Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne6 Badevand – kyst- og ferskvand6.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER6.1.1 Miljøfaktorer 6.1.2 Forureningskilder 6.1.3 Eksponering af mennesket 6.2 BESKYTTELSESNIVEAU 6.3 REGULERING OG STRATEGI 6.4 VIRKEMIDLER 6.4.1 Lovgivning 6.5 SAMMENFATNING 6.6 REFERENCER Den danske kystlinje er ca. 7.000 km lang og gode strande præger alle dele af landet. Spørgsmålet om god badevandskvalitet er derfor vigtigt for en stor del af befolkningen, og informationer i lokale medier om badevandskvaliteten følges med interesse. Tilsyn og kontrol med kvaliteten af badevandet langs kysterne er af afgørende betydning, fordi en række kilder som udledning af urenset spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land og overløb af urenset spildevand fra kloakker under regn kan udgøre en trussel mod vandkvaliteten. Badevandskvaliteten er generelt forbedret i Danmark, men ikke desto mindre er det fortsat nødvendigt til tider at begrænse badning på grund af lokale forhold, fx udløb fra spildevandsbelastet vandløb, udledning af urenset spildevand fra spredt bebyggelse, overløb af urenset spildevand fra kloakker under regn og afstrømning fra landbrugsarealer. I kyst- og ferskvand kan der udover naturligt hjemmehørende mikroorganismer også forekomme sygdomsfremkaldende og ikke-sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra spildevandsudledninger (der omfatter både husholdningsspildevand og industrispildevand), de badende, landbrugsaktiviteter og dyr. Desuden påvirkes vandkvaliteten af kemiske stoffer fra industri- og landbrugsaktiviteter samt af aflejring fra luftbåren forurening og forurenende stoffer i regn. Menneskets eksponering for forskellige bestanddele i badevand dækker således både sygdomsfremkaldende mikroorganismer og miljøfremmede stoffer. 6.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER6.1.1 MiljøfaktorerDe primære problemområder fremgår af tabel 6.1. 6.1.2 ForureningskilderMiljøfaktorer i badevandet stammer primært fra spildevand. Påvirkningen sker først og fremmest fra overløb af urenset spildevand fra kloakker under regn, men også ved afstrømning fra landbrugsarealer og fra spredt bebyggelse i det åbne land, der ikke er tilsluttet et renseanlæg. Delvist behandlet spildevand og driftsforstyrrelser på renseanlæg kan også udgøre en kilde til spredning af smitstoffer. I dag udleder omkring 130.000 private husstande og 13.000 sommerhuse spildevand direkte fra septiktanke, hvor der ikke sker nogen væsentlig reduktion af antallet af mikroorganismer. Dette spildevand udledes til afløbskanaler, grøfter, vandløb, søer og i havet, og kan resultere i uhygiejniske forhold, især i recipienter med en lav vandudskiftning. Handlingsplanen for forbedret spildevandsrensning omfatter 64.000 husstande i spredt bebyggede områder på landet. Initiativerne omfatter tilslutning til offentlige renseanlæg, lokale sandfilteranlæg eller mindre renseanlæg. Handlingsplanen vil bidrage til forbedringen af den generelle vandkvalitet i vandløb, søer og ved kysterne og derved også til forbedring af badevandskvaliteten (se kapitel 10 om spildevand). Andre kilder til spredning af smitstoffer udgøres af fx de badende, fugle og andre dyr, mikroorganismer hjemmehørende i danske farvande og i mindre grad af industrielle processer og landbrugsaktiviteter. De mest problematiske mikroorganismer i danske farvande er blågrønalger, der ofte giver anledning til opblomstringer om sommeren ved høje temperaturer. Blågrønalger kan danne toksiner, der kan være skadelige for mennesker, men det er kun i sjældne tilfælde, at koncentrationerne er så høje, at det påvirker mennesker. I Danmark har der ikke været tilfælde med forgiftning af mennesker på grund af alger.
6.1.3 Eksponering af mennesketMikroorganismer i badevand påvirker mennesker gennem direkte kontakt ved indtagelse af badevand eller ved hudkontakt gennem åbninger og rifter i huden. En række forskellige kilder er nævnt ovenfor. På samme måde kan kemiske stoffer i vandet (inklusiv toksiner udskilt af bakterier eller alger) indtages eller optages gennem revner i huden, ligesom de kan påvirke hud og slimhinder direkte, fx ved kontakt med øjnene. I forbindelse med studier af sammenhængen mellem helbredspåvirkninger og mikroorganismer i badevand i havet og i søer er det konstateret, at flertallet af symptomer i signifikant grad kan relateres til forekomsten af enterokokker (fækale streptokokker). Det er imidlertid vanskeligt at påpege sammenhængen mellem folkesundhed og påvirkning fra badevand, fordi der ikke findes en systematisk registrering på området. 6.2 BESKYTTELSESNIVEAUBeskyttelsesniveauet i lovgivningen skal sikre, at de badende ikke bliver syge af at bade i vandet. Regelmæssig kontrol med badevandet baseret på fækale indikatorbakterier er et centralt punkt i den danske lovgivning om badevandskvalitet, fordi det muliggør dels hurtig myndighedsindgriben, dels beskyttelse af befolkningen. Også forekomsten af blågrønalger overvåges, især når vandtemperaturen er høj. De organismer, der anses for mest hensigtsmæssige ved korrelation med sundhedsresultatet, er almindeligvis enterokokker for både salt- og ferskvand samt E-coli for ferskvand. Det skal dog nævnes, at en undersøgelse foretaget af Vandkvalitetsinstituttet og Institut for Medicinsk Mikrobiologi ved Århus Universitet for Miljøstyrelsen i 1995 peger på en risiko for, at de traditionelle indikatorbakterier (fækal colibakterier) ikke tilstrækkeligt præcist afspejler vandkvaliteten. Det viser sig, at mange vira, bakterier, orm og ormeæg er langt mere resistente end fækal colibakterier. Fraværet af fækale colibakterier er derfor ikke nødvendigvis et bevis på, at der ikke findes sygdomsfremkaldende mikroorganismer som fx virus i recipienten. EU-kommissionen har fremsat forslag til ændring af det gældende badevandsdirektiv70, blandt andet med henblik på at finde de bedst egnede parametre til vurdering af badevandskvaliteten og dermed beskyttelse af de badende. 6.3 REGULERING OG STRATEGIReglerne om overvågning af badevandskvaliteten i havvand og søer findes i bekendtgørelse nr. 292 af 23. juni 1983 om badevand og strande fra Miljøministeriet. Bekendtgørelsen følger EU-direktivet fra 1976 om kvaliteten af badevand71. Der er tale om et minimumsdirektiv, der gør det muligt for nationalstaterne at indføre et mere restriktivt regelsæt. Bekendtgørelsen dækker:
Formålet med bekendtgørelsen er at sikre og vedligeholde god vandkvalitet i områder med ferskvand og havvand, som benyttes til badning og dermed at beskytte de badendes sundhed. 6.4 VIRKEMIDLER6.4.1 LovgivningKvalitetskrav Badevand i havet og søer må i badesæsonen (1. juni til 1. september) ikke indeholde mere end 10.000 koliforme bakterier pr. 100 ml og ikke mere end 1.000 thermotolerante koliforme bakterier (fækal coli/E.coli) pr. 100 ml72. Miljøstyrelsen har udarbejdet en statistisk metode, der benyttes til vurdering af analyseresultaterne. Endvidere må badevandet ikke være mærkbart forringet, fx misfarvning, lugt eller lav sigtbarhed. Der stilles krav om, at badevandets surhedsgrad/alkalitet (pH-værdi) ligger inden for intervallet pH=6 til pH=9. I løbet af sæsonen skal der udtages minimum 10 vandprøver; første gang en måned før badesæsonens start. Prøverne skal udtages i områder, der normalt benyttes til badning. De kommunale og amtskommunale myndigheder skal i samarbejde beslutte, hvor og hvornår prøverne skal udtages. Antallet af analyseprøver kan reduceres fra 10 til 5, hvis badevandet på en bestemt lokalitet i to på hinanden følgende år har haft en kvalitet, der er bedre end de fastsatte krav. Hvis badevandet derimod statistisk set er af en signifikant lavere kvalitet end de ovenfor anførte kriterier, skal antallet af prøver forøges til 20 pr. år. Restriktioner for badning Hvis badevandskvaliteten i havvand og søer ikke lever op til kvalitetskravene og viser tydelige tegn på forringelse, skal de kommunale myndigheder i samarbejde med de amtskommunale myndigheder og embedslægen iværksætte yderligere mikrobiologiske analyser af badevandet. Hvis vandkvaliteten ikke straks kan forbedres, er det kommunens ansvar at forbyde badning. I sådanne tilfælde skal de samme myndigheder informere offentligheden om restriktionerne for badning i relevante lokale medier (fx aviser) og samtidig sikre skiltning på relevante badeområder. 6.5 SAMMENFATNINGDet sundhedsmæssige mål for lovgivning på badevandsområdet er at forhindre, at badegæster bliver syge efter badning i vand, der er udpeget som badevand. Midler til at opnå målet er bl.a. planarbejdet i amter og kommuner, projektering af spildevandssystemer (placering af afløb, dimensionering af bundfældningsbassiner etc.), krav til udledninger (spildevandsanlæg, industri, etc.), overvågning af badevandskvalitet og lejlighedsvis midlertidige badeforbud i perioder med forringet vandkvalitet. Der har i mange år ikke været registreret tilfælde af sygdom, der skyldes forringet badevandskvalitet, og i de seneste ti år har man kunnet konstatere færre miljøpåvirkninger i vandmiljøet forårsaget af spildevand bl.a. på grund af forbedret teknologi til spildevandsrensning, skærpede udledningskrav, eller dimensionering af bundfældningsbassiner, der nedsætter antallet af overløb. Nogle badevandsområder påvirkes imidlertid fortsat af spildevand. Det er steder, hvor badevandet påvirkes af urenset spildevand, der kan indeholde smitstoffer i en størrelsesorden, som kan udgøre en sundhedsrisiko for de badende. Det urensede spildevand kommer fra helårsbeboelser og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet et renseanlæg eller fra overløb af urenset spildevand fra kloakker under regn. Systematisk registrering af vandbårne sygdomme som følge af badning finder ikke sted, og derfor er der ikke noget præcist kendskab til, hvordan badegæster påvirkes. Ydermere indgår miljøfremmede stoffer ikke i kontrollen med badevandskvaliteten udover en visuel inspektion, og de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af kemiske stoffer i badevand kendes ikke. Den mikrobielle badevandskvalitet overvåges, men det er spørgsmålet, om de traditionelle bakterielle indikatorer (fækal colibakterier) i tilstrækkelig præcis grad afspejler vandkvaliteten og fx tilstedeværelsen af mere resistente mikroorganismer såsom virus og protozoer. Der pågår en revurdering af det nuværende badevandsdirektiv og de måleparametre, der i dag anvendes til vurdering af badevandskvaliteten og dermed beskyttelsen af de badende. Udfordringerne er bl.a. en forbedret kontrol af badevandskvaliteten med egnede og anvendelige måleparametre og kvalitetskravværdier, men også at sikre et fortsat fald i omfanget af udledning af urenset spildevand, selvom det i forvejen ligger lavt målt på en international skala. 6.6 REFERENCERLitteratur: Miljøstyrelsen (1985): ‘Badevandskontrol, Vejledning nr. 2‘ Miljøstyrelsen (1995): ‘Badevand - mikrobiologisk kontrol. Rapport nr. 314‘ WHO‘s ‘Draft Guidelines for Safe Recreational Water Environments: Coastal and freshwaters‘. Dansk lovgivning: Bekendtgørelse nr. 292 af 23. juni 1983 om badevand og strande som ændret ved bekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 2000 EU-lovgivning: Direktiv 76/160/EØF om fastsættelse af kvalitetsstandarder for badevand i Medlemsstaterne. Direktiv 85/337/EØF om virkninger af visse offentlige og private miljøprojekter - EIA. Direktiv 91/676/EØF vedrørende beskyttelse af vandområder mod forurening forårsaget af nitrater fra landbrugsaktiviteter. Direktiv 97/11/EF om virkninger på miljøet af visse offentlige og private projekter (revision af Rådsdirektiv 85/337/EØF.
70 Rådsdirektiv 76/160/EEC og KOM (2002) 581 endelig. 71 Rådsdirektiv 76/160/EEC. 72 Bekendtgørelse nr. 292 af 23. juni 1983, som ændret ved bekendtgørelse 283 af 2. maj 2002. |
