| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af effekten af intervention på børns eksponering for bly

5 Diskussion

5.1 Metodens egnethed

Den primære prøvetagningsmetode i denne undersøgelse, aftørring af hænderne med en vådserviet, anvendes i arbejdshygiejniske målinger til vurdering af dermal eksponering. Det er blevet anført, at denne metode i forhold til andre (fx vaskemetoder) kun afspejler den mængde stof, der kan tørres af huden, og desuden er meget afhængig af den person, der udfører aftørringen (Fenske, 1993). Til dette kan siges, at de fleste arbejdshygiejniske målinger af dermal eksponering har til hensigt at vurdere eksponeringen for stoffer med en betydelig hudoptagelighed (fx PAH, pesticider, opløsningsmidler mv.) (se fx Ness, 1994). I disse tilfælde er en fuldstændig genfinding nødvendig for at få et retvisende billede af eksponeringen. Hudoptagelsen af de i jorden forekommende blyforbindelser er formodentlig uden betydning, hvorimod hånd-mundkontakten er en vigtig eksponeringsvej. Derfor er aftørringsmetoden faktisk mere relevant for måling af bly end for de ovennævnte hudoptagelige komponenter.

Problemet med personafhængigheden ved aftørring af børnenes hænder blev forsøgt imødegået ved at standardisere aftørringen og træne indbyrdes, ligesom det var de samme fire personer, der forestod alle aftørringer af børnenes hænder. Alle indsamlinger af støv- og jordprøver blev gennemført af samme person, således at inter-person variabilitet blev forhindret.

5.2 Overensstemmelse mellem den ønskede børnegruppe og den anvendte - mulig konsekvens i forhold til repræsentativitet og generaliserbarhed af resultater

Børnehaverne var ikke tilfældigt udvalg, men var selekterede efter i forvejen opsatte kriterier i forhold til blyindhold i jorden samt forskellige karakteristika i relation til legearealerne. Der har imidlertid a priori ikke været et ønske om repræsentativitet i forhold til børnehaver generelt, idet undersøgelsen skulle illustrere effekten af intervention på børnehaver med et blyindhold i jorden i rådgivningsintervallet samt en betydende andel af legearealet henliggende med mulighed for kontakt med jord.

Prøvetagningsdagene var ligeledes ikke helt tilfældige, idet dage med meget regnvejr blev udelukket (børnene var ikke ude at lege). Sandsynligvis er der en overrepræsentation af ”tørre” dage, hvilket også fra projektet påbegyndelse var hensigten, idet vejrlig som separat parameter for mængden af bly på hænder efter udeleg ikke blev inkluderet. Imidlertid indikerer de resultater, som fremkom på den ”våde” prøvetagningsdag på Voldparken børnehave, at vådt vejr øger den mængde bly, som børnene får på hænderne, idet en større mængde jord adhærerer til hænderne. Set i det lys, vil de i denne rapport fundne og afrapporterede resultater sandsynligvis underestimere den mængde bly, som børnene får på hænderne, såfremt man relaterer fundene til længere tids eksponering ved varierende vejrlig i forår, sommer, og efterårsperioder. I koldere perioder vil eksponeringen sandsynligvis være lavere grundet mindre udeaktivitet og handskebrug.

Den opnåede børnegruppe svarer til den ønskede, og projektledelsen har ikke haft betydende indflydelse på, hvilke børn der deltog. Deltagelsen har været frivillig, og rekrutteringen er primært håndteret af børnehavernes personale. Resultaterne synes derfor repræsentative for børnehavebørn i aldersgruppen 3-6 år. Det er kendt, at mindre børn har en hyppigere hånd-mund kontakt, og disse mindre børn kan derfor tænkes at have en større eksponering. Dette forhold er dog vanskeligt at vurdere, idet det vil kræve en nærmere analyse af forskellige forhold (mindre hænder, mindre vægt, potentielt andet legemønster etc.).

5.3 Kunne kommunens oprindelige værdier for bly i jord verificeres

Målingerne af bly i jorden før og efter interventionen bekræfter dels Miljøkontrollens tidligere udførte målinger, dels bekræfter de effekten af interventionen. Efter interventionen var middelniveauet af bly i jorden på de ubefæstede, intervenerede legearealer af samme størrelsesorden som i kontrolbørnehaven (hhv. 5 og 9 mg bly/kg tørstof, mod 12 mg bly/kg tørstof i kontrolbørnehaven). Der var en betydelig variabilitet for måleresultaterne fra forskellige steder på de enkelte børnehaver, hvilket afspejles ved, at de største koncentrationer typisk har været omkring dobbelt så høje som gennemsnittene. I forhold til denne variabilitet er forskellene mellem vore tal og kommunens tal ikke dramatiske, idet vi dog for Stolemagerstiens børnehave finder værdier på kun halvdelen af kommunens tal, både i forhold til gennemsnit og største værdi. Udgangspunktet for projektet var en kontrolbørnehave uden væsentlig blymængde i jorden samt to børnehaver med blykoncentrationer i jorden omkring 150 mg/kg. De udvalgte børnehaver opfyldte dette ønske.

5.4 Hvad var sammenhængen mellem bly i jord og i indendørs støv

Målingerne af bly i indendørsstøv er mindre entydige. Først og fremmest er blymængden dog lav i Voldparken (<1 µg per 900 cm²) og høj i Møllelængen (ca. 4 µg per 900 cm²), hvilket udmærket afspejler de målte blykoncentrationer i jorden på børnehavernes legearealer. Niveauet i Møllelængen er ikke forskellig før og efter interventionen. Resultaterne tyder således på, at der kan være andre faktorer end udendørsjorden af betydning for indendørsstøvets blyniveau. Man må således forholde sig til, at interventionen har sigtet på en indsats på de mest benyttede dele af legearealerne alene. Der er således ikke gjort nogen indsats i forhold til rengøring af legehuse og legeredskaber. Endvidere er Møllelængen børnehave placeret i en lejlighed cirka 50 meter fra legearealerne, således at børn og voksne skal passere en parkerings/vendeplads for at komme til og fra legepladsen.

Forårets måling af indendørs støv på Stolemagerstiens børnehave gav de laveste måleresultater overhovedet. De var således også lavere end målinger gennemført på kontrolbørnehaven, ligesom blyindholdet i støvet var højere efter interventionen end før. Der er ingen umiddelbar forklaring på disse meget lave tal fra Stolemagerstiens børnehave, hvor alle seks prøver viste meget små mængder bly. Da der kun blev taget støvprøver én dag, kan særlige forhold have gjort sig gældende for netop denne dag, fx kan der umiddelbart forud for støvprøvernes indsamling være gjort hovedrent. Måletallene efter intervention er identiske med målingerne fra Møllelængen.

Samlet set, så indikerer vore målinger af bly i indendørs støv, at ændringer af udendørsarealerne ikke har nogen omgående effekt overfor niveauet af bly i indendørsstøv. Da det indendørs støv imidlertid hidrører fra den udenfor forekommende bly, idet blyholdige malinger ikke er relevante i denne sammenhæng, vil bly i indendørsstøv sandsynligvis falde efterhånden. En gennemgående rengøring vil nok kunne fremme denne proces. Det er sandsynligt, at en del af blyet i indendørsstøvet hidrører fra andre kilder end lige netop legearealet.

5.5 Afspejlede de fundne værdier af bly på hænder de målte værdier af bly i jord

Voldparken børnehave, der havde en 7-10 gange lavere koncentration af bly i jorden i forhold til de to andre børnehaver før intervention, havde også det klart laveste mediantal for mængden af bly på børnenes hænder. Der var dog ikke tale om, at det samme forhold som mellem blykoncentrationerne i jord kunne genfindes ved måling af bly på hænder. Således var der kun 3-6 gange så meget bly på hænderne hos børnene fra Stolemagerstien og Møllelængen, som der var på hænderne hos børn fra Voldparken. Der ses også en markant større blybelastning af børnene fra Møllelængen i forhold til børnene fra Stolemagerstien trods sammenlignelige middeltal for bly i jord før intervention. Overordnet set er der således en udmærket overensstemmelse mellem bly på hænder og de målte værdier af bly i jord. Imidlertid indikerer resultaterne også, at der er andre faktorer, der kan modificere dette billede. Blandt disse kan børnenes legemønstre tænkes at være en ganske betydende faktor, som blandt andet bygger på de legemuligheder som børnehavens fysiske rammer giver.

Denne faktor var ikke inddraget i projektoplægget, idet målet alene var en eksponeringsbeskrivelse. Efterfølgende samtaler med personalet på børnehaverne på Stolemagerstien og Møllelængen indikerer et lidt forskelligt legemønster. Børnene fra Møllelængen tilbringer hver anden uge i skovbørnehave og ellers i Møllevænget. I Møllelængen deles udetiden nogenlunde ligeligt mellem leg i sandkasse/legetårn og leg/kravlen op og ned af de naturlige skråninger, som de to bunkers har skabt. Desuden er relativt større arealer ubefæstede i Møllelængen sammenlignet med Stolemagerstien og Voldparken. Dette giver muligvis en større mængde jord, og dermed bly, på hænderne af børnene i Møllelængen. Børnene på Stolemagerstien anvender cirka en tredjedel af tiden med leg i sandkasser/legehuse, en tredjedel på cykling og løb på flise/asfaltbelagte områder, samt en tredjedel på leg på bar jord mellem buske.

Et nærmere studie af måleresultaterne fra de enkelte institutioner viser endvidere, at der er ganske betydelige forskelle mellem også børn fra samme børnehave. Således er der også børn fra kontrolbørnehaven i Voldparken, der gennem deres leg opnår meget høje mængder af bly på hænderne, hvilket igen understreger den meget store indflydelse, det enkelte barns legemønster har på den mængde bly, der genfindes på hænderne efter udeleg. Forespurgt om børnenes generelle legemønster svarede flere af de ansatte på børnehaverne da også, at det var vanskeligt at sige noget generelt, idet der var ganske store forskelle mellem de enkelte børns legemønster, og at det ikke blot var et spørgsmål om drenge eller piger. Nogle børn legede stort set aldrig i jord, mens andre næsten altid legede/gravede i jord. Denne observation af de børnehaveansatte omkring drenge og pigers legemønster afspejles da også i fraværet af køns-betinget forskel i blybelastning hos børnene. Den beskrevne variabilitet viser endvidere, at det valgte måltal for antal deltagende børn var velvalgt, og næppe kunne have været mindre.

5.6 Førte de konkrete interventioner til reduktion af børnenes blyeksponering

Efter interventionerne blev måling af bly i jord gentaget på de samme lokaliteter på børnehaverne som før interventionerne. Resultaterne viste, at koncentrationen af bly på de ubefæstede og hyppigst anvendte legearealer, hvor der var sket jordudskiftning, nu var lav på alle tre børnehaver (omkring 10 mg/kg tørstof). I de områder, hvor der ikke var sket jordudskiftning, forventes blykoncentrationerne at være uændrede. Blyniveauet på hænderne (efter udeleg) afspejlede også nydeligt effekten af interventionen, idet medianniveauet faldt signifikant for de to børnehaver, hvor der var gennemført legepladsomlægning. For Stolemagerstiens børnehave faldt den mængde bly, som børnene havde på hænderne efter udeleg til et niveau, der ikke var statistisk forskelligt fra kontrolbørnehavens. Hos børnene fra børnehaven Møllelængen observeredes også et ganske markant fald i blybelastningen, således at median-belastningen nu er halveret i forhold til før interventionen. Imidlertid er den mængde bly, der måles på børnenes hænder efter udeleg stadig omkring dobbelt så stor som på kontrolbørnehaven. Selvom man på Møllelængen har opnået den største absolutte reduktion i den mængde bly, som børnene får på hænderne, er der altså stadig et stykke vej ned til niveauet på kontrolbørnehaven og Stolemagerstien. Det skal selvfølgelig erindres, at blyniveauet i kontrolbørnehaven som udgangspunkt kun er omkring 25 % af jordkvalitetskriteriet. Vi kan ikke dokumentere årsagen, men relevante bud ville være, at der er forskel i legemønster, således at flere børn fra Møllelængen leger mere i jord end børnene fra de to andre børnehaver (fx begrundet i flere legealternativer de andre to steder). Ligeledes stammer blyeksponeringen på Møllelængen måske ikke alene fra leg på de renoverede dele af legepladsen men også fra de dele af legearealet, der ikke er omlagt samt de legehuse/legesager, der, hvis de ikke er rengjorte, fortsat i et stykke tid vil afspejle den tidligere eksponeringssituation. Indikationer for ovenstående forklaringer kan findes dels i det uændrede niveau for bly i indendørsstøv, dels i det faktum, at variationen mellem børnenes eksponering er ganske stor. Således var der mange børn fra Møllelængen, der lå på samme eller endog lavere eksponeringsniveau end nogle børn fra kontrolbørnehaven, mens andre børn lå markant over.

Projektets mål var at se på effekten af en begrænset intervention. Med begrænset mentes en intervention, der ikke indebar en fuldstændig udskiftning af alt jord ned til en dybde af 50cm, men derimod en indsats fokuseret på afskærmning/afdækning af bar jord på de steder hvor børnene hyppigst leger, således at den kontakt med bar jord, der menes at give den primære eksponering, kunne begrænses. Såfremt en fokuseret indsats virker efter hensigten, vil man kunne gennemføre interventioner på børnehaver billigere og i princippet omlægge flere børnehaver, og dermed nedbringe eksponeringen hos flere børn, for de samme penge. Set i det lys, er projektet lykkedes, idet begge børnehaver, hvor intervention er gennemført, har fået reduceret deres børns blyeksponering (målt som bly på hænderne) betragteligt. Udestående spørgsmål er imidlertid, hvorvidt man i forhold til Møllelængen kunne være nået længere ned i eksponering, samt i hvilket omfang de gennemførte renoveringer er langtidsholdbare – altså hvorvidt man i løbet af en vis periode vil se en opblanding af den underliggende og stadig forurenede jord med det rene toplag, samt hvorvidt den anvendte afdækning med græs eller flis bliver vedligeholdt.

5.7 Udestående problemstillinger

Projektets resultater har rimeligt entydigt besvaret de i formålet opstillede spørgsmål. Imidlertid er der nogle få yderligere problemstillinger, der kunne være interessante at få belyst.

Målingerne af bly på hænderne før udeleg viste en blymængde, der hos visse børn var sammenlignelig med den mængde de fik ved udeleg. Vi ved ikke, hvorvidt det bly stammer fra børnehaven, eller det er noget børnene, eller måske bare nogle enkelte af børnene (der var også her en tydelig interindividuel variation), har med hjemmefra. En måling af børnenes blybelastning, når de møder om morgenen, kunne have været interessant.

Vi har gennemført vores evaluering af interventionerne 1-2 måneder efter deres effektuering. Vi ved imidlertid ikke, om den målte effekt ændrer sig over tid. Såfremt bly i indendørsstøv stammer fra den udendørs bly i jorden, må man forvente, at bly i indendørsstøv falder med tiden (som følge af rengøring). Ligeledes kunne man forvente, at det bly, der måtte være på legeredskaber og i legehuse, vil udtyndes/opblandes med tiden. Samlet burde det yderligere reducere børnenes eksponering. På den anden side kunne man forestille sig, at der med tiden skete en opblanding mellem det 20 cm toplag, som interventionen har lagt ud, og den stadig forurenede jord nedenunder, hvilket ville resultere i en svagt stigende eksponering over tid. Denne udvikling over tid har nærværende projekt ikke belyst. En mulig evaluering af eventuelle ændringer i den kommende tid ville kunne ske ved gentagelse af målinger af bly i jord (med henblik på monitering af opblanding med underliggende jord) samt måling af indendørsstøv.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |