Bilvask1 Bilvaskekemikalier1.1 Baggrund og formål1.2 Produkter og miljøvurderingsmetode 1.3 Fremgangsmåde for miljøvurdering og substitutioner 1.4 Resultater af miljøvurdering og substitutionsforløb 1.4.1 ABC-vurdering af indholdsstoffer 1.4.2 Miljøprofiler for produkter 1.5 Afprøvning af bilvaskekemikalier uden A- og B-stoffer 1.6 Konklusion 1.1 Baggrund og formålFase I-projektets (Miljøstyrelsen, 2000B) miljøvurdering af bilvaskekemikalier omfattede produkter, som dækkede omkring 95% af forbruget i bilvaskehaller i Danmark. Bilvaskekemikaliernes indholdsstoffer blev grupperet efter miljøfarlighed i kategori A, B, C og i.v. (ikke vurderede stoffer). A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke-letnedbrydelige, er meget giftige over for vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses, så miljøkvalitetskrav ikke overskrides, fordi B-stoffer ikke er letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer, og i.v.-stoffer er stoffer, som ikke har kunnet vurderes på grund af manglende data. I.v.-stoffer bør af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. Fase I-projektets miljøvurdering viste, at de største kilder til afledningen af A-og B-stoffer kunne henføres til voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter til vaskehaller. Specielt voksprodukter havde kritiske miljøprofiler, da det ikke var muligt at vælge produkter uden A-og B-stoffer. I dette Fase II-projekt har formålet derfor været, at:
Projektet skal på denne baggrund gøre det muligt, at ejere af bilvaskehaller fremover kan vælge hele serier af vaskekemikalier uden A- og B-stoffer – dvs. uden miljøkritiske indholdsstoffer. De deltagende kemikalieleverandører er i Fase II udvidet til fire leverandører (Novadan og Team Wash var ikke med i Fase I):
Projektet har ikke omfattet en ny undersøgelse af de solgte mængder af vaskekemikalier i Danmark. Men på baggrund af undersøgelserne fra Fase I-projektet vurderes det, at de undersøgte produkter repræsenterer mere end 95% af de solgte mængder. 1.2 Produkter og miljøvurderingsmetodeProjektet har omfattet i alt 50 produkter, som indeholder ca. 100 forskellige stoffer/stofgrupper. Produkterne fordeler sig således på produktgrupper:
Autoshampoo og skumprodukter består typisk af anioniske, amfotere og non-ioniske tensider, opløsningsmidler, glycoler, syrer samt konserveringsmidler, parfume og farvestoffer. Voksprodukters sammensætning er i de fleste tilfælde domineret af kationiske og nonioniske tensider, siloxaner, aminer, glycoler, organiske syrer, opløsningsmidler og desuden i nogle tilfælde glans- og plejekomponenter samt konserveringsmidler og farvestoffer. Insekt- og fælgrensprodukterne indeholder hovedsageligt kompleksbindere, anioniske og nonioniske tensider, uorganiske forbindelser og desuden konserveringsmidler og parfume samt farvestoffer. Kemikalier til recirkulation/fældning består typisk af uorganiske forbindelser. I midler til rengøring af vaskehaller varierer indholdsstofferne meget, men følgende kemikalier forekommer hyppigt: Opløsningsmidler, blegemidler, fosfater, tensider, syrer eller baser samt parfume og farvestoffer. De enkelte produkter er vurderet på baggrund af en miljøvurdering af de enkeltstoffer/stofgrupper, der indgår i det pågældende bilvaskekemikalie. Stofferne grupperes i tre kategorier (ABC) på baggrund af deres iboende egenskaber: A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres til et minimum. B: Stoffer der ikke bør forekomme i så store mængder i det tillelte spildevand, at miljømæssige miljøkrav/kriterier overskrides. For udvalgte stoffer er der fastsat grænseværdier. Stofferne skal tillige reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik. C: Stoffer, der ikke i kraft af deres egenskaber giver anledning til fastsættelse af grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste, tilgængelige teknik med lokalt fastsatte kravværdier svarende hertil. De specifikke kriterier for ABC-grupperingen fremgår af Bilag 1. Stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til en entydig vurdering, er tildelt scoren A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt en foreløbig score markeret med ”*” (f.eks. B*) ud fra en ekspertbaseret vurdering, som f.eks. kan bygge på kendskab til lignende stoffers egenskaber i kombination med det foreliggende datamateriale. Såfremt en sådan vurdering ikke har været mulig, er stoffet tildelt et i.v. (ikke vurderet). Ved vurdering af stofgrupper tages udgangspunkt i de stoffer, der repræsent erer stofgruppen. Hvis det entydigt gælder, at gruppen består af stoffer vurderet som liste A-stoffer (f.eks. gruppen af alkylphenolethoxylater), får gruppen tildelt scoren A. Hvis det derimod drejer sig om en gruppe, der f.eks. består af kvaternære ammoniumforbindelser uden nærmere specifikation, vil gruppen tildeles scoren A* dels på baggrund af muligt indhold af f.eks. dialkyldimethyl-ammoniumchlorid (scoret som A), og dels fordi der i gruppen af kv aternære ammoniumforbindelser kan forekomme let bionedbrydelige tensider, f.eks. esterquatforbindelser (scoret som C). Vurderingerne er således konservative, hvilket betyder, at vurdering af stofgrupper er foretaget ud fra mulig forekomst af det mest miljø- og sundhedsfarlige stof, der tilhører den pågældende gruppe. I den forbindelse skal det desuden generelt nævnes, at stofferne tillige er scoret konservativt i de tilfælde, hvor det af producenterne leverede datagrundlag ikke er helt tilstrækkeligt til en ”mildere” score. På baggrund af enkeltstoffernes/stofgruppernes tildelte vandmiljøscorer angives for hvert enkelt produkt procentsatser for indhold af A-, B-, C- og i.v.-stof. På denne måde opstilles miljøprofiler for hvert af de vurderede produkter, se afsnit 1.4. Resultatet af scoringen er en angivelse af, hvor mange procent af A-, B-, C-eller i.v.-stoffer der findes i produkterne (jf. tabel 1.3.1-1.3.6). 1.3 Fremgangsmåde for miljøvurdering og substitutionerArbejdet med miljøvurdering af produkterne og substitution af A- og B-stoffer er blevet gennemført efter følgende fremgangsmåde:
- Suplerende miljøoplysninger fra leverandører - Oplysninger om stoffer, der skulle forbydes - Udvidet/dybdegående litteratur- og databasesøgninger på stoffer, hvor miljøoplysninger ikke umiddelbart var tilgængelige.
1.4 Resultater af miljøvurdering og substitutionsforløb1.4.1 ABC-vurdering af indholdsstofferABC-gruppering af samtlige indholdsstoffer fra produkterne fremgår af Bilag 2. Af fortrolighedshensyn er en del af stofferne i Bilag 2 angivet med kodenavn. Som det fremgår af tabellen i Bilag 2, er ingen ud af i alt 84 stoffer tildelt scoren A eller A*, som er stoffer der er uønskede i kloaksystemet. 7 stoffer er tildelt scoren B (2 stk.) eller B* (5 stk.), og 78 stoffer er scoret C (47 stk.) eller C* (31 stk.). Et enkelt stof har på det foreliggende grundlag ikke kunnet scores og er derfor tildelt et i.v. Enkelte stofændringer er endnu ikke gennemført i praksis. Stofændringerne er inkluderet i tabellerne 1.3.1.-1.3.5 og er markeret som foreløbige. Under den sidste del af projektet er der foretaget omfattende substitutioner af hovedparten af produkterne, hvorunder alle A-stoffer og en stor del B-stoffer er udgået eller erstattet af andre mindre problematiske stoffer. Således er der i forhold til projektets første del fjernet i alt ni A-stoffer og otte B-stoffer. På grund af projektets begrænsede økonomi er der sat en bagatelgrænse for vurderingerne på 0,1% stofindhold i produkterne. Denne bagatelgrænse er i overensstemmelse med præparatdirektivet (EU, 1999) og bekendtgørelse nr. 329 (Miljøministeriet, 2002). Langt størstedelen af de anvendte mængder af konserveringsmidler, parfume og farvestoffer ligger under bagatelgrænsen, men i de enkelte tilfælde, hvor indholdet af en ikke vurderet parfume eller et ikke vurderet farvestof ligger over bagatelgrænsen, er indholdet medtaget i i.v.-kolonnen (se tabellerne 1.3.1-1.3.5). Der er i alt vurderet 51 produkter indeholdende i alt ca. 100 forskellige stoffer/stofgrupper. Det ene produkt udgik helt under projektforløbet, således at det totale antal produkter ved afslutningen af Fase II er 50. Farvestoffer og parfumer I alt 15 farvestoffer og parfumer er udeladt af vurderingen, fordi de ligger under bagatelgrænsen. Samtidigt foreligger der meget få oplysninger om miljøfarligheden af disse stoffer. Hertil kommer, at andelen af konserveringsmidler, farvestoffer og parfumer i produkterne muligvis ikke er oplyst af samtlige leverandører, og at indholdet af disse stoffer i produkterne er meget lavt, typisk på mg/l niveau. Det skal dog nævnes, at der blandt farvestofferne indgår azofarvestoffer, der som gruppe optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (Miljøsty-relsen, 2000C), da nogle azofarvestoffer kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer (dvs. potentielle A-stoffer). En række azofarvestoffer er desuden medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003. Farvestoffer er generelt set ikke-letnedbrydelige i vandmiljøet, giftigheden varierer fra under 1 mg/l til over 100 mg/l, og især de basiske farvestoffer anses for at være giftige i vandmiljøet (Miljøstyrelsen, 2000D).Farvestoffer i bilvaskekemikalier tilsættes enten for at give produktet en genkendelig farve under håndtering eller for at give kunden en visuel oplevelse ved vask. Begge anvendelser må betegnes som unødvendig kemi og kan ikke anbefales anvendt ud fra hverken et sundheds- eller miljøsynspunkt. Visse parfumestoffer optræder på listen over uønskede stoffer som følge af deres allergifremkaldende egenskaber, og som omtalt nedenfor, er D-limonen tillige miljøfareklassificeret. Det er desuden i EU vedtaget, at nogle kendte allergifremkaldende parfumestoffer skal deklareres fremover (EU, 2003 - træder i kraft i september 2004). Miljøstyrelsen betragter generelt – også i forhold til rengøringsmidler, tøj og legetøj – anvendelse af parfume i bilvaskekemikalier som unødvendig kemi (Dobel, 2003). Miljøfareklassificering og lovgivning Det skal anføres, at der på det foreliggende datagrundlag vil være mulighed for at give forslag til miljøfareklassifikation (Miljøministeriet, 2002) for en del af stofferne. Der er med vedtagelsen af ”præparatdirektivet” (EU kommissionen, 2001) og en række lovændringer for kemiske stoffer og produkter i 2002 kommet stigende fokus på kemiske stoffer og produkters miljøfarer. Med præparatdirektivet er det nu også – ligesom for alle kemiske stoffer – producentens og importørens ansvar at vurdere produktets miljøfarlighed efter den gældende nye bekendtgørelse nr. 329 (Miljøministeriet, 2002A), som det står beskrevet i Miljøstyrelsen’s pjece ”Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter?” (Miljøministeriet, 2002B). Miljøfareklassifikation efter EU’s regler bygger på de samme principper som ABC-systemet, men adskiller sig på nogle punkter fra ABC-systemet. F.eks. kan meget giftige men letnedbrydelige stoffer blive scoret C i ABC-systemet, mens de klassificeres med N;R50 ved miljøfareklassifikation. Hvad angår miljøfareklassifikation skal det endvidere anføres, at ingen af stofferne (hvor CAS nr. er kendt) – omfattet af Fase I (Miljøstyrelsen, 2000B) – var miljøfareklassificeret på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer (Miljø-ministeriet, 1997). Hertil kommer, at ingen af de nytilkomne stoffer i nærværende Fase II, er miljøfareklassificeret på Miljøstyrelsens opdaterede liste over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2000A). Der er endnu kun vurderet et mindre antal stoffer med hensyn til miljøfareklassifikation. Det skal dog bemærkes, at stoffet D-limonen, som også var omfattet af Fase I, er miljøfareklassificeret med N; R50/53 og optræder i såvel listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen 2000A) som listen over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen, 2000C). Nordisk miljømærkning I Nordisk miljømærkning af bilvaskehaller (Nordisk Miljömärkning, 2002) –også kendt som Svanemærket – er der desuden anmærkninger ved følgende stoffer/stofgrupper, som har relevans og skal nævnes her. Produkter, der ønskes anvendt i en miljømærket vaskehal, må kun indeholde organiske stoffer, der er letnedbrydelige i OECD 301 A-F tests – bortset fra ikke klorerede polymerer og voks samt konserveringsmidler, iminodisuccinat og NTA. Produkter, der miljømærkes, må ikke indeholde lineære alkylbenzensulfonater (LAS) og nonylphenolethoxylater (NPE). Produkterne må endvidere ikke indeholde konserveringsmidler, der er potentielt bioakkumulerbare. Flere af produkterne omfattet af dette projekt indeholder konserveringsmidler. Det er endvidere sandsynligt, at flere af de øvrige produkter indeholder små mængder af konserveringsmidler, selvom det ikke fremgår af de fremsendte recepturer. Det kan i den forbindelse oplyses, at konserveringsmidlet triclosan er potentielt bioakkumulerbart og ikke-letnedbrydeligt (Madsen et al., 2001). Blandt konserveringsmidler, der er letnedbrydelige og ikke-bioakkumulerbare, kan nævnes methyl- og ethylparaben samt phenoxyethanol. 1.4.2 Miljøprofiler for produkterMiljøprofilerne for de seks produktgrupper fremgår af tabel 1.3.1-1.3.5. Ved hvert produkt er produktnavn og leverandør angivet. Miljøprofilerne er vist med angivelse af procentvis (vægtbasis) indhold af henholdsvis A (inkl. A*)-, B (inkl. B*)-, C (inkl. C*)- og i.v.-scorede stoffer i produktet. Vandindholdet i produkterne fremkommer ved at trække summen af de angivne procenter fra 100%. For nogle produkter har leverandørerne opgivet stoffernes procentvise indhold i intervaller på f.eks. 10-20%, og da der i opgørelsen anvendes det maksimalt angivne stofindhold, er der i tabellerne enkelte produkter, som står anført med indhold på over 100%. Miljøstyrelsen planlægger at formidle den videre produktudvikling med yderligere erstatning af A- og B-stoffer hos flere leverandører på en hjemmeside, som oprettes via: www.mst.dk. På hjemmesiden vil det således blive muligt at se de aktuelle ABC-vurderinger af vaskekemikalierne. Under afslutningen af projektet har enkelte produkter stadig været under udvikling, hvorfor de påtænkte substitutioner er medtaget i nedenstående miljøprofiler uden dog at være teknisk gennemført eller afprøvet. Disse produkter er markeret med en note i tabellerne. Én af leverandørerne (Novadan) har efter afslutningen af susbstitutionsforløbet meddelt, at man ikke ønsker at markedsføre de i projektforløbet udviklede produkter uden A- og B-stoffer (Eisland-Schmidt, 2003). Novadan ønsker kun at markedsføre den produktserie, som er miljømærket efter Svanen’s kriterier for bilplejemidler (Nordisk Miljömärkning, 2003). De i projektet udviklede produkter fra Novadan (to voksprodukter) er angivet med en note i tabellerne. Tabel 1.3.1 viser miljøprofiler for de seks autoshampooprodukter, der har indgået i undersøgelsen. Tabel 1.3.1 Miljøprofiler for autoshampoo. B-stofferne er sulfonater. Flere af shampooprodukterne indeholder endvidere parfume samt farvestoffer og konserveringsmiddel. Under produktudviklingen i projektforløbet er B-stoffer af typerne alkylsulfonater, alkoholer og syrer fjernet fra shampooprodukterne. I tabel 1.3.2 er angivet miljøprofiler for de 10 skumprodukter, der har indgået i undersøgelsen. Tabel 1.3.2 Miljøprofiler for skumprodukter. B-stofferne i skumprodukterne er alkylsulfonater og anioniske tensider. Flere af skumprodukterne indholder konserveringsmiddel, parfume samt farvestof. I tabel 1.3.3 er angivet miljøprofiler for de 17 voksprodukter, der har indgået i undersøgelsen. Voksprodukter af typen polérvoks er mærket med *. Tabel 1.3.3 Miljøprofiler for voksprodukter. Under projektets substitutionsforløb er alle A-stoffer fjernet fra voksprodukterne. A-stofferne var kationiske tensider, kvarternære ammoniumforbindelser og oliedestillater. Desuden er et enkelt B-stof tilhørende glycolethergruppen fjernet fra voksprodukterne. Der er under den afsluttende del af projektet fremkommet yderligere miljødata for de siloxanforbindelser, som indgår i en stor del af voksprodukterne. Siloxanforbindelserne har hidtil været scoret med en foreløbig B-score (B*), da stoffernes giftighed er svagt dokumenteret. De nye miljødata medfører imidlertid, at stofferne har ændret score fra B* til C*. Flere af voksprodukterne indeholder desuden parfume, farvestoffer og konserveringsmiddel. Miljøprofiler for de syv insekt- og fælgrensmidler, der har indgået i undersøgelsen, fremgår af tabel 1.3.4. Tabel 1.3.4 Miljøprofiler for insekt- og fælgrens. B-stofferne er alkylsulfonater og nonioniske tensider. Flere af insekt- og fælgrensmidlerne indeholder desuden farvestoffer. Under produktudviklingen i projektforløbet er B-stoffer af typen syrer fjernet fra insekt- og fælgrensmidlerne. I tabel 1.3.5 er angivet miljøprofiler for de to kemikalier til recirkulation/fæld-ning af vaskevand, der har indgået i undersøgelsen. Disse produkter er kun i beskedent omfang relevante i forhold til bilvask i dag, da recirkulation og rensning af vaskevandet normalt vil ske uden brug af fældningskemikalier (jf. kapitel 2). Tabel 1.3.5 Miljøprofiler for recirkulation/fældning. I tabel 1.3.6 er vist miljøprofilerne for otte produkter, der anvendes til rengøring af vaskehaller. Tabel 1.3.6 Miljøprofiler for rengøring af vaskehal m.m. B-stofferne i rengøringsprodukterne er syrer, phenolforbindelser, alkylsulfonater og anioniske tensider. Der er endvidere indhold af parfume og farvestoffer i flere af produkterne. Under produktudviklingen i projektforløbet er B-stoffer af kompleksbindertypen fjernet fra rengøringsprodukterne. 1.5 Afprøvning af bilvaskekemikalier uden A- og B-stofferTo leverandører kunne efter de gennemførte miljøvurderinger og substitutioner præsentere hele produktserier til bilvask uden A- og B-stoffer. De to leverandører var:
Hertil kommer leverandører, som kan levere rengøringsmidler til vaskehaller uden A- og B-stoffer. Det drejer sig om JohnsonDiversey og WashTec (Sam-son-Enviro). Produktserien fra Stone Soap company var ved projektafslutning under afprøvning ved to vaskehaller. Afprøvningen foretages af Team Wash ApS. WashTec afprøvede deres produktserier ved følgende stationer:
De nævnte servicestationer er efterfølgende blevet kontaktet af DHI. Ingen af servicestationerne havde registreret klager over forringet vask under afprøvningerne (Christensen; Lindgaard; Stecker; Jensen, 2003). Miljøstyrelsen planlægger at formidle den videre produktudvikling med yderligere erstatning af A- og B-stoffer hos flere leverandører på en hjemmeside, som oprettes via: www.mst.dk. På hjemmesiden vil det således blive muligt at se de aktuelle ABC-vurderinger af bilvaskekemikalierne. Inden afprøvningerne planlagde projektets deltagere, at der i tilfælde af reklamationer skulle foretages en registrering af årsagen. Det blev besluttet, at årsagerne skulle registreres efter Shell’s eksisterende system for registrering af gratis vask givet i forbindelse med reklamationer (reklamationsvask). Følgende oplysninger blev planlagt registreret af stationspersonalet i forbindelse med reklamationsvask: Årsag(der sættes kryds): _Ej ren/børster eller shampoo _Ikke tør/kemi _Skadepåkørsel _Ej ren/maskindefekt eller dyser _Reklamation/hjulvask mangelfuld _Andet:__________________ Vasketype ____ Dato: kl: Modtaget af: Navn: Adresse: Postnr./by: Undersøgelsen i forbindelse med reklamationer blev ikke aktuel i forbindelse med ovennævnte produktafprøvninger (da der ikke forekom reklamationer), men ved kommende afprøvninger af nye vaskekemikalier vil samme model kunne anvendes. 1.6 KonklusionFase I-projektets miljøvurderinger af bilvaskekemikalier viste, at de største kilder til afledningen af de miljøkritiske A- og B-stoffer kunne henføres til voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter. Specielt voksprodukter havde kritiske miljøprofiler, da det ikke var muligt at vælge voksprodukter uden A- og B-stoffer. I projektet er der over et år gennemført et substitutionsforløb, hvor leverandørernes produkter – og forslag til nye indholdsstoffer – er blevet miljøvurderet. Gennem substitutionsforløbet er der udfaset i alt 17 A- og B-stoffer fra produkterne. Det drejer sig bl.a. om kationiske tensider, oliedestillater, alkylsulfonater, siloxaner og EDTA. Der er i alt udviklet 21 nye produkter. Herunder er samtlige A-stoffer i voksprodukterne blevet udfaset. Der er ved projektafslutning udviklet 10 nye voksprodukter uden A-, B- og i.v.-stoffer, hvoraf de otte er kommercielt tilgængelige. To leverandører har præsenteret hele produktserier til bilvask uden miljøkritiske stoffer (A- og B-stoffer), som nu vil blive markedsført i Danmark. Den ene produktserie er afprøvet på fire vaskehaller inden for projektforløbet. Ingen af servicestationerne har registreret kundeklager over forringet vask under afprøvningerne. Den anden serie er under afprøvning ved projektafslutning. Miljøstyrelsen planlægger at formidle den videre produktudvikling med yderligere erstatning af A- og B-stoffer i nye produkter på en hjemmeside, som oprettes via: www.mst.dk. På hjemmesiden vil det således blive muligt at se de aktuelle ABC-vurderinger af bilvaskekemikalierne.
|
