| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne

4 Jord

Jorden danner grundlag for fremstilling af fødevarer, og i jorden dannes det grundvand, vi bruger som drikkevand. Dette og menneskets færden, aktivitet og anvendelse af jord betyder derfor at bevarelse af et rent og bæredygtigt jordmiljø er et afgørende grundlag for befolkningens sundhed.

Jorden bliver påvirket af menneskelige aktiviteter i form af landbrug, industriel aktivitet, udvinding af forskellige mineraler, lossepladser, nedfald fra luftbårne forureningskilder fra varme- og energiproduktion, trafik, affaldsforbrænding etc. Forringelse af jordkvaliteten eller forurening med kemiske stoffer, som er skadelige for menneskets sundhed, kan blive konsekvensen af denne påvirkning.

Med undtagelse af bevidst jordbehandling og tilførsel af stoffer (fx brug af pesticider og deponering af affald på lossepladser) er påvirkningen af jorden primært et uønsket resultat af en lang række aktiviteter, som omfatter både spild og udslip af kemikalier samt nedfald af luftbårne forureninger.

4.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER

4.1.1 Miljøfaktorer

Miljøfaktorerne i jord er talrige. De primære faktorer som har betydning i Danmark er sammenfattet i tabel 4.1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.1‘‘

4.1.2 Forureningskilder

Punktkilder

Megen jord er forurenet på grund af tidligere aktiviteter på stedet. Industri- og andre erhvervsaktiviteter har med tiden ført til et stort antal forurenede grunde. Uhensigtsmæssig håndtering af kemiske stoffer og olieprodukter har forårsaget spild og udslip af kemikalie- og olieprodukter til jordmiljøet fra en lang række aktiviteter:

• Fremstilling af kemiske stoffer (pesticider og biocider, farmaceutisk industri).
• Kraft-/varmeproduktion (gasværker og kraftværker).
• Fremstillingsprocesser, hvor kemikalier indgår som hjælpestoffer (metalindustrier, garvning, farverier).
• Slutforbrug af kemiske stoffer (kemisk rensning, renserier, tjæring af fiskegarn, træbeskyttelse).

Andre former for jordforurening er opstået i forbindelse med lagring af flydende brændstoffer i forbindelse med tankstationer og brændstofdepoter, industri- og handelsaktiviteter (fx teglværker og glasproduktion) og olieopvarmede boliger.

Størsteparten af disse grunde findes i byområder, hvilket medfører, at en del af befolkningen kan være påvirket af jordforurening.

Mange boliger er blevet bygget på forurenede grunde på et tidspunkt, hvor den generelle viden om jordforurening var begrænset, og kan derfor muligvis være uden nogen form for beskyttelse mod de skadelige stoffer.

Det samlede antal grunde, som kan være påvirket af tidligere industrielle- og andre forurenende aktiviteter, er vurderet til ca. 30.000 af hvilke 14.000 forventes at være forurenede. Amterne har identificeret de fleste af disse grunde, siden den første lovgivning trådte i kraft i 1983, men har for størstedelen af grundene endnu ikke afsluttet kortlægningen. Den 31. december 2000 var 5.293 grunde kortlagt som forurenede på baggrund af tekniske undersøgelser. Herudover har yderligere 1.229 grunde tidligere været kortlagt, men er efter endt oprensning eller supplerende undersøgelse udtaget af kortlægningen. Ud af de 5.293 grunde, anvendes 1.278 som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads og 1.615 er en trussel mod grundvandet og findes i de særlige drikkevandsområder. Disse grunde ligger dermed indenfor indsatsområderne for den offentligt finansierede indsats.

I 2000 blev mindst 900 grunde oprenset. 124 af oprensningsprojekterne blev finansieret med offentlige midler, 297 grunde blev oprenset via andre ordninger, primært Oliebranchens Miljøpulje mens de resterende er frivillige oprydninger eller oprydninger efter påbud, som er privat finansierede.

Endvidere har deponering af industri- og husholdningsaffald, der fandt sted før der blev indført generelle regler om affaldsdeponering midt i 70‘erne, resulteret i næsten 2000 forurenede grunde (hvoraf størstedelen indgår i de ovennævnte registrerede forurenede grunde). Størsteparten af affaldsdepoterne indeholder organiske materialer, som producerer brandbare gasser (primært methan), som kan udgøre en eksplosionsfare ved indsivning i boliger. Der findes et eksempel på dette i Danmark med dødelig udgang.

Diffuse kilder

Landbrug

Den intensive udnyttelse af landbrugsjorden har påvirket jordkvaliteten. Landbrugsjord er påvirket af tilførslen af pesticider og spredningen af slam og kunstgødning. Ca. 20.000 km² er opdyrket i Danmark. Det vurderes, at 300 km² landbrugsjord behandles med slam om året. Tilførslen af pesticider til landbrugsjord betragtes hovedsageligt som et problem på grund af risikoen for udvaskning til overflade- og grundvand. Anvendelsen af slam kan muligvis føre til en ophobning af tungmetaller i overfladejorden, hvilket direkte eller indirekte kan være en kilde til menneskets eksponering.

Diffus luftbåren forurening

Jordkvaliteten, særligt i byområderne, er påvirket af diffus luftbåren forurening forårsaget af emissioner fra trafik, affaldsforbrænding samt fra varme- og energiproduktion. Påvirkningen fra luftbåren forurening har resulteret i en diffus forurening af store distrikter i byområderne. Nogle af disse forureninger medfører en uacceptabel udsættelse af befolkningen (især for børn) på grund af indholdet af tungmetaller (hovedsageligt bly) og polyaromatiske kulbrinter (PAH) i overfladejorden. Et samlet areal på 200 km² menes at være påvirket af nedfald fra luftbåren forurening. Heraf vurderes ca. 20 km² at blive anvendt til følsom arealanvendelse, så som beboelse, børnehaver og offentlige legepladser.

Ukontrolleret bortskaffelse af forurenet jord

Endelig har ukontrolleret anvendelse og bortskaffelse af jord ført til spredning af forurenet jord, navnlig i grusgrave, på landbrugsjord og i byområderne.

4.1.3 Menneskets eksponering

Graden af menneskets eksponering for skadelige kemiske miljøfaktorer i jord afhænger af arealanvendelsen, koncentrationerne i jorden og nedsivningen til grundvandet og afdampningen til luften.

Eksponeringsvejene for miljøfaktorer i jorden kan inddeles i direkte og indirekte eksponering.

Direkte eksponering:

• Indtagelse af jord- og støvpartikler
• Hudkontakt
• Indånding af jord- og støvpartikler
• Indånding af stoffer afdampet fra jorden (især indeklima)

Indirekte eksponering:

• Indtagelse af forurenede afgrøder fra forurenet jord
• Gennem forurenet drikkevand (indtagelse, hudkontakt, indånding af aerosoler)
• Indtagelse af forurenede animalske fødevarer stammende fra husdyrbesætninger på forurenet jord
• Gennem forurenede fisk

I Danmark er de vigtigste eksponeringsveje, som reguleringen fokuserer på:

• Indtagelse af jord (børn).
• Hudkontakt med jord.
• Indånding af dampe (afdampning til indeklimaet).
• Indtagelse af drikkevand.
• Indtagelse af afgrøder fra forurenet jord.

Risikohåndteringen er baseret på risikovurdering i forhold til disse eksponerings-veje, idet jordkvalitetskriterierne er fastsat med hensyntagen til den direkte eksponering for jorden (indtagelse og/eller hudkontakt med jord). Luftkvalitetskriterierne er relateret til fordampningen fra jord til indeklimaet. Kvalitetskriterierne for grund- og drikkevand er relateret til befolkningens ekspo-nering gennem indtagelse og anvendelse af vandet. Det er kun få jordkvalitets-kriterier (fx DDT og cadmium), hvor forurening af afgrøder og den efterfølgende eksponering pga. indtagelse har været afgørende for fastsættelsen af jordkvalitetskriteriet.

Figur 4.1
Menneskets eksponering for miljøfaktorer i jord

Beskyttelsesniveauet er primært fastsat gennem vejledninger for risikovurdering og ved anvendelse af de sundhedsbaserede kvalitetskriterier. Formålet er at undgå uønskede helbredspåvirkninger forårsaget af kemiske forureninger. For at opnå dette mål anvendes forsigtighedsbetragtninger ved risikovurdering og ved fastsættelsen af kvalitetskriterierne. Ved udarbejdelse af jordkvalitetskriteriet tilpasses beskyttelsen til den mest sårbare målgruppe dvs. småbørn. Det beskyttelsesniveau der opnås ved de ovennævnte procedurer vurderes at være højt sammenholdt med en international skala.

4.1.4 Risikovurdering

I november 1998 blev der udgivet en vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter⁴⁵. Den giver en detaljeret beskrivelse af håndtering af forurenede grunde, herunder en vejledning i risikovurdering, undersøgelsesmetoder, indsamling af prøver, kategorisering af grunde og implementering samt kontrol med afværgeforanstaltninger.

Retningslinier for risikovurdering er et vigtigt redskab til vurdering af jordforurening, fordi vejene til menneskets eksponering er komplekse. Risikovurderinger vedrørende jordforurening er primært rettet mod:

• Risiko ved indtagelse af forurenet jord og/eller hudkontakt
• Risiko ved forurening af grund- og drikkevand
• Risiko ved fordampning til indendørsluft

Sædvanligvis er risikovurderingerne baseret på målte eller beregnede forureningskoncentrationer, som sammenlignes med kvalitetskriterier for jord, grundvand/drikkevand eller luft. Hvis koncentrationsniveauet for en given forurening overstiger det gældende kriterium, vurderes forureningen at være for høj (såfremt koncentrationen er på niveau med kvalitetskriteriet, kan yderligere vurderinger være nødvendige). Dette vil føre til enten en supplerende undersøgelse for at forbedre den første risikovurdering, til restriktioner i arealanvendelsen eller til afværgeforanstaltninger eller oprydning af forureningen.

Vurderinger af risikoen ved jordindtagelse, hudkontakt og indånding af støvpartikler bygger på arealanvendelsen og tilgængeligheden af den forurenede jord for menneskets eksponering (er den forurenede jord tilgængelig eller dækket af ren jord, græs, fortov mm.).

Mennesker er især eksponerede for skadelige stoffer i jord på arealer, som anvendes til følsomme formål, som legepladser, daginstitutioner, private haver og køkkenhaver. Børn er særligt udsatte, da de ofte kommer i tæt kontakt med jord og spiser jorden direkte (småbørn) eller bliver eksponerede via forurenet legetøj og fingre, som puttes i munden.

Kortlagte grunde prioriteres i forhold til behovet for afværgeforanstaltninger. Da næsten alt drikkevand i Danmark stammer fra grundvand, har grundvands-beskyttelse en høj prioritet. Kvalitetskriterier for grundvand skal således sikre, at det vand forbrugerne forsynes med, overholder kriterierne for drikkevandskvalitet. Generelt prioriteres overfladevand lavere.

Vurdering af risikoen for grundvandsforurening er baseret på beregninger af den resulterende forureningskoncentration i grundvandet med udgangspunkt i forureningskoncentrationer i jorden eller i grundvandet under den forurenede jord. De vigtigste faktorer i disse beregninger er:

• Forureningsbilledet, fx stoftype (mobilitet/nedbrydelighed og andre stofkarakteristika), såvel som forureningskoncentration og udbredelse.
• Geologi og hydrogeologi, fx sedimenttype (ler, sand, kalk, organisk indhold, hydraulisk ledningsevne, effektiv porøsitet), nettonedbør, grundvandsdannelse, trykgradient mellem det sekundære og det primære vandspejl, såvel som geokemiske forhold i grundvandet.

Trin 1. Kildenær opblandingsmodel Her bestemmes den resulterende forureningskoncentration umiddelbart under det forurenede område, når det nedsivende forurenede vand opblandes med indstrømmende grundvand i 0,25 m af toppen magasinet. Trin 2. Kildefjern opblandingsmodel Her bestemmes den resulterende forureningskoncentration i en afstand svarende til 1 års grundvandsstrømning, dog maksimum 100 m nedstrøms jordforureningen. Opblandingszonen øges som følge af forureningsfanens vertikale spredning. Trin 3. Kildefjern model med nedbrydning Her bestemmes den resulterende forureningskoncentration i samme afstand som i trin 2., når der er taget højde for 1. ordens nedbrydning af forureningen. Det forudsætter, at der er geokemiske forhold som muliggør nedbrydning og at den forudsatte nedbrydning efterfølgende valideres ved monitering.

Tekstfelt 4.1
Risikovurderingen af jordforureningen i forhold til grundvandet

Risikovurderinger er baseret på princippet om, at den del af grundvandszonen, som indeholder den højeste koncentration, skal overholde de relevante kvalitetskriterier for grundvand. Grundprincippet er at grundvandet beskyttes som ressource, hvorved både eksisterende og fremtidige indvindinger sikres.

En vurdering af risici ved jordforurening med flygtige stoffer i relation til indendørsluft er baseret på beregninger af forureningskomponenters transport, dels ved diffusion gennem poreluft i den umættede zone, dels ved diffusiv og konvektiv transport gennem betongulve til indeluften. Hvis det estimerede koncentrationsbidrag fra jordforureningen i indendørsluften, overstiger kvalitetskriteriet for luft, vurderes forureningen som værende uacceptabel og afværgeforanstaltninger skal overvejes.

4.1.5 Kvalitetskriterier

For at vejlede offentlige myndigheder har Miljøstyrelsen fastlagt kvalitetskriterier for jord, luft og vand. For at værne om folkesundheden er kvalitetskriterierne for kemiske stoffer fastsat til et niveau, hvor den eksponering, der kan forekomme, ikke anses at påvirke befolkningens (beboernes) sundhed. Kvalitetskriterierne repræsenterer sikkerhedsgrænser, hvilket betyder, at der ikke automatisk nås et fareniveau ved overskridelse, men snarere at overskridelsen er et udtryk for en uønsket reduktion i det ønskede sikkerhedsniveau.

Kvalitetskriterier for jord er fastsat for at beskytte mod skadevirkninger fra direkte eksponering fra jord. Ligeledes er luftkvalitetskriterierne fastsat i forhold til afdampning af flygtige forureningskomponenter til indendørsluften, og kvalitetskriterierne for grundvand/drikkevand anvendes i forbindelse med forurening af grundvandet. Forureningen bedømmes at ligge inden for et tolerabelt niveau, hvis ingen af de gældende kvalitetskriterier overskrides. Hvis forureningen er på niveau med eller under kvalitetskriteriet for jord, kan området anvendes til den mest følsomme brug. Hvis forureningsniveauet i grundvandet overskrider kvalitetskriterierne for grundvand, vurderes forureningen som uacceptabel i forhold til beskyttelsen af grundvandet. Det vil sige, at opfyldelse af kvalitetskriterierne for jord alene, ikke automatisk sikrer mod forurening af andre miljøer, fx afdampning til indendørsluften eller udvaskning til grundvandet.

Kvalitetskriterierne er publiceret i vejledningen om oprensning af forurenede grunde⁴⁶ og i en rapport om toksikologiske kvalitetskriterier⁴⁷. Et opdateret uddrag af disse kvalitetskriterier findes i Bilag 1.

Kvalitetskriterier for jord

Kvalitetskriterier for jord er fastsat under hensyntagen til de mest følsomme arealanvendelser, fx køkkenhaver, børnehaver og legepladser. Hensigten er at beskytte småbørn, idet småbørn betragtes som en af de mest udsatte gruppe (spisning af jord, hånd- og mundkontakt), men også fordi børn i flere tilfælde vurderes at være mere følsomme over for kemiske forureninger end voksne. Beregning af kvalitetskriteriet for jord er fastsat udfra et standardscenarie, hvor et barn som vejer 10 kg indtager 0,2 gram jord pr. dag i gennemsnit. For akut toksiske stoffer regnes dog med enkeltindtag på op til 10 gram jord. Gennemsnitlig hudkontakt er fastsat til 1 gram jord, når der skal tages højde for stoffer, som har en høj hudgennemtrængelighed. Et andet aspekt, som gør sig gældende ved fastsættelse af kvalitetskriterier for jord, er tilgængeligheden af stoffet i jorden. For de fleste stoffers vedkommende vides der meget lidt om dette, og kun i forbindelse med nikkel er der anvendt data om tilgængelighed, som har haft indflydelse på den endelige værdi. Der henvises til Bilag 1.

I byområderne er kvalitetskriterierne generelt overskredet for adskillige stoffer (specielt for bly og PAH‘er). Derfor er der udarbejdet en ny type vejledende kriterier for jord anvendt til følsom brug, som kaldes ‘afskæringskriterier‘. Hvis afskæringskriteriet overskrides på grunde, som anvendes til boligformål, børneinstitutioner eller offentlige legepladser, skal der udføres total afskæring og oprensning. Hvis forureningskoncentrationen ligger i området mellem afskæringskriteriet og kvalitetskriteriet (kaldet ‘rådgivningsintervallet‘ som illustreret i figur 4.2), og grunden anvendes til følsomme formål, skal de lokale myndigheder informere og rådgive grundejeren og brugerne af grunden. Formålet med rådgivningen er at give anbefalinger til hygiejniske forholdsregler og forholdsregler for begrænsning af jordeksponering, og derved nedbringe især børns udsættelse. Dermed skal opnås samme grad af beskyttelse, som normalt opnås ved overholdelse af jordkvalitetskriterierne. Hovedformålet med rådgivningen er at undgå børns adgang til frie jordoverflader med let forurenet jord, som vurderes at være mest kritisk i forhold til børns eksponering. Det har samtidig den konsekvens, at selvom undersøgelser har vist, at der kun kan måles ubetydelige mængder af forureningsstoffer i grøntsager dyrket i lettere forurenet jord, anbefales det, at der ikke dyrkes grøntsager i lettere forurenet jord, fordi det er næsten umuligt at dyrke grøntsager uden at blotlægge jorden, og dermed gøre den tilgængelig for børn.

Figur 4.2
Forholdet mellem kvalitetskriteriet for jord og afskæringskriteriet

Afskæringskriterier er anvendt i forbindelse med immobile og forholdsvis persistente stoffer, og er indtil videre kun fastsat for visse metaller og polyaromatiske kulbrinter. Eksempler på kvalitetskriterier for jord og afskæringsværdier ses tabel 4.2

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.2‘‘

Afskæringskriterierne og kvalitetskriterierne er identiske, hvis kvalitetskriterierne er fastsat for at beskytte mod akut toksiske virkninger. Afskæringskriterierne kan derimod være op til ti gange højere end kvalitetskriterierne, hvis kvalitetskriterierne er fastsat for at beskytte mod toksiske virkninger fra kronisk eksponering. Begrundelse for det er, at information til offentligheden om hvordan eksponering for forurenet jord begrænses vurderes at have en reducerende virkning på gennemsnitseksponeringen af børn. Imidlertid vil informationen ikke nødvendigvis sikre mod enkelttilfælde af høj oral jordeksponering. Det betyder, at hvis akut toksisk virkning har været grundlaget for fastsættelsen af kvalitetskriterierne for jord fastsættes afskæringskriteriet lig med jordkvalitetskriteriet.

Kvalitetskriterier for afdampning

Vurdering af risici ved jordforurening med flygtige stoffer i relation til indendørsluft er baseret på beregninger af forureningsstoffers transport ved diffusion gennem poreluft i den umættede jordzone og transport ved konvektion til bygninger gennem sprækker i betongulve. Hvis de aktuelle geologiske- og bygningsmæssige parametre er ukendte, anvendes standardparametre⁴⁸. Hvis det beregnede bidrag til indendørsluften fra afdampning fra jord overskrider luftkvalitetskriteriet for afdampning, vurderes forureningen som værende uacceptabel.

De danske luftkvalitetskriterier for afdampning er resumeret i Bilag 1. Luftkvalitetskriterierne anvendes også ved udendørsluft til fastsættelse af emissionsværdier (B-værdier) mhp. at begrænse luftbårne udslip fra erhvervsvirksomheder (se afsnit 3.2.1).

Kvalitetskriterier for grundvand/drikkevand

Målet er at beskytte grundvandet, som drikkevandsressource, uden hensyn til om der p.t. findes vandindvindingsboringer i området eller ej. Drikkevand behandles i kapitel 5 og kvalitetskriterierne for grundvand/drikkevand er vist i Bilag 1.

Kvalitetsstandarder for affaldsprodukter

Der er fastlagt regler for brug af slam, spildevand, kompost, aske fra biomasse og andre affaldsprodukter som anvendes i landbruget⁴⁹. Her defineres bestemte kvalitetsstandarder for maksimumskoncentration af organiske forureningsstoffer og tungmetaller i affaldsprodukter, som må spredes på landbrugsjord. Koncentrationerne i de danske kvalitetsstandarder er væsentlig lavere end i EU-direktivet for slam⁵⁰. Direktivet omfatter kun slam og kvalitetsstandarder for tungmetaller.

Koncentrationen af tungmetaller i jorden må ikke overskride de i tabel 4.3 angivne koncentrationer, hvis affaldsprodukter skal tilføres. Kvalitetskriterier for landbrugsjord er defineret for syv tungmetaller.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4.3‘‘

4.2 REGULERING OG STRATEGI

4.2.1 Formål og principper

Det primære formål med regulering af forurenet jord er at forebygge, fjerne eller reducere jordforurening og at forhindre eller forebygge uønskede virkninger fra jordforurening på mennesker, grundvand og det omgivende miljø. Forsigtighedsbetragtninger anvendes både ved fastsættelse af kvalitetskriterier og i forbindelse med vejledning for udførelse af risikovurderinger.

I begyndelsen af 1970‘erne blev myndighederne opmærksomme på de potentielle problemer med forurenede grunde, især lossepladser som indeholder kemikalieaffald. En række tilfælde i 70‘erne, hvor man opdagede nedgravetkemikalieaffald, førte til vedtagelsen af den første lov om forurenede grunde⁵¹. Gennem 1980‘erne blev man også klar over, at lossepladser, som indeholder affald fra husholdninger og industrielle aktiviteter, kunne udgøre en risiko for mennesker og miljø. Som følge heraf blev loven revideret⁵², så den omfattede alle typer af forureningsstoffer. For at tage højde for, at forurening også kunne stamme fra luftbårne eller andre diffuse kilder, blev jordforureningsloven vedtaget i 1999. Jordforureningsloven omfatter al forurening i jord, uden hensyntagen til tid og sted for forurening. Imidlertid gælder loven ikke for jord, som er påvirket af landbrugets tilførsel af slam, gødning, pesticider mm.

Forebyggende foranstaltninger indarbejdes primært i de tilladelser, der gives forurenede virksomheder omfattet af kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven og i tilskyndelser til indførelse af renere teknologi. På lignende vis er der fastsat regler for opbevaring af flydende brændstoffer.

Generelle forebyggende regler anvendes også i reguleringen af brug af kemiske stoffer (blyadditiver i benzin, cadmium og kviksølv i batterier, chlorerede opløsningsmidler mm.) og i forbindelse med affaldshåndtering (forbrænding, affaldssortering, genbrug mm.).

4.2.2 Lovgivning om jordforurening

Jordforureningsloven

Jordforureningsloven⁸⁴ trådte i kraft den 1. januar 2000 (visse bestemmelser kort efter). Loven erstatter affaldsdepotloven.

Miljøbeskyttelsesloven regulerer beskyttelse af grundvandet. Den forbyder udledning af forureningsstoffer på jorden. Imidlertid er det ikke tilstrækkeligt, idet der allerede findes mange affaldsdepoter eller områder, hvor jorden er forurenet. Ofte drejer det sig om områder med industri, eller hvor der har været industri eller anden forurenende aktivitet. Jordforureningsloven dækker disse problemer.

Formål 1. Grundvandsbeskyttelse: Grundvandsbeskyttelse er prioriteret meget højt i dansk politik, idet 99% af vandforsyningen er baseret på indvinding af grundvand af høj kvalitet, som sædvanligvis kræver meget begrænset behandling, før det kan anvendes som drikkevand. 2. Forebyggelse af sundhedsproblemer, som opstår som følge af anvendelse af forurenede områder. Speciel opmærksomhed er rettet mod småbørn, som udgør en særlig risikogruppe. Hovedprincipper: 1. Tilvejebringelse af et grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats for at undgå skadevirkninger fra jordforurening. Dette omfatter identifikation og kortlægning af forurenede arealer. 2. Forebyggelse af yderligere spredning af forurening i forbindelse med brug og bortskaffelse af jord via etablering af en anmeldeordning for flytning af jord fra forureningskortlagte arealer og offentlige vejarealer. 3. Ansvar. Forureneren er den primære til at udføre de påkrævede forholdsregler i bekæmpelsen af jordforurening og til at genoprette miljøets oprindelige tilstand.

Tekstfelt 4.2
Formål og principper i jordforureningsloven

Kortlægning af forurenede områder

I 1990 begyndte amterne systematisk at undersøge alle grunde, som blev anvendt, eller havde været anvendt til aktiviteter, som udgør en potentiel forureningsrisiko. Som følge af jordforureningsloven indførtes en ny metode til forureningskortlægning. I henhold til loven skal amtsrådet udføre kortlægningen gennem tekniske undersøgelser af forurenede områder i samarbejde med kommunalbestyrelserne.

Anmeldeordning for jord

Inden jord transporteres fra en ejendom, der er kortlagt som forurenet (fordi den anvendes eller har været anvendt til aktiviteter, som muligvis kan forurene jorden), skal kommunen orienteres. Kommunen vil – i tilfælde af at kommunen ikke er enig i den foreslåede bortskaffelse - instruere ansøgeren om, hvorledes jorden skal bortskaffes og om de nødvendige krav om dokumentation for jordkvalitet. Enhver modtager af jord, uanset hvor det er udgravet, skal sikre, at jorden ikke er skadelig for grundvand, folkesundheden og miljøet generelt.

Ansvar og erstatning

Dansk miljølovgivning er baseret på princippet om, at forureneren betaler. Konsekvenserne ved jordforurening, når det gælder erstatning og genopretning, kan løses i henhold til:

• Reglerne om forebyggelse, beskyttelse og genopretning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og til dels jordforureningsloven.
• Reglerne om påbud til forureneren fastsat i jordforureningsloven.
• Ansvarsloven for erstatning uden for kontrakt eller i overensstemmelse med de juridiske grundprincipper om fordringer ved mangler i forbindelse med salg af fast ejendom.

I 1990‘erne afslørede adskillige retsager, at objektivt ansvar for forurenede grunde ikke kan anvendes i dansk civilret. Højesteret afsagde dom mod Miljøministeriet i en række sager, hvor det ikke kunne bevises, at forureneren havde handlet i ond tro på det tidspunkt, hvor forureningen skete. En kendelse fra Højesteret i 1992 fastslår, at den normale 30-årige tidsfrist for ansvarsforfølgelse også gælder i forhold til jordforurening. Som følge heraf, kan en forurener ikke blive holdt ansvarlig for forurening, som fandt sted for mere end 30 år siden, uanset om forureneren handlede i ond tro eller ej. Derfor foreskriver jordforureningsloven et antal markant strammede beføjelser, primært til anvendelse i forbindelse med forurening, som indtræffer efter 1. januar 2001.

Anden regulering af jordforurening

Spredning af slam og brugen af kunstgødning og pesticider inden for landbrug reguleres via bekendtgørelser og kemikalieloven.

Registreringen (godkendelse) og brug af pesticider er fastsat i kemikalieloven og mere detaljeret via bestemmelser i bekendtgørelsen om pesticider⁵³. Loven regulerer hvilke pesticider, der må anvendes i Danmark og til hvilke formål, men definerer ikke maksimumsgrænser for omfang af spredning eller hyppigheden i brug af pesticider på marker. Generelle mål for reduktion af det samlede pesticidforbrug i landbruget og anvendelsen er fastsat i Pesticidhandlingsplan I og II, fra henholdsvis 1987 og 1999.

Affaldsprodukter, som kommunalt spildevandsslam, industrielt slam og kompost fra husholdninger og fast organisk affald fra industrien kan under visse betingelser anvendes til gødning og andre jordforbedrende formål i landbrug, gartneri og skovbrug. Denne anvendelse af affaldsprodukter er reguleret gennem bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til landbrug og beslægtede formål. ‘Slambekendtgørelsen‘ angiver maksimumsniveauer for otte tungmetaller (As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn) og fire organiske forureninger (DEHP, LAS, NPE og PAH), såvel som maksimumstilførsler. Endvidere indeholder bekendtgørelsen kvalitetskriterier for jord, der ikke må overskrides som pga. anvendelse af slam eller andre affaldsprodukter (gødning og haveaffald er ikke omfattet af bekendtgørelsen).

4.3 VIRKEMIDLER

4.3.1 Regulering og administration

Normer

Kvalitetskriterierne for jord, for afdampning til indeklimaet og for grundvand og drikkevand, som alle sigter mod beskyttelse af menneskets sundhed, er blandt de primære virkemidler til fastsættelse af niveauet for beskyttelse af mennesket, som beskrevet i afsnit 4.2.2.

Påbud til forureneren

Jordforureningsloven indeholder en række regler om påbud til forureneren. Et påbud om oprensning kan udstedes af de kommunale eller amtslige myndigheder.

Det konkrete påbud om oprensning gives til forureneren, og det kan gives uden hensyntagen til, hvorledes forureningen er opstået, hvis forureningen er sket efter 1.1.2001. Endvidere er det uden betydning, hvorvidt adressaten af påbudet ejer de forurenede lokaliteter. Hvis mere end en forurener er involveret i forurening, skal der udstedes et påbud til dem alle. Myndigheder, som har udført oprensning, kan sagsøge de ansvarlige personer og virksomheder for omkostningerne forbundet med oprensning.

Hvis adressaten af påbudet ikke frit kan disponere over de forurenede lokaliteter, må myndighederne udstede et påbud til den person, som har ejendomsretten. Han kan blive beordret til at acceptere oprensningen eller foretage andre forholdsregler for forurenerens regning.

Påbudet skal registreres på ejendommen for adressatens regning. Påbud om driften af en virksomhed skal være bindende - også for fremtidige ejere. Et påbud kan ikke udstedes, hvis der er gået 30 år eller mere fra det tidspunkt den forurenende aktivitet ophørte.

Kortlægning af forurenede grunde

Som følge af jordforureningsloven er et nyt kortlægningssystem blevet indført. I henhold til loven skal amtsrådet udføre kortlægningen, ofte via tekniske undersøgelser af forurenede grunde i samarbejde med kommunalbestyrelsen.

En grund kortlægges, hvis den er forurenet, eller hvis der er kendskab til aktiviteter, som kan have forårsaget jordforurening, som kan have skadevirkninger på mennesker eller miljøet. Information om de kortlagte grunde registreres i matrikelregisteret.

I år 2000 udkom vejledningen ‘Kortlægning af forurenede arealer‘⁵⁴. Vejledningen indeholder en detaljeret beskrivelse af kortlægningsprocedurer for forurenede grunde og grunde som formodes at være påvirkede af nuværende eller tidligere brug eller nærliggende forureningskilder.

Godkendelse, anmeldepligt, pligt til at handle etc.

I henhold til definitionerne i bilaget til kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven, kræver nogle aktiviteter en forhåndsgodkendelse eller tilladelse, før de kan udføres. Miljø- og/eller sundhedsrelaterede krav er typisk fastsat i godkendelsen eller tilladelsen til at udføre en bestemt aktivitet.

Visse aktiviteter er tilladte, hvis de anmeldes på forhånd – de kræver ikke en egentlig forhåndsgodkendelse.

For visse aktiviteter gælder, at entreprenøren skal varsle myndighederne, hvis der er risiko for alvorlig skade for miljøet eller folkesundheden.

Restriktioner på arealanvendelse

Ejere af grunde, som er blevet kortlagt som forurenede (eller potentielt forurenede) er underkastet en række restriktioner vedrørende arealanvendelsen. Inden bygge- eller anlægssarbejde iværksættes på grunden, skal der sendes en ansøgning til amtet. Der vil ofte blive udstedt en tilladelse på betingelse af, at ejeren eller brugeren udfører de nødvendige forureningsundersøgelser, og selv afholder udgiften. Bygge- eller anlægstilladelser er ikke påkrævede for kortlagte industrigrunde, såfremt brugen af grunden ikke ændres til mere følsomme formål og forureningen ikke kan have skadevirkning på grundvandet inden for et område med særlig drikkevandsinteresser, eller i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg. Imidlertid skal de kommunale myndigheder underrettes, hvis jorden fjernes fra grunden.

Mennesker, der lever i lettere forurenede områder, vil modtage vejledning i foranstaltninger til begrænsning af jordeksponering. Vejledningen ‘Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder‘ udkom i år 2000 og er grundlaget for amter og kommuners rådgivning. I tilfælde af områder med offentlig adgang er det muligt af udstede et påbud til ejeren om forholdsregler, der sikrer at kontakt med forurenet jord reduceres.

4.3.2 Markedsbaserede virkemidler

Der er få markedsbaserede virkemidler til at forhindre jordforurening. Princippet om ansvarspådragelse kan dog opfattes som et forebyggende, økonomisk styringsmiddel, idet det vil få økonomiske konsekvenser for en given forurener, hvis forurening opstår.

Afgift på pesticider

For at nedsætte forbruget af pesticider, hovedsageligt i landbruget og ved offentlig og privat renholdelse af veje og haver, er pesticider nu pålagt en afgift. Disse afgifter finansierer et forskningsprogram i miljø- og sundhedsmæssige virkninger af pesticider. Se kapitel 8 for oplysninger om afgifter på pesticider.

Oliebranchens Miljøpulje

I kølvandet på energikrisen i 1973 fulgte en række strukturelle ændringer, overtagelser og rationaliseringer inden for oliebranchen, som medførte, at mange benzinstationer måtte lukke. I 1990 var 6.000 benzinstationer lukket, og der blev efterladt et meget stort oprensningsproblem.

Det blev forudset, at påbud til ejerne kunne være forgæves, da der ikke var tale om en overtrædelse af lovgivningen. Derfor indgik Oliebranchens Fællesrepræsentation i 1992 en aftale med miljømyndighederne om frivillige oprensninger, kaldet Oliebranchens Miljøpulje. Formålet er at finansiere oprensning af forurenede tankstationer. Det forudsættes, at alle selskaber er dækket af denne kontrakt, uanset om de er interesseret i at benytte sig af miljøpuljen eller ej. Forudsætningen retfærdiggøres ved det forhold, at ingen virksomhed i branchen kunne acceptere ulige konkurrenceforhold. For hver liter benzin, der sælges tilgår der Oliebranchens Miljøpulje et fast beløb p.t. 0,05 kr. Herved opnås et årligt budget til dækning af undersøgelser og/eller oprensning på ca. 500 grunde.

Totalt set er der blevet registreret 9.660 tankstationer, som skal undersøgelse og/eller oprenses via puljen. Af disse var 2.600 sager afsluttet ved udgangen af 2000, hvoraf der blev gennemført oprydning på 1.440.

Teknologiprogram - for jord og grundvandsforurening

I 1996 startede et særligt program for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet. Programmet havde som det primære formål at tilskynde offentlige myndigheder til at indføre nye billigere oprensningsmetoder og erstatte standardudgravning og -udskiftning af forurenet jord.

Der er iværksat 90 projekter, hvoraf halvdelen vedrørte afprøvning og dokumentation af afværgeteknologier. Den anden halvdel vedrørte udviklingsprojekter om forskellige afværgeteknologier eller fremme af den generelle viden om jordforurening.

Forsikringsordning for olietanke anvendt til boligopvarmning

En særlig regel er blevet indført for ejere af olietanke med en kapacitet på mindre end 6.000 liter til boligopvarmning. Objektivt ansvar gælder i disse tilfælde kun, hvis forureningen har fundet sted efter den 1. marts 2000. Reglerne om ansvar for ejere af private olietanke er kombineret med en omfattende forsikringsordning. Alle de olieselskaber, som leverer fyringsolie har sluttet sig sammen om en fælles forsikringsordning. Alle ejere af olietanke med en kapacitet på mindre end 6.000 liter til boligopvarmning og som modtager olie fra olieselskaberne, er automatisk dækket af forsikringsordningen.

Hvis der findes olieforurening, som ikke er omfattet af denne ordning, kan myndighederne udstede påbud til ejeren af olietanken.

Værditabsloven for afværge af forurenede boligejendomme

Ofte påvirker jordforurening ikke blot indflydelse på miljøet, men har også økonomiske konsekvenser. Et af de største økonomiske problemer forbundet med jordforurening, er antallet af grunde, som er kortlagt som forurenede og det værditab, som det repræsenterer for grundejerne.

I 1993 blev der indført et særligt oprensningssystem for grundejere med lov om økonomisk godtgørelse til familier bosiddende på forurenet jord (værditabsloven). Efter jordforureningsloven blev vedtaget, er oprensningssystemet fortsat inden for loven under titlen ‘Værditabsordningen for boligejere‘. Ved at betale en egenbetaling på som udgangspunkt 40.000 kr., kan grundejeren få iværksat en offentlig finansieret oprensning forudsat der er bevillingsmæssig dækning på ordningen.

Siden 1994 er der årligt blevet oprenset 40 ejendomme i gennemsnit under denne ordning.

4.4 SAMMENFATNING

Den sundhedsrelaterede regulering af jordforurening i Danmark har til formål at undgå enhver skadevirkning på folkesundheden. For at opfylde dette formål er valg af procedure ved risikovurdering og procedurer for udformning af sundhedsbaserede kvalitetskriterier blevet udarbejdet ud fra en forsigtighedstilgang. Jordkvalitetskriterierne er således rettet imod beskyttelse af den mest sårbare gruppe - småbørn.

Bortset fra ét fatalt tilfælde med eksplosion af gas fra en losseplads, er der ikke nogen konstaterede tilfælde af skadevirkninger fra jordforurening på menneskets sundhed. Der er gjort store bestræbelser for kortlægning af forurenede grunde, oprensning og eksponeringsforebyggelse så snart forureningen er kortlagt. Imidlertid er der en tidsforsinkelse, før alle potentielle forurenede grunde er undersøgt, og menneskets eksponering er forebygget. Kortlægning af forurening fra diffuse kilder er mere vanskelig, især i byområder.

Det er således sandsynligt, at der i forurenede områder, hvor der endnu ikke er taget hånd om problemerne, sker en eksponering af befolkningen, der ligger over det acceptable niveau. Denne risiko søges minimeret ved at prioritere og kortlægge grunde med den mest sårbare arealanvendelse, som beboelse, børneinstitutioner eller offentlige legepladser, eller grunde hvor grundvandet er truet. En begrænset overskridelse af jordkvalitetskriterierne må ikke automatisk anses som truende for sundheden, men snarere som en uønsket reduktion af beskyttelsesniveauet.

Det betragtes derfor som en vigtig udfordring at optimere kortlægning og oprensning af hensyn til folkesundhed og grundvandsbeskyttelse og herunder også at tage diffus forurening i betragtning. Oplysning om risiko er også et vigtigt redskab til minimering af menneskets eksponering og den følelse af utryghed, som måtte opstå. Endvidere er forebyggelse af ny jordforurening et vigtigt spørgsmål ved etablering af nye potentielt forurenende virksomheder og kontrol med de nuværende.

Nye sundhedsrelaterede spørgsmål om jordforurening, i forbindelse med nye forureningskilder eller ny viden om kemiske forureningers virkning på mennesket, vil uden tvivl opstå fremover. En anden tendens, som man skal være opmærksom på, er den stigende anvendelse af affaldsprodukter som gødning på landbrugsjorder, der kan tilføre et bredt spektrum af kemiske stoffer til jorden. Befolkningen kan i sidste ende blive påvirket af stofferne bl.a. gennem fødevarerne.

Med udgangspunkt i den nuværende viden ser det ud til, at reguleringen er tilstrækkelig til at forebygge uønskede helbredseffekter på mennesker. Sammenlignet med andre lande vurderes det, at beskyttelsesniveauet repræsenteret ved de danske kvalitetskriterier må anses at ligge meget højt.

Det er vigtigt at erhverve ny viden om afværgetekniker og eksponeringsfore-byggelse for at optimere anvendelsen af de økonomiske ressourcer. Det er ligeledes vigtigt med øget viden om mobilitet, tilgængelighed og menneskets eksponering for kemiske stoffer, stammende fra jordforurening for at stadfæste og sikre et højt beskyttelsesniveau.

4.5 REFERENCER

Litteratur

Miljøstyrelsen (1995): ‘Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og drikkevand‘, rapport nr. 12.

Miljøstyrelsen (1998): ‘Oprydning på forurenede lokaliteter‘, Vejledning nr. 6.

Miljøstyrelsen (2000): ‘Rådgivning af beboere i lettere forurenede områder‘, Vejledning nr. 7/2000.

Miljøstyrelsen (2000a): ‘Kortlægning af forurenede arealer‘, Vejledning nr. 8/2000.

Dansk lovgivning

Bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000 om anvendelsen af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jorddyrkning og beslægtede formål (‘Bekendtgørelse om bioaske‘)

Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelsen af affaldsprodukter til jorddyrkning og beslægtede formål (‘Slambekendtgørelsen‘)

Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler (senest ændret ved bekendtgørelse nr.76 af 03 februar 2003)

Bekendtgørelse nr. 659 af 14. juli 1997 om maksimumsniveauer for pesticidrester.

Bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 om anvendelse, etablering og drift af olietanke, slanger og olieledninger.

Lov nr. 256 af 12. juni 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og –produkter.

Lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter (nu ophævet)

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om jordforurening.

Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter (nu ophævet)

Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse.

EU lovgivning

Direktiv 86/278/EØF (1986): ‘Om miljøbeskyttelse, særligt jord i forbindelse med anvendelse af slam fra spildevandsanlæg til jorddyrkningsformål.‘

⁴⁵ Miljøstyrelsen, 1998.
⁴⁶ Miljøstyrelsen, 1998.
⁴⁷ Miljøstyrelsen, 1995.
⁴⁸ Miljøstyrelsen, 1998.
⁴⁹ Bekendtgørelse om slam nr. 49 af 20. januar 2000 og Bekendtgørelse om bioaske nr. 39 af 20. januar 2000.
⁵⁰ 86/278/EEC.
⁵¹ Lov nr. 262 af 8. juni 1983 om kemikalieaffaldsdepoter (nu ophævet).
⁵² Lov nr. 420 af 13. juni 1990 om affaldsdepoter (nu ophævet).
⁸⁴ Lov nr. 370 af 2. juni 1999.
⁵³ Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 med rettelser fra 20. december 1998, 25. september 1999 og 5. maj 2000.
⁵⁴ Miljøstyrelsen, 2000a.
⁸⁴ European List of Notified Chemical Substances

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |