| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

3 Projektets forløb

Selve planlægningen af møderne i de fem kommuner skete i et tæt samarbejde mellem de enkelte regioner og FVDs sekretariat.

Som udgangspunkt blev sagsbehandleren i de enkelte kommuner kontaktet for at få et overblik over, hvad der hidtil var sket af samarbejde imellem vandværkerne og kommunen. Herunder en status for kommunens vandforsynings- og beredskabsplaner, samt kommunes erfaringer med samarbejde i forbindelse med tilsyn og godkendelse af vandværkernes takstblade mv.

Disse indledende kontakter resulterede ofte i, at kommunens sagsbehandler kunne henvise til et eller flere vandværker, hvor vandværkets formand evt. kunne fungere som kontaktperson til alle de øvrige vandværker i kommunen, og derudover være FVD til hjælp med planlægningen af projektets videre forløb.

I de kommuner, hvor der allerede var etableret et kontaktudvalg, blev hele forløbet planlagt i et tæt samarbejde med kontaktudvalget formand.

Efter aftale med såvel den enkelte FVD region, kommunes sagsbehandler og en kontaktperson fra et eller flere vandværker blev alle kommunens vandværker og samtlige bestyrelsesmedlemmer derefter indbudt til at deltage i det første møde. Dog med den begrænsning, at der i kommuner med et stort antal vandværker var nødvendigt at begrænse deltagerantallet til 2 personer fra hvert vandværk.

Sammen med indbydelsen til det første møde blev vandværkerne desuden informeret om projektets formål i form af en artikel, der tidligere har været bragt i FVDs medlemsblad Vandposten. Derudover var der i indbydelsen henvisning til både regionens formand, FVDs projekt ansvarlige og repræsentanten for de lokale vandværker, der alle kunne kontaktes for yderligere informationer.

Alle projektets møder blev afholdt lokalt i de enkelte kommuner. I de fleste tilfælde var det vandværkerne selv, der havde sørget for alle de praktiske detaljer, og selv kontaktet en lokal restaurant eller et forsamlingshus i området. I en enkelt kommune blev møde nummer to afholdt på kommunekontoret.

3.1 Materiale og mødeform

Bortset fra møderne på Mors, der blev gennemført som et indledende pilotprojekt og derfor omtales nærmere i bilag C, så forløb alle møderne i de øvrige kommuner stort set efter den samme mødeform og dagsorden.

Det første møde blev indledt med en kort præsentation af Vandfonden og projektets formål. Derefter fulgte en gennemgang af de forskellige muligheder og fordele, som vandværkerne kan opnå ved at oprette et kontaktudvalg og indlede et samarbejde om forskellige opgaver inden for drift- og administration mv. Herunder forskellige muligheder for at indlede et samarbejde både - her og nu - og i fremtiden, samt opgaver der skal udføres i forhold til hhv. andre vandværker, stat, amter og kommuner.

De forskellige indlæg på mødet var bevidst planlagt således, at vandværkerne havde mulighed for selv at bidrage til debatten med personlige indlæg, erfaringer og kommentarer, og dermed få gang i en diskussion om aktuelle emner, der netop havde relation til den enkelte kommune. Herunder ikke mindst de muligheder for samarbejde, der fremover kunne blive behov for at arbejde videre med i den pågældende kommune.

Som bilag til det første møde blev der udarbejdet et kompendie – Vandværkssamarbejde og kontaktudvalg (bilag A) - der beskriver de private vandværker og den decentrale vandforsyning, og de fordele vandværkerne kan opnå ved at oprette kontaktudvalg og indlede forskellige former for vandværkssamarbejde.

Som afslutning på det første møde blev der - bortset fra møderne på Mors - uddelt et skema - Spørge- og statusundersøgelse (bilag B) - hvor vandværkerne skulle besvare en lang række spørgsmål om, hvilke former for samarbejde, det enkelte vandværk hhv. - gerne vil deltage i - eller - ikke vil deltage i.

Derudover indeholdt skemaet en række spørgsmål om vandværkets nuværende størrelse, installationer, vedtægter, takster, administration mv.

Formålet med disse spørgsmål var især at anskueliggøre, hvor forskellige vandværkerne kan være indenfor den samme kommune, og dermed bidrage til en debat om de muligheder, der især vil være velegnede til et vandværkssamarbejde i den pågældende kommune.

Det andet møde i kommunen blev indledet med en gennemgang af spørgeundersøgelsens resultater punkt for punkt. Denne gennemgang resulterede typisk i en mere eller mindre uformel debat om undersøgelsens mange forskellige resultater. Herunder ikke mindst en debat om de muligheder for samarbejde, som de enkelte vandværker efterfølgende havde interesse i at arbejde videre med.

Det kan f.eks. være i form af erfaringsudveksling i en eller flere erfa-grupper, der skal arbejde videre med et specielt emne, eller i form af et samarbejde om at oprette fælles drift- og administration, fælles indkøb, eller indhentning af fælles tilbud på vandanalyser mv.

Til brug for det videre arbejde i kontaktudvalgene blev der desuden udarbejdet en bilagsmappe med supplerende information om relevante emner som lovgivning, målerkontrol, takstberegning, vandanalyser mv., samt vejledninger om en række forskellige emner, som kontaktudvalgene efterfølgende selv kan arbejde videre med i kommunen.

Det drejer sig bl.a. om følgende FVD vejledninger, der blev uddelt på møderne efter behov:

Der var generelt et særdeles stor fremmøde fra alle vandværker til alle møder, og der blev oprettet et kontaktudvalg i alle de fem kommuner, der deltog i projektet.

Afhængig af kommunens størrelse og antallet af vandværker blev kontaktudvalgene etableret med enten en bestyrelse eller med en formand, der var ansvarlig for at udarbejde en dagsorden og indkalde til det næste møde.

Der blev desuden i alle kommuner valgt en person til at deltage i FVDs amtsudvalg.

En nærmere gennemgang af selve forløbet i hver af de fem kommuner, spørgeundersøgelsens resultater mv. fremgår af bilag C – G.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |