Støjemission fra motorsportskøretøjer, asfaltbane

Forord

Motorsportens Akustiklaboratorium ved Viggo Lemche har målt kildestyrken for en række af motorsportskøretøjer, herunder flere typer, hvor der ikke foreligger tidligere målinger. Målingerne omfatter de racerkøretøjer, som blev benyttet under afvikling af Danmarks Mesterskab (DM) afdelingen i Road Racing på Vandel den 5. maj 2002, og de køretøjer, der deltog i DM løbene på Jyllands Ringen den 29. september 2002.

Målingerne er udført for Danmarks Motor Union (DMU) og Dansk Automobil Sports Union (DASU), og er her bearbejdet og offentliggjort til brug for Miljøstyrelsen ved ajourføring af de generelle data for støjudsendelse fra motorsportskøretøjer i motorsportsvejledningen [1]. Måledata indgår desuden i styrelsens vurdering af de foreslåede nye målemetoder til støjudsendelse fra motorsportskøretøjer [2].