Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger2 Baggrund2.1 Vandværkernes organisationIfølge lovgivningen skal der oprettes et vandværk når 10 eller flere forbrugere får vand fra den samme vandforsyning. Mange vandværker er derfor opstået omkring de brønde, der tidligere lå midt i de mindre landsbyer på landet, hvorfra vandværket med tiden har udbygget sit forsyningsområde. I 2001 var der i alt 2.575 private vandværker og 165 kommunale vandværker i Danmark, hvortil kommer ca. 70.000 ejendomme, der forsynes med vand fra en privat boring eller brønd, det vil sige mindre drikkevandsanlæg, der forsyner færre en 10 ejendomme med vand. Sammenlagt var den samlede vandindvinding fra de almene vandforsyninger i 2001 på 415,8 mio. m3 vand, hvoraf de private vandværker udgjorde 161,6 mio. m3 vand (39 %) og de kommunale 254,2 mio. m3 (61 %) Sker opgørelsen derimod som antallet at tilsluttede ejendomme, så forsynes mere end 50 % af det samlede antal ejendomme i Danmark med vand fra et privat vandværk og 44 % af ejendommene med vand fra et kommunalt vandværk, og som gennemsnit har de private vandværker ca. 300 forbrugere. De kommunale vandværker, som typisk er beliggende i de større byer med mange indbyggere og mere industri, udpumper således som gennemsnit ca. 25 gange mere vand end de private vandværker. Generelt er der på landsplan mange kommuner, hvor hele vandforsyningen udelukkende sker fra private vandværker og kommuner, hvor der både er et kommunalt vandværk og flere private vandværker samt kommuner, hvor hele vandforsyningen udelukkende sker fra et kommunalt vandværk. 2.1 Vandværkernes organisationI et privat vandværk er det forbrugerne, der ejer vandværket, og det er derfor også forbrugerne, der selv er ansvarlige for vandværkets drift, økonomi og administration. De private vandværker er typisk dannet for 50 - 100 år siden, hvor vandværkerne blev organiseret som enten interessent- eller andelsselskaber. Det medfører, at medlemmerne ifølge vandværkernes vedtægter selv har indflydelse på alle beslutninger, og derudover hæfter solidarisk for vandværkets gæld og ydelser. Til at varetage den daglige ledelse i vandværket vælger medlemmerne på den årlige generalforsamling en bestyrelse, som ikke blot får ansvaret for den daglige drift af vandværket, men også skal varetage alle øvrige funktioner som regnskab, administration samt kontakten til forbrugerne, myndigheder mv. Med 2.575 private vandværker, der hver især har en bestyrelse med 5 medlemmer, så er der i cirka 13.000 bestyrelsesmedlemmer i de danske vandværker, hvortil kommer det personale, interne revisorer mv., der er ansat til at udføre vandværkets drift- og administration og valgt til at kontrollere vandværkets regnskaber. Da en stor del af vandværkernes bestyrelsesmedlemmer består af lægfolk, der bliver valgt til vandværkets bestyrelse for en kortere eller længere periode, så vil der altid være et stort behov for uddannelse af såvel nye som gamle bestyrelsesmedlemmer, der har behov for at tilegne sig viden om den - til tider komplicerede - lovgivning, der omfatter vandforsyning, og det at drive et vandværk. Som det fremgår af tabel 1, så har vandværkernes bestyrelsesmedlemmer et stort ansvars- og arbejdsområde, og denne udvikling er især gået stærkt efter at den nye Vandforsyningslov blev vedtaget i 1998, hvor vandværkerne også fik et medansvar for at sikre grundvandets kvalitet omkring vandværkets boringer i form af dyrkningsaftaler eller aftaler om skovrejsning mv. De administrative opgaver har tilsvarende udviklet sig fra, at det stort set kun handlede om at fordele vandværkets drifts- og anlægsudgifter imellem medlemmerne til, at der i dag også skal afregnes moms og afgift på ledningsført vand. Derudover skal der videregives oplysninger om medlemmernes vandforbrug til kommunen, foretages kontrol af måler i drift, informeres om vandets kvalitet samt foretages langt flere vandanalyser, end der var tale om tidligere. Det er derfor ikke underligt, at mange vandværker opfatter disse nye opgaver som en stor og tung arbejdsbyrde, og nye bestyrelsesmedlemmer har et stort og kompliceret lovområde at sætte sig ind. Det har ofte medført, at det er svært at få en post i bestyrelsen besat, når f.eks. den gamle kasserer i vandværket vælger at holde op. For stadigvæk at få nogen til frivilligt at deltage i bestyrelsens arbejde er det derfor nødvendigt, at vandværkerne begynder at tænke anderledes og lærer at samarbejde om at løse en lang række opgaver. Et samarbejde vil desuden medføre både en rationaliseringsgevinst og en bedre økonomi for vandværkerne, og derudover vil et samarbejde typisk være med til at forbedre motivationen i hele vandværket og ”gøre det sjovt” at være bestyrelsesmedlem. Der er derfor nødvendigt, at der fremover etableres en bedre og mere omfattende dialog vandværkerne imellem og med de kommunale og amtskommunale myndigheder, end der har været tale om tidligere. Derudover er der behov for at styrke og forbedre de enkelte bestyrelsesmedlemmers administrative kompetencer i form af bedre uddannelse og erfaringsudveksling med andre. FVD har derfor som målsætning, at der skal etableres et kontaktudvalg i alle kommuner, hvor kontaktudvalgene skal fungere som en funktionsdygtig enhed, der afholder regelmæssige møder for alle vandværker i kommunen med passende mellemrum. Efter indstilling fra de fem FVD regioner blev det besluttet, at projektet skulle arbejde videre med følgende kommuner:
|
