Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne5 Drikkevand5.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER5.1.1 Forureningskilder 5.1.2 Menneskets eksponering 5.2 BESKYTTELSESNIVEAU 5.2.1 Kvalitetskriterier/normer 5.3 REGULERING OG STRATEGI 5.3.1 Formål og principper 5.3.2 Lovgivning om drikkevandsbeskyttelse 5.4 VIRKEMIDLER 5.4.1 Lovgivning 5.4.2 Markedsbaserede virkemidler 5.5 SAMMENFATNING 5.6 REFERENCER I Danmark stammer 99% af drikkevandet fra grundvandsressourcen. En beskyttet og ren grundvandsressource er derfor af afgørende betydning for folkesundheden. Grundvandsudnyttelsen er underkastet en række både kvantitative og kvalitative begrænsninger. De kvantitative begrænsninger vedrører anden vandforsyning, vandløb og vådområder. De kvalitative begrænsninger skyldes dels en række naturlige forhold som saltvand i kystområder og mineraliseret vand fra visse geologiske lag, men i høj grad også konsekvenserne af forurening og vandkvalitetsforringelser opstået i forbindelse med intensiv vandindvinding. Miljøfaktorer i vand omfatter både naturligt forekommende elementer, sygdomsfremkaldende mikroorganismer og miljøfremmede stoffer. Koncentrationerne i drikkevandet er afgørende for graden af menneskets eksponering. 5.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORERDe vigtigste miljøfaktorer fremgår af tabel 5.1.
Herudover kan Legionella-bakterier, der er almindelige i alle våde og fugtige miljøer, undtagen saltvand, findes i varmtvandssystemer, hvor temperaturen ikke holdes på et tilstrækkeligt højt niveau (< 500 C). Især meget komplekse og vidt forgrenede varmtvandssystemer, hvor opholdstiden for vand ved 30 og 40° C er lang, giver gode vækstbetingelser for bakterien. Smitten med Legionnella-bakterier sker især fra menneskeskabte systemer som varmtvandssystemer, boblebade og køletårne. Den vigtigste smittevej er indånding af aerosoler (forstøvet vand) fra fx brusebade. Legionella-bakterier kan give legionærsygdom (lungebetændelse) eller pontiac-feber (influenzalignende sygdom). 5.1.1 ForureningskilderDe forureningskilder, der udgør en potentiel risiko for grundvand, er:
De forureningskilder, der udover ovennævnte kilder udgør en midlertidig risiko for drikkevand (behandlet grundvand), er:
Punktkildeforurening Punktkildeforurening defineres som en kilde af begrænset arealmæssigt omfang, som dog typisk medfører en højere forureningsgrad pr. arealmæssig enhed end den diffuse kildeforurening, fx
Ud af denne samling kilder anses normalt tidligere industrigrunde og ikke-sikrede kemiske affaldspladser at udgøre den største trussel mod grundvandskvaliteten. Forureningen er ofte vanskeligt håndterbar, ikke mindst på grund af den varierende sammensætning af de oprindelige kemiske produkter, som afhængigt af det geokemiske miljø gennemgår vidt forskellige nedbrydningsprocesser, før de når de vandførende lag. Nedenfor er en række eksempler på vigtige forureningskilder fra de hyppigst forekommende typer af tidligere industri:
Inden for gruppen af organiske mikroforureninger, er der fundet chlorerede kulbrinter, aromatiske kulbrinter og fenoler i henholdsvis 15, 12 og 7% af de undersøgte vandforsyningsboringer rundt om i landet55. Hvad angår tungmetaller, er der kun for nikkel fundet væsentlige overskridelser af grænseværdien for drikkevand for nikkel i 3% af 7.545 vandforsyningsboringer. Nikkel er naturligt forekommende og findes i sedimenter og er altså ikke resultat af en industriel punktkilde forurening (se nedenfor). Diffus forurening Diffus forurening har normalt en stor geografisk udstrækning og en relativt lille kildestyrke pr. arealenhed. Diffus forurening stammer primært fra landbrugets anvendelse af kunstgødning og pesticider i jord og på afgrøder. Atmosfærisk deposition af ammoniak fordampet fra husdyrgødning samt kvælstofforbindelser fra afbrænding af fossile brændsler bidrager også til den diffuse forurening. Omkring 1980 begyndte man i Danmark at betragte det øgede nitratniveau som en trussel mod vandkvaliteten. Senere er EU‘s nitratdirektiv kommet til. Et centralt element i den nuværende lovgivning er amternes prioritering og kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og de tilknyttede indsatsplaner hvorigennem arealanvendelsen kan reguleres (se afsnit 5.4.1). Der er fundet nitrat i koncentrationer, der ligger over den vejledende grænseværdi for drikkevand på 25 mg nitrat/l i 8% af de danske vandforsyningsboringer. I 2% af disse er der fundet koncentrationer over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Der er overvejende tale om små vandværker beliggende i Århus, Viborg og Nordjyllands amter. Da vandværkerne er små, er deres andel af den udpumpede vandmængde betydeligt mindre end 2%. Grundvandsforurening med pesticider er i løbet af 1990‘erne blevet et centralt emne i debatten om vandkvalitet. Sammen med udviklingen af nye analysemetoder, der forbedrer detektionsgrænsen, har en stigning i antallet af prøve-udtagninger og analyser dokumenteret den trussel, som pesticider udgjorde og stadig udgør mod vandkvaliteten. Som en konsekvens heraf er der nedlagt forbud mod eller gennemført strenge restriktioner for brugen af de pesticider, der kan spores i grundvand og drikkevand. Pesticidhandlingsplan II56 og Landbrugets Rådgivningscenters nyligt udsendte ‘Checkliste af bekæmpelsesmidler‘ skal ses i denne sammenhæng. Overordnet set er mængden af aktive forbindelser mindsket. Det samme gælder for behandlingshyppigheden. Området er genstand for intens forskningsaktivitet med det formål at kvantificere den trussel pesticider udgør mod grundvandet. I perioden 1993-2000 er der påvist pesticider og/eller nedbrydningsprodukter i 26% af 6.105 undersøgte vandforsyningsboringer. Den maksimalt tilladte koncentration på 0,1 µg/l blev overskredet i 9,6% af disse boringer. I Danmark har man dokumenteret helbredseffekten af eksponering for pesticider i arbejdssammenhænge. Der er imidlertid ikke foretaget undersøgelser af, hvordan folkesundheden påvirkes af pesticider, nitrater eller andre kemiske forureningskilder i drikkevand. Forurening opstået i forbindelse med indvinding Indvinding af grundvand medfører en sænkning af grundvandsspejlet. Herved tilføres ilt til de jordlag som tidligere var vandmættet. Ilttilførslen kan under visse geologiske forhold medføre en frigivelse af høje niveauer af nikkel til grundvandet. Især i kystnære egne kan indvinding af grundvand medføre optrængning af saltvand som kan forurene den ferske grundvandsressource. Bakteriel og kemisk forurening i vandforsyningsnetværket Dimensioneringen af rørene i ledningsnettet til vandforsyningen er sammen med vandforbruget de primære faktorer, der bestemmer opholdstiden af vandet i rørsystemet. På trods af korrekt behandling på vandværket kan selv et meget lavt bakterieindhold i vandet medføre problemer med vandkvaliteten, hvis opholdstiden i rørsystemet er for lang. Lang opholdstid kan også medføre frigivelse af metaller fra de materialer der anvendes til drikkevandsforsyningen. I private hjem kan problemet med frigivelse af forurenende stoffer, der skyldes for lang henstand i rørsystemet løses ved at lade drikkevandet løbe, til det er helt koldt. Indstrømning af spildevand til vandforsyningsnetværket Udslip eller indstrømning af spildevand har i nogle få tilfælde medført midlertidig forurening af vandforsyningen i mindre byer. Det mest alvorlige tilfælde i Danmark i 1991 medførte omkring 1.600 tilfælde af mave-tarmkatar blandt indbyggere i en mindre by. Dette udbrud var forårsaget dels af overbelastning af det kommunale kloaksystem, dels af tekniske problemer i et privatejet vandværk. I et andet tilfælde løb en å i 1997 over sine bredder omkring det lokale vandværk, og åvand indeholdende kloakvand sivede ind i rentvandstanken. Knapt 900 personer fik mave-tarmkatar på grund af denne forurening. Inden for vandressourceplanlægning er der derfor stor opmærksomhed på risikoen for forurening af drikkevand. Spildevandsforurening af drikkevand er sjældent forekommende inden for vandforsyningssektoren. I perioden 1992-97 blev der registreret i alt 16 tilfælde af mikrobiologisk forurening af drikkevand i Danmark. I alt 23.000 personer blev berørt, og der blev rapporteret omkring 6.400 sygdomstilfælde. Kun i få tilfælde blev den egentlige forureningsårsag identificeret. Formodentlig findes der også en række tilfælde, som ikke er blevet registreret. 5.1.2 Menneskets eksponeringSundhedsskadelige stoffer i drikkevand påvirker helbredet ved direkte eksponering for drikkevand. De forskellige forureningskilder er anført ovenfor. Bortset fra den mikrobiologiske påvirkning fra spildevandsforurening er den eneste dokumenterede påvirkning af helbredet, som direkte kan relateres til drikkevand, nogle få tilfælde af nikkelallergi, hvor der har været unormalt høje Ni-koncentration (forurening opstået i forbindelse med indvinding) samt i sjældne tilfælde methæmoglobinæmi hos spædbørn ved indtagelse af drikkevand med højt indhold af nitrat. Regelmæssig overvågning af råvands- og drikkevandskvaliteten bør integreres og betragtes som et høj-prioriteringsområde inden for vandforsyning, fordi det muliggør en hurtig og effektiv indsats i forbindelse med forringelse af vandkvaliteten. Selvom der konstateres pesticider, organiske mikroforureninger eller lignende i vandforsyningsboringer, så sikrer de lokale og regionale myndigheders fortsatte fokus på vandkvaliteten, at forurenede boringer og kildepladser midlertidigt eller permanent lukkes, hvis der er mistanke om sundhedsfare. I nogle tilfælde fortsættes indvinding af grundvand fra forurenede boringer og kildepladser med det formål at forhindre forurenet grundvand i at spredes til andre kildepladser.
5.2 BESKYTTELSESNIVEAU5.2.1 Kvalitetskriterier/normerMiljøministeren har fastsat en række krav til drikkevandets kvalitet. Bestemmelserne omfatter både de kvalitetskrav, der kræves i EU‘s drikkevandsdirektiv57, såvel som danske kvalitetskriterier for andre hyppigt konstaterede stoffer (bilag 3 indeholder drikkevandsnormer. Metoder og principper for gennemførelse af helbredsundersøgelser og bestemmelse af kvalitetskriterier for drikkevand fremgår af bilag 1.) Kriterier for drikkevandskvalitet og drikkevandsnormer anses generelt for at afspejle en høj standard, fordi drikkevand ikke må være sundhedsfarligt. Desuden skal vandet være klart og uden nogen form for uønsket lugt eller smag. Dette gælder fx for pesticider og biocider, som følger EU-standarder, der fastlægger grænseværdien for indholdet af pesticider i drikkevand til 0,1 µg pr. stof og 0,5 µg for det totale indhold af pesticider. Med hensyn til jordforurening i relation til grundvand er målet at beskytte grundvandet som ressource uden skelen til, om der findes indvindingsboringer i området eller ej. Procedurer for risikovurderinger er beskrevet i afsnit 4.2.1. Fastsættelsen af kriterier for grundvandskvalitet er baseret på kvalitetsstandarder og -kriterier for drikkevand, fordi grundvand efter den normale behandlingsproces skal opfylde de kvalitetskrav, der gælder for drikkevand. 5.3 REGULERING OG STRATEGI5.3.1 Formål og principperGrundvand udgør omkring 99% af drikkevandsressourcen i Danmark og er altid blevet betragtet som en vandressource af høj kvalitet - også set i et internationalt perspektiv. Siden 1980 har der været øget opmærksomhed på at den vigtigste drikkevandsressource - grundvandet - i stigende grad var truet af forurening fra befolkningens aktiviteter, herunder især aktiviteter i relation til industri og landbrug. Formålet med lovgivningen om grundvandsbeskyttelse er derfor at sikre, at drikkevandsressourcen er og bliver beskyttet mod aktiviteter og påvirkninger, der udgør en trussel mod kvaliteten af den vigtigste vandressource. Videregående vandbehandling med henblik på at rense forurenet grundvand til drikkevandskvalitet ses yderst sjældent i Danmark. De gældende bestemmelser om beskyttelse af grundvandet udspringer af vandforsyningsloven, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven samt af relaterede bekendtgørelser fra Miljøministeriet. I denne sammenhæng bør nævnes den internationale protokol om vand og sundhed, der blev vedtaget i London i 1999. I henhold til denne protokol skal vandressourcerne beskyttes gennem fastsættelse af en række mål og gennem udarbejdelse af nationale eller lokale handlingsplaner for dermed at undgå negative konsekvenser af forurening og forskellige former for arealanvendelse. 5.3.2 Lovgivning om drikkevandsbeskyttelseVandforsyningsloven Vandforsyningsloven58 indeholder dels bestemmelser om indvindingstilladelser, vandværkernes forpligtelser, aftaler om fast ejendom, dels bestemmelser om kortlægning af grundvandsressourcen, sårbarhedsundersøgelser og planlægning af grundvandsbeskyttelse. Vandforsyningsloven har til formål at sikre:
Et af de centrale elementer i loven er udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, der omfatter de vigtigste grundvandsressourcer, som beskrevet i afsnit 5.4.1. Inden for sådanne områder skal detaljerede kortlægningsarbejder og undersøgelser påvise områder, der er særligt sårbare overfor visse forurenende stoffer som fx nitrat. De identificerede områder skal underkastes nærmere undersøgelse, som omfatter en detaljeret kortlægning af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen. På baggrund heraf udarbejdes en indsatsplan, som skal beskrive behovet for eventuelle restriktioner for arealanvendelsen. Med denne indsatsplan som udgangspunkt er det amternes og kommunernes opgave at indgå aftaler med jordejerne om regulering af landbrugsaktiviteter, opkøb af ejendomme etc. Loven omfatter bestemmelser om kompensation til jordejerne for tab af indkomst og for salg af jord eller ejendomme. Den forhandlende myndighed kan være amtet, kommunen, det lokale vandforsyningsselskab eller en kombination af de tre. Bekendtgørelse om vandkvalitet EU’s drikkevandsdirektiv59 fastsatte på europæisk plan kvalitetskrav til drikkevand. Direktivet blev implementeret i 1980 ved en dansk bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen blev senere afløst af bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. EU’s drikkevandsdirektiv blev revideret i 199860 og ny dansk bekendtgørelse er trådt i kraft den 17. oktober 200161. Vejledning om vandkvalitet og overvågning af vandforsyningen I tilknytning til bekendtgørelse nr. 515 har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning62 til brug i forbindelse med kommunernes tilsyn med drikkevandskvaliteten og med vandforsyningen. Vejledningen omhandler især tilsynet med private brønde og boringer samt kommunernes reaktion ved utilfredsstillende vandkvalitet. Vejledning om boringskontrol Miljøstyrelsen udarbejdede i 1997 en supplerende vejledning63 om boringskontrol. Vejledningen beskriver hvordan kontrolprogrammer med vandkvaliteten i vandværkernes boringer kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt og under hensyntagen til de mulige forureningskilder i vandværkernes oplande. Endvidere beskrives hvilke foranstaltninger der kan anvendes, når der i boringer konstateres indhold af et eller flere forurenende stoffer. Planloven Lov om planlægning64 indeholder bl.a. reglerne for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for aktiviteter, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. VVM-reglerne i loven blev ændret i 199965 så de er i overensstemmelse med EU-direktivet66 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Aktiviteter omfattet af VVM-reglerne må ikke påbegyndes uden en tilladelse, der kun må udstedes på grundlag af en redegørelse for de mulige virkninger for miljøet, herunder virkningerne for grundvandet. Jordforureningsloven Myndighedernes stigende opmærksomhed omkring det forhold, at losseplader med forskellige typer af affald udgjorde en trussel mod grundvandskvaliteten medførte en revision af lov om deponering af kemisk affald af 1983, hvilket resulterede i lov om affaldsdepoter af 1990. Sidstnævnte blev i 2000 erstattet af jordforureningsloven, der anlægger et meget bredere perspektiv. Det primære formål med denne lovgivning er at forebygge, fjerne eller reducere jordforurening for således at hindre skadevirkninger på grundvand, folkesundheden og miljøet i bred forstand. Der henvises til kapitel 4 om jord. Miljøbeskyttelsesloven På grundvandsområdet tager miljøbeskyttelsesloven udgangspunkt i det ansvar, der påhviler ejerne af industrier og landbrug såvel som jord- og ejendomsbesiddere generelt i relation til sikring af, at deres aktiviteter ikke udgør en forureningstrussel mod grundvandet. Ejerne skal følge de lovbestemmelser, der administreres af de lokale, regionale eller nationale myndigheder. Reglerne for beskyttelse af jord og grundvand fremgår af miljøbeskyttelsesloven, kapitel 3 om beskyttelse af jord og grundvand. Miljøbeskyttelseslovens § 19 stk. 1 fastslår at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Endvidere gælder at beholdere med de stoffer, produkter og materialer, der er nævnt i stk. 1 ikke uden tilladelse må være nedgravet i jorden. Bekendtgørelse om husdyrgødning Af bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 fremgår en række specifikke krav for produktion og anvendelse af husdyrgødning til afgrøder på landbrugsejendomme. Krav relateres direkte til type og antal husdyr. Bekendtgørelsen er i overensstemmelse med EU‘s nitratdirektiv67. 5.4 VIRKEMIDLER5.4.1 LovgivningNormer Kvalitetsstandarder for drikkevand følger EU-direktivet om drikkevandskvalitet. Dette direktiv indeholder en række minimumskrav til drikkevandskvaliteten (se Bilag 3) og medlemslande kan således frit indføre en lovgivning, der medfører strengere krav til drikkevandskvaliteten. Kvalitetskriterier for stoffer som ikke er omfattet af drikkevandsdirektivet udarbejdes i medlemslandene (se Bilag 1). Der er kun udarbejdet få kvalitetskriterier, der specifikt gælder for grundvand. Normalt benyttes kvalitetskriterier for drikkevand i vurderingen af grundvand, som således må opfylde de drikkevandsstandarder, der finder anvendelse efter normal vandbehandling, dvs. iltning og filtrering. Miljøstyrelsen har udsendt vejledning om risikovurderinger af kemiske stoffer i drikkevand68. Endvidere har Miljøstyrelsen udgivet en række sundhedsrelaterede kvalitetskriterier for drikkevand for en række kemiske forbindelser og grupper af kemiske forbindelser fx tungmetaller, cyanider og fenoler69. Se Bilag 1 for yderligere oplysninger.Overvågning Overvågning af grundvandsressourcen på nationalt plan blev indført efter Folketingets vedtagelse af Vandmiljøplanen i 1987. Overvågningsprogrammet er baseret på 67 forskellige lokaliteter jævnt fordelt over hele landet og typisk med 10-15 overvågningsboringer beliggende inden for samme område. I programmet indgår endvidere vandanalyser fra landovervågningsområder og vandforsyningsboringer. Der foretages prøveudtagninger med faste intervaller i boringerne med henblik på analyse af en række standardparametre for vandkvalitet (naturligt forekommende komponenter og fysisk-kemiske indikatorer såsom pH og temperatur), bakteriologiske analyser samt analyser af uorganiske sporstoffer, organiske mikroforureninger og pesticider. Overvågningsprogrammet sætter Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser i stand til at forsyne myndigheder og befolkning med en årlig oversigt over grundvandsressourcens generelle tilstand. Overvågningen medvirker til at tilvejebringe det nødvendige grundlag for eventuelle politiske indgreb. Meddelelsespåbud til forureneren Miljølovgivningen er baseret på princippet om, at forureneren betaler. Dette ansvar for jordforurening kan betragtes både som et regulativt og et økonomisk virkemiddel. Jordforureningsloven indeholder et regelsæt om påbud overfor forureneren. Et oprensningspåbud kan udstedes af de kommunale såvel som af de amtskommunale myndigheder. Det konkrete påbud om oprensning gives til forureneren, og det kan gives uanset hvordan forureningen er sket. Det er endvidere uden betydning om modtageren af påbuddet ejer det forurenede område. Hvis en forurening involverer mere end én forurener, skal alle modtage et påbud. Den myndighed, som har foretaget en oprensning, kan sagsøge de ansvarlige personer og firmaer for dækning af sine udgifter i den forbindelse. For yderligere detaljer henvises til kapitel 4. Begrænsninger for arealanvendelse For områder, der er udpeget som indsatsområder over for nitrat, kan miljøministeren indføre begrænsninger for at imødekomme forespørgsler om udvidelse af husdyrhold, der vil øge risikoen for forurening af grund- og overfladevand. Ministeren kan også indføre restriktioner for mængden af husdyrgødning, der må benyttes til afgrøder. Planlægningsværktøjer Det overordnede formål med lovgivningen er at forhindre forringelse af grundvandskvaliteten, og i den sammenhæng er planlægningsværktøjer af afgørende betydning. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser Amterne har udpeget en række områder med særlig drikkevandsinteresser dækkende i alt cirka 35% af landet. De resterende områder er udpeget som områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsområder. Sidstnævnte udgør kun en mindre procentdel, og er for størstedelens vedkommende beliggende i kystområder og i industrikvarterer. De udpegede områder spiller en central rolle i prioriteringen af undersøgelse og oprensning af forurenede grunde.
Punktkilder I henhold til jordforureningsloven skal amtsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen gennemføre tekniske undersøgelser til kortlægning af forurenede områder (se kapitel 4). Diffuse kilder Efter vedtagelsen af den reviderede vandforsyningslov i 1998 iværksatte amterne en sårbarhedskortlægning af drikkevandsressourcen i første omgang for nitrat. Såfremt der kan tilvejebringes et tilstrækkeligt fagligt grundlag kan kortlægningen udvides til også at omfatte pesticider.GEUS er i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning i færd med at udarbejde et koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer. Projektet løber i første række til 2003, men kan evt. forlænges. Miljøaftaler Med den stigende fokus på grundvandsbeskyttelse og reduktion af den diffuse belastning fra nitrat, har amter, kommuner og vandværker mulighed for at forhandle miljøaftaler om landbrugsdrift og øvrig arealanvendelse samt for at tilbyde økonomisk kompensation for tab af indtægt. 5.4.2 Markedsbaserede virkemidlerVandafgifter Den reviderede vandforsyningslov gør det muligt for amterne - som har ansvaret for undersøgelser, beskyttelse og forvaltning af grundvandsressourcen – delvist at finansiere disse aktiviteter ved at lægge et gebyr på vandindvinding. Alle former for vandindvinding i et amt sker på baggrund af en særlig tilladelse fra amtet, af hvilken maksimumsgrænsen for den årlige vandindvinding fremgår. Afgiften beregnes pr. m3 og fastsættes ud fra den tilladte mængde, uanset om ejeren af boringen eller brønden rent faktisk har udnyttet tilladelsen fuldt ud. I forbindelse med vandindvindingstilladelser til industri og landbrug, der benytter vand til fx køling og kunstvanding af afgrøder, fastsættes gebyret ud fra 1/3 af den tilladte indvindingsmængde, dog således at der maksimalt kan opkræves et gebyr svarende til en årlig indvinding på 25.000 m3. Udover de takster for vandforsyning, der fastsættes af vandværker og kommuner og som betales af alle, der er tilsluttet vandværk, betales endvidere en statsafgift pr. m3 vandforbrug. Pesticidafgifter Pesticider er blevet afgiftsbelagt med henblik på at reducere brugen af dem i landbruget og til renholdelse af både offentlige og private veje og haver. Indtægterne fra denne afgift går blandt andet til finansiering af et forskningsprogram, der undersøger pesticiders indvirkning på miljø og sundhed. Teknologiudviklingsprogram - jord- og grundvandsforurening I 1996 igangsattes et program til udvikling af oprensnings- og afværgeteknologier i relation til jord- og grundvandsforurening med det primære formål at få myndighederne til at advokere for brug af nye metoder fremfor den traditionelle afgravning og udskiftning af jord. (se afsnit 4.4.2 for yderligere information). 5.5 SAMMENFATNINGFormålet med drikkevandslovgivningen er, at drikkevandsforsyningen skal kunne baseres på rent, klart og lugtfri grundvand med en god smag. Forbrugeren skal kunne drikke vandet uden at bekymre sig om forurening. Derfor prioriteres beskyttelse af grundvandsressourcen meget højt, og de kvalitetskriterier, der gælder for grundvand, er normalt de samme som (eller endog lavere end) de, der gælder for drikkevand. Helbredsmæssige problemer som følge af indtagelse af drikkevand ses sjældent i Danmark, og almindeligvis indfries lovgivningens målsætninger. Af og til opstår der dog helbredsmæssige problemer og oftest i form af sygdomme, der skyldes mikrobiel forurening i vandforsyningsnetværket. Helbredsmæssige problemer som følge af kemiske stoffer i drikkevand ses kun sjældent og da i form af nikkelallergi (nikkel fra pyritholdige sedimenter) eller methemoglobinenia i spædbørnforårsaget af nitrat. Ikke alle forurenende stoffer i drikkevand og grundvand kendes, fordi overvågningsprogrammerne kun finder de stoffer, der overvåges for. Det betyder, at stoffer i grundvand og drikkevand, der endnu ikke er anerkendt som potentielt sundhedsskadelige, ikke håndteres. Der findes ingen danske undersøgelser af de helbredsmæssige konsekvenser af langtidseksponering fra lave doser af forurenende stoffer i drikkevand. Et andet vigtigt element er den tidsforskydning, der er mellem forureningen finder sted og til den kan konstateres i grundvandet, eller i drikkevandet. Denne forsinkelse kan være af op til flere årtiers varighed. Forurenende stoffer er sandsynligvis på vej mod grundvandet og kan ikke stoppes af ny lovgivning. Et stort antal drikkevandsboringer er blevet lukket på grund af grundvandsforurening fra enten punktkilder eller diffuse kilder, og dette billede forventes at fortsætte. Dagens lovgivning vil i de fleste tilfælde først vise sin virkning i grundvandet om mange år. En vigtig tendens er den generelle stigning i anvendelsen af kemikalier. For mange af disse kemikalier gælder det, at vi kun har begrænset kendskab til dem. Nogle af disse kemikalier kan havne i grundvandet. Andre vigtige elementer vedrører vandforsyningsledninger, hvor nye materialer blandt andet kan være medvirkende til kemisk forurening og mikrobiel vækst i drikkevandet. Vandspareforanstaltninger giver en langsommere vandgennemstrømning og forlænger derfor opholdstiden i rørsystemet, hvilket dels øger koncentrationen af forurenende stoffer, der udskilles fra de materialer, ledningerne er lavet af, dels øger risikoen for mikrobiel forurening. I lyset af begrænset kendskab til miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af brugen af en række kemikalier er princippet om forebyggelse grundlaget for reguleringen. Forebyggelse af ny forurening fra både punktkilder og diffuse kilder er overordentlig vigtig. Især brugen af gødningsstoffer (nitrat) og pesticider er i fokus. En anden udfordring består i at videreudvikle overvågningsprogrammerne således, at de til stadighed kan udpege de stoffer i grundvand og drikkevand som kan udgøre en trussel mod folkesundheden. Forebyggelse af mikrobiel forurening i ledningssystemet ved opretholdelse og fortsat udvikling af strenge krav til samme bør ligeledes prioriteres højt. Det samme gælder for regulering af de materialer, der benyttes i vandforsyningsledninger. Der er behov for ny viden på en række områder. Der er behov for viden om kilder til grundvandsforurening, herunder pesticider. Mht. kemikalier er der behov for viden om stoffernes skæbne i grundvandet og udvikle metoder til at rangordne kemikalier efter deres skadelige virkninger. Samtidig er der behov for viden om helbredseffekter af langtidseksponering fra lave koncentrationer af kemikalier. Mht. forurening med mikrobiologiske organismer er der behov for viden som kan optimere forebyggelse af mikrobiel forurening af drikkevand fx gennem viden om den mikrobiologiske betydning ved længere opholdstid af vandet i ledningsnettet, sammenhæng mellem indikatorbakterier og andre bakterier, som fx sygdomsfremkaldende bakterier og kvaliteten af vand fra hanen i de enkelte husholdninger. Endvidere er der behov for viden om konsekvenserne af frigivelsen af metaller fra ledningsnet og installationer for drikkevandets kvalitet. 5.6 REFERENCERLitteratur GEUS, 2001: ‘Grundvandsovervågning. Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser‘. Miljø- og Energiministeriet, Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet: Pesticidhandlingsplan II, marts 2000 Miljøstyrelsen (1990): ‘Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg‘, Vejledning nr. 3/1990 Miljøstyrelsen (1992): ‘Sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i drikkevand‘, Vejledning nr. 1/1992. Miljøstyrelsen (1995): ‘Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og grundvand‘. Miljøprojekt nr. 12 om jord og grundvand. Miljøstyrelsen (1997): ‘Boringskontrol på vandværker‘, Vejledning nr. 2/1997. Dansk lovgivning Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om Vandkvalitet og tilsyn med Vandværker. Bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om Produktion og Anvendelse af Husdyrgødning. Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Lov nr. 358 af 6. juni 1991: Miljøbeskyttelsesloven. Lov nr. 370 af 2. juni 1999: Jordforureningsloven (træder i stedet for Lov nr. 420 af 13. juni 1990). Lov nr. 388 af 6. juni 1991: Planloven. Lov nr. 479 af 1. juli 1998: Vandforsyningsloven. Lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september om Planloven. EU-lovgivning Direktiv nr. 80/778/EØF om kvaliteten af vand til drikkevandsbrug for mennesker. Direktiv nr. 85/337/EØF om virkningen af visse offentlige og private miljøprojekter. Direktiv nr. 91/676/EØF vedrørende beskyttelse af vandmiljøer mod nitratforurening forårsaget af landbrugsaktiviteter. Rådsdirektiv 97/11/EØF om virkninger af visse offentlige og private miljøprojekter (revision af Rådsdirektiv 85/337/EØF). Rådsdirektiv 98/83/EF om kvaliteten af vand til drikkevandsbrug for mennesker (revision af Rådsdirektiv 80/778/EØF).
55 GEUS, 2001. 56 Miljø- og Energiministeriet og Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, 2000. 57 Direktiv nr. 98/83/EEC. 58 Lov nr. 479 af 1. juli 1998. 59 Direktiv nr. 80/778/EEC. 60 Direktiv 98/83/EF. 61 Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 62 Miljøstyrelsen, 1990. 63 Miljøstyrelsen, 1997. 64 Lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000. 65 Lov nr. 551 af 28. juni 1999. 66 85/337/EØF som ændret ved direktiv af 3. marts 1997 (97/11/EF). 67 91/676/EEC. 68 Miljøstyrelsen, 1992. 69 Miljøstyrelsen, 1995. |
