| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Sammenfatning

Det naturvidenskabelige grundlag

Reduceret pesticidanvendelse har i de fleste undersøgelser vist sig at medføre en øget dækningsgrad af vilde plantearter og en generel forøget biodiversitet. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige præcist, hvilke ændringer der vil forekomme på et givet markareal. Floraændringerne er afhængige af en række forhold så som jordens frøbeholdning og mængden af regenerative vegetativ stængel og roddele samt muligheden for tilførsel af vilde planter fra naboarealer og markskel i form af frøspredning- og vegetativ indvandring. Floraen er fundamentet for faunaen og en stigende floradiversitet og planteantal vil som oftest medføre øget faunadiversitet og et øget antal dyr, men faunaforøgelsen vil ligeledes afhænge af naboarealernes egenskaber som fx spredningsmuligheder, overvintringsmuligheder og redepladser.

Generelt må det således forventes, at antallet af dyr og planter i marker vil forøges ved pesticidfri dyrkning. Jo større arealer der dyrkes pesticidfrit eller med reduceret pesticidanvendelse, jo større effekter på biodiversiteten, om end effekterne ikke kan forventes at stige proportionalt med fx antallet af km randzone, der dyrkes pesticidfrit. Virkningen vil helt afhænge af landskabet generelle homogenitet (topografi, jordbundsforhold, forekomst af forskellige biotoper, etc.) og effekterne vil derfor været meget forskellige fra sted til sted. I nogle tilfælde en flerfarvet blomstrende flora, med et stort insektliv med deraf følgende mulighed for et rigere fugleliv end tidligere. I andre tilfælde vil der opnås en relativ ensartet vegetation bestående af græsser eller høje grønne planter som hvidmelet gåsefod eller at arealet gror til med nælder.

Mulighederne for værdisætningsstudier på pesticidområdet

Der synes således på grundlag af den naturvideskabelige litteraturgennemgang at være muligheder for at opstille kvantitative årsags-virkningssammenhænge for natureffekterne af ændret pesticidanvendelse, som kan danne grundlag for at gennemføre studier, hvor den økonomiske værdi af ændret pesticidanvendelse (benefits) estimeres. Her vil den metodisk-praktiske tilgang – dvs. hvorvidt der accepteres en generalisering af de naturvidenskabelige sammenhænge til brug for værdisætningsstudierne - bestemme mulighedsrummet. Dette skyldes, at det i litteraturen vedr. økonomisk værdisætning fremføres som centralt, at værdisætningsstudier må tage deres udgangspunkt i tilstandsbeskrivelser, som er karakteriseret ved "populært" forståelige indikatorer.

Litteraturgennemgangen vedr. værdisætningsstudier viser således, at en helt stringent korrespondance mellem naturvidenskabelige studier og det materiale, som indgår i de gennemgåede værdisætningsstudier, meget sjældent forekommer. Således er der typisk sket en videreforarbejdning af de naturvidenskabelige resultater, fx gennem en generalisering eller ved at flere forskellige studier er kombineret. Det vil derfor ikke være i modstrid med den eksisterende videnskabelige litteratur på værdisætningsområdet, at benytte en "pragmatisk" tilgang ved fremtidige værdisætningsstudier. En afgørende forudsætning her må dog være, at udarbejdelsen af spørgematerialet – herunder sammenhængen mellem ændret pesticidanvendelse og de resulterende natureffekter – er motiveret ved en faglig diskussion og så vidt muligt baseres på kvantitativt estimerede sammenhænge.

Med dette udgangspunkt synes der at være et potentiale for at gennemføre danske værdisætningsstudier af ændret pesticidanvendelse. Fokus i dette projekt er på værdisætning af natur- og miljøeffekter (også omfattende rekreative goder), men der findes desuden et antal danske studier, der peger på mulighederne for værdisætning af pesticidanvendelsens sundhedseffekter. På grundlag heraf er en oversigt over fysiske effekter, velfærdseffekter, samt relevante værdisætningsmetoder opstillet i tabellen herunder. Det skal bemærkes, at gennemgangen er forholdsvis generel, idet det forventes, at anbefalingerne vedr. værdisætning af natureffekterne kan gøres væsentligt mere detaljeret, når erfaringerne fra projektets empiriske del foreligger.

Goder, værdier og værdisætningsmetoder

Generelt kan effekterne af pesticidanvendelse inddeles i to grupper: natureffekter og humane effekter. Disse to grupper kan igen inddeles i en lang række konkrete deleffekter, som kan indgå i økonomiske værdisætningsstudier i det omfang der foreligger et naturvidenskabeligt grundlag for at belyse konsekvenserne for disse af ændret pesticidanvendelse. Betragtes disse effekter fra en økonomisk synsvinkel, er det særligt relevant at vurdere, hvorvidt effekterne kan karakteriseres som use eller non-use goder (herefter oversat til brugs eller ikke-brugs goder). Denne opdeling vedrører om godets værdi opstår som følge af en reel anvendelse af godet, fx at man ser flere blomster i markerne, eller om værdien knytter sig til bevistheden om at godet eksisterer uden at det reelt forbruges, fx at man ved, at der er flere blomster i markerne uden reelt at observere dette. I mange tilfælde er der tale om sammensatte goder forbundet men både brugs- og ikke-brugsværdier, som det er tilfældet med det nævnte eksempel.

Ses der først på sundhedseffekterne er disse opdelt i effekter følgende pesticideksponering via fødevarer, via drikkevand og via anvendelse af pesticider. For alle typer af eksponering er effekterne karakteriseret ved alene at omfattebrugsværdier og tilgangen "statistiske liv" er angivet, idet denne giver en direkte anvendelsesmulighed såfremt sammenhængen mellem eksponering og fx middellevetid kan estimeres. Tilgangen kan dog være problematisk, idet værdisætningen af "et statistisk liv", på trods af at det er gjort i en lang række studier, ofte opfattes som problematisk. I stedet kan sammenhængen mellem eksponering og sundhed indgå i værdisætningsstudier, der baserer sig på hypotetiske markeder, som fx contingent valuation eller contingent ranking, hvor respondenterne direkte spørges om deres betalingsvillighed for at sundhedsrisikoen ændres.

Betalingsvilligheden for at undgå eksponering med pesticider via fødevarer kan også søges fastlagt gennem hedonisk prissætning. Her anvendes forbrugernes præferencer for at købe fødevarer der hhv. er produceret med og uden brug af pesticider til estimering af betalingsvilligheden for at undgå eksponering med pestcider. Selv om denne metode er hyppigt anvendt og forholdsvis bredt accepteret, er det dog her væsentligt at den komponent af præferencerne der knytter sig til pesticider kan isoleres. Dette kan være et problem, idet fx økologiske varer typisk er forbundet med andre benefits end de, der er forbundet med fravalget af pesticider. Tilgangen er næppe mulig når det gælder drikkevand, med mindre det opfattes som et reelt alternativ at substituere det samlede drikkevandsforbrug med indkøbt vand på flaske. For eksponering via anvendelse af pesticider (sprøjtepersonel), er alene anført metoden statistiske liv. Dette skyldes, at målgruppen for de deraf følgende sundsrisici er meget afgrænset, hvorfor de generelle repræsentativt baserede metoder ikke er egnede.

Natureffekterne adskiller sig grundlæggende fra sundhedseffekterne ved at disse også omfatter ikke-brugsværdier. Dette betyder, at kun værdisætningsstudier, der baserer sig på hypotetiske markeder (fx contingent valuation eller contingent ranking) kan anvendes i værdisætningsstudier, såfremt både brugs og ikke-brugs værdierne skal indgå i estimaterne. Såfremt fokus er på brugsværdier kan disse også tænkes kvantificeret gennem hedoniske studier, såfremt der er muligt at indsamle data for fx jagtlejen på landbrugsejendomme, hvor der hhv. anvendes eller ikke anvendes pesticider, enten på hele bedriften eller på dele af denne (fx hvor der er etableret sprøjtefri randzoner). Denne tilgang retter sig naturligvis kun mod et afgrænset antal af brugs-effekterne ved reduceret pesticidanvendelse, men kan i forskningsmæssig sammenhæng indgå som supplement til undersøgelser baseret på hypotetiske markeder og derved styrke konklusionerne.

Betydningen af "pesticider" som årsagsfaktor

Sidst skal det omtales, at værdien af en ændring i miljøpåvirkningerne i den økonomiske terminologi vil være givet af effekterne på de relevante indikatorer. Dette betyder, at en given ændring i en indikator principielt bør tillægges samme værdi uanset, hvordan ændringen er opstået. Der er dog en række psykologiske og sociologiske studier som klart indikerer, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet, dvs. at en væsentlig del af varens attribut er produktionsmåden. Dette kan tænkes at være gældende ved værdisætning af pesticidanvendelsens effekter, idet pesticider i flere studier karakteriseres som en "problematisk" produktionsfaktor. Ifald dette er tilfældet, bør værdisætningsstudier designes, således at der tages hensyn hertil, fx ved at teste hvorvidt der reelt kan identificeres en effekt af at medtage "pesticider" i årsagsbeskrivelsen. Dette aspekt inddrages i det fortsatte arbejde i projektet, ligesom spørgsmålet indarbejdes i projektets empiriske del.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |