Dialog, netværksdannelse og erfaringsudveksling blandt virksomheder om LCA og miljøhensyn i produktudvikling.

5 Projektets hjemmeside

5.1 Formål
5.2 Struktur

COWI har haft ansvaret for etablering og opdatering af hjemmesiden.

5.1 Formål

Hjemmesiden beskriver NETOP-LCA projektet og netværkene heri og er dermed blevet brugt som reklame for det samlede projekt.

Virksomheder skulle således via hjemmesiden få lyst til at deltage i projektet.

Når de tilmeldte sig projektet har hjemmesiden ligeledes fungeret som "mødested", hvor de deltagende virksomheder kunne komme i dialog med hinanden med mulighed for networking mellem virksomheder i de tre netværk.

5.2 Struktur

Hjemmesiden blev etableret på et web-hotel med selvstændigt domæne hos Scannet.

Siden, hvis struktur er illustreret i Figur 5.1,er delt i to niveauer:

  • Et offentligt tilgængeligt niveau
  • Et ikke-offentligt tilgængeligt niveau, der kun kan opnås adgang til via en tilmelding til projektet.

Figur 5.1
Strukturen i den fælles hjemmeside.

Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 5.1‘‘
Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘Figur 5.1‘‘

Den offentligt tilgængelige del, der består af "kasserne" frem til og med "tilmelding til netværk", indeholder følgende:

  • Projektbeskrivelsen for NETOP-LCA
  • Nyhedsforum
  • Beskrivelse af LCA-arbejdet og produktorienteret miljøarbejde (LCA-proceduren)
  • LCA-links
  • Formular med mulighed for tilmelding til en af de tre grupper

Når en virksomhed tilmeldte sig, vurderede COWI om tilmeldingen var seriøs. Var dette tilfældet, blev virksomheden aktiveret som bruger af siden, og virksomheden fik en e-mail, der bekræftede, at den nu var optaget som bruger i den pågældende gruppe og havde adgang til den ikke-offentlige del af siden.

Den ikke-offentlige del indeholder følgende for hver type netværk:

  • Introduktion til gruppens arbejde
  • Formålet med gruppen
  • Liste over deltagerne i de tre grupper
  • Nyhedsforum
  • Det udleverede materiale fra de enkelte seminarer