| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Verificering af mængden af hvidblikemballage på det danske marked

9 Mængden af hvidblik-/stålemballageaffald

Alle hvidblik-/stålemballager forlader også markedet igen som emballageaffald, der forbrændes eller indsamles til genanvendelse. Der er løbende foretaget opgørelser af, hvilke materialefraktioner som de samlede affaldsmængder består af, ligesom der findes opgørelser af, hvilke mængder hvidblik-/stålmateriale der går til genvinding. I dette afsnit er det gennem en analyse af disse affaldsmængde-opgørelser forsøgt at få verificeret hvidblik-/stålemballageforsyningsmængden, når man ser det fra out-put-situationen.

Hvidblik-/stålemballager kan efter brug blive bortskaffet på flere forskellige måder – primært afhængig af, hvor emballagerne er blevet anvendt. En beskeden andel af hvidblik-/stålemballagerne bliver også indsamlet og sendt til genanvendelse.

Hvidblik-/stålemballager fra de private husholdninger bliver primært bortskaffet gennem den almindelige kommunale dagrenovation. Det er yderst begrænset, hvad der findes af indsamlingsordninger af hvidblik-/stålemballager fra de private husholdninger.

Hvidblik-/stålemballageaffald fra erhvervslivet og institutioner bortskaffes normalt gennem de affaldsordninger, de er tilknyttet. Dog sker der en udsortering af de hvidblik-/stålemballager, der har en positiv skrotværdi. Dette gælder f.eks. for tromler og fade.

Der er lavet en række undersøgelser af affaldssammensætningen i de forskellige affaldstyper. Disse undersøgelser er gennemført ved en fin-sortering af indholdet i et repræsentativt udsnit af affaldsbeholdere.

Der gennemføres årlige opgørelser af de samlede affaldsmængder, men som kun er opdelt groft på materialer og ikke specifikt på emballagematerialer.

Den seneste undersøgelse af sammensætningen af hvidblikemballageaffald er gennemført i Århus i 1995, hvor dagrenovationen fra 349 husstande opdelt i forskellige husstandstyper gående på boligtype og antal personer i husstanden i en 14 dages periode er blevet sorteret og grupperet efter vægt. I undersøgelsen er der udregnet et gennemsnit for affaldssammensætningen fra en gennemsnitlig privat husstand.

Disse tal fra Århus og fra 1995 er så i nærværende rapport opregnet til landsplan ved at gange de fremfundne gennemsnit med det samlede antal husstande i Danmark, som ligger på omkring 2,4 mio. Der er ikke umiddelbart noget, der taler imod, at affaldssammensætningen i Århus ikke kan give en repræsentativ værdi for den samlede affaldsmængde på landsplan. Afgrænsningen af denne materialegruppe er emballager, som det har været muligt at frasortere ved hjælp af magneter. I rapporten defineres materialegruppen som ”jern/stål”.

Fra den gennemsnitlige husstand i Århus blev der bortskaffet 0,112 kg hvidblik-/stålemballage pr. uge. Det svarer til 5,82 kg hvidblik-/stålemballager pr. år.

Opregnet til et samlet tal på landstal giver det en årlig hvidblik-/stålaffaldsmængde på 13.968 tons pr. år.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe det billedmateriale, der er udarbejdet i tilknytning til undersøgelsen, således at man visuelt kan danne sig et indtryk af affaldssammensætningen. I denne sammenhæng er det specielt interessant at se mængden af importerede dåser til drikkevarer, idet denne mængde ikke indgår i emballageforsyningsopgørelsen. I henhold til grænsehandelsundersøgelsen drejer det sig om ca. 50 mio. liter øl i 1995, men kun en begrænset andel var og er tappet på dåser af hvidblik. Så alt i alt må det konkluderes, at kun en begrænset mængde drikkevaredåser indgår i det beregnede tal på godt 14.000 tons hvidblik-/stålemballageaffald.

I en anden undersøgelse ”Evaluering af ordninger for hjemmekompostering samt kortlægning af dagrenovationssammensætningen ” er den samlede mængde metalemballage opgjort til 31.000 tons pr. år. Desværre der er ingen opdeling i hvidblik/stål og aluminium. I dette tal indgår der også aluminiumsdrikkevaredåser fra grænsehandel.

De 14.000 tons hvidblik-/stålemballage er næsten udelukkende salgsemballager. Denne størrelse skal så sættes i relation til den samlede forsyningsmængde på 35.000 tons hvidblik-/stål-salgs-emballage, der er resultatet i emballageforsyningsopgørelse for år 2000. Dog udgør de kalkulerede 14.000 tons emballage ikke den samlede mængde hvidblik-/stål-salgsemballage, idet der er en række affaldsfraktioner, der ikke er medregnet heri:

• Affald gennem storskrald
  
• Indsamlede hvidblik-/stålemballagemængder
  
• Hvidblik-/stålemballageaffald fra erhvervslivet
  

Ad. Affald gennem storskrald
   
I en nylig gennemført undersøgelse om indholdet i storskrald på genbrugsstationer blev der i en container med 2.640 kg jern/stål fundet følgende emballagemængder:
   
Konservesdåser: 10 kg
Kagedåser: 7 kg
Malingsdåser: 14 kg (dog reelt 28 kg, men halvdelen vurderes at være malingsrester)
   
I alt 31 kg hvidblikemballage

Undersøgelsen blev foretaget på et containerplads i Vestforbrænding‘s regi. Skaleret op til års- og landstotal kommer man frem til en samlet årlig tonnage på 1.180 tons hvidblikdåser, der bortskaffes som storskrald.

Ad. Indsamlede hvidblik-/stålemballagemængder

Ifølge ”Statistik for metalemballage 2000” blev der indsamlet 3.506 tons ståltromler og stålflasker samt 3.970 tons emballager af hvidblik. Ståltromlerne er generelt ikke fremstillet af hvidblik og burde derfor reelt i emballageforsynings-opgørelsen være rubriceret under ”Jern og uædelt metal”, men de er placeret under hvidblik.

De 3.506 tons primært ståltromler og stålflasker er indsamlet direkte via genvindingsvirksomheder fra erhverv. Her indgår en mindre mængdehvidblikemballage. De 3.970 tons primært hvidblikemballage er indsamlet via letjern/kommunejern. Mængden er estimeret ved at udsortere emballagemængden fra et antal containere med letjern/kommunejern. Emballagemængden i letjern/kommunejern stammer fra både husholdninger og erhverv.

De 3.970 tons hvidblik må vurderes at indgå i hvert tilfælde som en del-mængde af den mængde emballager, der blev fundet i storskrald nævnt under forrige punkt. Et gæt kan være, at halvdelen af den fundne mængde i storskrald også indgår i den opgjorte indsamlede mængde. Derved bliver affaldsmængden fra storskrald på 590 tons.

Ad. Hvidblik-/stålemballageaffald fra erhvervslivet

Der findes desværre ikke nogle specifikke opgørelser af, hvor store mængder hvidblik-/stålemballageaffald der kommer fra andre kilder. I alle de eksisterende opgørelser, er emballager af metal grupperet sammen med alle øvrige produkter af metal. Der er ej heller sket en opdeling i hvidblik og andre materialer. Kilderne til erhvervsaffald er cateringsektoren gennem konservesdåser, diverse olieprodukter, maling og andre kemiske produkter. En række af disse emballager bliver også bortskaffet gennem Kommunekemi, idet de indeholdte produkter er kategoriseret som farligt gods. En anden tilnærmelse til tallet kan være ved at se på emballageafgiftsmængderne. Her blev der betalt afgift for en samlet tonnage på 12.697 tons. Herfra skal trækkes de emballager der bortskaffes gennem de private husholdninger. Det drejer sig om dyremad, nogle konserves-produkter samt en andel af de kemiske produkter som bruges og bortskaffes gennem de private husholdninger. Emballage til dyremad er opgjort til 2.214 tons. Hvis man kalkulerer med, at halvdelen af restmængden også bortskaffes af husholdningerne, kommer man frem til en affaldsmængde fra erhvervslivet på 5.241 tons hvidblik-/stålemballage. Men det skal pointeres, at der til tallet er knyttet en stor usikkerhed.

På denne vis kan den samlede hvidblik-/stålemballageaffaldsmængde opgøres som følger:

En anden indgangsvinkel til emballageaffald er at se på hvilke mængder, der indsamles og for den sags skyld også bringes på markeder i vor nabolande, hvor der opereres med gebyr og indsamlingssystemer for emballage. Det bedste land at sammenligne med er Sverige, idet hvidblikemballager til drikkevarer håndteres af et andet system, end det der indsamler hvidblik og andre metalemballager til andre produkter. I Sverige blev der i 2001 markedsført en hvidblik-/stålemballagemængde på 43.800 tons og indsamlet 31.000 tons. Tallet på de 43.800 tons afspejler direkte, den kvantitet som svenske og andre virksomheder har indbetalt afgift for til dækning af den separate indsamling og genanvendelse af emballager. Når der er direkte beløb involveret, har man en pæn garanti for, at tallet er nogenlunde korrekt. I de nævnte tal indgår drikkevareemballager ikke. Omfanget af ”free riders” til systemet vurderes også at være begrænset.

Hvis man omregner de 43.800 tons til et pr. capita forbrug, kommer man frem til en tonnage på 4,9 kg pr. person. Ganges dette tal med 5,4 mio. indbyggere kommer man frem til en mængde på 26.575 tons.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |