| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne

7 Svømmebassiner – spa-bade og andre vandaktiviteter

Alle danske kommuner har et eller flere svømmebassiner, og de udgør en vigtig del af de rekreative tilbud i en kommune, ligesom de også benyttes til træningsaktiviteter, patientbehandling og lignende.

I modsætning til kyst- og ferskvand skal vandet i svømmebassiner med recirkulerende vand filtreres og desinficeres for at gøre vandet tiltalende at bade i og for at forebygge smittespredning. Herved fjernes eller uskadeliggøres sygdomsfremkaldende mikroorganismer, så de ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko for de badende. I Danmark anvendes chlorgas eller hypochloritopløsning til desinfektion af bassinvand. Det skyldes bl.a., at chlor også nedbryder de organiske stoffer, der tilføres bassinvandet især fra de badende. Chlorgas og hypochlorit, der er reaktive kemikalier, reagerer med de organiske og uorganiske stoffer, der findes i vandet, og med de organiske stoffer fra badende, dvs. sved, urin, sæberester, kosmetik etc., og danner forskellige biprodukter som fx chloraminer og trihalometaner.

Det store antal besøgende i svømmebade og den deraf følgende belastning af vandet betyder, at svømmebade kan udgøre en potentiel kilde til spredning af sundhedsskadelige stoffer og mikroorganismer. Regelmæssigt tilsyn og kontrol med vandkvaliteten i svømmebassiner er derfor af afgørende betydning.

7.1 MENNESKETS EKSPONERING FOR MILJØFAKTORER

7.1.1 Miljøfaktorer

De væsentligste miljøfaktorer fremgår af tabel 7.1.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 7.1‘‘

7.1.2 Forureningskilder

Antallet af besøgende i svømmebade og bassinets og omgivelsernes konstruktion kan betyde en forøget mulighed for sundhedsmæssige risici. Mikroorganismer fra fækale og ikke-fækale kilder, som kan have uønskede sundhedsmæssige effekter, omfatter bakterier, vira, protozoer og svampe. Risikoen for infektion eller sygdom ved brugen af svømmebade stammer fra fækal forurening af bassinvandet. Mange tilfælde af sygdom med relation til svømmebassiner kan tilskrives ringe eller manglende desinfektion⁷³.

Ikke-fækale afgivelser fra kroppen (fx fra slimhinder, spyt, hud) i svømmebassiner, spa-bade eller lignende rekreative vandmiljøer udgør en kilde til potentiel vækst af non-enteriske sygdomsfremkaldende organismer. Smittebærere kan forurene bassinvandet og overflader i lokaler med primære patogener (især virus eller svampe) i et sådan omfang, at det kan medføre hudinfektioner hos personer, der kommer i kontakt med det forurenede vand eller den forurenede overflade⁷⁴.

Kemikalier fundet i bassinvand kommer fra vandbehandlingen. Det gælder både de kemiske tilsætningsstoffer og de biprodukter, der dannes ved den kemiske reaktion mellem tilsætningsstofferne (især de reaktive desinfektionsmidler) samt de organiske og uorganiske stoffer i bassinvandet. Hertil kommer de kemikalier, der stammer fra de badende (sæberester, kosmetik, sololie, sved og urin)⁷⁵.

Mange af de kemiske biprodukter, der er forbundet med desinfektion af bassinvand, produceres på niveauer, der som minimum kan sammenlignes med dem, der produceres ved desinfektion af drikkevand. Vandet, der tilføres bassinet har i de fleste tilfælde allerede gennemgået drikkevandsbehandling og kan indeholde desinficerende midler og biprodukter, hvis drikkevandet er desinficeret. Da bassinvand typisk recirkuleres og igen tilføres desinfektionsmidler, medfører det, at mængden af biprodukter fra desinfektion i desinficeret bassinvand let kan overskride grænseværdien for drikkevand⁷⁶.

7.1.3 Menneskets eksponering

Ved badning eksponeres brugerne for mikroorganismer og kemiske stoffer i vandet ved direkte eksponering i form af indtagelse af bassinvand, indånding af aerosoler og gasarter som trihalometaner samt ved direkte hudkontakt gennem revner i huden af aerosoler og gasarter såsom trihalometaner. En række af de forskellige kilder er angivet ovenfor.

7.2 BESKYTTELSESNIVEAU

Beskyttelsesniveauet skal sikre, at svømmebadsanlæg drives så sikkert som muligt ved at sikre rengørings- og desinfektionsrutiner og ved tilsyn og kontrol med vandkvaliteten. Det danske beskyttelsesniveau anses for at være højt, men på trods heraf er reglerne på området i øjeblikket genstand for en revision for at indarbejde den seneste viden og tekniske fremskridt på området.

Kravene til bunden chlor og trihalomethaner er ved ar blive revurderet dels på baggrund af, hvad der er teknisk muligt, men også under hensyntagen til de sportsfolk, der tilbringer meget tid i det chlorholdige vand. Disse krav uddybes i følgende afsnit.

7.3 REGULERING OG STRATEGI

Det lovmæssige grundlag for svømmebade følger af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 195 af 5. april 1988 som er ved at blive revurderet. Der foretages en vurdering af de eksisterende krav til frit chlor, bunden chlor og trihalometaner, der fremgår af afsnit 7.4.1. Den tilladte mængde af fri chlor vil blive fastholdt på et niveau, der er med til at sikre, at tilstedeværelsen af mikroorganismer er på et niveau, der er sundhedsmæssigt forsvarligt. En ny parameter, nemlig bakterien Pseudomonas aeruginosa, er taget i anvendelse for varmtvandssystemer, fordi denne bakterie er resistent over for desinfektions-midler, herunder også chlor, og kan findes ved temperaturer op til 42 ^°C.

Miljøstyrelsen har også undersøgt, om blødgørere fra overfladebehandling, fx PVC-folie eller fra legetøj, badedragter eller kosmetikrester, findes i vandet i svømmebassiner. Blødgørere fjernes ved hjælp af kulfiltre, som findes i de fleste indendørs svømmebassiner (75%). Miljøstyrelsen har derfor konkluderet, at der ikke er behov for indførelse af et krav om analyse for blødgørere. For udendørsbassiner og indendørsbassiner uden kulfiltre, bør kommunerne foretage konkrete vurderinger af behovet for analyse.

7.4 VIRKEMIDLER

7.4.1 Lovgivning

For at mindske både eksponering og risiko til et acceptabelt niveau, er der indført en række forskellige krav til hygiejnen hos de besøgende og til rengøring af gulve, vægge, bassiner etc., ligesom der også er indført regler for desinficering og anden behandling af bassinvand. Det betyder, at vandkvalitetskontrollen er baseret på en række indikatorer, hvoraf nogle er mikroorganismer, andre er kemiske og fysiske faktorer.

I Danmark benyttes kimtallet ved 37 °C som mikrobiologisk indikator for vandkvaliteten. I tilfælde hvor resultatet af kimtalsbestemmelsen viser en overskridelse af kvalitetskravene, iværksættes undersøgelse for thermotolerante coliforme bakterier (fækale colibakterier) og Pseudomonas aeruginosa.

De centrale områder i dansk lovgivning om vandkvalitet i svømmebassiner er dels daglig kontrol med kvaliteten af vandet på baggrund af kemiske og fysiske målinger foretaget af den driftsansvarlige, dels månedlige kimtalsbestemmelser samt måling af kemiske og fysiske faktorer foretaget af myndighederne (som oftest de kommunale). Dette sikrer, at man til stadighed er i stand til at yde en hurtig indsats ved forringelse af kvaliteten af bassinvandet og dermed beskytte brugerne.

Den daglige overvågning af de kemiske og fysiske parametre omfatter temperatur (normalt 24-28°C), pH-værdi (pH = 7-8, dog helst 7,2-7,6), fri chlor (0,5-3 mg/l) og bundet chlor (max. 1,0 mg/l, dog helst lavere).

Myndighedernes kontrol med kvaliteten af bassinvandet omfatter:

• Månedlige målinger af kimtallet ved 37 ^°C, temperatur, pH og chlor (frit og bundet chlor).
• Hvis kimtallet overskrider grænseværdien (500 pr. 100 ml), analyseres vandet efterfølgende for thermotolerante coliforme bakterier og Pseudomonas aeruginosa.
• Målinger af trihalomethaner (biprodukt fra desinfektion) to gange årligt.
• Inspektion af svømmebassin, omgivelser og skriftlige dagsrapporter om drift og overvågning.

Kravene til kvalitet af bassinvand fremgår af bekendtgørelse nr. 195 af 5. april 1988.

Restriktioner for badning

Hvis hygiejneforholdene og/eller vandkvaliteten i svømmebassinet ikke lever op til kvalitetskravene, skal kommunalbestyrelsen stille krav om forbedring af forholdene eller - i alvorlige tilfælde lukke svømmebadet.

7.5 SAMMENFATNING

Den overordnede sundhedsmæssige målsætning for lovgivningen om vand benyttet til rekreative formål er at sikre, at svømmebade, spabade og andre rekreative vandanlæg drives forsvarligt rent sundheds- og sikkerhedsmæssigt, så uønskede helbredsmæssige effekter og sygdom blandt de besøgende undgås. Målet er, at vandkvaliteten i svømmebassiner skal være så god, at helbredsskader undgås, og at der opretholdes et desinfektionsniveau, som hindrer forekomsten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

De midler, der tages i anvendelse for at nå dette mål, omfatter besøgenes afvaskning før benyttelse af svømmebassinet, rengøring og desinfektion af bassin og vand samt regelmæssig tilsyn og kontrol med kemikalier og kvaliteten af bassin-vandet, herunder mikroorganismer.

Der foreligger ikke en systematisk registrering af sundhedsmæssige effekter som følge af eksponering for vand i svømmebassiner. Imidlertid er der kendskab til tilfælde af fx Pontiac feber (influenzalignende sygdom forårsaget af Legionella- bakterier) som følge af indånding af aerosoler i private spabade. Der findes beskrivelser af akutte reaktioner som hud- og luftsvejsirritation som følge af eksponering for desinfektionsmidler og de dannede biprodukter i vandet og rummet. Konsekvenserne for helbredet kendes ikke, ligesom mulige langtidsvirkninger af eksponering for disse kemikalier heller ikke kendes.

Brugen af andre desinfektionsmidler end chlorgas og hypochlorit vil kræve kendskab til deres effekt over for de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der måtte findes i vandet.

7.6 REFERENCER

Litteratur

WHO (2000a): ‘Guidelines for safe recreational-water environments. Vol. 2: Swimming pools, spas and similar recreational-water environments. Kapitel 3: Mikrobiologiske risici. (Final draft, august 2000).

WHO (2000b): ‘Guidelines for safe recreational-water environments. Vol. 2: Swimming pools, spas and similar recreational-water environments. Vol 2:. Kapitel 4: Kemiske risici. (Final draft, august 2000)

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 195 af 5. april 1988 om vandkvalitet i svømmebassiner.

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1 1988 Kontrol med svømmebade

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |