapitel 8 refereres der til Bicheludvalgets ”gamle” behandlingsindeks.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |