| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Vandværkssamarbejde mellem private vandforsyninger

4 Spørgeundersøgelsen

På spørgeskemaet (bilag B) skulle vandværkerne bl.a. markere:

Hvilke arbejdsopgaver vil jeres vandværk være interesseret i at samarbejde med andre vandværker om at løse?

Ved en gennemgang af resultaterne i tabel 1 skal man bemærke, at der ikke vil være 100 % svar i alle spørgsmål, samt at der lokalt kan være forhold, der har haft indflydelse på de afgivne svar.

I Rødekro og Tommerup kommuner er der f.eks. en stor interesse i at deltage i amtets region- og indsatsplaner. De afgivne svar i Rødekro kommune er således udtryk for, at Sønderjyllands amt allerede er langt med indsatsplanlægningen i dette område. Tilsvarende i Tommerup, hvor Odense Vandforsyning har planer om vandindvinding og skovrejsning i området, og de lokale vandværker derfor har interesse i at sikre deres egen drikkevandsforsyning.

I Rødekro har vandværkerne allerede udarbejdet en fælles vandforsyningsplan, og der er derfor en stor interesse i at deltage i det efterfølgende arbejde med at udarbejde en ny beredskabsplan og etablere ringforbindelser imellem vandværkerne, som nogle af de næste arbejdsopgaver i kontaktudvalget.

4.1 Spørgeundersøgelsen s resultater

I den nedenstående opgørelse er vist en sammentælling af 40 besvarelser fra 52 vandværker i Langå, Rødekro, Tommerup og Møn kommune, der deltog i undersøgelsen. Vandværkerne på Mors, der indgik som pilotprojekt, har således ikke deltaget i undersøgelsen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 3: Spørgeundersøgelsens resultater‘‘

Med det forbehold, at der kun er tale om et begrænset antal vandværker, så viser opgørelsen generelt, at vandværkerne har en stor interesse i at samarbejde om de opgaver, der har relation til amt og kommune. Herunder især opgaver som region- og indsatsplaner, vandforsyningsplaner, beredskabsplaner og etablering af ringforbindelser imellem vandværkerne.

Der er derimod ikke den store interesse for at oprette en lokal vandfond til sikring af den fremtidige drikkevandsforsyning, herunder at indgå dyrkningsaftaler eller aftaler om skovrejsning.

Et samarbejde om at etablere fælles drift- og administration har tilsyneladende heller ikke den store interesse, selvom der lokalt var flere vandværker, der klart gav udtryk for, at der gerne ville deltage i et sådan samarbejde.

Af fælles indkøbsopgaver er det især en opgave som fælles tilbud på vandanalyser, hvor 33 vandværker gerne vil være med og 6 vandværker ikke ønsker at deltage. Spørgsmålet om vandanalyser er således et problem, der optager alle vandværker, især efter at den ny bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 har pålagt de mindre vandværker et væsentligt dyrere analyseprogram, end der var tale om tidligere.

Der er derimod ikke den store interesse i at indlede et samarbejde om fælles indkøb af rør og fittings eller oprette et fælles lager mv. Arbejdsopgaver som mange vandværksfolk traditionelt har opfattet som spændende selv at udføre, og derfor ikke ønsker at afgive til andre.

4.2 Statusundersøgelsens resultater

Formålet med statusundersøgelsen var især at anskueliggøre, hvor forskellige vandværker kan være indenfor den samme kommune, og dermed bidrage til en debat om et eventuelt vandværkssamarbejde i den pågældende kommune.

Statusopgørelsens resultater er kun opgjort for enkelte spørgsmål, og de følgende konklusioner er sket med baggrund i såvel statusundersøgelsens resultater som den efterfølgende debat på de enkelte møder.

Som det var tilfældet med spørgeundersøgelsen, så er der også her en stor variation imellem de afgivne svar fra de enkelte kommuner. Det gælder f.eks.

spørgsmålet om vandværkernes egen beredskabsplan, som stort set alle vandværker på Møn allerede har udarbejdet, hvorimod det modsatte er tilfældet i Langå kommune.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Tabel 4: Statusundersøgelsens resultater‘‘

Og tilsvarende for såvel det faste bidrag som prisen pr. m³ vand, der også vil afhænge af såvel vandværkets størrelse som antallet af medlemmer, samt om vandværket f.eks. har været ramt af en forurening og derfor har investeret et stort beløb i en ny boring eller en ny drikkevandstank.

Med udgangspunkt i disse forbehold, så varierer det faste årlige bidrag i undersøgelsen mellem 250 - 1000 kr. pr. år pr. forbruger med et gennemsnit for alle vandværker på 475 kr. + moms.

Og tilsvarende så varierer takstbladets pris for vand fra 1.50 - 9,50 kr. pr. m³ vand, med en gennemsnitspris på 3,40 kr. pr. m³, hvortil kommer yderligere udgifter for forbrugerne til moms på 25 %, grønne afgift på 6,25 kr. incl. moms samt udgifter til spildevand mv.

Blandt de fire kommuner i undersøgelsen havde vandværkerne på Møn den højeste gennemsnitlige pris på 4,80 kr. pr. m³ vand og Rødekro den laveste pris med 2,30 kr. pr. m³ vand.

De fleste vandværker har generelt et godt overblik over vandværkets forsyningsområde og tilsvarende mht. beregning af vandværkets takster, der generelt er sket efter de anbefalede beregningsprincipper med angivelse af bidrag til hhv. hovedanlæg, forsyningsledninger og stikledninger.

Der er flere vandværker, der giver udtryk for, at vandværket allerede selv har udarbejdet en beredskabsplan for vandværket og tilsvarende, at vandværket allerede har etableret en ringforbindelse til et nabo vandværk, og dermed har sikret vandforsyningen i tilfælde af en beredskabssituation.

Generelt har de fleste vandværker deres forsikringsforhold i orden.

Hovedparten af vandværkernes formænd, kasserere og vandværkspassere får udbetalt et honorar, der typisk varierer i forhold til vandværkets størrelse og arbejdets omfang.

For formand og kasserer er arbejdstiden i vandværket typisk på 100 - 200 timer med en variation, der spænder fra mindre end 25 timer til mere end 500 timer om året. Her vil der dog typisk være tale om, at vedkommende også eransvarlig for vandværkets drift og regnskab, der ofte udføres som lønnet arbejde.

Der er ingen sammenhæng imellem vandværkets størrelse og bestyrelsens arbejdsomfang, og det skyldes generelt, at mange vandværker får udført regnskabet hos private regnskabskontorer og de store vandværker typisk har ansat personale til drift, regnskab og administration.

Under generelle emner er det især værd at bemærke, at stort set alle vandværker regner med, at deres eget vandværk vil overleve og bestå som et selvstændigt vandværk om 10 år.

Der er flere af vandværkerne, der giver udtryk for, at vandværket har en stor betydning for lokalsamfundet.

De fleste bestyrelsesmedlemmer deltager i vandværkets bestyrelse af interesse eller for at sikre rent drikkevand og egen vandforsyning.

De største problemer opfattes generelt som ny lovgivning og myndighedsopgaver.

Hovedparten af bestyrelsesmedlemmerne føler ikke, at arbejdsopgaven er for stor, og generelt har bestyrelsen ikke problemer med at klare de forskellige opgaver. Specielle problemer klares enten ved at søge hjælp hos FVD eller ved at kontakte kommunens sagsbehandler.

Antallet af fremmødte på vandværkets generalforsamling opfattes generelt ikke som et problem.

Bortset fra flere af vandværkerne på Møn, så har hovedparten af vandværkerne ingen problemer med vandkvaliteten.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |