Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Værdisætning af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. Bilagsrapport

Deskriptiv analyse af resultaterne

Her gennemgås resultaterne af spørgeundersøgelsen ved en deskriptiv analyse, hvor svarfordelingen på de forskellige spørgsmål gennemgås. Endvidere inddrages resultaterne af forskellige krydstabuleringer med henblik på at belyse sammenhænge i datamaterialet samt diskutere eventuel inkonsistens i svarafgivelsen.

4.A. Stikprøvens sammensætning
Indledningsvis gives et overblik over stikprøvens demografiske sammensætning. I tabel 1 er respondenternes fordeling på amter og køn samt deres tilhørsforhold til landet belyst. Sidstnævnte blev medtaget som et ekstraspørgsmål, idet respondenterne blev spurgt om de er bosiddende og/eller opvokset i en by med mindre end 3000 indbyggere. Det skal bemærkes ved sammenligninger af den relative fordeling til landsgennemsnittet, at stikprøven kun omfatter personer på 15 år og derover.

Der er en jævn fordeling på de tre primære demografiske variable: region, køn og alder, og fordelingen som forventet svarer tæt overens med Danmarks Statistiks opgørelser (Statistisk Årbog). Tilsvarende gælder for øvrige demografiske variable som f.eks. uddannelse og husstandsindkomst (fremgår ikke af tabellen).

Hvad angår tilknytningen til landet, som er udtrykt ved tilhørsforholdet til en by under 3000 indbygger, fremgår det, at ca. 30 procent af respondenterne er bosiddende i på eller nær landet, medens næsten halvdelen (46 procent) har tilknytning dertil gennem deres opvækst. Andelen med tilknytning til landet er i øvrigt rimelig konstant mellem aldersgrupperne svingende fra 40 til 50 procent (fremgår ikke af tabellen).

Tabel 1
Fordeling af respondenter på amter, bystørrelse og køn

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 1‘‘

4.B. Resultaterne af rangordningen
I tabel 2 er respondenternes svar på rangordningen af scenarierne vist. Opgørelsen viser, hvor mange gange det enkelte scenarie har fået rangordningen 1, 2, 3 og 4. Ud af det samlede antal respondenter på 266 har 246 foretaget rangordningen, medens de øvrige 20 enten ikke har kunnet eller ønsket dette. Af de 246 positive svar er der 6 respondenter, som kun har foretaget rangordningen delvis (f.eks. kun angivet 1. prioritet); disse er medtaget i den deskriptive analyse. Svarprocenten er således over 90 hvilket er særdeles højt sammenlignet med både danske og udenlandske erfaringer. Der følger senere en gennemgang af de afgivne årsager for de, der ikke har foretaget rangordningen.

Tabel 2
Fordelingen af scoringerne for de enkelte scenarier

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 2‘‘

Det ses, at af de afgivne scoringer har den nuværende landbrugsdrift fået 1. prioritet i 30 tilfælde svarende til 12 procent, medens den har fået laveste prioritet i 134 tilfælde svarende til 55 procent. Den sprøjtefri randzone med udlæg af urter er den driftsform, som har modtaget flest scoringer som 1. prioritet (35 procent). Det er også denne driftsform, som har den laveste vægtede gennemsnitlige score – dvs. højespe prioritet - på 1,9 efterfulgt af M2 (2,1), P7 (2,7) og K20 (3,22). Den deskriptive analyse viser således, at den sprøjtefri randzone med urter prioriteres som den form for ændret landbrugsdrift, hvor natureffekterne står bedst mål med omkostningerne ved at opnå disse. Billedet er dog meget sammensat, og skal underkastet nærmere statistisk analyse med henblik på at teste signifikansen af resultaterne, samt undersøge sammenhægen mellem respondenternes afvejning mellem omkostningerne og de enkelte naturgoder.

Som opfølgning på rangordningsøvelsen blev spørgsmålet om betydningen af at omtale pesticider som årsagsfaktor inddraget, idet respondenterne blev spurgt: "Ved de ændringer i landbrugsdriften, som vi har præsenteret Dem for, skyldes natureffekterne nedsat pesticidforbrug i markkanterne. Hvis man helt ophører med at anvende pesticider i korndyrkningen, vil man opnå omtrent de samme natureffekter som ved den sidste type landbrugsdrift (P7 i skemaet), men brødprisen vil stige yderligere med 18 procent. Er De villig til at betale en samlet merpris på brød på 52 procent for helt at undgå pesticider i kornproduktionen?". Hertil svarede 41 procent "ja" og 50 procent "nej", medens de resterende svarede "ved ikke".

Med henblik på, at belyse sammenhængen mellem de afgivne svar i rangordningsøvelsen og ønsket om at undgå pesticider i kornproduktionen, er der i tabel 3 vist en krydstabulering mellem den foretrukne landbrugspraksis i rangordningen og svaret på pesticidspørgsmålet.

Tabel 3
Krydstabulering mellem 1. prioritet i rangordningen og ønsket om at undgå pesticider i kornproduktionen (antal respondenter)

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3‘‘

Af tabellen ses det, at uanset valget af første prioritet i rangordningsøvelsen findes der respondenter, som er villige til at betale den angivne merpris for ophør med pesticidanvendelse i kornproduktionen. Ikke overraskende ses der en tydelig forskel, idet der blandt de, der har valgt nuværende landbrugspraksis som første prioritet i rangordningsøvelsen, kun er 5 (17 procent) som er villige til at betale merprisen, medens det er 78 procent for de, der har valgt scenariet med den største natureffekt (P7).

Det er således tydeligt, at introduktionen af pesticider som årsagsfaktor påvirker en stor del af respondenterne i retning af øget betalingsvilje. Og dette er uanset at respondenterne oplyses om, at natureffekterne ikke ændres i forhold til de, der blev vist for det mest vidtgående scenarie (P7). Endvidere fremgår det klart, at hovedparten af de, der skifter prioritering, tilhører den gruppe der havde den højeste betalingsvilje i rangordningsøvelsen. Dette hænger nok sammen med, at den marginal (ekstra) betaling ved at ændre prioriteringen er mindst for denne gruppe.

Som opfølgning på spørgsmålene vedr. prioritering, blev respondenterne spurgt om de havde fundet det svært af foretage rangordningen, samt, såfremt de ikke havde foretaget rangordningen, hvad årsagen var dertil. Resultaterne heraf er vist i tabel 4. Ca. 43 procent af respondenterne fandt det vanskeligt at foretage rangordningen. For de, der ikke har foretaget rangordningen er hovedårsagen vanskeligheder med at forholde sig til rangordningen, medens kun 2 reelt ikke ønskede at deltage.

Tabel 4
Respondenterne oplevelse af rangordningsøvelsen

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4‘‘

4.C. Resultaterne af udsagn vedr. respondenternes holdninger
Efter rangordningen og de opfølgende spørgsmål, blev respondenterne bedt om at tage stilling til en række udsagn med relation til natur og landbrug. Formålet hermed, er at afdække sammenhængen mellem respondenterne generelle holdninger og deres prioritering af scenarierne. Desuden vil det også styrke grundlaget for at udvælge personer til de opfølgende kvalitative personinterviews.

I tabel 5 er resultaterne vist. Udsagn 1 og 2 har til formål at belyse respondenternes generelle miljøprofil. Seksoghalvtreds procent af respondenterne uenige i udsagnet om, at landbruget i dag drives på en miljø - og naturmæssig forsvarlig måde, medens 46 procent mener, at landbruget skal omlægges til økologisk produktion (udsagn 2). Der er et vist sammenfald mellem svarafgivelsen på de to udsagn, idet 37 procent, af de, der var uenige i udsagn 1 var enige i udsagn 2. Der er således to stort set lige store grupper blandt respondenterne, når det gælder holdningerne til, om landbrugets miljøpåvirkninger er acceptable eller ej. Endvidere er svarene upåvirkede af tilhørsforholdet til landet, dvs. om respondenterne bor eller er opvokset i en by på under 3000 personer.

De følgende tre udsagn vedrørte finansieringen af mere natur. Udsagn 3 vedrørte offentlig finansiering af naturindsatsen, og her var 78 procent enige i, at der skal bruges offentlige midler på natur- og miljøbeskyttelse, ligesom 88 procent ville betale mere for deres fødevarer, hvis det var til gavn for naturen (udsagn 4). Til udsagn 5: "landmanden bør betale for gode levevilkår for vilde dyr og planter i kornmarkerne", var 58 procent enige og 37 procent uenige. Dette viser, at der er stor overvægt af respondenterne, som opfatter naturbeskyttelse som en offentlig opgave, ligesom de også ønsker at bidrage selv gennem deres forbrugsvalg. Derimod er der større forskel på holdningerne til, om landbruget selv skal betale for gode levevilkår for naturen. Der er ingen tydelige sammenhænge i den indbyrdes svarafgivelse på udsagn 3, 4 og 5.

De sidste to udsagn omhandlede respondenternes opfattelse af kornmarker som natur. Til udsagn 6: "jeg betragter ikke kornmarker som rigtig natur" var 60 procent uenige, ligesom 74 procent tilkendegav, at kornmarker har stor betydning for deres naturoplevelser.

Tabel 5
Respondenternes generelle holdninger til natur og landbrug, svarfordeling i procent

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 5‘‘

Svarene på de opfølgende udsagn viser to væsentlige aspekter: 1) der er en udbredt accept af tanken om, at betale for naturforbedringer gennem fødevarepriserne; 2) naturen i kornmarkerne og dermed landbrugets omdriftsarealer spiller en stor rolle for respondenternes naturopfattelse. Dette er særdeles væsentligt for validiteten af svarene på rangordningen, idet de indikerer, at respondenterne forholder sig til landbrugsarealet som natur – eller levested for naturens dyr og planter – samt at de accepterer tanken om, at ændringer i fødevarepriserne kan finansiere naturforbedringer. Dette er to afgørende præmisser for, at rangordningen udføres meningsfuldt, og jf. svarafgivelsen til udsagnene, er der en udbredt accept af disse blandt respondenterne.

Interviewet blev afslutte med, at respondenten blev spurgt om forskerne bag undersøgelsen måtte kontakte dem efterfølgende. Hertil svarende 75 procent "ja".