Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser

2 Prisudvikling

2.1 Produktpriser
2.2 Faktorpriser
2.3 Udviklingen i bytteforhold

Siden beregningerne for Bicheludvalget er der gennemført en afgiftsstigning på pesticider til landbrugsformål samtidig med at priserne på korn er faldet betydeligt. Da bytteforholdet mellem afgrøderne og pesticiderne kan have stor betydning for forbruget af pesticider er det relevant at analysere prisudviklingen for de vigtigste salgsafgrøder, pesticider og omkostningerne til udbringning af pesticider.

2.1 Produktpriser

Tabel 2.1 viser prisudviklingen for nogle vigtige salgsafgrøder 1995-2002.

Tabellen er baseret på FØI prisstatistik og FØI regnskabsstatistik. Fra regnskabsstatistikken er kun medregnet priser fra bedrifter, hvor mindst 90 pct. af den pågældende afgrøde er omsat på markedet, dvs. at afgrøderne er solgt og ikke opfodret eller på anden måde omsat internt på bedriften.

Tabel 2.1.
Prisudviklingen for udvalgte salgsafgrøder 1995-2002

Afgrøder og driftsgrene  1995  1996  1997  1998  1999  2000  2001  2002 
 

DKK pr. hkg

 
FØI‘s prisstatistik 
Maltbyg, DLG fakt., køb  126 120 104 99 97 99 101 93
Byg, DLG fakt., køb  100 99 92 86 82 87 87 75
Hvede, DLG fakt., køb  99 99 92 85 83 85 88 78
Ærter, DLG fakt., køb  96 112 111 91 82 99 114 119
Spisekartofler  209 114 82 129 120 83 104 87
Fabrikskartofler  34 31 32 32 31 30 28 26
Sukkerroer  36 35 36 36 35 36 36 35
Raps DLG fakt., køb  147 171 169 173 133 137 166 169
 
FØI‘s Regnskabsstatistik 1) 
01 Vårbyg    104 96 88 89 88 92  
02 Vinterbyg    96 90 82 83 83 86  
03 Hvede    96 90 80 83 83 88  
04 Rug    86 85 75 78 78 76  
06 Havre    93 88 75 84 83 82  
10 Modne ærter    111 108 86 85 102 120  
11 Industri-, spise- og læggekartofler    70 74 75 75 68 79  
14 Handelsroer    38 38 36 33 36 37  
16 Vinterraps og vårraps    165 163 165 122 134 160  
18 Græsfrø    552 592 494 502 498 494  
20 Kløverfrø    1.479 1.535 1.230 1.310 1.176 1.418  

Kilde: FØI Prisstatistik (fakturerede priser) og FØI Regnskabsstatistik (priser ekskl. tørrings-, rensnings- og handelsomk.)
1) Internt omsatte afgrøder er ikke medregnet

Det fremgår af tabellen, at der er en god overensstemmelse mellem prisstatistikken og regnskabsstatistikken. Priserne i regnskabsstatistikken giver i modsætning til prisstatistikken mulighed for et mere detaljeret indblik i de systematiske prisforskellene mellem bedriftstyper og landsdele mv. Det er imidlertid et problem, at industri-, spise- og læggekartofler samt vinterraps og vårraps i regnskabsstatistikken indtil 2001 har været slået sammen til blot kartofler og raps. Her kan prisstatistikken derfor være et vigtigt supplement til regnskabsstatistikken.

Figur 2.1 viser udviklingen i de fakturerede byg og hvede priser 1991-2002.

Figur 2.1.
Udviklingen i de fakturerede byg og hvede priser 1991-2002

Kilde: FØI Prisstatistik

Det fremgår af figuren, at priserne på hvede og foderbyg er faldet fra ca. 100 kr. pr. hkg i 1996 til ca. 75 kr. pr. hkg i 2002. Det svarer til et samlet prisfald på 25 pct. over 6 år. I den samme periode har priserne på maltbyg ligget 10-15 kr. højere, men i øvrigt fulgt prisudviklingen for hvede og foderbyg.

2.2 Faktorpriser

Prisudviklingen for pesticider er blevet beregnet på grundlag af ”Landmandspriser” i Vejledning Planteværn 1990-2002. Som vægtningsgrundlag er benyttet omsætningen i de enkelte produkter og aktivstoffer i 2001. For 2002 indgår godt 70 af de mest solgte produkter. For 1997 er det fx muligt at finde priser for godt 40 af disse produkter.

Tabel 2.2 viser udviklingen i ”Landmandspriser” for pesticider fra 1991-2003.

Klik her for at se "Tabel 2.2"


Det fremgår af tabellen, at priserne pga. den seneste afgiftsstigning er steget væsentligt fra 1998 til 1999. Denne afgiftsstigning var på 50 pct. for insekticider og 25 pct. for herbicider og fungicider. Det fremgår imidlertid også, at priserne samlet set er faldet fra indeks 110 i 1999 til indeks 100 i 2003. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at priserne på insekticider, der fik den største afgiftsstigning, er faldet mest i pris.

Figur 2.2 viser prisudviklingen for pesticider i perioden 1995-2003.

Figur 2.2.
Prisudvikling for pesticider 1995-2003 (1997/98=100)


 Kilde: Egne beregninger på grundlag af Miljøstyrelsen (2003) og "Landmandspriser" inkl. pesticidafgift; men ekskl. moms, Vejledning Planteværn (1992-2002).

Det fremgår af figuren, at priserne på pesticider generelt er steget med ca. 4 pct. fra året før den seneste afgiftsstigning til 2003. Priserne på insekticider er faldet mest med 6 pct., mens priserne på vækstreguleringsmidler og herbicider er steget mest med ca. 10 pct.

Beregningen af prisstatistikken for pesticider vanskeliggøres af, at midlerne løbende er bl evet udskiftet med nye mere effektive midler eller midler med en bedre miljøprofil. For fungicider giver introduktionen af strobilurinerne og her især Amistar i 1997/98 et væsentligt skift i produktsammensætningen for fungicider. Man skal derfor være lidt forsigtig med at tolke prisudviklingen i fungicider længere tilbage. For insekt- og vækstreguleringsmidler har produkt-sammensætningen derimod været mere stabil.

De ovenstående analyser har under alle omstændigheder demonstreret, at den seneste afgiftsstigning ikke er slået fuldt igennem i ”landmandspriserne”. At priserne tilsyneladende er faldet fra 1999 og til i dag skyldes en række forskellige forhold. Det gælder fx at der har været en skærpet konkurrence blandt udbyderne i grovvarebranchen. En række patenter på især ukrudtmidler er udløbet i perioden, hvilket har medført en øget konkurrence fra kopiprodukter. Grovvarebranchen har for et par år siden sænket listepriserne og dermed også grundlaget for værdiafgiften med 15 pct. samtidigt med at grovvarebranchen har indført en såkaldt emballageafgift. Inden for de enkelte grupper af pesticider er der i øvrigt mange eksempler på produkter, hvor priserne er steget eller faldet ekstra meget i værdi siden 1995/96 og 1997/98. Nogle af disse prisspring skyldes fx ændrede pakningsstørrelser.

2.3 Udviklingen i bytteforhold

Figur 2.3 viser prisudviklingen for byg, hvede, pesticider og marksprøjtning 1991-2002.

Figur 2.3.
Prisudvikling for byg, hvede, pesticider1) og marksprøjtning 1991-2002

FIGUR 2.3. Prisudvikling for byg, hvede, pesticider1) og marksprøjtning 1991- 2002

Kilde: Egne beregninger på baggrund af FØI Prisstatistik og Vejledning Planteværn (1992-2002).
1) ”Landmandspriser” inkl. pesticidafgift; men ekskl. moms.

Det fremgår af figuren, at priserne på pesticider siden 1995/96, som var basisåret for Bicheludvalgets beregninger, er steget med 12 pct., mens maskinstationstaksten for marksprøjtning, jf. FØI Prisstatistik er steget med 25 pct. og kornpriserne i samme periode er faldet med mere end 20 pct.

Figur 2.4 viser bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002 Det fremgår af figuren, at de relative priser for pesticiderne i forhold til korn, ligesom de relative priser for udbringning af pesticider, er steget med 50-60 pct. siden basisåret 1995/96.

Figur 2.4.
Bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002

FIGUR 2.4. Bytteforholdet mellem hvede og hhv. pesticider og marksprøjtning 1991-2002

Kilde: FØI Prisstatistik og "Landmandspriser" inkl. afgift, eks. moms, Vejledning Planteværn (1992-2002).