Anti-pæleorm

28 Røntgenstråling

28.1 Traditionel røntgenoptagelse
      28.1.1 Samlet teknologivurdering
28.2 Digitale røntgenbilleder
       28.2.1 Eksempel på billede af pæleormsangreb
      28.2.2 Eksempel på billede af pæleormsangreb i endetræ
       28.2.3 Samlet teknologivurdering
28.3 CR-teknik
      28.3.1 Røntgenoptagelse på skibsside
      28.3.2 Samlet teknologivurdering

Formål med forsøg med røntgenstråling deles i foreløbig to dele:

1.
  
At afklare hvorvidt røntgenbilleder af træemner kan lade sig gøre, så det skaber mulighed for at se om der findes pæleorm eller ej.
2.
  
At afklare i hvilket spektrum af røntgenstråling dette eventuelt er realistisk

28.1 Traditionel røntgenoptagelse

Eksponering nr. 1
1” tyk klods af nyt lærketræ, tørt. I træet er boret et par huller i endetræet. Eksponeres i ½ minut ved 70 kV røntgenstråling.

Efter fremkaldelse, kræver optimal tolkning af billedet en lysskærm. Nedenstående billede er herefter scannet og omsat til digitalt billede. Fotokopiering er ikke tilstrækkeligt.

Resultat:
Figur 27.

Resultat: Figur 27.

Eksponering nr. 2
Ca. 20 x 30 cm stort stykke af fugtig ældre bundgarnspæl, tydeligt angrebet af pæleorm. Sandsynligvis ask eller egetræ.
Eksponeres i 2 minutter ved 70 kV røntgenstråling.

Resultat:
Figur 28.

 Resultat Figur 28.

28.1.1 Samlet teknologivurdering

Den traditionelle røngtenteknik

Teknik
En udpræget laboratorieteknologi. Kræver tykke betonmure og advarselsudstyr under optagelser. Træet placeres i optagerum, hvor ingen personer opholder sig. Herefter kræver det fremkalderfaciliteter samt lysskærme til gennemsyn af billeder. Billederne fremkaldes på røngten-plastikark og er ikke tilgængelige på digital form. Kan dog scannes ind og dokumenteres elektronisk, hvis behovet er tilstede.

Viden
Kræver specialviden og laboratoriefaciliteter.

Organisation
Uddannet personale. Tolkning kræver ikke specialviden, men specielle lysskærme.

Produkt
Det kan bekræftes at denne laboratorieteknik er udmærket til optagelser af træ, og at eventuelle pæleormsangreb kan identificeres. Teknologien kan ikke umiddelbart bruges til optagelser i frit havnemiljø og vil af den grund ikke blive behandlet yderligere. Dyr og tidskrævende.

28.2 Digitale røntgenbilleder

Digitale røntgenoptagelser i samarbejde med Yxlon International:

Optagelser af tre elementer, alle med 30 kV, 4.0 mA. Digital billedbehandling ”in real time”, uden brug af røntgenfilm eller anden fremkaldelsesbetinget teknik.

Eksempler på digital billedoptagelse af bundgarnspæl, knækket P.g.a. pæleormsangreb. Der er fotograferet gennem 15 cm træ

 Figur 29  Eksempel fra ”træknude”, skyllet ind ved havnemiljø

Figur 30 Eksempel fra ”træknude”, skyllet ind ved havnemiljø

Figur 29 & 30
Eksempler fra ”træknude”, skyllet ind ved havnemiljø. Tydeligvis angrebet af pæleorm. Der er fotograferet gennem ca. 10-15 cm træ af ujævn karakter.

 Figur 31

Figur 32

Figur 31 & 32.

 Apparatur til optagelse af digitale billeder. Øverst strålekanon, nederst apparatur til optagelse af strålebillederne. Placeres evt. på ydersiden af skibet. Begge dele mobilt.

 strålekanon

apparatur til optagelse af strålebillederne

Figur 33 & 34

 28.2.1 Eksempel på billede af pæleormsangreb

Træklods af ubehandlet egetræ fra Skærbæk havn:

Figur 35. Røntgenoptagelse af klods med angreb på siden

Figur 35. Røntgenoptagelse af klods med angreb på siden

Figur 36. Digitalt billede af samme pæleorms-hul

Figur 36. Digitalt billede af samme pæleorms-hul

28.2.2 Eksempel på billede af pæleormsangreb i endetræ

 Træklods af ubehandlet egetræ fra Skærbæk havn:

Figur 37. Røntgenoptagelse af klods med angreb i endetræ

Figur 37. Røntgenoptagelse af klods med angreb i endetræ

Figur 38. Digitalt billede af samme stykke endetræ

Figur 38. Digitalt billede af samme stykke endetræ

 28.2.3 Samlet teknologivurdering

Digital røngtenteknik med mobilt billedbehandlingssystem.

Teknik
Teknologien er relativ tung, og begge apparater kræver ophæng. Evt. i talje på siden af skibet, alternativt på vogn der skubbes langs skibssiden under optagelserne. Kræver forberedelse og afskærmning. Monitor med billedbehandlingssystem kan stå bag i en bil, hvilket giver mulighed for tolkning af evt. angreb på stedet sammen med skibsejeren. Teknologien kræver langt mindre strålingsenergi sammenlignet med den traditionelle røntgenmetode, og hermed også til mindre afskærmning.

Viden
Kræver specialviden til opstilling, betjening og indstilling af udstyret. Desuden kræver det dokumenteret viden om strålefarer, samt at risikoprocedurer følges nøje. Med en monitor on-site kan de digitale billeder ses umiddelbart. Tolkning af billeder med pæleormsangreb kræver ikke specialviden.

Organisation
Regler fra Sundhedsstyrelsen kræver at der er en hovedansvarlig i forbindelse med røntgenoptagelser, hvor der er nøje forskrifter for optagelser i det fri. Denne person skal være certificeret med kursus i strålehygiejne. Teknologien kræver rent praktisk et hold personer (2-3 personer).

Produkt
Kvaliteten af røntgenbilleder med denne teknologi må vurderes som særdeles god i relation til optagelser på træ. Teknologien er pålidelig og har sin klare fordel i at billederne kan tolkes ”in-real-time”. Apparaturet er tungt og det kræver praktisk snilde og gode kræfter at få strålekanon samt optagelsesapparat placeret korrekt overfor hinanden. Det skønnes at ville være muligt på større skibe på land, hvor adgangsforholdene er gode. Lykkes ophængning og optagelser, skønnes teknologien desuden så god at diagnosticeringen kan stå alene.

28.3 CR-teknik

Ligeledes en digital røngtenteknik, som adskiller sig fra den konventionelle ved at der anvendes tynde foliefilm, der sættes fast på den ene side af emnet (skibssiden). Laboratorieforsøg er omtalt i teknologivurderingsrapporten fra Force under bilag 1, side 2.

28.3.1 Røntgenoptagelse på skibsside

Der er som metodevurdering udført røntgenoptagelse på ældre træskib af lærketræ. Billederne er taget jævnt fordelt på skibssiden, og selve optagelsesproceduren tog 2-3 timer inkl. opsætning af det tekniske udstyr. Billederne scannes på stedet og kan umiddelbart vurderes på computerskærm. Det tekniske udstyr er omfattende, men kan transporteres bag i en arbejdsbil. Kræver specialviden og erfaring at håndtere. Strålekanon placeres på den ene side af skibssiden, typisk på ydersiden. Foliepladerne sættes fast på den modsatte side, evt. med tape. Ved pågældende undersøgelse blev der lavet 8 billeder, hvilket ikke viste tegn på pæleormsangreb.

 Figur 39. Placering af strålekanon på ydersiden, samt opmåling af korrekt afstand.

Figur 39. Placering af strålekanon på ydersiden, samt opmåling af korrekt afstand.

 Figur 40. Det anvendte udstyr til scanning og visualisering af de digitale billeder aktuelt.

Figur 40. Det anvendte udstyr til scanning og visualisering af de digitale billeder aktuelt.

 Figur 41. Strålekanon placeret til optagelse fra styrbord side af stævn

Figur 41. Strålekanon placeret til optagelse fra styrbord side af stævn.

 Figur 42. Bagbord side af stævn med folieplader påhæftet skibet. (pladerne er sorte, tapen er hvid)

Figur 42. Bagbord side af stævn med folieplader påhæftet skibet. (pladerne er sorte, tapen er hvid)

Figur 43. Det digitale røntgenbillede. Bemærk de mange gamle søm, og fraværet af pæleorm...

Figur 43. Det digitale røntgenbillede. Bemærk de mange gamle søm, og fraværet af pæleorm... 

28.3.2 Samlet teknologivurdering

Teknik
Optagelserne kan foretages i havnemiljø, med få meters afskærmning. Kan udføres af enkeltperson, afhængig af skibets opbygning og tilgængelighed. Kræver dog en del kravlen op og ned, ved placering af folieplader og røntgenkanon. Placering kan foretages af enhver, men selve optagelse + håndtering af udstyr er en ekspertopgave. Det omfattende tekniske udstyr kan være bag i en bil, men også her kræver det specialviden at sætte op og tage ned. Ved dårligt vejr, skal bilen være relativ stor, så udstyret kan forblive i bilen.

Viden
Som nævnt er opgaven for eksperter i røngtenteknik, men da billederne scannes på stedet, kan enhver umiddelbart deltage i tolkning om hvorvidt der findes angreb i træet eller ej. Opgaven må betegnes som af en teknisk art, der bedst udføres af firmaer med denne specialviden, og ikke af enkeltpersoner.

Organisation
Kræver nogle meters afskærmning, hvilket udregnes på stedet i forhold til strålingsenergi, trætype og skibskonstruktion. Dette er med andre ord situationsbestemt Man kan anbefale at flere skibsejere går sammen om denne opgave, dels pga. de praktiske foranstaltninger, dels pga. prisforhold. Produkt

En absolut realistisk og pålidelig måde at diagnosticere et træskib. Dog vil det være omfattende at tage enkeltbilleder af hele skibet. Denne teknologi egner sig derfor bedst til stikprøver omkring udsatte steder. Når det tekniske udstyr er korrekt placeret på den pågældende lokalitet, vil dette kunne gøres på 2-3 timer på mellemstort træskib. Ved bistand fra specialfirma, udregnes prisen typisk pr. time + kørsel.