Verificering af mængden af hvidblikemballage på det danske marked

Verificering af mængden af hvidblikemballage på det danske marked

3 Generel beskrivelse af hvidblik/stål-emballager

Det er i forbindelse med dette projekt besluttet at slå følgende 2 grupper sammen:

Emballager fremstillet af hvidblik
Emballager fremstillet af jern og uædelt metal

I det efterfølgende beskrives disse fraktioner nærmere. Den nye gruppe bliver kaldt ”Hvidblik/stål”.

Ad. Emballager fremstillet af hvidblik

Når man taler om hvidblikemballager, er der hovedsageligt tale om dåser og tromler. Rent teknisk er hvidblik fremstillet af valset jern, som derefter er belagt med et lag tin for at undgå korrosion. Fra valseværkerne bliver metallet leveret i rulleform til emballageproducenten.

Dåseemballager kan principielt fremstilles på 2 forskellige måder – nemlig som svejste dåser og som trukne dåser. På en svejst dåse bliver siderne svejst sammen, således at der dannes et rør. Herefter svejses bunden på. Ved trukne dåser bliver dåsen presset ud af metalpladen i et stykke, således at bund og sider er i et stykke.

De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport – f.eks. til kødkonserves, småkager og mælkepulver m.v. Til dyremad anvendes også en stor mængde hvidblikemballager. Derudover bruges hvidblikemballager også i stor udstrækning til emballering af en lang række kemisk-tekniske produkter – herunder også til emballering af produkter, som er klassificeret som farlige og som derfor kræver en UN-godkendt emballage.

Hvidblik anvendes også som låg til f.eks. konservesglasemballager.

Hvidblikdåser anvendes også til øl og sodavand. Men da det først i år 2002 er blevet tilladt at markedsføre øl og sodavand på engangsemballage i Danmark, indgår disse ikke i hjemmemarkedsforsyningsstatistikken endnu. Men så vidt vides anvender de danske bryggerier primært aluminiumsemballager til denne opgave. Dog er de større dåser i 1-liters format fremstillet af hvidblik. Langt hovedparten af øl- og sodavandsdåser, som private forbrugere henter i Tyskland, er fremstillet af aluminium. Det vurderes, at kun ca. 20% er hvidblikdåser. Men uanset hvilket materiale de er fremstillet af, indgår de ikke i emballageforsyningsopgørelsen.

For såvel emballering af drikkevarer som andre konservesprodukter er det forholdsvis let for ”packers and fillers” at skifte mellem hvidblik- og aluminiumsemballager. Dette indebærer, at prisudviklingen på de respektive basis-materialer har en temmelig stor indflydelse på, hvilken type emballage den enkelte virksomhed vælger at anvende. Her spiller emballageafgifter og afgifter til Grüne Punkt-systemer en ikke uvæsentlig rolle. Derfor ses der en trade off mellem hvidblik- og aluminiumsemballager.

Ad. Emballager fremstillet af jern og uædelt metal

Reelt er der tale om en rest-gruppe af diverse metalemballager, som fremover kommer til at indgå i gruppen ”hvid-/stålemballager”. Gruppen omfatter f.eks. kapsler, diverse metaltransportemballager, hvor korrosionsbeskyttelsen ikke er foretaget ved hjælp af tin. Af eksempler på transportemballager af metal kan nævnes rulle- og gitterbure, tromler, dunke, metalpaller og andre tilsvarende genstande.