Miljøvurdering af mobiltelefon

Miljøvurdering af mobiltelefon

5 Vurdering

5.1 Vurderingsmetode

Vurderingen følger UMIP-metoden, der er beskrevet i Wenzel et.al. (1997). Vurderingen følger 3 trin:

Karakterisering
Normalisering
Vægtning

Miljøeffekterne er de samme som i UMIP-metoden og faktorerne findes i Wenzel et. al.(1997).En enkelt faktor er dog ændret (acetone (ref. 20)) ligesom der er tilføjet nye ressourcer. De nye ressourcer fremgår af den model der er opbygget i UMIP PC værktøjet.

Karakterisering
Ved karakterisering beregnes potentielle miljøeffekter ud fra hvor meget emissioner bidrager med til en effekttype i forhold til en referenceemission.
Referenceemissionen for drivhuseffekten er kuldioxid (CO₂), methan (CH₄) bidrager 25 gange mere end CO₂ til drivhuseffekten og lattergas (N₂O) 320 gange mere. De potentielle drivhuseffektbidrag målt i CO₂-ækvivalenter beregnes ved at gange methan- og lattergasemissionerne ganges med de nævnte faktorer.

De potentielle miljøeffekttyper er drivhuseffekten (CO₂-ækv.), forsuring (SO₂-ækv.), næringssaltbelastning (NO₃^--ækv.), fotokemisk ozondannelse (C₂H₄-ækv.), human toksicitet, øko-toksicitet og persistent toksicitet samt fire affaldskategorier. Foruden disse er der også ozonlagsnedbrydning, men den er ikke vist i det følgende, da der ikke er nogle bidrag til denne effekttype. Beregningerne af potentielle miljøeffekter indgår også i ISO 14042.

Normalisering
Efter karakteriseringen foretages en normalisering. Ved normalisering sættes produktets bidrag til en potentiel miljøeffekt i forhold til samfundets samlede årlige bidrag per person. F.eks. for drivhuseffekten beregnes faktoren ved at dele samfundets samlede bidrag i 1990 med antallet indbyggere i referenceåret 1990. Enheden er Personækvivalent (PE). For globale effekter, så som drivhuseffekten, benyttes hele verdens bidrag til effekten per indbygger i verden. For lokale og regionale effekter, så som forsuring, næringssaltbelastning, fotokemisk ozondannelse, toksicitet og volumen affald og farligt affald, benyttes bidraget til effekten i Danmark per indbygger i Danmark.

Vægtning af miljøeffekter
Vægtning af en miljøeffekt illustrerer hvor alvorlig en miljøeffekt og dens mulige konsekvenser vurderes at være i forhold til andre miljøeffekter. Den vægtningsmetode, som anvendes her, bygger på politiske målsætninger for reduktion af de væsentligste miljøbelastninger, som bidrager til de enkelte miljøeffekter. Vægtningsfaktorer beregnes i forhold til det valgte fælles målsætningsår 2000 og det valgte fælles referenceår 1990.

De politiske målsætninger afspejler til en vis grad faglige vurderinger, men er naturligvis også påvirket af økonomiske interesser m.v. Fordelen ved at benytte en politisk målsætning er, at det giver et politisk acceptabelt styringsgrundlag.

Vægtningen sker ved at gange vægtningsfaktorerne med de respektive normaliserede miljøeffekter. Enheden er personækvivalenter målsat (PEM) med indices W (world), DK (Danmark) og målsætningsårstallet. Enheden for vægtningen er givet som mPEM_WDK2000.

Normalisering og vægtning af ressourcer
Foruden vægtningen af de potentielle miljøeffekter foretages en tilsvarende procedure for vægtning af ressourceforbrug. Forbruget af den enkelte ressource normaliseres i forhold til det gennemsnitlige forbrug i verden i 1990. Det vægtede resultat fremkommer ved at vægte det normaliserede resultat mod forsyningshorisonten. Forsyningshorisonten er forholdet mellem de kendte reserver og det årlige forbrug. Enheden er millipersonreserve, mPR_W90, og udtrykker andelen af den mængde af reserven, der var tilbage til en person og dennes efterkommere i 1990.

5.2 Resultater

Resultaterne fra beregning af de karakteriserede miljøeffekter for mobiltelefonen GM 410 kan beregnes af den model, som er opbygget i UMIP PC-værktøjet, men disse resultater benyttes ikke som slutresultater her.

Resultaterne fra beregning af karakterisering og fra normalisering er ikke medtaget i rapporten.

Resultater af vægtningen af ydre miljøeffekter er vist i figur 1, og de vægtede ressourceforbrug i figur 2.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 1‘‘
Figur 1.
De vægtede miljøeffektpotentialer per år for mobiltelefonen inklusiv batteri, oplader og emballage opdelt på faserne i livsforløbet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 2‘‘
Figur 2.
De vægtede ressourceforbrug per år for mobiltelefonen inklusiv batteri, oplader og emballage opdelt på faserne i livsforløbet. (Ressourcer med forbrug under 0,01 mPR_W90 er ikke vist på grafen).

Resultaterne fordelt på mobiltelefonen, oplader, batteri og emballage fremgår af figurerne 3 & 4.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 3‘‘

Figur 3.
De vægtede miljøeffektpotentialer per år opdelt på mobiltelefonen excl. brugsfasen, oplader, batteri, og emballage.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 4‘‘

Figur 4.
De vægtede ressourceforbrug per år opdelt på mobiltelefonen excl. brugsfasen, oplader, batteri, og emballage. (Ressourcer med forbrug under 0,01 mPR_W90 er ikke vist på grafen).