|
|
Ordforklaring
|
|
Bionedbrydelighed
|
Et stofs evne til at blive nedbrudt i naturen.
|
|
Biprodukt
|
Et produkt som fremkommer ved produktion af et andet produkt
Ex: Elproduktionen er kun et biprodukt af varmeproduktionen
|
|
Brugsfasen
|
Fasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er elforbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens den for andre produkter ikke er væsentlig for miljøet.
|
|
Bortskaffelsesfasen
|
Fasen omfatter kassering af produktet. Denne proces afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke).
|
|
Drivhuseffekten
Drivhusgasser
|
Drivhuseffekten også kaldet den globale opvarmning opstår ved at udledte drivhusgasser lader solens kortbølgede varmestråler slippe ind i atmosfærens nederste lag, mens de absorberer den langbølgede infrarøde varmestråling, som bliver udsendt fra jordens overflade. Drivhusgasser holder således på varmen i atmosfærens nederste lag, hvilket medfører en opvarmning heraf. Forøgelsen af mængden af drivhusgasser i atmosfæren vil teoretisk medføre en global temperaturstigning, som kan medføre en stigning i havniveauet på grund af smeltning af sne og isbjerge, større mængder af vanddampe i luften og mere nedbør samt en ændring af klimaforhold. Kuldioxid (CO2), methan (CH4), chlorflourcarboner (CFC-gasser), lattergas (N2O) og hydrogencarboner udgør drivhusgasser. Heraf er kuldioxid den største bidragsyder til den menneskeskabte drivhuseffekt, som frigøres, når vi afbrænder fossile brændsler, som kul, olie og naturgas.
|
|
Emission
|
Udledning af faste, flydende eller gasformige stoffer til miljøet(udtrykket kan også anvendes i forbindelse med støj, varme etc.)
|
|
Fornyelige ressourcer/ ikke fornyelige ressourcer
|
Fornyelige ressourcer er ressourcer, der kan gendanne sig selv - f.eks. træ, vand biomasse etc. Har en lav vægtning ved opgørelse af ressourceforbrug. Ikke fornyelige ressourcer, så som metaller, olie etc., er ikke i stand til dette og betragtes derfor som knappe ressourcer. Har en høj vægtning ved opgørelse af ressourceforbrug
|
|
Forsuring
|
Ved forsuring af miljøet sker der et fald i miljøets pH-værdi, det vil sige surhedsgraden øges. De almindeligste forsuringsgasser er svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO, NO2, NOx) og chlor-brinte (HCL), som primært dannes ved forbrænding af fossile brændsler. Forsuringen beskadiger levende organismer, som kun kan eksistere indenfor et begrænset pH-interval. Dette kan medføre ødelæggelse af økosystemer som skove, søer og marker.
|
|
Fotokemisk ozondannelse
|
Den fotokemiske ozon dannes ved, at udledte flygtige organiske forbindelser (VOC’er) reagerer med kvælstofoxider (Nox) ved oxidation af sollys. Smog kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den væsentligste kildeudledning af kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes f.eks. også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværlig som ozonlag, men en alvorlig luftforurening ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organiske stof i både planter og dyr.
|
|
kWh
|
Kilowatt-time. Energienhed. 1 kWh = 3,6 MJ
|
|
LCA
|
LCA er den engelske forkortelse for Life Cycle Assessment, der på dansk oversættes til livscyklusvurdering.
|
|
Livscyklusvurdering
|
Livscyklusvurdering er en systematisk opgørelse og vurdering af miljøbelastningerne, som et produkt eller en ydelse forårsager i hele dets livsforløb fra råstofudvinding, materialefremstilling, produktion, brug, distribution og bortskaffelse af produktet/ydelsen. Populært kaldet en miljøvurdering fra "vugge til grav".
|
|
Materialefasen
|
Fasen omfatter udvinding og forarbejdning af råstoffer. Det omfatter f.eks. udvinding af jernmalm og forarbejdning til stål eller udvinding af råolie og raffinering til olieprodukter. Her sker afgrænsningen som følge af, hvilke materialer der medtages i vurderingen.
|
|
MEKA
|
Modellen der anvendes i dette værktøj for at specificere et produkts miljømæssige svageheder.
|
|
Miljøbelastning
|
Miljøbelastning anvendes som fælles betegnelse for både miljøeffektpotentialer og ressourceforbrug.
|
|
MJ
|
Megajoule. Energienhed. 1 MJ = 0,278 kWh
|
|
Oparbejdning
|
Fælles betegnelse for de processer der anvendes til at forarbejde materialer, så de kan bruges igen.
|
|
Ozonlagsnedbrydning
|
Ozonlaget befinder sig i stratosfærelaget 15 - 50 km over jordens overflade og har til formål at absorbere solens ultraviolette stråler, således at vi beskyttes mod UVstrålingen. Ozon (O3) nedbrydes af chlorflourcarboner (CFC-gasser), lattergas (N2O) og halogener. Udledes disse stoffer i stort omfang, nedbrydes ozonlaget hurtigere end det genopbygges, og UV-strålingen ved jordens overflade øges. UVstråling er skadelig både for dyr og planter. For mennesker kan mere UV-stråling betyde flere tilfælde af hudkræft og flere tilfælde af øjensygdommen grå stær. Mere UVstråling kan også betyde, at vores immunsystem svækkes, hvilket f.eks. kan give os flere infektionssygdomme.
|
|
Primær energi
|
Den primære energi omfatter procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes ved forbrænding med energiudnyttelse.
|
|
PRW90
|
Enheden PRW90 anvendes for vægtede ressourceforbrug i UMIPmetoden. PR står for personreserver. W står for globale forhold (World). 90 står for, at 1990 er referenceåret for den anvendte forsyningshorisont for de forskellige ressourcers reserver.
|
|
Produktionsfasen
|
Fasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtag de processer og aktiviteter, der er væsentlige for fremstilling af produktet.
|
|
SWOT
|
Modellen der anvendes i dette værktøj til at afdække hvilke miljømæssige styrker (Strengths), svagheder (Weaknesses ), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats), som interessenter til produktet mener, at det har.
|
|
Transportfasen
|
Fasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding.
|
|
UMIP
|
Udvikling af miljøvenlige industriprodukter. UMIP er en dansk metode til udarbejdelse af LCA for produkter. Metoden er udarbejdet af Instituttet for Produktudvikling i samarbejde med virksomhederne Danfos, B&O, Grundfoss, Gram og KEW.
|
|
Vedvarende energi forsyninger
|
Produktion af energi på basis af energikilder der har en lang/uendelig fornyningshorisont. Ex. solceller, halm, biomasse, etc.
|
|
Volumenaffald
|
Fælles betegnelse for affald der kun kan bortskaffes ved deponering.
|
|
Økotoksicitet og human toksicitet
|
Toksicitet betyder giftighed. Økotoksicitet omfatter giftighed overfor økosystemer, og humantoksicitet omfatter giftighed overfor mennesker. Ved udledning af høje koncentrationer af giftige stoffer kan giftpåvirkningen ske umiddelbart efter, at stofferne er udledt, og giftpåvirkningen kaldes henholdsvis akut økotoksicitet og akut humantoksicitet. Akut toksicitet medfører ofte, at organismerne dør. Udsættes organismer over længere tid for en giftpåvirkning, som ikke giver akutte skader, men først forårsager skade over lang tids udsættelse for stoffer, som ophobes i organismen, kaldes giftpåvirkningen henholdsvis kronisk økotoksicitet og kronisk humantoksicitet. Kronisk økotoksicitet kan medfører nedsat forplantningsevne, og derved forringe artens overlevelse. Toksicitet kan skyldes mange forskellige stoffer. En række af disse stoffer er nævnt på Miljøstyrelsens liste over "farlige stoffer" og "listen over uønskede stoffer", men hvis et stof ikke står på denne liste, er det dermed ikke sagt, at stoffet ikke er miljøskadeligt
|