Undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly

4 Resultater

4.1 Bly i jord fra de tre deltagende børnehaver
      4.1.1 Børnehaven Voldparken
      4.1.2 Stolemagerstiens børnehave
      4.1.3 Møllelængens børnehave
4.2 Bly i indendørs støv fra de tre deltagende børnehaver
4.3 Beskrivelse af børnegruppe
4.4 Beskrivelse af vejrlig
4.5 Bly på hænder
      4.5.1 Statistisk analyse
      4.5.2 Bly på hænder før udeleg
      4.5.3 Bly på hænder efter udeleg

4.1 Bly i jord fra de tre deltagende børnehaver

4.1.1 Børnehaven Voldparken

Der blev indsamlet 10 jordprøver fra institutionens legeareal. Af hensyn til sammenligneligheden med kommunens tal blev prøverne udtaget fra de øverste 20 cm af jorden. Målestederne blev udvalgt med henblik på dels at verificere de af kommunen tidligere gennemførte målinger samt med baggrund i samtaler med de ansatte for at sikre, at de hyppigst anvendte legearealer var inddraget i undersøgelsen. Der var særdeles god overensstemmelse mellem projektets måleresultater for bly i jord og de af kommunen tidligere udførte målinger (tabel 3).


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 3‘

4.1.2 Stolemagerstiens børnehave

Der blev indsamlet 10 jordprøver fra institutionens legeareal før og efter interventionen. Af hensyn til sammenligneligheden med kommunens tal blev prøverne udtaget fra de øverste 20 cm af jorden. Målestederne blev udvalgt med henblik på dels at verificere de af kommunen tidligere gennemførte målinger samt med baggrund i samtaler med de ansatte for at sikre, at de hyppigst anvendte legearealer var inddraget i undersøgelsen. Vi fandt gennemgående noget lavere niveauer af bly i jorden end kommunens oprindelige tal (tabel 4). Således fandt vi som gennemsnit for de 10 målinger kun 100 mg/kg i modsætning til kommunens 215mg/kg. Efter interventionen fandtes særdeles lave koncentrationer af bly i jorden. Således var gennemsnittet nede på omkring 5mg/kg med en maksimal koncentration på 20 mg/kg. Målinger efter intervention er gennemført på de intervenerede og ubefæstede arealer, hvorfor blyindholdet i jorden udenfor disse arealer må forventes at være uændret.

Tabel 4.
Blykoncentrationen (mg/kg tørstof) i jord fra de mest anvendte legearealer i børnehaven på Stolemagerstien.


 

Københavns kommune Før intervention

MST projekt
Før intervention

MST projekt
Efter intervention

Gennemsnit

215 100 5

Største værdi

410 230 20

Antal prøver

6 10 10

4.1.3 Møllelængens børnehave

Der blev indsamlet 10 jordprøver fra institutionens legeareal før og efter interventionen. Af hensyn til sammenligneligheden med kommunens tal blev prøverne udtaget fra de øverste 20 cm af jorden. Målestederne blev udvalgt med henblik på dels at verificere de af kommunen tidligere gennemførte målinger samt med baggrund i samtaler med de ansatte for at sikre, at de hyppigst anvendte legearealer var inddraget i undersøgelsen. Der var en udmærket overensstemmelse mellem gennemsnitsværdien før intervention og kommunens gennemsnitsværdi, idet en enkelt af projekt-prøverne dog udviste en særdeles høj blykoncentration (tabel 5). Efter interventionen fandtes særdeles lave koncentrationer af bly i jorden. Således var gennemsnittet nede på 9 mg/kg med en maksimal koncentration på 13 mg/kg (tabel 5). Målinger efter intervention er gennemført på de intervenerede og ubefæstede arealer, hvor der er sket jordudskiftning, hvorfor blyindholdet i jorden udenfor disse arealer må forventes at være uændret.

Tabel 5.
Blykoncentrationen (mg/kg tørstof) i jord fra de mest anvendte legearealer i børnehaven på Møllelængen børnehave.

 

Københavns kommune Før intervention

MST projekt
Før intervention

MST projekt
Efter intervention

Gennemsnit

94 127 9

Største værdi

160 450 13

Antal prøver

14  10 10

4.2 Bly i indendørs støv fra de tre deltagende børnehaver

Der blev indsamlet seks stikprøver med henblik på måling af indendørs støv fra hver børnehave forår og efterår. Der er opnået meget ens gennemsnitsværdier i efteråret for børnehaverne på Stolemagerstien og Møllelængen (tabel 6). Disse tal svarer til forårets måling på Møllevænget, medens forårets måling af indendørs støv på Stolemagerstiens børnehave var de laveste målinger overhovedet. Voldparkens blybelastning i indendørs støv var generelt lav med en tendens til lidt lavere værdier i foråret (tabel 4). Det bemærkes, at interventionerne på legearealerne ved Stolemagerstien såvel som Møllelængen tilsyneladende ikke har reduceret bly i indendørs støv.

Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 6‘

4.3 Beskrivelse af børnegruppe

Der blev indsamlet prøvemateriale på 3-4 måledage både forår og efterår fra hver børnehave. Børnene var i alderen 3-6 år, og en del af børnene deltog på flere måledage. Ved børnehaven på Stolemagerstien blev der indsamlet 59 prøver i foråret og 50 i efteråret (tabel 7); ved Møllelængens børnehave indsamledes henholdsvis 50 og 46 prøver (tabel 8), mens prøveantallet fra Voldparken var henholdsvis 43 i foråret og 58 i efteråret (tabel 9). I alt indsamledes 306 prøver til analyse af bly på hænder efter udeleg fordelt på henholdsvis 146 prøver fra drenge og 160 prøver fra piger.


Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7, 8 og 9‘
Klik på billedet for at se html-version af: ‘Tabel 7, 8 og 9‘

4.4 Beskrivelse af vejrlig

Beskrivelsen af vejrliget indeholder en vurdering af, om sand/jord på legepladsen skal beskrives som tørt eller vådt samt en temperaturbedømmelse baseret på vejrudsigten den konkrete måledag. Temperaturangivelsen skel derfor tages som udtryk for at temperaturen ikke er så lav, at det begrænser børnene i deres udeleg. Vurderingerne er inkluderet i tabel 7-9 for de tre børnehaver. Som det fremgår, var temperaturen generelt mellem 16 og 22oC og vejret tørt. Der var dog to dage med vådt vejr. Specielt i forhold til måleresultater fra Voldparken sås der en

 tydelig effekt af dette forhold. Der fandtes således klart højere værdier af bly på hænderne på denne måledag i forhold til de to andre måledage. I de umiddelbare sammenligninger mellem kontrolbørnehave (Voldparken) og de andre to børnehaver har vi derfor udeladt denne måledag. Samme effekt på mængden af bly på hænderne ved vådt vejrlig sås dog ikke på den anden måledag på Stolemagerstien. Vi kan ikke afgøre, om forskellen skyldes, at måledagen på Voldparken var mere våd eller om der var tale om forskellige legemønstre. Vi kan blot konstatere, at alle børn lå højt på Voldparken og med mindre spredning, mens både spredning og blymængde på hænderne på Stolemagerstien svarede mere til målingerne fra de tørre dage.

4.5 Bly på hænder

4.5.1 Statistisk analyse

For alle målingerne af bly på hænder gælder, at værdierne ikke er normaltfordelte. Data er derfor blevet analyseret med nonparametrisk statistik, der er robust overfor fordelingstypen. Statistiske outliere er ikke blevet ekskluderet.

4.5.2 Bly på hænder før udeleg

Resultaterne af målingerne af bly på hænderne før udeleg ses i tabel 10. Alle prøver taget før interventionen blev analyserede, mens alene et udvalg af prøver taget efter interventionen blev analyseret. De kan betragtes som stikprøver, der bekræfter foråret målinger. Gennemsnitsværdierne er ret lave og udviser stor relativ variation. Medianerne er mere robuste mål for niveauerne, når der er få data. Medianerne synes at ligge på samme niveau, 0.3-0.6 µg bly, for alle tre børnehaver, og synes ikke at være påvirket af interventionen.

 Tabel 10.
Bly på hænder før udeleg.

Tabel 10


 

4.5.3 Bly på hænder efter udeleg

Resultaterne af målingerne af bly på hænderne efter udeleg ses i tabel 11, samt afbildet i figur 1. Bemærk den logaritmiske skala af ordinaten i figur 1. Som det ses i tabellen, så er den gennemsnitlige værdi for bly på hænderne særdeles høj for kontrolbørnehaven (Voldparken) før interventionen. Dette skyldes, som det fremgår af figur 1, især måleresultaterne opnået i tredje runde. Der er to forklaringer på, at den tredje rundes resultater er særligt høje: For det første var der tale om en såkaldt ”våd” dag, dvs. jord og grus klæbede ekstra godt til børnenes hænder. For det andet bemærkede prøvetagningsholdet, at adskillige børn gjorde sig ekstra ”umage” med at gøre hænderne beskidte. Der er derfor flere grunde til, at måleresultaterne fra runde 3 for denne børnehave ikke er repræsentative. Den statistiske analyse i tabel 11 er derfor gentaget med værdierne fra runde 3 ekskluderet. Herefter er der ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem medianniveauet forår (0.42 µg bly) og efterår (0.58 µg bly) for kontrolbørnehaven (tabel 11).

Anderledes ser det ud for børnehaverne Stolemagerstien og Møllelængen. For det første er medianniveauerne signifikant højere end kontrolbørnehavens niveau før intervention (hhv. 1.04 og 2.76 m g bly mod 0.42 m g bly). Niveauet (før intervention) er også højere for Møllelængen end for Stolemagerstien. Dernæst bemærkes det, at niveauerne falder signifikant for begge børnehaver efter interventionen (til hhv. 0.73 og 1.29 m g bly).

 

Figur 1. Den naturlige logaritme til måleresultatet af bly på børns hænder efter udeleg.

Figur 1.
Den naturlige logaritme til måleresultatet af bly på børns hænder efter udeleg. Figuren viser fordelingen af måleresultater for de tre børnehaver på de forskellige måledage, og før (åbne cirkler) og efter (udfyldte cirkler) interventionen.

Efter interventionen er blyniveauet på hænderne for børn på Stolemagerstien ikke signifikant højere end niveauet for kontrolbørnehavens børn (0.73 vs. 0.58 µg bly). Selvom blyniveauet på hænderne også er faldet for børn på Møllelængen, så er niveauet stadig noget højere end for kontrolbørnehavens børn (1.29 vs. 0.58 µg bly).

Tabel 11.
Oversigt over resultater fra måling af bly på børns hænder efter udeleg.

FØR INTERVENTION

Børnehave

Gn.snit ± SD (m g Pb)

N

Median (m g Pb)

Range

(m g Pb)

Q1-Q3

(m g Pb)

Voldparken

3.03 ± 8.13

43

0.88

<LOD – 44.1

0.39 – 1.72

Voldparkennote a

0.52 ± 0.42

26

0.42

<LOD – 1.72

0.19 – 0.75

Stolemagerstien

1.24 ± 0.88

59

1.04§

<LOD – 4.02

0.55 – 1.66

Møllelængen

3.30 ± 2.26

50

2.76§

<LOD – 8.80

1.66 – 4.68

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Median signifikant forskellig fra median for Voldparken (runde 3 ekskluderet, se note a): § P<0.001; Mann-Whittney test. Note a: Data fra runde 3 (før intervention) ekskluderet. LOD: detektionsgrænsen. Q1-Q3: afgrænser de centrale 50 % af observationerne.

EFTER INTERVENTION

Børnehave

Gn.snit ± SD (mg Pb)

N

Median(mg Pb)

Range

(mg Pb)

Q1-Q3

(m g Pb)

Voldparken

0.65 ± 0.49

58

0.58*

<LOD – 2.29

0.27 – 0.94

Stolemagerstien

0.92 ± 0.67

50

0.73*

<LOD – 2.95

0.49 – 1.25

Møllelængen

1.62 ± 1.29

46

1.29**

<LOD – 4.28

0.82 – 2.36

 

 

 

 

 

 

 

 

Median (efter intervention) signifikant forskellig fra median (før intervention): *P<0.05. ** P<0.001; Mann-Whittney test. LOD: detektionsgrænsen. Q1-Q3: afgrænser de centrale 50 % af observationerne.

Sammenholdes de fundne mængder bly på hænderne efter udeleg (tabel 11) med mængden før børnene gik ud for at lege (tabel 10) ses, at børnene fra Voldparken som gennemsnit ikke har mere bly på hænderne, når de kommer ind, end de havde, da de gik ud. Før intervention på børnehaverne ved Stolemagerstien og Møllelængen forøgedes mængden af bly på børnenes hænder signifikant efter udeleg (tabel 10 og 11). Børnene fra Stolemagerstien får efter interventionen ikke længere signifikant mere bly på hænderne ved udeleg, end de havde før de gik ud. Børnene fra

Møllelængens børnehave får stadig tilført noget ekstra bly ved udeleg (tabel 10 og 11).