Miljøtilsyn 2001

3 Amtskommunernes miljøindsats

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne
3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn
      3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder
      3.2.2 Tilsynet med de amærkede listevirksomheder
      3.2.3 Myndighedsreaktioner
3.3 Tilsyn med renseanlæg
      3.3.1 Tilsyn med renseanlæg
      3.3.2 Resultater af indberetningen
      3.3.3 Kravoverholdelse
      3.3.4 Konklusion
      3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne
3.4 Tilsyn med vandløb og søer
      3.4.1 Tilsyn med vandløb
      3.4.2 Tilsyn med søer
      3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

3.1 Miljøtilsynet i amtskommunerne

Tilsynsopgaverne
Det amtskommunale miljøtilsyn omfatter de amærkede listevirksomheder, som typisk er de større godkendelsespligtige virksomheder og anlæg. Amterne fører desuden tilsyn med vindmøller og renseanlæg samt med de virksomheder og anlæg, som drives af kommunerne. Endvidere fører amterne tilsyn med deponeringer i råstofgrave og tidligere råstofgrave. Endelig har amterne ansvaret for overvågningen af miljøtilstanden i omgivelserne, herunder tilsynet med miljøets tilstand i vandløb, søer og kystnære havområder og i luft, jord og grundvand.

Tilsynsressourcerne
De 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner anvendte i 2001 i alt 377 årsværk til tilsynet. Udarbejdelse af godkendelser er medregnet heri. Herudover anvendte amterne til tilsynsarbejdet i alt 89,2 mio. kr. til fremmede tjenesteydelser, inklusive laboratorieanalyser o.l., der direkte kan henføres til tilsynet. I beløbet indgår ikke udgifter til f.eks. entreprenørarbejde eller lignende opgaver i forbindelse med selvhjælpshandlinger.

De anvendte ressourcer på tilsynsområderne er vist herunder. Den forholdsvise andel i procent af det samlede ressourceforbrug er vist i parentes.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.1 Amternes ressourceindsats til tilsynet i 2001, fordelt på tilsynsområderne og i alt.‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.1 Amternes ressourceindsats til tilsynet i 2001, fordelt på tilsynsområderne og i alt.‘‘

Tilsynet med virksomhederne tegnede sig alene jf. fig. 3.1 for det forholdsvis største årværkforbrug og udgjorde tilsammen med tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne 82 % af det samlede årsvær kforbrug.

Den største udgiftspost til fremmede tjenesteydelser var tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne – i alt 53 % af de samlede udgifter.

Udviklingen i antal årsværk til tilsynsområderne
Amternes årsværk til tilsyn i perioden 1995 til 2001 er vist i fig. 3.2. Efter en svagt stigende tendens i perioden frem til 1999 er der over de seneste to år sket et fald, som samlet drejer sig om 58 årsværk. Dette fald fordeler sig med 18 årsværk færre på virksomhedstilsynet, 24 årsværk færre på tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne og 16 årsværk færre på andet tilsyn.

Fig. 3.2
Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2001.

Fig. 3.2 Amternes forbrug af årsværk til tilsyn 1995-2001.

Udviklingen i forbruget af fremmede tjenesteydelser
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet i årene 1995 til 2001 er vist i fig. 3.3.
Efter en årrække med stigende udgifter til tilsynet er der det seneste år sket et fald i de samlede udgifter på ca. 20 mio. kr., hvilket bringer udgifterne ned på samme niveau som i 1995. Set over de seneste to år er der især sket et fald i udgifterne til tilsynet med miljøtilstanden i omgivelserne, et fald på i alt ca. 16 mio. kr.

Fig. 3.3
Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 – 2001

Fig. 3.3 Udgifter til fremmede tjenesteydelser til tilsynet 1995 - 2001

3.2 Amtskommunernes virksomhedstilsyn

Det virksomhedstilsyn, amterne udfører, omfatter tilsynet med private amærkede listevirksomheder samt tilsynet med alle kommunalt drevne listevirksomheder og ikkelistevirksomheder. Udarbejdelse af godkendelser til listevirksomhederne indgår i nedenstående opgørelser.

3.2.1 Tilsynet med samtlige registrerede virksomheder

Ressourcerne til virksomhedstilsynet.
I fig. 3.4 er amternes forbrug af årsværk til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Det fremgår, at der er stor variation amterne imellem. Med undtagelse af Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt ligger forbruget af årsværk til virksomhedstilsynet mellem 6 og 17 årsværk pr. amt.

Fig. 3.4
Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2001.

Fig. 3.4 Amternes forbrug af årsværk til det samlede virksomhedstilsyn i 2001.

I fig. 3.5 er tilsvarende amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til virksomhedstilsynet opstillet i stigende rækkefølge. Også dette forbrug varierer stærkt fra ingen eller få udgifter op til 1.8 mio. kr. i Frederiksborg Amt.

Fig. 3.5
Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2001.

Fig. 3.5 Amternes forbrug af fremmede tjenesteydelser til det samlede virksomhedstilsyn i 2001.

Tilsynet med virksomhederne
Antallet af registrerede virksomheder i de enkelte amter er vist i fig. 3.6 samt antal besøgte heraf og antal tilsyn i alt. Registrerede virksomheder omfatter samtlige amærkede virksomheder samt kommunalt drevne virksomheder, som amtet jf. lovgivningen fører tilsyn med.

Fig. 3.6
registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg i 2001

Fig. 3.6 registrerede virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbe-søg i 2001

Det ses af fig. 3.6, at der stort set er sammenhæng mellem antal virksomheder, besøgte virksomheder og antal tilsynsbesøg. Nogle amter skiller sig dog ud med et forholdsvist stort antal tilsete virksomheder og tilsynsbesøg.

Udviklingen i virksomhedstilsynet
Det samlede antal registrerede virksomheder i amterne udgjorde i 2001 i alt 3.762 virksomheder, hvilket er 119 virksomheder flere end registreret i 2000. Af de registrerede virksomheder blev 2.229 virksomheder – svarende til 59 % af virksomhederne tilset i 2001. De tilsete virksomheder modtog i alt 6.113 tilsynsbesøg, hvilket er 1.725 flere tilsyn end gennemført året før.

Udviklingen i antallet af registrerede virksomheder samt antallet af besøgte virksomheder i perioden siden 1994 er vist i fig. 3.7. Endvidere er vist udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.7
Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 – 2001.

Fig. 3.7 Totale antal registrerede virksomheder samt antal og procent besøgte virksomheder 1994 - 2001.

Medens antallet af virksomheder jf. fig. 3.7 – ligger nogenlunde stabilt over de senere år, viser antallet af besøgte virksomheder over de seneste tre år en let stigende tendens.

3.2.2 Tilsynet med de amærkede listevirksomheder

Virksomheder og godkendelser
En del af de registrerede virksomheder er amærkede listevirksomheder. Disse udgjorde ved udgangen af 2001 i alt 2.271 virksomheder, hvilket er 200 færre virksomheder end året før.

Af de 2.271 amærkede listevirksomheder havde i alt 1.917 virksomheder en godkendelse ved udgangen af 2001, hvilket er 204 færre end året før. Der blev i 2001 i alt udarbejdet 560 godkendelser til amærkede virksomheder, hvilket er 70 godkendelser flere end året før.

Ressourcerne til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
I tabellen, fig. 3.8 er vist de anvendte ressourcer til tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder. Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene, som er en del af de a-mærkede listevirksomheder, er angivet særskilt. Ressourceforbruget er endvidere opdelt på udarbejdelsen af virksomhedsgodkendelser og på selve tilsynet.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.8 Amternes ressourceforbrug til tilsynet med amrk. listevirksomheder i 2001. De tilsvarende tal for 2000 er vist i parentes. ‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.8 Amternes ressourceforbrug til tilsynet med amrk. listevirksomheder i 2001. De tilsvarende tal for 2000 er vist i parentes. ‘‘

Det samlede forbrug af årsværk - i alt 155 årsværk - til tilsynsopgaven med de 2.271 amærkede listevirksomheder fordeler sig med 52 % på udarbejdelse af godkendelser og 48 % på selve tilsynet. Det er samme procentvise forhold som i 1999 og 2000. Udgiften på i alt 9.303.116 kr. til fremmede tjenesteydelser fordeler sig med 33 % på godkendelsesarbejdet og 67 % på selve tilsynet.

Ressourcerne til tilsynet med ferskvandsdambrugene
Ferskvandsdambrugene er en del af de amærkede listevirksomheder. Amternes forbrug af årsværk i 2001 til tilsynet med ferskvandsdambrug - i alt 22 årsværk jf. fig. 3.8 - udgjorde 14,2 % af det samlede forbrug af årsværk til tilsynet med de amærkede listevirksomheder. Forbruget af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med ferskvandsdambrugene - i alt 1.147.047 kr. - udgjorde 12,3 % af det samlede forbrug af fremmede tjenesteydelser til tilsynet med de amærkede listevirksomheder.

Udviklingen i tilsynet med de a-mærkede listevirksomheder
I 2001 blev i alt tilset 1.682 af de a-mærkede listevirksomheder, svarende til 74 % af virksomhederne. Dette er en stigning på 5 % i forhold til året før. For de enkelte amter varierer tilsynsfrekvensen mellem 60 % og 100 %.

Mange af de amærkede virksomheder besøges flere gange årligt. I 2001 blev der således gennemført 3.254 besøg imod 3.765 besøg året før.

Udviklingen i antal amærkede listevirksomheder og antal besøgte heraf er vist i fig. 3.9 for årene 1994-2001. Endvidere er vist - i procent - udviklingen i andelen af besøgte virksomheder over årene.

Fig. 3.9
Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1994-2001.

Fig. 3.9 Antal a-mrk. listevirksomheder og besøgte heraf i årene 1994-2001. 

Det ses af fig. 3.9, at den procentvise stigning i antal besøgte virksomheder i 2001 ikke skyldes en stigning i antallet af besøgte virksomheder, men alene faldet i antallet af virksomheder.

Tilsynet med de i-mærkede listevirksomheder.
En del listevirksomheder er i-mærkede, dvs. godkendt med udgangspunkt i EU’s godkendelsesordning. Størstedelen af disse virksomheder er dog samtidigt a-mærkede.

Ved udgangen af 2001var der i alt 513 i-mærkede listevirksomheder. Heraf blev i alt 399 virksomheder tilset i 2001, svarende til 78 % af virksomhederne. I alt gennemførtes 994 tilsyn på disse virksomheder.

3.2.2.1 Tilsynet med ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrugene er en del af de amærkede listevirksomheder. For 2001 har amterne indberettet oplysninger om 370 dambrug, hvilket er et fald på 17 dambrug i forhold til 2000. Af de registrerede dambrug havde 101 en godkendelse ved udgangen af 2001. Heraf blev 10 godkendelser meddelt i 2001.

Tilsynet med dambrugene er fastlagt i dambrugsbekendtgørelsens § 15 og omfatter mindst et årligt besøg ved alle dambrug i amtskommunen. Ved besøget kontrolleres indretnings- og driftsmæssige forhold, og der foretages bedømmelse biologiske vandløbskvalitet ved dambruget. Endvidere bør amterne udtage slam- og vandprøver til analyse. Ved mindst 10% af amtskommunens dambrug udføres hvert år udvidede belastningsundersøgelser, der supplerer dambrugenes egenkontrol.

Som et led i tilsynet skal dambrugerne endvidere hvert år inden 1. februar indsende en opgørelse af driftsjournalen med bl.a. oplysninger om årets produktion, anvendte fodertyper, foderforbrugets størrelse, mængden af forbrugte stoffer til sygdomsbekæmpelse samt resultaterne af dambrugets egenkontrol.

Resultaterne af de amtslige tilsyn indberettes til Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen via de amtslige rapporter om det generelle miljøtilsyn, tilsynet med dambrug i henhold til dambrugsbekendtgørelsen og indberetningerne til det nationale overvågningsprogram, NOVA2003.

I alt var 359 dambrug i drift i 2001, og der blev ført tilsyn med alle i løbet af året. Tilsynsaktiviteten omfatter både tilsyn med dambrugenes drift og indretning og tilsyn med vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugenes spildevandsudledning.

Amterne har for 2001 indberettet, at der er udført udvidede belastningsundersøgelser ved 51 dambrug, hvor der udtaget i alt 78 supplerende sæt vandprøver. Der er stor variation amterne imellem ved valg af strategi for og omfanget af belastningsundersøgelserne. Nogle amter udtager kun et sæt prøver som supplement til dambrugets egenkontrol, mens andre amter har udtaget op til 12 supplerende prøver. Intensiteten i amternes belastningsundersøgelser er aftaget væsentligt gennem de senere år. I 1995 udtog amterne således 274 sæt prøver ved 73 dambrug.

Foderforbrug.
I medfør af dambrugsbekendtgørelsen, som trådte i kraft i 1989, fastsatte amterne det årligt højst tilladelige foderforbrug på dambrugene. Afgørelse herom kunne påklages, og i løbet af 1991 og 1992 blev de fleste afgørelser endeligt afgjort i klagesystemet.

Udviklingen i dambrugenes foderforbrug er vist i fig. 3.10, og det ses, at der i årene efter bekendtgørelsens ikrafttræden var et stort merforbrug af foder i forhold til det tilladte. Afslutning af afgørelserne i ankesystemet og håndhævelse af det tilladte foderforbrug har ført til, at det samlede foderforbrug for erhvervet i det store og hele nu er i overensstemmelse med det tilladte.

Fig. 3.10
Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikketilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2001.

Fig. 3.10 Udviklingen i dambrugenes tilladte, faktiske og ikketilladte foderforbrug samt foderkvotient i perioden 1990 til 2001.

Foderkvotient
Udviklingen i foderkvotienten (den mængde foder der medgår til produktion af 1 kg fisk) er ligeledes vist på fig. 3.10. Det fremgår, at foderkvotienten siden 1990 og frem til 2001 er blevet reduceret fra ca. 1,2 til ca. 0,9, hvilket medfører en væsentlig reduktion i udledningen af forurenende stoffer, da foderet hermed udnyttes langt mere effektivt. Dambrugsbekendgørelsen stiller krav om, at foderkvotienten på årsbasis ikke må overstige 1,0.

Påvirkning af vandløbskvaliteten.
Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2001 er vist i fig. 3.11.

Værdierne refererer til Dansk vandløbsfaunaindeks (DVFI), hvor faunaklasse 1 angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, og faunaklasse 7 angiver et meget varieret dyreliv. Det fremgår, at den økologiske tilstand i vandløbene opstrøms dambrugene generelt er bedre end nedstrøms. Mange dambrug giver således anledning til en negativ påvirkning af vandløbskvaliteten. I 2001 forringede ca. 24% af de undersøgte dambrug den økologiske tilstand i vandløbene, heraf 7% med stærk påvirkning. Ved en påvirkning forstås, at der er en faunaklasse i forskel op- og nedstrøms dambruget. Ved stærk påvirkning er vandløbskvaliteten ændret svarende til 2 faunaklasser på den nedstrøms station i forhold til den opstrøms liggende station. Ved 50 dambrug (15%) var vandløbskvaliteten i 2001 bedre nedstrøms dambruget end opstrøms.

Ved henholdsvis 11% og 5% af stationerne opstrøms eller nedstrøms dambr ugene foreligger der ikke oplysninger om vandløbskvaliteten. Det skyldes enten, at bedømmelsen ikke er foretaget eller, at dambruget ligger ved et kildevæld eller vandboring, hvor vandløbskvaliteten ikke har kunnet bedømmes.

Ved forureningsbedømmelserne af dambrugene undersøges tilstanden i vandløbet opstrøms og nedstrøms dambrugets udledning. Frem til og med 1998 foretoges undersøgelserne efter saprobiesystemet med udgangspunkt i Landbrugsministeriets vejledning fra 1970 (saprobiesystemet). Siden 1999 har det været obligatorisk at anvende Miljøstyrelsens vejledning til biologisk bedømmelse af vandløb fra 1998, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI).

Fig. 3.11
Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2001.

Fig. 3.11 Vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i 2001.

Vandløbsbedømmelserne anvendes som grundlag for en administrativ vurdering af hvorvidt kvalitetsmålsætningen for vandløbet i amtets regionplan er opfyldt eller ej. Stort set alle vandløbsstrækninger omkring dambrugene er i målsat som laksefiskevand (B målsætning), der forudsætter en vandløbskvalitet svarende til mindst faunaklasse 5 (DVFI) eller forureningsgrad II efter saprobiesystemet.

Udviklingen i opfyldelsen af kvalitetsmålsætningerne på vandløbsstrækningerne opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2001 er vist i fig. 3.12.

Det fremgår, at siden dambrugsbekendtgørelsen trådte i kraft i 1989 er der sket en betydelig forbedring af vandløbskvaliteten nedstrøms dambrugene. Målsætningerne er dog fortsat ikke opfyldt neden for et stort antal dambrug, i 2001 neden for 40% af dambrugene. Målsætningerne er dog heller ikke opfyldt oven for 35% af dambrugene.

Skov- og Naturstyrelsen forventer, at amterne i forbindelse den igangværende behandling af dambrugenes ansøgninger om miljøgodkendelse sikrer, at regionplanens målsætninger for de berørte vandløbsstrækninger i højere grad kan opfyldes fremover.

Udlederkrav.
I medfør af dambrugsbekendtgørelsen er dambrugene pålagt enten at udtage 2 eller 6 samhørende prøver af indløbsvandet og udløbsvandet med henblik på at kontrollere at dambrugets drift ikke giver anledning til at bekendtgørelsens udlederkrav overskrides. For dambrug, hvor der er udtaget 6 eller flere prøver (inkl. resultater af amternes belastningsundersøgelser) kan der foretages en statistisk kontrol af, hvorvidt udlederkravene kan anses for overholdt.

Fig. 3.12
Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2001.

Fig. 3.12 Udviklingen i vandløbskvaliteten opstrøms og nedstrøms dambrugene i perioden 1989 til 2001.

For 2001 foreligger der oplysning om overholdelse af udlederkrav fra 268 dambrug, hvoraf der på 115 dambrug er udtaget 6 eller flere sæt prøver. Resultatvurderingen af dambrugenes udledning i forhold til dambrugsbekendtgørelsens udlederkrav er vist i fig. 3.13. Det fremgår, at langt størsteparten af dambrugene (83% eller flere), hvor der kunne foretages en statistisk kontrol af analyseresultaterne, overholder udlederkravene. For de resterende dambrug, hvor vurderingen sker på grundlag af enkeltprøver, havde mere end 70% af dambrugene ikke problemer med at overholde de vejledende udlederkravværdier. På 0,5 % af alle dambrug var udlederkravværdierne for de enkelte parametre ikke overholdt i nogen af de udtagne prøver.

Generelt er overholdelsen af udlederkravene i 2001 på samme niveau som i 2000.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.13 Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2001. ‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.13 Overholdelse af udlederkrav på ferskvandsdambrug i 2001. ‘‘

For en god ordens skyld skal det nævnes at udlederkravene for dambrug er vejledende er derfor ikke strafbehæftede, som i mange tilfælde på renseanlæg. Ikke desto mindre skal dambrugeren tilrettelægge driften således, at kravene ikke overskrides. Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken håndhævelse amterne har taget i anvendelse overfor de dambrug, hvor der har været problemer med overholdelse af udlederkravene.

3.2.3 Myndighedsreaktioner

I fig. 3.14 er vist amternes myndighedsreaktioner hhv. håndhævelser og afgørelser i forbindelse med tilsynet i 2000. For håndhævelser er de tilsvarende antal for 1999 angivet i parenteser.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.14 Amternes myndighedsreaktioner i 2001 (2000håndhævelser i parentes).‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.14 Amternes myndighedsreaktioner i 2001 (2000håndhævelser i parentes).‘‘

Det samlede antal myndighedsreaktioner når undtages påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 b var 1.233 reaktioner imod 1.417 reaktioner året før.

Henstillinger, indskærpelser og politianmeldelser udgjorde i alt 1.190 håndhævelsesreaktioner. Heraf fandt langt de fleste sted i forbindelse med tilsynet med amrk. listevirksomheder – inkl. dambrugene. Disse reaktioner – 896 i alt tegnede sig for 75 % af håndhævelsesreaktionerne.

I fig. 3.15 er der – fordelt på kategorier og i alt vist en sammenligning af antallet af myndighedsreaktioner i 2001 med de tilsvarende reaktioner i de tre foregående år:

Fig. 3.15
Myndighedsreaktioner 1998 – 2001, fordelt på kategorier og i alt.

Fig. 3.15 Myndighedsreaktioner 1998 - 2001, fordelt på kategorier og i alt. 

I forhold til 2000 er der for det samlede antal myndighedsreaktioner foretaget 184 færre myndighedsreaktioner i 2001. Særlig markant er faldet i meddelte påbud ekskl. påbud efter Mbl. § 41 b – i alt et fald fra 184 meddelte påbud i 2000 til 35 påbud i 2001. Endvidere faldt antal politianmeldelser fra 48 anmeldelser i 2000 til 29 anmeldelser i 2001.

3.3 Tilsyn med renseanlæg

Siden 1974 har amterne ført tilsyn med de kommunale spildevandsanlæg. I 1986 vedtog Folketinget en beslutning om, at alle ulovlige udledninger skulle stoppes. Dette førte til, at der i 1986 mellem Miljøstyrelsen og Amtsrådsforeningen blev aftalt, at amterne fremover årligt skulle indberette tilsynsresultaterne for de kommunale spildevandsanlæg til Miljøstyrelsen. I 1987 indberettede amterne for første gang resultaterne af tilsynet med de kommunale renseanlæg og indsatsen for at få stoppet de ulovlige udledninger. Denne indberetning er nu foregået i 15 år, og de seneste resultater, der vedrører 2001, er indberettet i 2002.

3.3.1 Tilsyn med renseanlæg

De indberettede data indeholder oplysninger om antallet af kommunale renseanlæg i hvert amt. For hvert renseanlæg opgives antallet af besøg, indløbsprøver og udløbsprøver. Amtet oplyser, om der er overskridelser i forhold til de fastsatte krav, og såfremt dette er tilfældet, hvilke konsekvenser, det har for recipienterne. Som en del af tilsynet indberettes yderligere, hvilke sanktioner amterne har foretaget, når et anlæg ikke har overholdt udledningstilladelsen.

Med hensyn til påvirkningen af recipienterne skelnes mellem følgende fire kategorier:

  1. En påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
  2. En påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
  3. En påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
  4. Ingen påvirkning.

I indberetningen er ydermere skelnet mellem fem typer håndhævelse i forbindelse med overskridelse af udlederkravene. Disse betegnes retlig lovliggørelse, henstilling, påbud, indskærpelse og politianmeldelse.

De renseanlæg, hvor der er sket overskridelse af udledningstilladelsen, men hvor der ikke er foretaget nogen af de ovennævnte håndhævelser, placeres under kategorien "andet". Denne kategori anvendes i de tilfælde, hvor anlæg er under indkøring, ombygning eller udbygning. Tilsvarende ved anlæg, der er nedlagt i løbet af 2001 og anlæg, der skal nedlægges i 2002. Anlæg, hvor sagen er under behandling, eller hvor en fornyelse af udledningstilladelsen behandles, er tilsvarende placeret under denne kategori. Tilsvarende de anlæg, hvor amtet har vurderet, at overskridelsen er af underordnet betydning, eller hvor amtet ikke har samtlige analyseparametre. Endelig de anlæg, hvor amtet har vurderet, at kommunen på eget initiativ har forbedret forholdene og i tilfælde, hvor der har været tale om uhensigtsmæssige driftsforhold. Det skal bemærkes, at der for nogle få anlæg med registreret overskridelse ikke nødvendigvis er angivet, hvordan der håndhæves, eller årsag til, at der ikke håndhæves.

3.3.2 Resultater af indberetningen

I tilsynsindberetningen er der i alt registreret 1.091 kommunale renseanlæg, og i 2001 er der af amterne gennemført 1.950 tilsynsbesøg på 1.028 af disse anlæg, svarende til at anlæggene gennemsnitligt er besøgt ca. 2 gange om året.

Amterne har i alt udtaget 1.490 indløbsprøver og 2.760 udløbsprøver svarende til, at der i gennemsnit er udtaget 1,5 indløbsprøve og 2,7 udløbsprøve pr. besøgt anlæg. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle besøgte anlæg er foretaget både en udløbsprøve og en indløbsprøve.

Udover amternes tilsynskontrol har kommunerne gennemført en egenkontrol, således at det samlede antal afløbsprøver udgør ca. 12.000.

Af de 1.091 kommunale renseanlæg er der på de 978 foretaget en kontrolberegning af, om udledningstilladelsens stillede vilkår overholdes. Resultaterne viser, at der på 80 anlæg er overskridelse af et eller flere krav, svarende til 7,3 % af det totale antal kommunale renseanlæg, og svarende til 8,1 % af kommunale renseanlæg med kontrollerede krav.

Grunden til, at ikke alle renseanlæg med en udledningstilladelse er blevet kontrolleret, er, at anlægget er blevet nedlagt i kontrolperioden (2001), at der er for få analyseværdier til at kunne foretage en acceptabel beregningsanalyse, eller at der til anlægget ikke er stillet krav, f.eks. nedsivningsanlæg.

Af fig. 3.16 fremgår antallet af kommunale renseanlæg og tilsvarende antallet af renseanlæg med kravoverskridelser opdelt på amter.

Fig. 3.16
Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2001.

Fig. 3.16 Det totale antal af kommunale renseanlæg og herunder antal af anlæg med kravoverskridelser opdelt på amter, 2001.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39% til 25%, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet af overskridelser i procent af anlæg med kontrollerede krav i 2001 var 8,1 %.

Fig. 3.17 viser det totale antal kommunale renseanlæg, antallet af anlæg med kontrollerede krav og antallet af renseanlæg med overskridelser for perioden 1989-2001 for hele landet.

Fig. 3.17
Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2001.

Fig. 3.17 Udviklingen i det totale antal kommunale renseanlæg med kontrollerede krav og antallet af anlæg med overskridelser for hele landet opgjort for perioden 1989-2001.

Som det fremgår af fig. 3.17, har såvel det totale antal anlæg som anlæg med kontrollerede krav været nogenlunde konstant de sidste 4-5 år. Det ses endvidere, at antallet af anlæg med overskridelser er det laveste, der er konstateret i perioden 1989-2001.

Som en del af indberetningen har amterne vurderet, hvilke påvirkninger kravoverskridelserne har på recipienterne. Recipientpåvirkningen fordeler sig procentmæssigt som følgende:

  1. Ingen anlæg er angivet med en påvirkning, der vurderes at have en betydning generelt for vandkvaliteten i recipientområdet, hvortil der udledes.
  2. 5 % (4 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes at have betydning for vandkvaliteten i en større, men begrænset del af recipientområdet, hvortil der udledes.
  3. 51 % (41 anlæg) af overskridelserne er angivet med en påvirkning, der vurderes kun at have betydning for vandkvaliteten lokalt omkring udledningsstedet.
  4. 34 % (27 anlæg) af overskridelserne er vurderet ikke at have nogen påvirkning.

Der er således kun indberettet recipientoplysninger for 72 af de 80 anlæg med overskridelser.

På baggrund af amternes vurdering af overskridelsernes størrelse og deres påvirkning af vandområderne følges op over for de anlæg, der overskrider.

Der er i alt sket 70 håndhævelser i form af henstilling, påbud, indskærpelse, retlig lovliggørelse og politianmeldelse. For de resterende 10 anlæg er der tale om forhold som beskrevet under kategorien “Andet”.

På nedenstående fig. 3.18 fremgår, hvorledes håndhævelserne fordeler sig amtsvis. 

Fig. 3.18
Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser
opgjort for hvert amt, 2001.

Fig. 3.18 Håndhævelsernes fordeling i forhold til antallet af overskridelser opgjort for hvert amt, 2001.

I 2001 har amterne foretaget følgende håndhævelser som reaktion på ovennævnte:

  • 39 anlæg (49 %) har fået henstillinger
  • 26 anlæg (32 %) har fået indskærpelser
  • 4 anlæg (5 %) har fået retlige lovliggørelser
  • 1 anlæg (1 %) er politianmeldt
  • 10 anlæg (13 %) er kommenteret svarende til kategorien “Andet”.

Ingen af anlæggene har fået påbud.

Det skal bemærkes, at nogle amter har angivet flere håndhævelser om samme anlæg. I det ovenstående er kun medtaget en håndhævelse pr. anlæg. Det drejer sig typisk om anlæg, der først har fået en henstilling og så senere inden for samme år har fået påbud eller indskærpelse.

3.3.3 Kravoverholdelse

Som det fremgår af ovenstående, har 80 kommunale renseanlæg i 2001 overskredet deres udledningstilladelse. Af de 80 anlæg har 29 renseanlæg overskredet deres udledningstilladelse i 2 år eller mere. Det vil modsat sige, at 51 renseanlæg kun har haft overskridelse i 2001 og ikke i 2000. Dette udelukker ikke, at et anlæg på et tidligere tidspunkt kan have overskredet udledningstilladelsen.

Af nedenstående tabel, fig. 3.19, fremgår antallet af renseanlæg, der har overskredet i 2,3,4 og 5 år i træk eller mere, fordelt amtsvis. Tilsvarende fremgår antal anlæg med engangsoverskridelse, dvs. i 2001.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.19 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2001 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2001.‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.19 Amtsvis opdeling af overskridelser for 2001 i anlæg med overskridelser i mere end fem år i træk ned til enkeltoverskridelser i 2001.‘‘

3.3.4 Konklusion

Sammenfattende kan det af amternes indberetninger konstateres, at det i 2001 var 8,1 % af anlæg med kontrollerede krav, svarende til 80 af renseanlæggene, der ikke overholdt deres udledningstilladelse.

Den nærmere analyse af de 80 ulovlige udledere viste, at heraf havde 51 anlæg overskredet et eller flere krav i det seneste år, dvs. i 2001, 19 anlæg i hvert af de seneste to år, 7 i hvert af de seneste tre år, 2 i hvert af de seneste fire år og 1 i hvert af de seneste fem år eller mere.

Antallet af overskridelser i procent af antal anlæg med kontrollerede krav var fra 1989 til 1995 faldet fra 39 % til 25 %, men steg i 1996 til 30 %. I 1997 faldt antallet til 20 % og er siden faldet yderligere, således at antallet i 2001 var 8,1 %, hvilket er det hidtil laveste. Særligt for anlæg med flerårige overskridelser er der sket et relativt stort fald gennem de seneste 2-3 år. I 1998 var det således 55 anlæg, svarende til 32 % af det samlede antal anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere. I 1999 var det tilsvarende antal 20, svarende til 17 % af alle anlæg med overskridelser, mens det i 2001 var i alt 10 anlæg, svarende til 13 % af alle anlæg med overskridelser, der havde overskredet i tre år i træk eller mere.

3.3.5 Miljøstyrelsens opfølgning på overskridelserne

Miljøstyrelsen har siden 1995 opfordret amterne til en skærpet opmærksomhed på håndhævelsen over for de kommunale renseanlæg og har anvist en række løsningsmuligheder til nedbringelse af antallet af anlæg med overskridelse af udledningstilladelser. Da tilsynsresultaterne for 1996 og 1997 fortsat viste et stort antal overskridelser, bad Miljøstyrelsen i 1998 amterne om redegørelser for i alt 43 anlæg med flerårige overskridelser.

Samtidig blev amterne orienteret om, at styrelsen selv overvejede politianmeldelser af berørte kommuner. Endvidere blev amterne orienteret om, at styrelsen ville vurdere, om der var grundlag for at anmode Indenrigsministeriet om en undersøgelse af, hvorvidt der i enkelte amter forelå embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov.

Da der fortsat efter 1998 var en række af anlæggene med de mangeårige overskridelser tilbage, bad Miljøstyrelsen om supplerende redegørelser og status for disse anlæg.

På baggrund af amternes redegørelser indgav Miljøstyrelsen i februar 2000 politianmeldelse mod fire kommuner for ulovlig udledning fra i alt fem renseanlæg. For tre af disse anlæg bad Miljøstyrelsen Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet, om at undersøge, om der i tre amter foreligger embedssvigt efter reglerne i den kommunale styrelseslov for utilstrækkeligt tilsyn.

Anklagemyndighedens overvejelser i sagerne mod de fire kommuner er endnu ikke afsluttet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i breve af 12. juni 2003 udtalt, at ministeriet for de to amters vedkommende er enig med Miljøstyrelsen i, at disse amter har tilsidesat tilsynsforpligtelsen med de pågældende renseanlæg. Ministeriet finder dog, som sagerne foreligger oplyst, ikke grundlag for at fastslå, at de daværende medlemmer af de pågældende amtsråd har gjort sig skyldig i grov tilsidesættelse af tilsynspligten med renseanlæggene, og ministeriet vil derfor ikke foretage sig videre i de to sager. For det tredje amts vedkommende er sagen, der er oversendt til Justitsministeriet, endnu ikke afsluttet.

Som fortsat opfølgning over for anlæg med flerårige overskridelser har Miljøstyrelsen i 2001 og 2002 bedt amterne om redegørelse for anlæg, der har overskredet i tre år i træk eller mere, vurderet ud fra tilsynsresultaterne for henholdsvis 1999 og 2000.

Miljøstyrelsen har i 2002 modtaget redegørelser for i alt 10 renseanlæg, der har overskredet i tre år eller mere inkl. 2000. Tre af disse anlæg har også overskredet udledningstilladelsen i 2001, dvs. fire år i træk eller mere, når 2001 medregnes. Vurderet ud fra amternes redegørelser for de 10 anlæg, har Miljøstyrelsen ikke fundet grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

Miljøstyrelsen vil dog følge udviklingen på de 10 anlæg, og overveje tiltag, hvis der igen sker overskridelser.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at amterne gennem en håndhævelse, der har været mere konsekvent end tidligere, har fået nedbragt antallet af kommunale renseanlæg, der overskrider udledningstilladelsen, væsentligt gennem de seneste 3-4 år. Det er Miljøstyrelsens indtryk, at dette blandt andet kan tilskrives en øget fokus i amterne på anlæg, der udleder ulovligt.

Miljøstyrelsens undersøgelser siden 1998 har ikke – bortset fra de ovennævnte fem anlæg, der gav anledning til politianmeldelser i februar 2000 – afdækket forhold, der har givet Miljøstyrelsen grundlag for at iværksætte yderligere tiltag.

På den baggrund vil Miljøstyrelsen ophøre med systematisk at bede amterne om redegørelser for anlæg med flerårige overskridelser. Miljøstyrelsen vil dog fortsat følge udviklingen på området nøje og vil hvis der vurderes at være grundlag herfor bede amterne om redegørelser for anlæg med gentagne overskridelser.

3.4 Tilsyn med vandløb og søer

3.4.1 Tilsyn med vandløb

Tilsynets omfang i 2001
Amternes vandløbstilsyn omfattede i 2001 i alt 6.509 stationer mod 6.420 stationer i 2000. Det samlede antal undersøgte stationer er således igen på niveau med undersøgelserne i 1997 og 1998, men dog stadig langt fra niveauet i 1990 – 91 hvor der blev undersøgt mere end 10.000 stationer, jf. fig. 3.20.

Fig. 3.20
Antal undersøgte vandløbsstationer i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 til 2001.

Fig. 3.20 Antal undersøgte vandløbsstationer i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 til 2001.

Metoder brugt i tilsynet 2001
Miljøstyrelsen udsendte i 1998 en ny vejledning til bedømmelse af vandløbsfaunaen, Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI. Metoden skal erstatte en række tidligere metoder der bygger på det såkaldte ”saprobiesystem”. Mange amter anvender i dag udelukkende DVFI i deres vandløbsbedømmelse. Der er dog stadig amter der anvender tidligere metoder.

Resultater
Amternes opgørelser fra tilsynet 2001 viser, at der på landsplan er ca. 17.500 målsatte stationer, heraf indgår 1.050 stationer i vandmiljøplanens overvågningsprogram. Den samlede målsætningsopfyldelse var i 2001 på 46 % hvilket er på samme niveau som i 2000, jf. fig. 3.21 og fig. 3.22. Opgørelsen dækker dog over store amtslige forskelle. Således havde Bornholms Amt i 2001 en målopfyldelse på over 80 %, mens enkelte amter har en målopfyldelse på under 10 %.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.21‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.21‘‘

Fig. 3.22
Den procentuelle målopfyldelse i vandløb i perioden 1991 til 2001.

Fig. 3.22 Den procentuelle målopfyldelse i vandløb i perioden 1991 til 2001.

Selv om der på landsplan ikke ses en udvikling i målsætningsopfyldelsen melder flere amter om en forbedret tilstand i de større vandløb, mens der i de mindre vandløb ikke kan spores samme forbedring.

De fleste amter vurderer, at årsagerne hertil primært er spildevandsudledning fra enkelt liggende ejendomme, hårdhændet vedligeholdelsespraksis, herunder regulering af vandløb samt vandindvinding/udtørring.

Sønderjyllands Amt lavede i 2000 en analyse af årsagerne til manglende målopfyldelse fra 1997 til 2000 på 1.112 km målsat vandløb. Heri konkluderes det, at de to væsentligste årsager til manglende målopfyldelse var hårdhændet vedligeholdelsespraksis/vandløbsregulering samt spildevandsudledninger fra den spredt bebyggelse. Dårlige fysiske forhold i vandløb samt spildevandsudledninger fra den spredt bebyggelse tegnede sig således for godt 62 % af den manglende målopfyldelse. Amtet vurderer at større målopfyldelse først kan opnås hvis der for alvor sættes ind med fysisk genopretning samt skånsom vedligeholdelse af vandløbene.

3.4.2 Tilsyn med søer

Tilsynets omfang
Af 761 målsatte søer blev der i 2001 ført tilsyn med 250 søer. Tilsynets omfang ligger nogenlunde på niveau med antallet af undersøgte søer i de foregående år jf. fig. 3.23.

Fig. 3.23
Antal søer undersøgt i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 - 2001

Fig. 3.23 Antal søer undersøgt i forbindelse med det regionale tilsyn i perioden 1991 - 2001

Der er dog stor forskel amterne imellem. Således blev der i 2001 i Storstrøms Amt undersøgt 69 søer mens niveauet i de fleste amter ligger mellem 10 – 20 søer.

Metoder anvendt ved tilsynet 2001
Det intensive regionale tilsyn i de højt prioriterede søer omfatter typisk 10-12 tilsyn pr. år. Her undersøges søernes sigtdybde, temperatur- og iltforhold, og der udtages vandprøver til kemiske analyser samt biologiske undersøgelser af plante- og dyreplanktonet. En del amter gennemfører desuden vegetationsundersøgelser, mens et mindre antal også inddrager undersøgelser af fiskebestanden.

Det ekstensive tilsyn udgør typisk 1-5 evt. 7 tilsyn pr. år. Her gennemføres undersøgelser af iltkoncentration, sigtdybde og temperatur og der udtages prøver til vandkemiske undersøgelser. Nogle amter inddrager endvidere biologiske undersøgelser.

Resultater
Ifølge amternes indrapporteringer er der på landsplan målsat 761* søer heraf er 28 NOVAsøer. Af de 237 søer der indgår i opgørelsen over målsætning sopfyldelsen i 2001, er der en målsætningsopfyldelse på 32 %, hvilket jf. fig. 3.24 og fig. 3.25 nogenlunde svarer til niveauet inden for den seneste tiårige periode.

* Københavns og Vestsjællands Amter har som generel beskyttelse af søerne B-målsat en række søer i deres regionplaner. Fra disse amter er der i opgørelsen kun medtaget de B-målsatte søer der specifikt er navngivet i regionplanerne.

Fig. 3.24
Den procentuelle målopfyldelse for søer i perioden 1991-2001

Fig. 3.24 Den procentuelle målopfyldelse for søer i perioden 1991-2001

På trods af den dårlige målsætningsopfyldelse er der tegn på, at miljøtilstanden i vore søer er i bedring. Flere amter påpeger således, at selv om en række søer ikke opfylder deres målsætning, ses der over en årrække en positiv udvikling i målsætningsopfyldelsen. Ligeledes konstaterer en del amter et fald i søernes fosforkoncentration, der dog for de fleste søers vedkommende ikke er tilstrækkeligt til, at målsætningerne er opfyldt. Endvidere er der registeret en øget udbredelse af undervandsvegetationen.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.25 Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser samt deres %-vise fordeling.‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Fig. 3.25 Antallet af søer fordelt på målsætningsklasser samt deres %-vise fordeling.‘‘

Amterne vurderer, at de ydre årsager til manglende målopfyldelse primært skyldes udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealerne samt tilførsel af dårligt renset spildevand fra de ejendomme der ligger spredt i oplandene til søerne. Desuden nævnes problemer med påvirkning af søernes tilstand fra næringstilførsler fra andehold og putandtake fiskeri. Som en anden gennemgående årsag nævnes, at tidligere tiders tilførsel af fosfor mange steder stadig ligger ophobet på søbunden og fortsat giver anledning til algevækst og ringe sigtdy bde.

3.4.3. Sammenfatning og konklusion for vandløb og søer

Amternes indberetninger for det regionale tilsyn 2001 viser, at miljøtilstanden i vandløb og søer stadig må anses for utilfredsstillende, idet kun 46 % af de undersøgte vandløb og 32 % af de undersøgte søer opfyldte de fastsatte målsætninger. Der er dog tegn på, at miljøtilstanden i både vandløb og søer er i fremgang.

I 2001 blev der ført tilsyn med 250 søer i Danmark. Omfanget af amternes miljøtilsyn med søer har været nogenlunde konstant siden 1989 med et gennemsnit på 220 søer. Set i lyset af at der i Danmark eksisterer ca. 120.000 søer over 100 m2, må en tilsynsindsats på godt 200 søer pr. år ikke betragtes som tilfredsstillende. Flere amter tilkendegiver da også, at søtilsynet foregår på et meget lavt aktivitetsniveau. Skov- og Naturstyrelsen skal på den baggrund opfordre amterne til at vurdere, om søtilsynet har et omfang, så det giver et tilfredsstillende billede af miljøtilstanden i søerne.

Efter at vandløbstilsynet har været faldende i perioden 1989-1999 (med ca. 4.800 i 1990) er der en tendensen til, at omfanget af tilsynet har stabiliseret sig på ca. 6.500 vandløbsstationer.

Amterne benytter forskellige metoder til bedømmelse af miljøtilstanden i vandløb, men principperne i metoderne er dog identiske. Skov- og Naturstyrelsen har med tilfredshed bemærket sig, at hovedparten af amterne helt eller delvis er begyndt at bruge Dansk Vandløbsfaunaindeks, DVFI i forbindelse med det regionale tilsyn, og at flere amter agter at bruge det i 2002.