Bilvask3 Manuel bilvask3.1 Spørgeskemaer3.2 Vandforbrug og scenarier for vandforbrug 3.3 Procedure for manuel bilvask 3.4 Udvælgelse af vaskekemikalier 3.5 Måle- og analyseresultater 3.6 Konklusion – manuel bilvask I den første rapport om bilvask (Miljøstyrelsen, 2000B) blev der gennemført en vurdering af antallet af manuelle bilvask i Danmark. Herudfra blev spildevandsmængderne, der ledes til renseanlæg og til vandområder, beregnet. Forudsætningerne for disse beregninger var bl.a., at der om året udføres 6,5 mio. manuelle bilvask svarende til, at 40% af alle bilvask udføres manuelt. Med disse forudsætninger samt en antagelse om, at 75% af spildevandet nedsiver, bliver resultatet, at der årligt ledes mellem 0,7 og 1,5 mio. m3 spildevand til vandområder. Resultaterne fra den gennemførte undersøgelse af manuel bilvask – præsenteret i dette afsnit – har ført til, at vurderingen af den årlige vandmængde, der ledes urenset til vandområder, er ændret til at ligge mellem 590.000 m3 og 890.000 m3 pr. år. I Sverige har der været gennemført undersøgelser af spildevandet fra ”Gør Det Selv-pladser” (OK, 1995), mens der i Danmark ikke har været gennemført tilsvarende undersøgelser, ligesom der heller ikke i litteraturen er fundet dokumentation for belastningen fra manuel bilvask. Den svenske ”Gør Det Selv-plads” omfattede – ud over vaskepladser med højtryksspulere – også værkstedspladser og plads til skift af dæk. Med disse forudsætninger kan de svenske data ikke umiddelbart anvendes til beregning af forureningen fra manuel bilvask alene, derfor ønskede aktørerne fra det foregående projekt (Miljøstyrelsen, 2000B) dokumentation for vandforbrug og stofbelastning fra manuel bilvask med henblik på at sammenligne belastningen fra en konventionel automatisk bilvask med manuel bilvask. Undersøgelsen, der er beskrevet i det følgende, skal betragtes som et indledende forsøg på at opgøre belastningen fra en simpel og velbeskrevet manuel bilvask. Der findes utallige måder at gennemføre manuel vask på. Det kan både gøres perfektionistisk med brug af mange kemikalier og meget vand eller meget simpelt med brug af få spande vand og få kemikalier. De gennemførte spildevandsmålinger kan – med de ressourcer, der har været til rådighed – kun dække en enkelt vaskeproces. Undersøgelsen af manuel bilvask skal derfor betragtes som indledende, og der skal ved vurderinger og sammenligning med belastningen fra konventionelle bilvaskehaller tages højde for forudsætninger vedrørende eksempelvis antal vask og antal analyserede spildevandsprøver, der indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen omfattede manuel vask af 20 biler i august 2002 (sommersitu-ation) og 20 biler i januar 2003 (vintersituation). Formålet med denne del af projektet var:
De væsentligste begrænsninger i undersøgelsen har været antal bilvask (i alt 40), analysering af få spildevandsprøver (i alt 4), anvendelse af én vaskeproces (moderat vandforbrug) og undersøgelse af vask i henholdsvis en sommer- og en vintersituation. 3.1 SpørgeskemaerI forbindelse med gennemførelsen af de to runder af manuel bilvask blev bilejerne bedt om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om, hvor hyppigt bilen vaskes, og hvordan det gøres (manuel/automatisk). Det var en meget begrænset undersøgelse (40 adspurgte), og derfor kan de adspurgte ikke betragtes som repræsentative for bilejere i Danmark. Svarene kan dog alligevel give et fingerpeg om forholdet mellem antallet af manuel bilvask og bilvask i vaskehal. Svarene fra spørgeskemaerne viser følgende:
Sammenholdes disse oplysninger med vurderingerne af antallet af bilvask i Danmark i rapporten om ”Bilvaskehaller – Status og strategier” (Miljøstyrel-sen, 2000B), må det den gang vurderede antal bilvask pr. år (10-15) anses for at være svagt overvurderet, også hvis vask af taxaer (daglig vask) inkluderes i det samlede antal bilvask i Danmark. I den tidligere rapport blev andelen af bilvask, der foregår i vaskehaller, vurderet til at udgøre ca. 50%, hvor 65% anses for en mere realistisk andel i dag. Samlet set anses antallet af manuelle vask på denne baggrund at være af samme størrelsesorden som det laveste antal angivet i de tre tidligere opstillede scenarier over vandforbrug og spildevandsmængde ved manuel bilvask (6,5 mio.). Det skal bemærkes, at de tidligere beregninger var baseret på en bilpark, der bestod af 170.000 færre personbiler. En alternativ måde at opgøre antallet af manuelle bilvask kan tage udgangspunkt i det antal bilvask, der foregår i vaskehaller. Der var i 2002 1.033 vaskehaller i Danmark, hvor der i middel blev vasket 13.000 biler. Dette giver i alt 13,4 mio. vask pr. år, og svarer dette til 65% af samtlige bilvask, vil antallet af manuelle bilvask være 7,2 mio. pr. år. På denne baggrund kan det gennemsnitlige antal bilvask pr. år beregnes til 11 (automatisk + manuel bilvask). 3.2 Vandforbrug og scenarier for vandforbrugVandforbruget ved den aktuelle manuelle bilvask var ca. 100 l ved almindeligt vandtryk og ca. 75 l ved højtryksvask. Det tidligere anvendte interval for vandforbruget på 150-300 l var således højt sat. Manuel bilvask foregår i indkørsler ved parcelhuse, på gårdspladser, på villaveje og på indrettede vaskepladser. Under vask sker der enten nedsivning af spildevandet, eller vandet ledes til kloaknettet. Ca. 50% af de manuelle bilvask antages at foregå uden for kloakerede områder, og ca. 50% af kloaknettet i Danmark er separatkloakeret. Det vil sige, at regnvand fra overfladeafstrømning i områder med separatkloakering ikke ledes til renseanlæg, men til et vandområde uden forudgående rensning. Hvis en bil vaskes ved fortovskanten i et fælleskloakeret område, vil spildevandet blive ledt til et renseanlæg, mens spildevandet i et separatkloakeret område ledes direkte til et vandområde uden forudgående rensning. Samlet set resulterer disse forhold i, at 25% af spildevandet fra manuel bilvask ledes til renseanlæg, og 75% ledes til vandområder uden forudgående rensning. I tabel 3.2.1 er beregningerne fra den tidligere rapport vedrørende ”Vandfor-brug ved manuel bilvask samt fordeling af afledning til renseanlæg og urenset afledning til vandområder” gentaget under følgende forudsætninger:
Tabel 3.2.1 Vandforbrug ved manuel bilvask samt fordeling af afledning til renseanlæg og urenset afledning til vandområder. Antal personbiler i Danmark pr. 1. januar 2002: 1.872.600 (www.dst.dk). Med en udvikling i retning af, at flere bilvask nu udføres i vaskehaller og med ovennævnte antagelser in mente, vurderes mængden af urenset spildevand, der udledes til vandområder, at ligge mellem 590.000 og 880.000 m3/år. De tidligere vurderinger viste en udledning til vandområder på mellem 700.000 og 1.500.000 m3/år ved 10 årlige vask, hvoraf 40% udførtes som manuelle vask. Det skal bemærkes, at antallet af personbiler fra 1996 til 2002 er vokset med ca. 170.000. 3.3 Procedure for manuel bilvaskDer blev gennemført manuel bilvask i en sommersituation: 20. og 21. august 2002 og i en vintersituation 14. og 15. januar 2003. I hver af de to perioder blev der i alt vasket 20 biler. Den første dag i hver af perioderne udførtes bilvasken med en vandslange med almindeligt vandtryk, og den anden dag anvendtes en højtryksspuler. Den manuelle bilvask af de 20 biler i august 2002 foregik på en plads belagt med SF-sten placeret ved DHI, Hørsholm. En skitse af opsamlingssystemet fra den manuelle bilvask er vist i figur 3.3.1. Vandet fra pladsen føres normalt til regnvandssystemet, idet der er separatkloakeret i området. Pladsen var derfor ikke i forvejen belastet af oliespild, bilvask eller lignende. På grund af frost i vinterperioden foregik den manuelle bilvask af 20 biler i januar 2003 indendørs i DHI’s bådehal, hvor der var mulighed for at opsamle spildevandet på samme måde som ved den udendørs vask. På hver af de fire dage blev:
Proceduren for den manuelle bilvask var følgende:
På hver af de fire dage blev
Proceduren for den manuelle bilvask var følgende:
Figur 3.3.1 Principskitse for manuel bilvask og opsamling af vaskevand. 3.4 Udvælgelse af vaskekemikalierOlieselskaberne (DK-benzin, Hydro Texaco, Q8, Shell og Statoil) leverede oplysninger om, hvilken autoshampoo og fælgrens der i 2001 havde været den mest solgte i butikkerne på tankstationerne. På den baggrund valgtes en auto-shampoo uden voks (Columbus Auto-shampoo) og en autoshampoo med voks (Blue Top Voksshampoo) samt fælgrens (Basta fælgrens). I tabel 3.4.1. er vist de anvendte mængder af voksshampoo, autoshampoo og fælgrens. For fælgrens var der ikke på emballagen angivet en anbefalet mængde til rensning af fælge. For voksshampoo og autoshampoo har de anvendte mængder været i underkanten af det anbefalede. Årsagen hertil var, at autoshampooen skummede voldsomt, og for at reducere skummængden anvendtes mindre mængder autoshampoo. Tabel 3.4.1 Forbruget af autoshampoo og fælgrens til manuel bilvask opgjort pr. bil. 3.5 Måle- og analyseresultaterDet udendørs areal, hvor den manuelle bilvask foregik om sommeren, var belagt med SF-sten, hvor der kunne ske nedsivning mellem stenene. Den manuelle bilvask af 20 biler i vinterperioden foregik indendørs på et betongulv, og dermed var der mulighed for at opsamle en større vandmængde fra vask af bilerne. Registreringer, som blev udført i forbindelse med de manuelle bilvask, er præsenteret i tabel 3.5.1. I august 2002 var temperaturen 22-25°C samtidigt med, at den relative luftfugtighed lå på 45-55%, og dermed var fordampningen specielt ved højtryksvask meget større end om vinteren, hvor luftfugtigheden var høj 81-93%, og temperaturen i hallen, hvor bilvasken foregik, var 3-6°C. Vandtabet pr. bil (fordampning, nedsivning, udslæb fra pladsen) var om sommeren 18-26 l/bil og om vinteren 0-6,5 l/bil. Tabel 3.5.1 Registreringer af vandforbrug, opsamlet vandmængde og tab ved manuel bilvask. Vandforbrug ved en konventionel børstevask i vaskehal blev i det første projekt om bilvask målt til 110-150 l/bil (Miljøstyrelsen, 2000B). Sammenlignes disse data med vandforbruget ved manuel vask, ses, at forbruget ved almindeligt vandtryk (99-105 l/bil) svarer til den nedre grænse for vandforbruget i en konventionel vaskehal med børstevask. Ved manuel højtryksvask var vandforbruget 24-46% mindre svarende til 72-79 l/bil. Der blev analyseret to prøver fra manuel bilvask i henholdsvis august 2002 og januar 2003. Efter gennemførelse af 10 manuelle vask med almindeligt vandtryk blev der udtaget en spildevandsprøve til analyse. Tilsvarende blev der udtaget en prøve efter 10 manuelle med en højtryksspuler. Prøverne blev udtaget under tømning af opsamlingstanken. Forud for tømningen blev det opsamlede spildevand omrørt, og omrøringen fortsatte under tømningen. Tabel 3.5.2 viser resultaterne af spildevandsanalyserne og tabel 3.5.3 viser belastningen pr. bil Tabel 3.5.2 Resultater fra analyse af spildevand fra manuel bilvask (koncentrationer) Generelt blev der for alle parametre målt højere koncentrationer om vinteren end om sommeren, når der alene sammenlignes mellem vask med almindeligt vandtryk eller alene mellem højtryksvask (sommer/vinter). Tabel 3.5.3 Resultater fra analyse af spildevand fra manuel bilvask (mængder). Værdierne markeret med fed angiver værdier højere end målværdierne opstillet i Fase I-projektet (Miljøstyrelsen, 2000B). Der var dog en række undtagelser ved sammenligning mellem højtryksvask sommer og vinter, hvor højtryksvask ikke nødvendigvis resulterer i markant større belastning om vinteren. Dette gælder for følgende parametre: COD, olie, bly, krom, kobber og nikkel. Ledningsevnemålingerne viste som forventet højere værdier om vinteren (121-124 mS/m) sammenlignet med værdierne om sommeren (73-76 mS/m). Hvis ledningsevnen alene var udtryk for koncentrationen af salt (NaCl), ville ledningsevnen om vinteren svare til en saltkoncentration på ca. 500 mg/l og om sommeren på ca. 350 mg/l. Ledningsevnen lå i alle tilfælde under værdierne målt i konventionelle bilvaskeanlæg (278 mS/m), hvor salte i det vand, der genbruges til undervognsvask, opkoncentreres, hvorved ledningsevnen stiger. Det faktum, at bilerne var mere beskidte om vinteren end om sommeren, afspejledes især i forhøjede koncentrationer for parametrene suspenderet stof, tørstof, PAH og fedt. Sodpartikler (PAH) binder sig til det skidt og snavs, der sætter sig på bilerne. Koncentrationsniveauet for kobber varierede mellem 740 µg/l (almindeligt vandtryk/sommer) til 3.800 µg/l (højtryk/sommer) Forklaringen på disse høje kobberkoncentrationer sammenholdt med Miljøstyrelsens tilsigtede grænseværdi på 100 µg/l menes at være, at vandrørene på DHI består af kobber, og at afsmitningen herfra kan have bidraget væsentligt til mængden af kobber i spildevandet. En drikkevandsprøve blev i februar 2003 analyseret for kobber for at afklare, om der kunne være andre kilder – eksempelvis bremsebelægninger – end vandrørene, der bidrog til belastningen. Analysen af drikkevandet viste en kobberkoncentration på 1.200 µg/l – altså 12 gange den tilsigtede grænseværdi. Hvis der alene fokuseres på kobberanalyserne fra manuel bilvask om vinteren, udgjorde kobberbelastningen fra bilerne 14-33% af den samlede kobberbelastning. At den anvendte mængde autoshampoo har været mindre end anbefalet på emballagen vurderes at have haft en underordnet betydning for den resulterende spildevandssammensætning. Mængden af afvasket snavs forventes at være helt dominerende i forhold til de målte spildevandsparametre. Sammenlignes vask med almindeligt vandtryk (sommer) med højtryksvask (sommer), ses forhøjede koncentrationer for alle parametre i spildevandet fra højtryksvask, men betragter man mængderne pr. bil, er forskellene mindre tydelige, og for parametrene Total-N, Total-P og LAS er der ingen forskel. Om vinteren er det tilsyneladende af større betydning for spildevandsbelastningen, hvor beskidte bilerne er, end hvordan bilerne bliver vasket (alminde-ligt vandtryk eller højtryk). Dette betød i den aktuelle situation, at højtryksvask om vinteren ikke resulterede i større stofbelastning pr. bil end vask med almindeligt vandtryk. Sammenlignes belastningen fra manuel bilvask med målværdierne fra konventionelle bilvaskehaller (Miljøstyrelsen, 2000B), ses i tabel 3.4.3, at ved manuel bilvask lå belastningen med DEHP og kobber over målværdierne. I relation til DEHP og kobber var der i den aktuelle undersøgelse nogle specielle forhold. Forklaringen på de forhøjede kobberkoncentrationer anses som tidligere nævnt væsentligst at være afsmitning fra kobberrørene i drikkevandssystemet. For DEHP betragtes sommermålingerne som troværdige, men de meget høje koncentrationer (19.000 µg/l og 4.600 µg/l) i det opsamlede spildevand fra vask om vinteren kan ikke umiddelbart forklares. Analyselaboratoriet har efterkontrolleret resultaterne og godkendt dem. En mulig forklaring kan være afsmitning fra de PE-rør og den fugemasse, der har været brugt til opsamlingssystemet for spildevandet. Koncentrationerne er dog så høje, at det anses for usandsynligt, at rør og fugemasse kan være den eneste kilde. Før påbegyndelse af den manuelle bilvask i DHI’s hal blev betongulvet fejet, men ikke vasket, og derfor kan spild fra tidligere aktiviteter i hallen have bidraget til DEHP-belastningen. Faldet i koncentrationen og mængden af DEHP fra første til anden vaskedag antyder, at der kan være tale om spild af DEHP, som vaskes bort inden for et vist tidsrum. Data for DEHP fra vinterperioden bør på ovennævnte baggrund ikke indgå i de generelle betragtninger over belastning ved manuel bilvask. Det samme gælder for kobberbelastningen. De gennemførte undersøgelser af manuel bilvask skal betragtes som indledende og kan derfor kun give et fingerpeg om spildevandssammensætningen, og hvilke forureningskomponenter der er til stede i forhøjede koncentrationer sammenlignet med spildevand fra konventionel bilvask i vaskehal. Sammenlignes koncentrationen af spildevandskomponenter i spildevand fra manuel bilvask med Miljøstyrelsens tilsigtede grænseværdier for afledning til kloaknettet, ses forhøjede koncentrationer af DEHP, LAS, suspenderet stof, bly, cadmium, krom, kobber og zink. På det foreliggende grundlag kan det ikke anbefales at aflede spildevand fra manuel bilvask direkte til vandområder. Spildevandet bør i stedet afledes til kloaksystemer, der er forbundet med renseanlæg. Alt i alt viser sammenligningen mellem belastningen fra manuel bilvask (høj-tryk) og målværdierne (mængde/bil), at belastningen med DEHP, bly og (kobber) lå over målværdierne fra Fase I-projektet, mens olie, cadmium og zink lå under. Det skal bemærkes, at målværdierne gælder for afledning til offentligt kloaksystem med renseanlæg, og at afledning fra manuel bilvask både vil kunne ske til vandområder og til renseanlæg. I rapporten (Miljøstyrel-sen, 2000B) er der regnet med, at 75% af spildevandet fra manuel bilvask vil blive ført til vandområder uden forudgående rensning. I tabel 3.5.4 er der for udvalgte parametre præsenteret en sammenligning mellem belastningen fra en konventionel bilvaskehal og belastningen fra manuel bilvask. Tabel 3.5.4 Sammenligning mellem spildevandsbelastning fra en konventionel bilvaskehal (Miljøstyrelsen, 200B) og manuel bilvask I relation til forudsætningerne for tabellen skal der knyttets en række bemærkninger. I belastningsdata for den manuelle bilvask indgår analyseresultater fra en udpræget vintersituation, hvor stort set alle stofkoncentrationer forventes at være forhøjede for bilvask. Der er taget udgangspunkt i, at der anvendes 100 l vand pr. manuel bilvask, og at der i alt vaskes 7,2 mio. biler manuelt pr. år i Danmark. 75% af den generede vandmængde nedsiver urenset eller afledes til vandområder. Kobberbelastningen ved den manuelle vask var specielt høj på grund af afsmitning fra kobberrør i drikkevandssystemet, hvorfra der blev brugt vand til den manuelle bilvask. Data for DEHP-koncentrationerne stammer fra to sommermålinger, idet vintermålingerne anses for påvirket af kilder, der ikke har relation til den manuelle bilvask. Den samlede belastning af urenset spildevand fra manuel bilvask, der nedsiver eller udledes til vandområder, er i tabellens sidste kolonne relateret til belastningen fra et antal konventionelle bilvaskehaller. Det beregnede tal viser således, at den samlede belastning med f.eks. mineralsk olie svarer til belastningen fra 320 konventionelle vaskehaller, mens belastningen med bly svarer til belastningen fra 1.900 konventionelle vaskehaller. Det skal her bemærkes, at spildevandet fra konventionelle vaskehaller via det offentlige kloaksystem ledes til kommunale renseanlæg. 3.6 Konklusion – manuel bilvaskDe gennemførte undersøgelser af manuel bilvask har omfattet vask af et stærkt begrænset antal biler (40) og analyse af fire spildevandsprøver. Undersøgelsen giver derfor et overordnet billede af spildevandssammensætningen, og hvilke forureningskomponenter der forekommer i de højeste koncentrationer i spildevand fra manuel bilvask. Det vurderes, at andelen af manuelle bilvask udgør ca. 35% af det samlede antal bilvask i Danmark. Dette resulterer i et årligt antal manuelle vask på mellem 7,2 og 7,9 mio. og udledning af mellem 590.000 og 880.000 m3 urenset spildevand til vandområder. Ved de gennemførte manuelle bilvask blev der anvendt ca. 100 l vand ved vask med almindeligt vandtryk og ca. 75 l ved anvendelse af højtryk. I spildevandet fra manuel bilvask var koncentrationerne af suspenderet stof, LAS, bly, cadmium, krom og zink forhøjede i forhold til Miljøstyrelsens tilsigtede grænseværdier for afledning af spildevand til det offentlige kloaknet med tilhørende renseanlæg. Koncentrationen af COD og BOD i spildevandet fra manuel bilvask lå desuden over de værdier, der normalt er gældende for udledning fra kommunale renseanlæg. Ca. 75% af spildevandet fra manuelle bilvask forventes at nedsive eller at blive udledt til vandområder. På den foreliggende baggrund må det frarådes at aflede spildevand fra manuel bilvask på steder, der ikke er tilsluttet kommunale renseanlæg. Undersøgelsen er som nævnt baseret på et meget begrænset antal målinger. Derfor bør gennemførelse af direkte regulering af manuel bilvask afvente yderligere undersøgelser af spildevand og de vaskekemikalier, som sælges i detailhandelen.
|
