Bilvask2 Test af renseanlæg til bilvaskehaller2.1 Præsentation af bilvaskehaller og renseanlæg2.2 Driftskontrol i testperioden 2.2.1 Vandstrømme 2.2.2 Elforbrug 2.2.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlæg 2.2.4 Service og rengøring 2.2.5 Driftsforstyrrelser 2.2.6 Vaskeresultat 2.3 Undersøgelse af vand og slam 2.3.1 Prøvetagningssteder og -metoder 2.3.2 Analyseparametre og -metoder 2.3.3 Målinger på renset vand 2.3.4 Ledningsevne 2.3.5 Hygiejne 2.3.6 Målinger på slam 2.4 Økonomi 2.4.1 Valg af vurderingsgrundlag 2.4.2 Økonomisk sammenligning af de testede renseanlæg 2.5 Samlet teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering 2.5.1 Samlet teknisk vurdering 2.5.2 Samlet miljømæssig vurdering 2.5.3 Samlet økonomisk vurdering I Fase I-projektet (Miljøstyrelsen, 2000B) blev der opstillet en række forslag til strategier for reduktion af indholdet af miljøkritiske stoffer i spildevand fra bilvaskehaller. Et af disse forslag til strategier var anvendelsen af renseanlæg med genanvendelse af vaskevand ved den enkelte bilvaskehal. Hidtil har der været opstillet relativt få renseanlæg på bilvaskehaller i Danmark. Det skyldes, at kundekredsen har haft begrænset tillid til anlæggenes driftssikkerhed, men også at man har savnet dokumentation for, hvorvidt renseanlæggene er i stand til at begrænse afledningen af de miljøkritiske stoffer (Miljøstyrelsen, 2000B). På baggrund af ovenstående er det formålet at:
Dette for at give kundekredsen til renseanlæggene – samt myndighederne - et grundlag for at vurdere forskellige typer af renseanlæg til vaskehaller. Endvidere er det efter gennemførelsen af Fase I-projektet blevet muligt at få bilvaskehaller miljømærket med den nordiske Svane (Nordisk Miljömärkning, 2002). Miljømærkningen kræver, at der er etableret renseanlæg ved bilvaskehallen. Projektets undersøgelser er gennemført således, at de kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning. Den detaljerede dokumentation for de enkelte renseanlæg fremgår af Bilag 3-6. Udgangspunktet for undersøgelserne er en eksisterende bilvaskehal som skitseret i figur 2.0.1. Det ses, at vaskehallen er udstyret med tre jordtanke: Sandfang, sugebrønd og olieudskiller. I figur 2.0.2 er en typisk vaskehal med renseanlæg skitseret. Renseanlægget er i dette tilfælde placeret over jorden og erstatter den traditionelle olieudskiller. Gennemsnitsværdier fra projektets test af renseanlæg er angivet.
Figur 2.0.1 Vandstrømme for traditionel bilvaskehal, med børstevask og anvendelse af genbrugsvand til undervognsvask. Gennemsnitsværdier i henhold til projektets målinger på vaskehaller uden renseanlæg er angivet.
Figur 2.0.2 Vandstrømme for bilvaskehal med renseanlæg. Gennemsnitsværdier fra projektets test af renseanlæg er angivet. Af figur 2.0.1 ses, at det totale friskvandsforbrug i et traditionelt vaskeanlæg er omkring 163 l/bil. I et sådant vaskeanlæg anvendes 150 l/bil til vask og skyl. De 163 l/bil afledes fra vaskehallen som tre vandtyper: Brugt vaskevand til kloak udgør 136 l/bil, som aerosoler afledes 14 l/bil og 13 l/bil bortledes som rejektvand fra ionbytter og omvendt osmose-anlæg. Dette kalk- og saltholdige vand kan ikke anvendes i vaskeprocessen. Omkring halvdelen af danske v askehaller er udstyret med ionbytter og omvendt osmose-anlæg (Miljøstyrelsen, 2000B). Vaskeprocessen forbruger almindeligvis i gennemsnit 350 l/bil, fordelt på tre vandtyper: Til vask af overvogn bruges 130 l friskvand pr. bil, til sidste skyl bruges 20 l blødgjort og afsaltet friskvand, og til undervognsvask, sidehøjtryk, hjul og gulvspul i hallen anvendes i gennemsnit omkring 200 l genbrugsvand fra sugebrønden (ikke alle programmer kører med undervognsskyl). Funktionen betegnes i projektet som: ”U, S, H, G” - Undervognsvask, Sidehøjtryk, Hjul og Gulvspul. På figur 2.0.2 ses, at der efter etablering af renseanlæg – af den type som er testet i projektet – anvendes renset genbrugsvand til både overvogns- og undervognsvask, mens der alene tilføres friskvand til sidste skyl. Hensigten med at udstyre vaskehallen med et renseanlæg vil normalt primært være at reducere de miljøkritiske spildevandsparametre i det spildevand, der ledes til kloak. Hertil kommer vandbesparelser gennem anvendelsen af det rensede genbrugsvand. Efter etablering af renseanlæg vil spildevandsafledningen typisk blive reduceret med omkring 94% eller mere. I ovenstående generelle eksempel er spildevandsmængden reduceret fra 136 l/bil til 8 l/bil – hvis der ses bort fra det vand, som anvendes til regenerering af ionbytter og omvendt osmose-anlæg. 2.1 Præsentation af bilvaskehaller og renseanlægUndersøgelserne har omfattet fire renseanlæg. Det drejer sig om følgende:
De fire renseanlæg blev udvalgt af projektets deltagere, blandt de af oliebranchen kendte kommercielt tilgængelige renseanlæg til bilvaskehaller. Projektets arbejdsgruppe vurderede ved projektstart, at polérvoks kunne være en barriere for anvendelse af renseanlæg på bilvaskehaller. Polérvoks indeholder bl.a. silikoner (jf. kap. 1), der traditionelt er vanskelige at behandle i renseanlæg. Imidlertid er vaskeprogrammer med polérvoks blevet udbredt indenfor det sidste par år i landets bilvaskehaller, og det er dermed relevant at inddrage denne faktor i testene af renseanlæggene. Udvælgelsen af lokaliteter for de fire renseanlæg skete således bl.a. med henblik på at afdække, om brug af polér-voks i vaskehallen har indvirkning på renseanlæggets drift. Derfor er to af de deltagende renseanlæg – det ene af WashTec’s BioClassic renseanlæg samt renseanlægget EnviroCare fra Team Wash – testet på vaskehaller med vaskeprogrammer med polérvoks. Data for de fire bilvasker med renseanlæg er præsenteret i tabel 2.1.1. Tabel 2.1.1. Specifikke data på de lokaliteter, hvor renseanlæg blev etableret. Endelig fremgår det, at BioCar renseanlægget i testperioden har leveret genbrugsvand til erstatning for skyllevand til sidste skyl og således ikke har anvendt vaskeanlæggets ionby tnings- og omvendt osmose-anlæg i testperioden. De overordnede principper for de tre renseanlæg fremgår af tabel 2.1.2. Yderligere detaljer for de enkelte anlæg er nærmere beskrevet i Bilag 3-6. Tabel 2.1.2 Renseteknologi, renseanlægsvolumen samt kapacitet af de tre renseanlæg. Det store volumen i GWS’s anlæg i Lyngby skyldes bl.a., at anlægget er tilbygget vaskehallens eksisterende jordtanke, og at disse dermed indgår i renseanlægget (jf. figur 2.1.1 samt Bilag 5). Renseanlægget fra Team Wash er leveret i en container og fungerer helt adskilt fra stationens eksisterende jordtanke. De to renseanlæg fra WashTech er begge etableret ved vaskehaller, hvor WashTec også har leveret vaskeanlæg, hvorfor vaskeanlæggets tankvolumen umiddelbart passer til – og indgår i – renseanlægget. 2.2 Driftskontrol i testperiodenSom tidligere beskrevet har en del af formålet været at undersøge renseanlæggenes driftssikkerhed. Det har derfor været målet at få dokumenteret anlæggenes drift i så lang en registreringsperiode som muligt, under de givne rammer. Testperioden forløb fra marts (uge 11) til december (uge 50) 2002 ved tre af de fire testede renseanlæg. Renseanlægget fra GWS blev i den første del af perioden (marts-juli 2002) testet ved en lokalitet i København (Shell, Vermlandsgade), men blev efter driftsproblemer i vaskehallen flyttet til Statoil i Lyngby. GWS-anlægget blev herefter testet fra august 2002 til januar 2003 (jf. Bilag 5). Inden opstart af testperioden blev der opsat vandmålere ved mellem seks og 16 målepunkter ved de fire renseanlæg. Målepunkterne fremgår af flowskitserne i Appendix 1 i Bilag 3-6. I testperioden rapporterede renseanlægsleverandørerne ugentligt aflæsninger af målerne til DHI og IPU pr. email. Rapporteringerne omfattede – ud over vandmålinger – også elforbrug, enten gennem en måling af anlæggets samlede elforbrug på anlæggets styretavle, eller gennem aflæsning af timetællere for luft- og dykpumper og efterfølgende multiplicering med pumpernes påmærkede forbrug pr. time. Hertil kom angivelse af datoer for rengøring af renseanlæggene, for hovedrengøring af vaskehallerne, for slamtømning samt for driftsforstyrrelser. Endvidere blev ledningsevne og pH målt ugentligt på genbrugsvandet. Samtlige registreringer fra testperioden (kaldet renseanlægslog) fremgår af Appendix 2 i Bilag 3-6. Som en del af testen installerede renseanlægsleverandørerne målere på afløb til kloak. Ved en normal installation af renseanlæg vil det ikke være nødvendigt at installere denne måler, da måling af de indgående vandstrømme normalt vil være tilstrækkeligt til at estimere de udgående strømme. I den nordiske miljømærkning kræves der således ikke måler på spildevand, som afledes til kloak (Nordisk Miljömärkning, 2002). Vandmålerne på undervognsvask, sidehøjtryk, gulvspul og hjulvaskere (be-nævnt U+SHT+G+H) blev monteret i uge 25, efter at projektets følgegruppe var blevet enige om, at det også var hensigtsmæssigt at registrere dette forbrug af genbrugsvand. Forbrug af genbrugsvand til undervognsvask m.m. var ikke blevet målt tidligere, fordi det normalt er urenset vaskevand (se figur 2.0.1), som anvendes til denne del af vasken. Der er derfor ingen vandbesparelse forbundet med at levere renset vaskevand hertil, men alene tale om en forbedring af vandkvaliteten. Under testperioden blev forbruget af vaskekemikalier i vaskeanlæggene endvidere registreret. For at kontrollere renseanlæggenes evne til at rense for de miljøkritiske spildevandsparametre blev der under testperioden gennemført tre målerunder, hvor det rensede vand fra hvert renseanlæg blev undersøgt (jf. afsnit 2.4). 2.2.1 VandstrømmeTestperiodens registreringer af vandstrømme kan sammenfattes i følgende kategorier:
Friskvand til vaskehal Ifølge kriterierne for miljømærket Svanen må det totale forbrug af friskvand til vaskehallen maksimalt udgøre 70 l/bil (Nordisk Miljömärkning, 2002). Disse 70 l friskvand pr. bil skal i henhold hertil – ud over friskvandsforbruget til v askeprocesserne – også omfatte det friskvand, der forbruges til ionbytter og til omvendt osmose-anlægget, samt det friskvand der forbruges til halrengøring og indblanding af kemikalier til vaskeprocesserne. Svanens krav er således at opfatte som en aflæsning af vandmåleren på det rør, der leverer vand til alle processer, som kan relateres til vaskehallen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at der i mange tilfælde vil blive tappet vand fra vaskehallen til udendørs formål (jf. f.eks. Bilag 3 om WashTec’s anlæg i Slagelse, hvor der blev tappet betydelige mængder vand til bl.a. vanding). Sådanne forbrug skal naturligvis ikke medregnes i vaskehallens friskvandsforbrug, og det er vigtigt, at eventuelle udendørs vandhaner isoleres fra vandledningen til vaskehallen. Friskvandsforbruget i vaskehallerne er i testperioden blevet opgjort via en vandmåler på hovedledningen til hallen. Desuden har dette forbrug via vandmålere kunnet specificeres på friskvandsforbrug på følgende forbrugstyper:
De ugentlige registreringer over testperioden ved hver vaskehal fremgår af Bilag 3-6. De gennemsnitlige forbrug af friskvand er vist i tabel 2.2.1. Tabel 2.2.1 Forbrug af friskvand – gennemsnit af ugentlige registreringer. Vand ud af vaskehal Ifølge Svanen skal alt vand, som ledes til kloak, være renset i et renseanlæg (Nordisk Miljömärkning, 2002). Alle fire testede renseanlæg opfylder dette krav, idet afledning til kloak af forbrugt vaskevand kun har været mulig gennem renseanlæggenes vandreservoir. Hvis vaskeanlæggets ionbytter og omvendt osmose-anlæg har været brugt, og der dermed har været afledt vandstrømme fra disse anlæg ”Rejektvand” (se figur 2.1.1), er dette målt – idet det dog igen pointeres, at dette vand ikke henregnes til vaskevand, da det ikke har været i kontakt med bilen. Eneste tilbageværende vandstrøm ud af vaskehallen er herefter, hvad bilen trækker med ud som vandvedhæng, og hvad der blæser ud af vaskehallen som aerosoler. Denne mængde er bestemt gennem en massebalance: Den mængde vand, der er forbrugt i vaskehallen, kommer jo også ud, så differencen mellem total friskvand til vaskehal og de ovennævnte vandafledninger må udgøre mængden ”Vedhæng og aerosoler”. De ugentlige registreringer over testperioden ved hver vaskehal fremgår af Bilag 3-6. De gennemsnitlige vandstrømme ud af vaskehallerne fremgår af tabel 2.2.2. Sammenlignes ”Total vand ud af vaskehal” med ”Total friskvand ind” fra tabel 2.2.1, ses, at der for GWS og Team Wash ikke er fuldstændig overensstemmelse. Dette kan generelt henføres til de usikkerheder, der kan være på mekaniske vandure – specielt når enkelte momentvise flow fordeles over lange tidsperioder (jf. Bilag 5 og 6). Tabel 2.2.2. Vandstrømme ud af vaskehaller – gennemsnit over ugentlige aflæsninger. Vand til vaskeproces Hvor meget vand, der anvendes i vaskeprocessen, afhænger af, hvilken type vaskeanlæg der er installeret, og af hvordan det er indstillet. Vaskeanlæggene anvender forskellige mængder af vand. En børstevask anvender typisk omkring 150-190 l/bil til overvognsvask, mens undervognsvasken anvender mellem 350 l/bil (standard) og 1.000 l/bil (super). Der er ved alle vaskeanlæggene mulighed for at fravælge undervognsvask. Derfor vil de målte og forbrugte vandmængder være et gennemsnitsforbrug fordelt over et stort antal biler. Vandforbruget i vaskeprocessen er målt på en vandmåler på vandledning til vaskeanlæg, som et total tal, samt fordelt på målere på følgende vandforbrug (se figur 2.0.1):
De ugentlige registreringer over testperioden ved hver vaskehal fremgår af Bilag 3-6. De gennemsnitlige vandforbrug i vaskehallerne fremgår af tabel 2.2.3. Tabel 2.2.3 Vandforbrug til vaskeproces – gennemsnit af ugentlige registreringer. Tabel 2.2.3 viser, at forbrug af vand til vaskeprocesser i høj grad varierer. Det vandforbrug, som i en traditionel vaskehal vil være friskvand (summen af vand til børstevask og sidste skyl, se figur 2.0.1), varierer fra 110 til 214 l/bil. Vaskehallerne i Lyngby og Frederikssund har programmer med børstefri vask (eller anvender højtryksvask som en del af overvognsvasken), hvilket kan forklare det højere vandforbrug. Vaskehallerne i Slagelse og Herlev tilhører desuden en nyere generation vaskehaller med reduceret vandforbrug. De varierende forbrug af genbrugsvand til undervognsvask, sidehøjtryk, gulvspul og hjulvaskere (U-SHT-G-H) kan, som tidligere nævnt, forklares ud fra, at kunderne kan vælge programmer med og uden undervognsvask. Gennemsnitsforbrugene afspejler derfor både, hvor meget vand der anvendes til U-SHT-G-H, og hvilke programmer der er vasket i testperioden. 2.2.2 ElforbrugRenseanlæggenes pumper (luftpumper og dykpumper) var i testperioden forsynet med timetællere eller elmålere. De løbende registreringer fremgår af Bilag 3-6. De gennemsnitlige elforbrug pr. bil fremgår af tabel 2.2.4. Tabel 2.2.4 Renseanlæggenes elforbrug i testperioden. Renseanlægget fra GWS benytter omkring dobbelt så meget el som de øvrige anlæg. Det højere elforbrug skyldes, at det kræver større pumpekapacitet at håndtere de større vandmængder, som indgår GWS’s anlæg. GWS’s anlæg har et samlet volumen på 30 m3, mens anlæggene fra WashTec og Team Wash har en volumen på 14 og 15 m3 (jf. tabel 2.1.2). Yderligere har styringen på GWS-anlægget i perioder ikke fungeret, hvorfor anlægget har haft et større elforbrug end nødvendigt (jf. Bilag 5, Appendix.2). Til sammenligning anvender et gennemsnitsvaskeanlæg med børstevask mellem 0,65 og 1 kWh pr. bil afhængig af anlæggets alder og driftsomfanget (Miljøstyrelsen, 2000B). 2.2.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlægForbruget af vaskekemikalier i hver bilvaskehal er i testperioden blev registreret ved opgørelse af lagerbeholdninger ved opstart, registreringer af de tilførte mængder samt en slutopgørelse. Start- og slutopgørelserne blev foretaget af kemikalieleverandørerne gennem vejning af dunke med kemikalier. De samlede registreringer fremgår af Bilag 3-6. I tabel 2.2.5 er de forbrugte mængder pr. bil præsenteret. Tabel 2.2.5 Forbrug af vaskekemikalier i testperioden – gennemsnit over hele perioden (ml/bil). Tabel 2.2.5 viser dog, at der ved vaskeanlæggene i Herlev og Frederikssund er forbrugt væsentlige mængder af silikonebaseret polérvoks. Forbruget af polér-voks udgør omkring 40 og 25% af det det totale kemikalieforbrug hos henholdsvis vaskeanlægget i Herlev og Frederikssund. Der anvendes omkring henholdsvis 128 og 100 ml pr. voksbehandling i Herlev og Frederikssund, hvilket kan sammenlignes med, at der samlet set blev anvendt omkring 49 og 86 ml vaskekemikalier pr. bil, når der ses bort fra polérvoksforbruget. Introduktionen af vaskeprogrammer med polérvoks har altså forøget det totale kemikalieforbrug i vaskehallerne betydeligt. 2.2.4 Service og rengøringVedrørende service og rengøring af renseanlæg kan det overordnet konkluderes, at personalet på de deltagende stationer har været tilfredse med service og rengøring af renseanlæg (jf. interviews med tankpersonalet på stationerne, Bilag 3-6). Eftersyn, service og rengøring af renseanlæggene samt rengøringsintervaller for vaskehallerne, er beskrevet i Bilag 3-6. I Appendix 2 i disse bilag fremgår de konkrete datoer for gennemført service og rengøring. WashTec hos Haahr Benzin i Slagelse og hos Kaj Dige Bach i Herlev Haahr Benzin og Kaj Dige Bach har tegnet en serviceaftale med WashTec omkring BioClassic anlæggene. WashTec foretog henholdsvis tre og fire eftersyn med rengøring af renseanlæggene i Slagelse og Herlev i testperioden. Eftersynene omfatter en simpel rengøring af lamelseparator og genbrugsvandstank med almindelig vandslange. Slammet skylles i denne forbindelse over i sandfanget. ISS foretog fem hovedrengøringer af vaskehallen i Slagelse i testperioden, og WashTec foretog tilsvarende fire hovedrengøringer af vaskehallen i Herlev. GWS hos Statoil i Lyngby Teknikere fra Green Water Systems har i perioden fulgt BioCar anlægget på Lyngbygårdsvej tæt. Først og fremmest fordi de alligevel én gang ugentligt skulle aflæse driftstal til registreringen, men også fordi installeringen i kælderen på Lyngbygårdsvej adskilte sig noget fra et traditionelt BioCar anlæg, der almindeligvis leveres præfabrikeret som ét samlet anlæg i en container. Det er derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive rammerne for nødvendige serviceintervaller, men stationens personale og ansvarshavende har været tilfreds gennem hele forløbet. WashTec har rutinemæssigt hovedrengjort vaskehallen fem gange i hele perioden – ca. hver 4. uge. Team Wash hos Shell i Frederikssund Team Wash udfører normalt et serviceeftersyn pr. kvartal på EnviroCare anlægget, hvorunder filtrene bagspules. I testperioden har anlægget dog været tilset ugentligt, når der alligevel skulle registreres driftstal til projektet. Ud over de i Bilag 6 beskrevne problemer med slamflugt gennem anlægget i ugerne 23-27 og 30-32 har Team Wash ikke foretaget andet vedligehold end det kvartalsmæssige eftersyn. ISS har rutinemæssigt foretaget seks rengøringer og én hovedrengøring af vaskehallen i testperioden. 2.2.5 DriftsforstyrrelserDe omtalte driftsforstyrrelser omhandler kun driftsforstyrrelser, som kan relateres til renseanlæggene. Dette fordi det – gennem besøg på stationerne og samtaler med stationspersonalet – har vist sig, at det at drive et bilvaskeanlæg selv uden renseanlæg, kan være forbundet med et relativt stort antal driftsforstyrrelser – i særdeleshed hvis vaskeanlægget er af ældre dato. Generelt er der ikke tvivl om, at implementering af et renseanlæg ved en v askehal vil give større sårbarhed over for driftsforstyrrelser, samt at flere leverandører af forskellige delanlæg til samme vaskehal gør fejlsøgning sværere og mere kompliceret. Der er dog intet, hverken i den omtalte registrering eller i samtaler med de ansvarlige – for de i testen indgående vaskehaller – der viser, at de etablerede renseanlæg skulle have forøget antallet af driftsforstyrrelser. WashTec hos Haahr Benzin i Slagelse og hos Kaj Dige Bach i Herlev WashTec har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlæggene. Der er heller ikke fra tankpersonalets side hos Haahr Benzin og Kaj Dige Bach registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggenes drift. Tankpersonalet er efter testperioden blevet interviewet af DHI/IPU, jf. Bilag 3 og 4. GWS hos Statoil i Lyngby De af GWS registrerede driftsforstyrrelser i registreringsperioden fra uge 40, 2002 til uge 1, 2003 omhandlede alle problemer relateret til computerstyringen af anlæggets komponenter. Der er heller ikke fra de personer, som er tilknyttet Statoil på Lyngbygårdsvej – hverken tankpersonalet, stationsleder, distriktschefen eller salgschefen – registreret driftsforstyrrelser, der kan henføres til BioCar renseanlægget. Tankpersonalet er efter testperioden blevet interviewet af DHI/IPU, jf. Bilag 5. Team Wash hos Shell i Frederikssund Team Wash har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlægget. Der er heller ikke fra tankpersonalets side registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggets drift. Tankpersonalet er efter testperioden blevet interviewet af DHI/IPU, jf. Bilag 6. 2.2.6 VaskeresultatDHI og IPU har gennem projektforløbet talt med de daglige ledere af vaskehallerne, talt med brugerne og afslutningsvis gennemført en række interviews med de centralt ansvarlige for vaskehallerne. Det har herigennem ikke været muligt at identificere ændringer i kvaliteten af vaskeresultaterne efter anvendelse af renset vand til bilvask. Ved en enkelt af de deltagende stationer (Shell, Frederikssund) har der været adgang til at sammenligne registreringen af ”reklamationsvaske” i 2001 og 2002. Begrebet reklamationsvaske dækker f.eks. over kunder, der klager over vaskeresultatet, og kunder der ikke kan få deres bil ud, fordi vaskemaskinen er gået i stå. Undersøgelsen viste, at antallet af reklamationsvaske var uændret før og efter opsætning af renseanlægget (jf. Bilag 6). Alle fire renseanlæg havde imidlertid problemer med vandkvaliteten i forbindelse med en ualmindelig lang og tør vinter omkring årsskiftet 2002/2003. Den langvarige vejsaltning blev årsag til akkumulering af salt i det rensede genbrugsvand. Omkring 3-4 m3 renset genbrugsvand blev herefter ledt til kloak og udskiftet med friskvand. Indholdet af salt i vaskevandet kan relativt let overvåges via ledningsevnemålinger. Leverandørerne har på baggrund af ovenstående erfaringer konstateret den kritiske grænse for ledningsevnen i vaskevandet og kan dermed fremover håndtere probl emerne ved kommende langvarige perioder med saltning. WashTec hos Haahr Benzin i Slagelse og hos Kaj Dige Bach i Herlev Vaskeanlæggene i Slagelse og Herlev har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Der er endvidere ikke i testperioden konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask (jf. interviews med tankpersonalet, Bilag 3 og 4). Efter testperiodens afslutning fortsatte WashTec registreringerne af ledningsevnen. Vejret i januarfebruar 2003 var præget af en usædvanlig lang periode med frost og tørvejr. I denne periode blev der kontinuerligt saltet på de danske veje, og WashTec kunne følge, at ledningsevnen i det rensede vand løbende steg. Ledningsevnen nåede 10-11.000 µS/cm (uge 9, 2003). WashTec afledte derefter omkring 3 m3 renset vand til kloak fra hvert af renseanlæggene (omkring 20% af det totale volumen). Herefter faldt ledningsevnen til omkring 6.800 µS/cm. WashTec har på denne baggrund konstateret, at den kritiske grænse for ledningsevnen i BioClassic renseanlægget ligger omkring 10.000-11.000 µS/cm. GWS hos Statoil i Lyngby Renseanlægget har i testperioden produceret genbrugsvand, der har kunnet vaske og skylle bilerne uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Den nuværende stationsleder har brugt vaskehallen flittigt både før og under testperioden og mener ikke, at etableringen af vandrenseanlæggets genbrug af vandet til vask og skyl har påvirket vaskeresultatet (jf. Bilag 5). GWS har gennem kontrol med anlægget erfaret, at en lang, tør og kold vinterperiode – som i 2002/2003 – belaster genbrugsvandet med store mængder vejsalt, der kan akkumulere i anlægget. Hvis tørrefunktionen i vaskehallen ikke fungerer helt optimalt, vil efterladte dråber på den vaskede bil efter kort tids kørsel tørre op og efterlade hvide pletter. I testperiodens uge 51 i 2002 og uge 1 i 2003 var saltindholdet så højt, at GWS så sig nødsaget til at udskifte henholdsvis 4 og 5 m³ (omkring 15%) af vandet i renseanlægget med friskvand. Vaskeanlægget i Lyngby har vasket over 100.000 vaske og står for udskiftning i nær fremtid. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er kun observeret enkelte klager over tørre- eller pletproblemer efter vask i uge 51 og 1. Team Wash hos Shell i Frederikssund Etablering af renseanlægget og anvendelse af det rensede vand til børstevask har i testperioden ikke forøget antallet af klager på stationen. En analyse af antallet af reklamationsvaske på Shell i Frederikssund i 2001 og i 2002 udviser et uændret antal reklamationsvaske, når der tages højde for omsætningsstigningen i samme periode (jf. Bilag 6). Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Områdechefen fra Shell har jævnligt vasket bil på stationen fra projektstart og op til medio januar uden særlige bemærkninger til v askeresultatet. Genbrugsvandet fremtrådte med en blå farve, fordi der blev anvendt farvet skum i vaskeanlægget. Stationspersonalet har i testperioden sporadisk konstateret en mere kedelig men ikke ubehagelig lugt, end den der almindeligvis har kendetegnet vaskehallen gennem projektforløbet. Team Wash har afhjulpet problemet gennem montage af en ”degerming-unit” på renseanlægget. Denne har til formål at dræbe de bakterier, som er årsag til lugtproblemerne. I perioden op til årsskiftet har der i perioder optrådt tørre- og pletproblemer efter vask. Vejrliget i perioden var meget koldt og tørt, og der har været tilført renseanlægget store mængder vejsalt. Som det fremgår af registreringen af friskvandsforbruget i Bilag 6, er problemet blevet afhjulpet gennem et forøget friskvandsforbrug. Yderligere har der været foretaget justering af den kemi, som gør, at vaskevandet løber af bilen under tørring. 2.3 Undersøgelse af vand og slam2.3.1 Prøvetagningssteder og -metoderI testperioden blev der foretaget prøvetagning af det rensede vand ved de fire vaskehaller. Ved alle fire vaskehaller afledes kun renset spildevand til kloak. Dvs. at spildevandet fra renseanlæggene er det samme rensede vand, som anvendes til vask. Prøvetagningerne blev gennemført over tre perioder á én uge i 2002. De tre målerunder var fordelt således:
Prøvetagningerne repræsenterede således spildevandsrensning ved drift forår, sommer og vinter. Prøverne blev udtaget som stikprøver efter rensning. Prøverne blev udtaget så tæt på afledning til offentlig kloak, som det var praktisk muligt. Prøvetagningspunkterne ved de enkelte renseanlæg er beskrevet i Bilag 3-6. I tredje målerunde blev der endvidere udtaget stikprøver af slam fra bund af sandfang. Disse prøver blev udtaget med slamprøvetager. 2.3.2 Analyseparametre og -metoderMåleprogrammet omfattede følgende hovedgrupper af analyseparametre:
De specifikke analyseparametre fremgår af tabel 2.3.1. Tabel 2.3.1 Måleprogrammets analyseparametre og -metoder. Prøverne blev udtaget af DHI, og analyserne blev udført af:
2.3.3 Målinger på renset vandAlmindelige spildevandsparametre Resultater fra målingerne for almindelige spildevandsparametre er vist i tabel 2.3.2. Til sammenligning er middelværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet. Disse spildevandsmålinger er foretaget på tre repræsentative danske vaskehaller i marts 1999 (Miljøstyrelsen, 2000B). Ved vurdering af koncentrationerne i tabel 2.3.2 skal man være opmærksom på, at der i denne undersøgelse kun blev afledt mellem 1 og 14 l/bil (middel-værdier). Dette skal sammenlignes med, at spildevandsmængderne i undersøgelsen af de traditionelle vaskehaller udgjorde mellem 120 og 163 l/bil (tradi-tionel børstevask). Spildevandsflowet fra renseanlæggene udgjorde således 0,6-12% af spildevandsmængden fra traditionelle vaskehaller. Tabel 2.3.2 Almindelige spildevandsparametre fra de tre målerunder. I Bilag 3-6 er de enkelte parametre nærmere kommenteret i forhold til hvert renseanlæg. Tungmetaller, DEHP og olie/fedt De målte koncentrationer af tungmetaller, DEHP samt mineralsk olie og fedt fremgår af tabel 2.3.3. Til sammenligning er minimum-maksimum-værdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet (Mil-jøstyrelsen, 2000B) samt Miljøstyrelsens grænseværdier (Miljøstyrelsen, 2002). Værdier over Miljøstyrelsens grænseværdier er fremhævet med fed. Tabel 2.3.3 Tungmetaller, DEHP samt mineralsk olie og fedt fra de tre målerunder. Tabel 2.3.3 viser, at koncentrationerne af tungmetaller, DEHP og mineralsk olie ligger under eller på samme niveau som koncentrationer fra traditionel vask uden rensning. De højeste koncentrationer af cadmium, kobber, zink og DEHP blev målt i første målerunde (april 2002) ved WashTec i Herlev og ved Team Wash i Frederikssund. I Herlev var vaskehallen nyetableret (januar 2002), og i Frederikssund var hele vandsystemet også nyetableret (marts 2002). Forklaringen på de forhøjede koncentrationer i første målerunde er muligvis, at der er sket en afsmitning af tungmetaller og DEHP fra diverse metal-, plast- og limmaterialer i de nyetablerede vandsystemer. Overskridelserne af Miljøstyrelsens grænseværdier skal ses i sammenhæng med den reducerede spildevandsafledning fra disse vaskehaller med renseanlæg. Jf. foregående afsnit udgjorde den afledte vandmængde kun mellem 0,6 og 12% af vandmængden fra traditionel børstevask. De afledte stofmængder er reduceret gennem rensningen, og stofkoncentrationerne lå på samme niveau eller under koncentrationerne fra traditionel vask (kun for kobber er der sket en opkoncentrering som følge af vandbesparelserne). For at tage højde for dette forhold opstillede man i Fase I-projektet målværdier, som udtrykker belastningen pr. bil svarende til overholdelse af Miljøstyrelsens grænseværdier ved en spildevandsafledning på 150 l/bil (svarer typisk til traditionel børstevask). Målværdierne fremkommer ved, at Miljøstyrelsens grænseværdier multipliceres med 150 l/bil (f.eks. cadmium: 3 µg/l x 150 l/bil = 0,45 mg/bil). I tabel 2.3.4 er belastningen pr. bil – beregnet ud fra den målte spildevandsafledning (l/bil) multipliceret med den målte koncentration – sammenlignet med Svanemærkets kriterier (Nordisk Miljömärkning, 2002) og målværdierne fra Fase I-projektet (Miljøstyrelsen, 2000B). Målværdierne for kobber og DEHP er ændret fra Fase I-projektet, fordi Miljøstyrelsens nye vejledning (Miljøsty-relsen, 2002) angiver nye tilsigtede grænseværdier for disse stoffer. De nye målværdier for kobber er 15 mg/bil (100 µg/l x 150 l/bil), og for DEHP er de 1 mg/bil (7 µg/l x 150 l/bil). Værdier over målværdierne er fremhævet med fed. Tabel 2.3.4 Beregnet belastning pr. bil fra målinger på renset vand fra de tre målerunder. Tabel 2.3.4 viser, at de beregnede belastninger pr. bil er reduceret med en faktor 10 til 1.000 i forhold til de målinger på spildevandet fra traditionel bilvask, som blevet foretaget i Fase I-projektet. Tabellen viser endvidere, at belastningerne alle overholder både Svanens kriterier og Fase I-projektets målværdier, på nær én måling for DEHP hos Team Wash i Frederikssund. Denne måling blev foretaget i første målerunde (april 2002) og kan – som nævnt ovenfor – muligvis forklares ud fra afsmitning af DEHP fra PVC-materialer i det nyetablerede vandsystem hos Team Wash. I anden og tredje målerunde blev der ikke målt overskridelser af målværdien for DEHP i det rensede vand fra Team Wash’s anlæg. Etableringen af renseanlæg på bilvaskehaller er et eksempel på gennemførelse af renere teknologi, som medfører reduceret stofafledning pr. produceret enhed (her mg pr. vasket bil). Jf. afsnit 5.1.4 om koncentreret spildevand som resultat af vandbesparelser i Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen, 2002): ”kan kommunen, hvis den på baggrund af en konkret vurdering finder det acceptabelt, lade produktionens omfang indgå i vurderingen af stofafledningen, jf. afsnit 4.1.3. Kommunen vil således kunne vurdere om virksomhedens afledning af stoffer pr. produceret enhed fastholdes eller måske ligefrem reduceres på trods af, at stofkoncentrationerne i spildevandet stiger Ved en sådan vurdering anbefales det, at der tages udgangspunkt i, at den eksisterende produktion skal overholde de grænseværdier, der er nævnt i kapitel 2, og at der med udgangspunkt i afledt stofmængde pr. produceret enhed og det mindre vandforbrug regnes frem til nye krav til afledning udtrykt som et koncentrationskrav.” Denne fremgangsmåde kan være aktuel at anvende for kommunerne ved udformning af tilslutningstilladelser til bilvaskehaller med renseanlæg. 2.3.4 LedningsevneI testperioden blev det rensede vands ledningsevne målt ugentligt af renseanlægsleverandørerne. Resultaterne af de gennemførte målinger er beskrevet i Bilag 3-6. Målingerne af ledningsevnen viste generelt et stabilt niveau frem til december, hvor der blev registreret stigende ledningsevne som følge af saltning på vejnettet. Som beskrevet i afsnit 2.2.6 om vaskeresultatet observerede både WashTec, Team Wash og GWS, at den kritiske grænse for ledningsevnen blev nået i januar 2003 efter den lange periode med frost og saltning på vejene. Den kritiske grænse viste sig ved, at der var tilløb til reklamationer over hvide saltpletter på bilerne efter tørring. Efter udskiftning af 15-20% af det totale volumen i anlæggene kunne vaskeanlæggene fortsætte uden reklamationer (jf. afsnit 2.2.6 og Bilag 3, 4 og 5). 2.3.5 HygiejneTabel 2.3.5 viser målingerne for hygiejneparametre i det rensede vand fra de tre målerunder. Samtlige måleresultater fremgår af Bilag 3-6. Miljømærket Svanen har opstillet en grænseværdi for E. coli, som er angivet til sammenligning (Nordisk Miljömärkning, 2002). For Legionella er der til sammenligning angivet en reaktionsgrænse, som anvendes ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger. Den angivne grænse (< 1.000 cfu/l) er et lavt tal, men er dog udtryk for, at der kan vokse Legionella i systemet (SSI, 2000). Der blev kun målt for Legionella i august måned. Dette skyldes, at Legionella kun kan vokse ved temperaturer fra lidt over 20ºC til omkring 45ºC. Disse temperaturer vil normalt kun forekomme i det recirkulerede vand i sommerperioden. Tabel 2.3.5 Hygiejneparametre fra de tre målerunder Det fremgår af tabel 2.3.5, at antal kim blev målt til mellem 104 og 107 kim/ml. Dette svarer til indholdet i badevand (104-105 kim/ml) og almindeligt byspildevand (106-108 kim/ml) (Miljøstyrelsen, 1996). Det fremgår endvidere, at E. coli blev målt over Svanemærkets grænseværdi i en enkelt måling (august 2002) hos Team Wash i Frederikssund. Denne overskridelse kan henføres til, at Team Wash forud for denne måling fik tømt renseanlægget for slam af en slamsuger, som efterfølgende ledte det filtrerede vand tilbage til anlægget. Slamsugeren antages at have forurenet vandet med E. coli fra tidligere tømningsopgaver. Fremover bør man være opmærksom på, at vandet fra tømning af sandfang ikke bør returneres fra slamsugeren til sandfanget, når der er etableret renseanlæg med recirkulering af vaskevandet. Der vil generelt være stor sandsynlighed for, at slamsugere er forurenet med E. coli fra tidligere opgaver. Der blev påvist Legionella på et lavt niveau (under reaktionsgrænsen for varmtvandssystemer (SSI, 2000)) i det rensede vand fra GWS’s anlæg i Lyngby. Den fundne Legionella antages at stamme fra den tilførsel af varmtvand, som blev ført ind i renseanlæggets vandsystem. GWS’s anlæg er det eneste anlæg, som havde periodevis varmtvandstilførsel til vandsystemet. Efter fundet af Legionella blev varmtvandstilførslen plomberet. 2.3.6 Målinger på slamRenseanlæggets slam ophobes i sandfanget og er – ud over afledning til kloak fra opsamlingstanken samt vedhæng på biler efter vask – de eneste udgående strømme fra renseanlægget. Målingen på renseanlæggets slam blev som tidligere beskrevet foretaget gennem prøvetagning i sandfangets bundslam. Tabel 2.3.6 viser resultaterne af målingerne for de udvalgte slamparametre. Tabel 2.3.6 Målinger på slam fra december 2002 Tabel 2.3.6 viser, at der er betydelige variationer i de målte koncentrationer fra anlæggenes sandfang. Slammet (sedimentet) fra WashTec’s anlæg i Herlev adskilte sig fra de øvrige målinger ved at være væsentligt forhøjet. Slamprøven fra Herlev adskiller sig samtidigt ved at have et lavt tørstofindhold (8,1%). Det lave tørstofindhold skyldes, at prøven fejlagtigt blev udtaget i den øvre del af sedimentet i sandfanget, som består af flydeslam. Dette flydeslam består af biomasse, og da organisk stof i høj grad adsorberer tungmetaller (jf. f.eks. Christensen, 1989) og DEHP, er dette sandsynligvis forklaringen på de målte højere værdier i denne prøve. I sedimentet i sandfanget vil den døde biomasse, som løbende sedimenteres, blive ”fortyndet” med det sand og ler, der hovedsageligt bundfældes i sandfanget. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen (Miljø- og Energiministeriet, 2001B) kategoriseres affald fra sandfang generelt som farligt affald og skal bortskaffes gennem kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. 2.4 ØkonomiDe økonomiske vurderinger af de fire testede renseanlæg er opdelt i følgende elementer:
Vurderingerne af de enkelte anlæg er beskrevet i Bilag 3-6. 2.4.1 Valg af vurderingsgrundlagVed de økonomiske vurderinger af renseanlæggene er der udvalgt en række parametre, som skal sikre, at det bliver muligt at sammenligne renseanlæggenes præstationer. Centralt for renseanlæggenes økonomi er vandforbruget i vaskeanlæggene. Jo større vandforbrug, jo større besparelser kan der opnås gennem genanvendelse af vand. Det er blevet diskuteret i projektets følgegruppe, om det var muligt at antage samme vandforbrug i alle fire vaskeanlæg og sammenligne renseanlæggenes præstationer på denne baggrund. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at renseanlæggene er testet under de stationsspecifikke forhold, hvor diverse pumper og tankstørrelser er tilpasset den konkrete vandmængde. Derfor kan driftsdata fra de specifikke stationer ikke anvendes i relation til ensartede forbrug af vand. Projektets følgegruppe besluttede, at følgende parametre skulle anvendes til de økonomiske vurderinger:
Anlæg til ionbytning af friskvandet samt omvendt osmosebehandling af friskvandet til sidste skyl er ikke medtaget i de økonomiske vurderinger af renseanlæggene. Denne forbehandling af friskvandet, som er etableret på omkring halvdelen af de danske vaskehaller, vurderes ikke at være en del af renseanlæggene og vurderes ikke at have indflydelse på renseanlæggenes drift. 2.4.2 Økonomisk sammenligning af de testede renseanlægVed sammenligning af renseanlæggene skal man være opmærksom på, at renseanlæggene er testet under forskellige stationsspecifikke forhold. Specielt er det vigtigt at være opmærksom på, at vaskeanlæggets vandforbrug har meget stor betydning for renseanlæggets økonomi. Som tidligere nævnt vil større vandforbrug pr. vask give større besparelser ved genanvendelse af vand pr. vask. En traditionel børstevask anvender mellem 120 og 163 l/bil, mens et vaskeanlæg, som også har højtryksvask, typisk anvender op til 220 l/vask (Miljøstyrelsen, 2000B). Udviklingstendensen er, at der i dag sælges færre vaskeanlæg med højtryksvask og flere traditionelle anlæg med børstevask. Et højt antal vask pr. år vil endvidere give en bedre økonomi for renseanlæggene. Dette er synliggjort gennem angivelse af nulpunktet. Dvs. ved hvilket antal vask, besparelserne på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger. Endvidere skal man være opmærksom på, at driftsudgifterne (udgifter til el og friskvand) er stationsspecifikke og afhænger af de konkrete vaskeanlæg’s vandforbrug. Dvs. at en bestemt type renseanlæg ikke vil have samme driftsudgifter ved etablering på andre vaskeanlæg med andre vandforbrug. Vedrørende slam fra vaskehaller med renseanlæg er der ikke konstateret eller observeret et større behov for tømning af sandfang i forhold til andre traditionelle vaskehaller. Slammet bortskaffes på samme vis som farligt affald (jf. afsnit 2.3.6). Ved tømningen skal sandfanget efterfyldes med friskvand, når der er etableret renseanlæg (jf. afsnit 2.3.5), hvilket naturligvis vil give et ekstra vandforbrug (3-5 m3 pr. tømning). I tabel 2.4.1 er hovedelementerne fra de økonomiske vurderinger opstillet samlet. De detaljerede økonomiske beskrivelser fremgår af Bilag 3-6. Tabek 2.4.1 Sammenligning af de stationsspecifikke økonomiske parametre. Tabel 2.4.1 viser, at antal vask pr. år varierer fra 8.000 til 20.000, og at vandforbruget til vaskeanlæggene uden renseanlæg (friskvandsforbrug uden renseanlæg) varierer fra 110 til 214 l/vask. Begge disse forhold har stor betydning for den beregnede økonomi. Det fremgår af tabellen, at renseanlæggene fra Team Wash på trods af højere anlægsinvestering end WashTec’s anlæg har et lavere nulpunkt (omkring 9.500 vask/år mod 15.000 og 16.000 vask). Det skyldes primært det højere vasketal (16.500 mod 8.000 og 10.000) og det højere vandforbrug (214 l/vask mod 110 og 117 l/vask) i det vaskeanlæg, som renseanlægget er testet ved. Det næsten dobbelt så høje vandforbrug i vaskeanlægget i Frederikssund i forhold til anlæggene i Slagelse og Herlev giver ligefrem proportionalt næsten dobbelt så store besparelser pr. vask, da besparelsen beregnes ud fra, at der i stedet for renset genbrugsvand skulle være anvendt friskvand til vasken. Vedrørende nulpunktet kan det overordnet konkluderes, at i området fra 10.000-15.000 vask er det muligt at have udgiftsneutrale renseanlæg på v askehaller. Over dette antal vask vil der spares penge på renseanlæggene. Det skal her bemærkes, at nulpunktet i høj grad vil rykke nedad i takt med en højere vandpris. Vandprisen er stærkt varierende i de forskellige kommuner i Danmark (og de øvrige væsentlige parametre såsom antal vask, vaskeanlæggets vandforbrug m.m.), og derfor bør der altid gennemføres en konkret økonomisk vurdering i forbindelse med etablering af renseanlæg. Besparelse ved ikke at etablere olieudskiller Ved etablering af renseanlæg af de typer, som er testet i dette projekt, vil det ikke være påkrævet at etablere olieudskiller på afløbet fra vaskehallen. Alle tre typer af renseanlæg afleder kun renset spildevand til kloaksystemet. Pris på etablering af olieudskiller er af olieselskaberne estimeret til omkring 30.000 kr. (Hansen, 2003). Der kan derfor påregnes en besparelse af samme størrelsesorden ved etablering af de beskrevne typer renseanlæg. Ved eksisterende vaskehaller kan den eksisterende olieudskiller samt sandfang og pumpebrønd eventuelt indgå i vandsystemet til et nyt renseanlæg. Denne model blev anvendt af GWS ved etablering af renseanlægget i Lyngby (jf. Bilag 5). Man bør dog være opmærksom på, at ældre olieudskillere/sandfang ofte er utætte, hvilket kan give store problemer både med hensyn til vandsystemet og med udsivning til jord. 2.5 Samlet teknisk, økonomisk og miljømæssig vurderingDe tekniske, økonomiske og miljømæssige vurderinger af de enkelte testede renseanlæg fremgår af delrapporteringerne i Bilag 3-6. 2.5.1 Samlet teknisk vurderingUndersøgelserne af de fire renseanlæg har overordnet vist, at det er teknisk muligt at etablere og drive renseanlæg til bilvaskehaller, som kan rense for de miljøkritiske spildevandsparametre, således at miljømærket Svanens krav samt Fase I-projektet’s målværdier, der er baseret på Miljøstyrelsens grænseværdier, kan overholdes. De testede renseanlæg har produceret en vandkvalitet, der har muliggjort vandgenbrug, ikke blot til undervognsvask, men også til vask af overvogn (karosseriet, glas og spejle). Det har således kun været nødvendigt at bruge friskvand til det sidste skyl i vaskeprocessen. Sidste skyl i vaskeprocessen har typisk en størrelsesorden som den vandmængde, der tabes gennem vedhæng på bilerne og aerosoler fra vaskehallen. Vandforbruget kan således ikke reduceres yderligere. De testede renseanlæg drives alle uden tilsætning af kemikalier. Det er muligt at få renseanlægget vedligeholdt og rengjort gennem serviceaftaler med leverandørerne, og driften af renseanlægget behøver ikke at involvere personalet på servicestationen. Der er i testperioden ikke registreret driftsforstyrrelser ved de fire vaskehaller, som kan henføres til renseanlæggenes drift. Ligesom der er vasket uden klager fra brugerne. Der er ikke konstateret lugtproblemer eller observeret klager over tørre- og pletproblemer. Stationspersonalet er blevet interviewet af DHI/IPU efter testperioden. To af vaskeanlæggene (WashTec i Herlev og Team Wash i Frederikssund) har i testperioden haft vaskeprogram med polérvoks. Brugen af polérvoks har ikke medført driftsproblemer for renseanlægget i testperioden på trods af, at silikonekomponenterne i polérvoksen er biologisk tungtnedbrydelige. Brug af polérvoks er således ikke en barriere for etablering af renseanlæg. 2.5.2 Samlet miljømæssig vurderingUndersøgelserne har vist, at det indenfor testperioden (uge 11-50 2002) har været muligt at overholde Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask. Det rensede vand, som afledes til kloak, er blevet undersøgt gennem tre målinger i henholdsvis april, august og december. Undersøgelserne viste, at det er muligt at overholde Svanens grænseværdier samt Fase I-projektets målværdier for tungmetaller, DEHP og mineralsk olie, som er baseret på Miljøstyrelsens grænseværdier. Endvidere viste undersøgelserne vedrørende hygiejne, at det er muligt at overholde Svanens krav til E. coli. Der blev konstateret en enkelt overskridelse af kravet til E. coli hos Team Wash i Frederikssund. Denne overskridelse kunne forklares ud fra, at en slamsuger havde forurenet vandet med E. coli ved slamtømning og tilbagefyldning i renseanlægget. Der blev ikke påvist Legionella med undtagelse af én måling fra GWS’s anlæg i Lyngby, hvor der blev konstateret et lavt niveau (under reaktionsgrænsen for varmtvandssystemer). Den fundne Legionella antages at stamme fra den tilførsel af varmtvand, som blev ført ind i renseanlæggets vandsystem. GWS’s anlæg var det eneste anlæg, som havde periodevis varmtvandstilførsel til vandsystemet. Varmtvandstilførslen blev herefter plomberet. De testede renseanlægs elforbrug er i testperioden blevet målt til mellem 0,84 og 1,64 kWh/vask (til luft- og dykpumper). Til sammenligning benytter et almindeligt vaskeanlæg med børstevask 0,65-1 kWh/vask. 2.5.3 Samlet økonomisk vurderingUndersøgelserne har vist, at det er muligt at etablere og drive et renseanlæg til en vaskehal med et nulpunkt mellem 10.000-15.000 vask pr. år. Renseanlægget vil være udgiftsneutralt omkring dette antal vask, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. Det skal bemærkes, at nulpunktet i høj grad er afhængigt af vandpris og vandforbruget i vaskeanlægget. Der bør derfor altid gennemføres en konkret økonomisk vurdering i forhold til den konkrete vaskehal i forbindelse med etablering af renseanlæg. Miljøstyrelsen planlægger at oprette en hjemmeside som opfølgning på dette projekt via www.mst.dk. På denne hjemmeside planlægges udformet et regneark/skema, som kan hjælpe potentielle købere af renseanlæg til at få et overblik over økonomien i forhold til deres konkrete bilvaskehal. Økonomien i renseanlægget kan også belyses ud fra de samlede omkostninger til – eller den samlede indtjening fra – renseanlægget i relation til salgsprisen for vask (antaget gennemsnitlig salgspris: 60 kr/vask). Undersøgelserne viser, at omkostningernes/indtjeningens andel af salgsprisen varierer fra ÷4,9% til +3,3%. Igen er forskellene i renseanlæggenes økonomi betinget af antal vask og vaskeanlæggenes vandforbrug.
|
