BilvaskBilag 3: Test af BioClassic fra Wash-Tec installeret hos Haahr i SlagelseIndholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG 2.1 VASKEANLÆG 2.2 RENSEANLÆG 3 DRIFTSKONTROL I TESTPERIODEN 3.1 VANDSTRØMME 3.1.1 Friskvand til vaskehal 3.1.2 Vand ud af vaskehal 3.1.3 Vand til vaskeproces 3.2 ELFORBRUG 3.3 FORBRUG AF BILVASKEKEMIKALIER I VASKEANLÆG 3.4 EFTERSYN OG RENGØRING 3.5 SLAMTØMNING 3.6 DRIFTSFORSTYRRELSER 3.7 VASKERESULTAT 4 UNDERSØGELSE AF VAND OG SLAM 4.1 PRØVETAGNINGSSTEDER OG -METODER 4.2 ANALYSEPARAMETRE OG -METODER 4.3 MÅLINGER PÅ RENSET VAND 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt 4.3.3 Ledningsevne 4.3.4 Hygiejne 4.4 MÅLINGER PÅ SLAM 5 ØKONOMI 5.1 ANLÆGSINVESTERING 5.2 FASTE ÅRLIGE OMKOSTNINGER 5.3 DRIFTSOMKOSTNINGER 5.4 BEREGNING AF NULPUNKT 5.5 OMKOSTNINGER I RELATION TIL VASKEPRIS 6 SAMLET VURDERING 6.1 TEKNISK VURDERING 6.2 MILJØMÆSSIG VURDERING 6.3 ØKONOMISK VURDERING 7 REFERENCER APPENDIX 1: FLOWSKITSE APPENDIX 2: RENSEANLÆGS-LOG APPENDIX 3: KEMIKALIEFORBRUG I TESTPERIODE 1 Indledning Projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” har omfattet test af fire rense- og recirkuleringsanlæg. Det drejer sig om følgende anlæg:
Undersøgelserne har haft til formål at dokumentere anlæggenes evne til at rense for miljøkritiske spildevandsparametre samt til at producere vand til vaskeanlæggets vaskeprocesser. Dokumentationen er gennemført således, at den kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning (Svanen) af vaskehallerne. Dette bilag omhandler WashTec’s BioClassic anlæg, som er installeret hos Haahr Benzin i Slagelse. 2 Beskrivelse af vaske- og renseanlæg Bilvaskehallen er beliggende hos Haahr Benzin, Alléen 6, 4200 Slagelse. Hele vaskehallen (bygning, vaskeanlæg og renseanlæg) blev etableret i januar 2001. 2.1 Vaskeanlæg Vaskeanlægget er en traditionel børstevask med følgende data:
2.2 Renseanlæg Renseanlægget er et BioClassic anlæg (BC55), der er leveret af WashTec. BioClassic er et biologisk renseanlæg, som blev installeret samtidig med vaskehal og -anlæg i januar 2001 hos Haahr Benzin i Slagelse. Renseanlægget har været i drift siden installationen i januar 2001. Principskitse for renseanlægget fremgår af figur 2.2.1.
Figur 2.2.1 Principskitse for BioClassic /1/. Overordnet er princippet, at der anvendes renset genbrugsvand til vask og skyl undtagen sidste skyl, hvor der anvendes friskvand, som forinden er behandlet i ionbytter og omvendt osmose anlæg. Figur 2.2.1 viser, at det brugte vaske- og skyllevand først ledes til et sandfang, hvor det bundfældelige stof udskilles. Herfra ledes vandet til den biologiske beholder, hvor den biologiske rensning foregår. Beholderen er fyldt med nylonsvampe for at skabe et stort areal til bakterierne i biofilmen. Beholderen beluftes gennem en luftpumpe i bunden af beholderen. Slam (døde bakterier og de stoffer, som bakterierne optager, men ikke omsætter – f.eks. tungmetaller) fra den biologiske beholder føres med det biologisk rensede vand til lamelseparatoren, hvor slammet udskilles og ledes tilbage til sandfang. Sandfanget tømmes én til to gange årligt af slamsuger efter ca. 8.000 vask, som det også sker ved en traditionel vaskehal. Nylonsvampene i den biologiske beholder skal – ifølge WashTec – ikke skiftes. BioClassic anlæg i Tyskland har været i drift i otte år uden, at det har været nødvendigt at skifte nylonmaterialet/2/. Efter lamelseparatoren ledes vandet til en opsamlingstank for renset vand. Genbrugsvand til vask og skyl pumpes fra denne tank til vaskeanlægget. Overløb til kloak sker gennem opsamlingstanken for genbrugsvand. Dvs. at det kun er renset vand, som ledes til kloak. Renseanlæggets dimensioner og totale volumen fremgår af tabel 2.2.1. Tabel 2.2.1 Dimensioner for BioClassic anlægget i Slagelse /2/. Anlægget har en kapacitet på ca. 5 m3 renset vand pr. time. 3 Driftskontrol i testperioden Testperioden forløb fra marts (uge 11) til december (uge 50) 2002. Gennem perioden er vasket 6.799 biler og produceret ca. 100 l genbrugsvand pr. bil til børstevask og ca. 240 l genbrugsvand pr. bil til undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul. Under testperioden blev der gennemført tre målerunder, hvor det rensede vand blev undersøgt (jf. kapitel 4). Inden opstart af testperioden blev der opsat vandmålere ved seks målepunkter, og under testperioden blev der monteret yderligere to vandmålere. Målepunkterne fremgår af flowskitsen i Appendix 1. I testperioden rapporterede WashTec ugentligt aflæsninger af målerne til DHI og IPU pr. email. Rapporteringerne omfattede – ud over vandmålinger – også elforbrug gennem aflæsning af timetællere for luft- og dykpumpe. Hertil kom angivelse af datoer for rengøring af renseanlægget (ved WashTec), hovedrengøring af vaskehallen (ved ISS), slamtømning (ved ISS) samt driftsforstyrrelser. Fra uge 21 målte WashTec også ledningsevne og pH på genbrugsvandet ugentligt. Samtlige registreringer fra testperioden (kaldet renseanlægslog) fremgår af Appendix 2. Som en del af testen installerede WashTec måler på afløb til kloak (M6). Ved en normal installation af renseanlæg vil det ikke være nødvendigt at installere denne måler. Normalt vil måling af de indgående strømme være tilstrækkeligt. I perioden fra uge 11 til 17 var der vanskeligheder med at måle afledningen til kloak. Den først anvendte flowmåler målte ikke korrekt. Herefter etablerede WashTec (fra uge 17) udpumpning af spildevandet til kloak og opsatte almindelig vandmåler, som gav pålidelige måleresultater. Vandmåleren på undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul (M9) blev monteret i uge 25 efter, at projektets følgegruppe var blevet enige om, at det også var hensigtsmæssigt at registrere dette forbrug af genbrugsvand. Forbrug af genbrugsvand til undervognsvask m.m. var ikke blevet målt tidligere, fordi det normalt er direkte genbrugsvand (urenset spildevand), som anvendes til denne del af vasken i en traditionel vaskehal. Under testperioden blev forbruget af vaskekemikalier i vaskeanlægget endv idere registreret. 3.1 Vandstrømme Testperiodens registreringer af vandstrømme kan sammenfattes i følgende kategorier: 3.1.1 Friskvand til vaskehal Forbruget af friskvand fremgår af figur 3.1.1. Vandmålernes placeringer fremgår af Appendix 1. I figur 3.1.1 er forbruget af friskvand fordelt på:
Ifølge kriterierne for miljømærket Svanen må det totale forbrug af friskvand til vaskehallen maksimalt udgøre 70 l/bil /6/. Dette omfatter vand til:
Dvs. at Svanens krav på det aktuelle anlæg skal sammenlignes med vandmåler M5 (først fra uge 30 viser M5 det korrekte totale forbrug, da vand til andre udendørs formål frem til uge 30 også blev registreret på denne måler). Figur 3.1.1 Friskvand til vaskehal Figur 3.1.1 viser, at der navnlig frem til uge 30 er et væsentligt forbrug af friskvand til andre formål end bilvask. Dette blev registreret som et usædvanligt stort forbrug af friskvand til rengøring (M5 minus M1). Vandet blev brugt af stationens personale til udendørs vask, vanding, og en væsentlig vandmængde (omkring 70 m3) blev brugt til brandslukning ved en brand i træflis (uge 24). WashTec etablerede i uge 30 separat taphane uden for vaskehallen til sådanne formål, som fra uge 31 indgik i registreringerne (M9). Fra uge 30 er den udendørs taphane fratrukket det totale friskvandsforbrug, hvilket tydeligt fremgår af figur 3.1.1. I uge 30 blev der endvidere opsat en måler på vand til rengøring og kemiblanding. Frem til uge 30 var dette forbrug fremkommet ved at trække M1 fra M5. Efter uge 30 viser figur 3.1.1, at det totale vandforbrug til vaskehallen (M5 minus M9) er stabilt bortset fra toppe i tidsrum med rengøring eller kemipåfyldning (som også fremgår af måler til forbrug til rengøring (M7)). På grund af det store udendørs vandforbrug i uge 24 (til slukning af brand i træflis) kunne vaskehallen ikke overholde Svanens krav på 70 l/bil i den pågældende uge. Efter uge 30, hvor det udendørs forbrug blev trukket fra (M5 minus M9), havde vaskehallen ingen problemer med at overholde et totalt vandforbrug på 70 l/bil. Forbruget af vand til ionbytter/omvendt osmose (M1) ligger stabilt omkring 30 l/bil efter uge 31. I figur 3.1.2 er fordelingen af det totale friskvandsforbrug (gennemsnit: 31 l/bil) fordelt på friskvand til rengøring og kemiblanding (3 l/vask) samt friskvand til sidste skyl i vaskeproces (28 l/vask). Figur 3.1.2 Fordeling af totalt forbrug af friskvand (uge 30- 50, 2002). 3.1.2 Vand ud af vaskehal Vandstrømmene ud af vaskehallen fremgår af figur 3.1.3. I figur 3.1.3 er de udgående vandstrømme fordelt på:
Ifølge Svanen skal alt vand, som ledes til kloak, være renset i et renseanlæg /6/. BioClassic anlægget opfylder dette krav ved, at der kun afledes vand til kloak fra opsamlingstanken til renset genbrugsvand. Figur 3.1.3 Vandstrømme ud af vaskehal Det fremgår af figur 3.1.3, at total vand ud af vaskehallen er sat til at være lig med total vand ind i vaskehallen (jf. figur 3.1.1 og kommenteringen af denne). Målingen af afledningen af rejektvand fra ionbytter og omvendt osmose (M1 minus M2) viser, at disse anlæg har kørt ustabilt fra uge 21-27. Efter teknikerbesøg var afledningen af rejektvand stabil i resten af perioden. Målingen af genbrugsvand til kloak (M6) er ikke medtaget frem til uge 17, da måleren var ustabil, indtil den blev udskiftet. Den målte stigning i afledningen i uge 27 til 31 skyldtes, at en tekniker ved en fejl havde ført koncentratet fra omvendt osmose anlægget over i renseanlæggets sandfang. Stigningen i uge 47 skyldtes, at der blev foretaget hovedrengøring i vaskehallen i den uge. Den beregnede værdi for vedhæng plus aerosoler er påvirket af, at der først fra uge 30 blev etableret måler på den udendørs taphane (M9), så dette forbrug kunne fratrækkes. Efter uge 30 ligger vedhæng plus aerosoler omkring 15-20 l/bil (faldet i uge 47 og 49 kan ikke umiddelbart forklares – muligvis aflæsningsfejl af vandmåler). I figur 3.1.4 er fordelingen af den totale vandstrøm ud af vaskehallen (gen-nemsnit: 31 l/bil) fordelt på vedhæng plus aerosoler (12 l/bil), rejektvand (11 l/bil) samt genbrugsvand til kloak (8 l/bil). Figur 3.1.4 Vandstrømme ud af vaskehal (uge 30-50, 2002). 3.1.3 Vand til vaskeproces Hvor meget vand, der anvendes i vaskeprocessen, afhænger af, hvilken type vaskeanlæg der er installeret. Vaskeanlæggene anvender forskellige mængder af vand. En børstevask anvender typisk omkring 120-150 l/bil til overvognsvask, mens undervognsvasken anvender mellem 350 l/bil (standard) 1.000 l/bil (super). Vandforbruget i vaskeprocessen kan fordeles på følgende kategorier:
Som tidligere beskrevet blev måleren på genbrugsvand til undervognsvask m.m. (M8) først monteret i uge 25 (jf. figur 3.1.5). Derfor dækker nedenstående data for vaskeprocessen kun perioden fra uge 25 til 50.
Figur 3.1.5 Vandforbrug til vaskeproces. Vaskeprocessen anvendte i gennemsnit 362 l/vask. Fordelingen af forbruget fremgår af figur 3.1.6.
Figur 3.1.6 Vandforbrug til vaskeproces (uge 25-50, 2002). Figur 3.1.6 viser, at hovedparten af vandet til vaskeprocessen blev anvendt som genbrugsvand til undervognsvask og sidehøjtryk (245 l/bil), mens en mindre andel blev brugt til overvognsvasken (99 l/bil). Forbruget af friskvand til sidste skyl udgjorde 18 l/bil. Genbrugsprocenten for den samlede vask er således 95. Som nævnt indledningsvist afhænger genbrugsprocenten af, hvor meget vand det pågældende vaskeanlæg forbruger. Genbrugsprocenten er dermed ikke en parameter, som kan anvendes til vurderingen af renseanlæggets præstation. 3.2 Elforbrug Renseanlæggets luftpumpe og dykpumpe var begge forsynet med timetællere i testperioden. De løbende registreringer fremgår af Appendix 2. Det samlede elforbrug og forbruget pr. bil fremgår af tabel 3.2.1. Der blev vasket i alt 6.799 biler i testperioden. Tabel 3.2.1 Renseanlæggets(BC 55) elforbrug i testperioden. Da pumpernes drift i et vist omfang er uafhængig af det vaskede antal biler (kontinuert cirkulation af vandstrømme i anlægget), er elforbruget pr. vasket bil også til en vis grad afhængig af vasketallet. Jo flere vask, des lavere elforbrug pr. vask. Til sammenligning anvender et gennemsnits vaskeanlæg med børstevask mellem 0,65 og 1 kWh pr. bil afhængig af anlæggets alder og driftsomfanget /3/. 3.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlæg Vaskeanlæggets forbrug af vaskekemikalier i testperioden blev registreret gennem opgørelse af lagerbeholdninger ved opstart, de tilførte mængder samt en slutopgørelse. Start- og slutopgørelserne blev foretaget af WashTec gennem vejninger af dunke med kemikalier. De samlede registreringer fremgår af Appendix 3. I tabel 3.3.1 er de forbrugte mængder i testperioden præsenteret. I perioden fra start- til slutopgørelsen (12. marts - 2. december 2002) blev der vasket i alt: 6.792 biler. Tabel 3.3.1 Forbrug af vaskekemikalier i testperioden. Til ISS’s rengøring blev der brugt op til 5,5 l rengøringsmiddel pr. rengøring. Rengøringsmidlet var en alkalisk affedtning (Tekno 2000 Alkalisk Affedter). 3.4 Eftersyn og rengøring Haahr Benzin har tegnet en serviceaftale med WashTec omkring BioClassic anlægget. WashTec udfører normalt ca. et serviceeftersyn om måneden. WashTec foretog tre eftersyn med rengøring af renseanlægget i testperioden. Eftersyn og rengøring er foretaget i april, juni og september (jf. Appendix 2). Eftersynene omfatter en simpel rengøring af lamelseparator og rentvandstank med almindelig vandslange. Slammet skylles i denne forbindelse over i sandfanget. ISS har foretaget fem hovedrengøringer af vaskehallen. Hovedrengøringerne blev foretaget i maj, juni, juli, august og november 2002. 3.5 Slamtømning Sandfanget blev tømt af ISS umiddelbart inden opstart af testperioden (tøm-ningsdato: 5. marts 2002). Sandfanget er ikke blevet tømt under testperioden. Hyppigheden af slamtømninger afhænger af det vaskede antal biler. WashTec anbefaler, at sandfanget tømmes for hver 8.000 antal vask. 3.6 Driftsforstyrrelser WashTec har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlægget. Der er heller ikke fra tankpersonalets side registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/ 3.7 Vaskeresultat Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask /4/. 4 Undersøgelse af vand og slam 4.1 Prøvetagningssteder og -metoder Testperioden omfattede prøvetagning af det rensede vand ved de fire vaskehaller. Ved alle fire anlæg ledes kun renset spildevand til kloak. Dvs. at spildevandet fra renseanlæggene er lig med det rensede vand. Prøvetagningerne blev gennemført over tre perioder á én uge i 2002. De tre målerunder var fordelt således:
Prøvetagningerne repræsenterede således spildevandsrensning ved drift forår, sommer og vinter. Prøverne blev udtaget som stikprøver efter rensning. Prøverne blev udtaget så tæt på afledning til offentlig kloak, som det var praktisk muligt. Ved BioClas-sic anlægget i Slagelse blev prøverne udtaget ved overløb til kloak fra opsamlingstanken til renset vand. Prøverne blev udtaget ved igangsætning af udpumpning til kloak. I tredje målerunde blev der endvidere udtaget stikprøver af slam fra bund af sandfang. Disse prøver blev udtaget med slamprøvetager. 4.2 Analyseparametre og -metoder Måleprogrammet omfattede følgende hovedgrupper af analyseparametre:
De specifikke analyseparametre fremgår af tabel 4.2.1. Tabel 4.2.1 Måleprogrammets analyseparametre og -metoder. Prøverne blev udtaget af DHI, og analyserne blev udført af Københavns Miljølaboratorium (almindelige spildevandsparametre, tungmetaller og DEHP), DHI (kim og E. coli) samt Statens Serum Institut (Legionella). 4.3 målinger på renset vand 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre Resultater fra målingerne for almindelige spildevandsparametre er vist i tabel 4.3.1. Til sammenligning er middelværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet. Disse spildevandsmålinger er foretaget på tre repræsentative danske vaskehaller i marts 1999 /3/. Ved vurdering af koncentrationerne i tabel 4.3.1 skal man være opmærksom på, at der i de tre målerunder i denne undersøgelse blev afledt henholdsvis 13, 4 og 5 l/bil. Dette skal sammenlignes med, at spildevandsmængderne i undersøgelsen af de traditionelle vaskehaller med børstevask udgjorde mellem 120 og 163 l/bil. Spildevandsflowet fra BioClassic anlægget udgør således 3-11% af spildevandsmængden fra traditionelle vaskehaller. Tabel 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Tabel 4.3.1 viser, at på trods af de mindre spildevandsmængder (3-11% af traditionel vask) blev der generelt målt koncentrationer af de almindelige spildevandsparametre på niveau eller under koncentrationerne fra de traditionelle vaskehaller. Indholdet af suspenderet stof er lavest i 2. og 3. målerunde, hvilket indikerer, at den biologiske renseproces har kørt bedst i august og december. Dette underbygges ligeledes af de lave BOD-tal (4,4 og 16 mg/l) for disse måneder (jf. nedenstående om COD/BOD). Det lave indhold af fosfor (0,26-0,59 mg/l) set i forhold til koncentrationen fra den traditionelle bilvask (12 mg/l) indikerer, at der anvendes fosfatfrie vaskekemikalier i vaskehallen. Koncentrationen af BOD og COD er lavere end ved de traditionelle vaskehaller uden rensning. Det skyldes den biologiske omsætning i renseanlægget. COD/BOD-forholdet er således også højere (6-20) i forhold til vaskehaller uden rensning (middelværdi: 3,6). COD/BOD-forholdet blev målt højest i august måned (20), hvilket skyldes den øgede biologiske omsætning i renseanlægget i sommerperioden, hvor en stor del af BOD’en omsættes. Den tilbageværende tungtnedbrydelige COD-fraktion (90-170 mg/l) antages at bestå af tungtnedbrydelige organiske stoffer (f.eks. vokskomponenter fra vaskekemikalier) og inert stof (humus og uorganiske stoffer, som kan iltes, f.eks. jern). Udløb fra kommunale renseanlæg har typisk COD/BOD-forhold på omkring 20-30. Rest-COD-fraktionen kan eventuelt analyseres gennem en OUR-test, hvor den tilbageværende COD kan grupperes. 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt De målte koncentrationerne af tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fremgår af tabel 4.3.2. Til sammenligning er minimum- og maksimumværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet /3/ samt Miljøstyrelsens grænseværdier /5/. Værdier over Miljøstyrelsens grænseværdier er fremhævet med fed. Tabel 4.3.2 Tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Tabel 4.3.2 viser, at koncentrationerne af tungmetaller, DEHP og mineralsk olie ligger under eller på samme niveau, som koncentrationer fra traditionel vask uden rensning. Jf. afsnit 4.3.1 udgør den afledte vandmængde kun mellem 3 og 11% af vandmængden fra traditionel børstevask. Ved miljøvurdering af stofafledninger anvendes derfor belastning pr. vasket bil som sammenligningsgrundlag. I tabel 4.3.3 er belastningen pr. bil sammenlignet med Svanemærkets kriterier /6/ og målværdierne fra Fase I-projektet /3/. Målværdierne for kobber og DEHP er ændret fra Fase I-projektet /3/, fordi Miljøstyrelsens nye vejledning /5/ angiver nye tilsigtede grænseværdier for disse stoffer. De nye målværdier er for kobber 15 mg/bil (100 µg/l x 150 l/bil) og for DEHP 1 mg/bil (7 µg/l x 150 l/bil). Tabel 4.3.3 Beregnet belastning pr. bil fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse.
4.3.3 Ledningsevne I testperioden blev det rensede vands ledningsevne målt af WashTec ugentligt (fra uge 21, jf. Appendix 2), af DHI ved prøvetagningen og af Københavns Miljølaboratorium, som en del af analyserne. Figur 4.3.4 Ugentlige målinger af ledningsevne ved BioClassic anlægget i Slagelse. Figur 4.3.4 viser, at ledningsevnen i det rensede vand i store træk lå fra 600 til 850 µS/cm. Stigningen i ledningsevnen omkring uge 30 (op til 1.050 µS) kan forklares ud fra, at en tekniker ved en fejl havde ført rejektvandet fra omvendt osmose anlægget over i renseanlæggets sandfang. Stigningen i uge 49 og 50 antages at skyldes vejsaltning. Målingerne foretaget ved spildevandsprøvetagningerne underbyggede disse målinger. Efter testperiodens afslutning fortsatte WashTec registreringerne af ledningsevnen. Vejret i januar-februar 2003 var præget af en usædvanlig lang periode med frost og tørvejr. I denne periode er der kontinuerligt blevet saltet på de danske veje, og WashTec kunne følge, at ledningsevnen i det rensede vand løbende steg. Da ledningsevnen nåede 10-11.000 µS/cm (uge 9, 2003) fik Haahr Benzin pludselig klager over saltpletter på bilerne. WashTec afledte derefter omkring 3 m3 renset vand til kloak. Herefter faldt ledningsevnen til omkring 6.800 µS/cm, hvorefter der ikke har været kundeklager /2/. WashTec har på denne baggrund konstateret, at den kritiske grænse for ledningsevnen i BioClassic anlægget ligger omkring 10-11.000 µS/cm. 4.3.4 Hygiejne Tabel 4.3.5 viser målingerne for hygiejneparametre i det rensede vand. Miljømærket Svanen har opstillet en grænseværdi for E. coli, som er angivet til sammenligning /6/. For Legionella er der til sammenligning angivet en reaktionsgrænse, som anvendes ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger. Den angivne grænse (< 1.000 cfu/l) er et lavt tal, men er dog udtryk for, at der kan vokse Legionella i systemet /8/. Der blev kun målt for Legionella i august måned, fordi Legionella kun kan vokse ved temperaturer fra lidt over 20ºC til omkring 45ºC. Disse temperaturer vil normalt kun forekomme i det recirkulerede vand i sommerperioden. Tabel 4.3.5 Hygiejneparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Slagelse. Det fremgår af tabel 4.3.5, at antal kim blev målt til mellem 104 og 106 kim/ml. Dette svarer til indholdet i badevand (104-105 kim/ml) og almindeligt byspildevand (106-108 kim/ml) /10/. Det fremgår endvidere, at E. coli ikke overskrider Svanemærkets grænseværdi, og at der ikke er påvist Legionella. 4.4 Målinger på slam Renseanlæggets slam ophobes i sandfanget og er – ud over afledning til kloak fra opsamlingstanken samt vedhæng på biler efter vask – de eneste udgående strømme fra renseanlægget. Målingen på renseanlæggets slam blev som tidligere beskrevet foretaget gennem prøvetagning i sandfangets bundslam. Tabel 4.4.1 viser resultaterne af målingerne for de udvalgte slamparametre. Tabel 4.4.1 Målinger på slam fra BioClassic anlægget i Slagelse. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen /11/ kategoriseres affald fra sandfang generelt som farligt affald og skal bortskaffes gennem kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. 5 Økonomi Den økonomiske beregning for BioClassic anlægget (BC 55) i Slagelse kan opdeles i følgende:
Anlæg til – og drift af – ionbytning, samt omvendt osmose behandling af friskvandet til sidste skyl, er ikke medtaget i den økonomiske vurdering af renseanlægget, ligesom forbrug af vand til rengøring ikke er medt aget. 5.1 Anlægsinvestering Den samlede anlægsinvestering for køb af BioClassic 55 er vist i tabel 5.1.1. Tabel 5.1.1 Anlægsinvestering for BioClassic 55 /2/. I Slagelse købte Haahr Benzin et nyt vaskeanlæg samtidig med indkøbet af BioClassic anlægget. På denne baggrund opnåede Haahr Benzin en besparelse på kr. 26.130 ved det samtidige køb (besparelse på udstyr til recirkulerings- og lugtdæmpningsudstyr, som også anvendes ved traditionel undervognsskyl). 5.2 Faste årlige omkostninger De faste årlige omkostninger fremgår af tabel 5.2.1, hvor der er regnet med en afskrivningsperiode på 10 år og en forrentning på 5%. Tabel 5.2.1 Faste årlige omkostninger for BioClassic 55. Udgifterne til vedligeholdelse/service betales á conto til WashTec. 5.3 Driftsomkostninger Vand- og afledningsprisen i Slagelse er – for at kunne sammenligne med andre renseanlæg – antaget at være 25 kr/m3. Elprisen er antaget at være 0,5 kr/kWh. Priserne er ekskl. moms og statsafgifter. Tabel 5.3.1 viser driftsomkostningerne fordelt på friskvand og genbrugsvand. Elforbrug pr. m3 genbrugsvand er beregnet på baggrund af det samlede elforbrug fra uge 25-50 (3.212 kWh) og den producerede mængde genbrugsvand (renset vand til børstevask, U, SHT, G, H og kloak: 1.436,5 m3) i samme periode (der blev først etableret måler på genbrugsvand til U-SH-G-H i uge 25). Der er således forbrugt 2,24 kWh/m3 genbrugsvand. Tabel 5.3.1 Driftsomkostninger fordelt på friskvand og genbrugsvand. I tabel 5.3.2 er vandudgiften pr. vask beregnet. Samlet vandudgift uden genbrugsvand er beregnet ud fra, at der bruges henholdsvis 99 og 18 l friskvand til vask og skyl. Undervognsskyl skal ikke medregnes, da der ved traditionel vask anvendes urenset genbrugsvand. Tabel 5.3.2 Driftsudgift pr. vask. 5.4 Beregning af nulpunkt Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til 15.100 vask/år (31.640 kr. pr. år / 2,09 kr. pr. vask). Vaskehallen i Slagelse vasker kun omkring 10.000 vask pr. år, hvilket giver en årlig besparelse på 20.900 kr. (10.000 x 2,09 kr/vask). Det betyder, at de samlede årlige omkostninger vil være omkring 10.740 kr. (31.640 kr. ÷ 20.900 kr.). I tabel 5.4.1 er de økonomiske konsekvenser af forskellig antal vask illustreret for renseanlægget i Slagelse. Tabel 5.4.1 Illustration af nulpunkt for BioClassic i Slagelse. 5.5 Omkostninger i relation til vaskepris Økonomien omkring etablering af BioClassic i Slagelse kan også belyses ud fra de samlede omkostninger i relation til vaskeprisen. Tabel 5.5.1 viser de samlede omkostningers andel af vaskeprisen. De samlede omkostninger pr. vask er baseret på ovenstående gennemgang af driftsomkostninger og faste omkostninger minus besparelsen på driftsomkostningerne som følge af vandgenbrug. Det antages, at der vaskes 10.000 biler pr. år, og at en bilvask i gennemsnit koster 60 kr/vask. Tabel 5.5.1 De samlede omkostningers andel af vaskeprisen. Det fremgår af tabel 5.5.1, at de samlede omkostninger til etablering og drift af BioClassic anlægget i Slagelse ved 10.000 vask/år udgør 3,2% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vaskeantallet stiger til omkring 15.100, vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 6 Samlet vurdering 6.1 Teknisk vurdering BioClassic anlægget hos Haahr Benzin i Slagelse har uden driftsstop produceret genbrugsvand til vaskeanlægget i testperioden fra marts til december 2002. Vaskeanlægget(traditionel børstevask) ville uden det installerede renseanlæg i gennemsnit bruge 117 l friskvand pr. bil (der ses bort fra vand til undervognsskyl og sidehøjtryk, som normalt er urenset genbrugsvand). Med renseanlægget installeret har vaskeanlægget i gennemsnit brugt 18 l friskvand pr. bil. Renseanlægget har til hver vask i gennemsnit produceret 344 l genbrugsvand. Renseanlægget er et biologisk renseanlæg, som drives uden brug af rensekemikalier. Eftersyn og rengøring af renseanlægget i Slagelse foretages af WashTec gennem en serviceaftale med ca. en månedlig rengøring af lamelseparator og rentvandstank. Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask. 6.2 Miljømæssig vurdering Vaskehallen har i testperioden overholdt miljømærket Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask (i starten af perioden blev der fejlagtigt registreret vandforbrug til andre udendørs formål). Vaskehallen har i gennemsnit anvendt 31 l friskvand pr. vask, herunder friskvand til rengøring. Det rensede vand, som afledes til kloak, er blevet undersøgt gennem tre målinger i henholdsvis april, august og december. Vandet overholdt Svanens grænseværdier for tungmetaller og mineralsk olie samt Fase I-projektets målværdier for tungmetaller og DEHP. Der er i gennemsnit afledt 8 l renset genbrugsvand til kloak pr. vask. Vedrørende hygiejne overholdt genbrugsvandet Svanens krav til E. coli. Der blev ikke påvist Legionella i genbrugsvandet. Elforbruget har i testperioden i gennemsnit været 0,73 kWh/vask (til luft- og dykpumpe). Dette svarer til elforbruget for et almindeligt vaskeanlæg med børstevask (0,65-1 kWh/vask). 6.3 Økonomisk vurdering Den økonomiske vurdering af renseanlægget i Slagelse viste, at besparelsen på driftsomkostningerne var 2,09 kr/bil set i forhold til, hvis vaskeanlægget benyttede friskvand til vask. Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til omkring 15.100 vask/år. Vaskeanlægget vasker i dag kun omkring 10.000 biler pr. år, hvilket betyder, at renseanlægget udgør en årlig omkostning på omkring 10.740 kr. Økonomien kan også ses i forhold til vaskeprisen. Heraf fremgår det, at de samlede omkostninger til etablering og drift af renseanlægget ved 10.000 vask/år udgør 3,2% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vasketallet stiger til omkring 15.100 vask/år, vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 7 Referencer /1/ WashTec. BioClassic-system. ”Biologisk vandrensningsanlæg for bilvaskeanlæg”. 2002. /2/ Løbende samtaler med Ronald Christiansen, WashTec. 2002-2003. /3/ Miljøstyrelsen. Bilvaskehaller – Status og strategier. Miljøprojekt nr. 537 2001. /4/ Samtale med Charlotte Jensen, Haahr Benzin i Slagelse, 2003-02-06. (Stedfortræder for stationsleder Glenn Beyerholm). /5/ Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning nr. 11, 2002. /6/ Nordisk Miljömärkning. Miljö av Fordonstvätter. Kriteriedokument 6 oktober 2000 – 6 oktober, 2005. /7/Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse af 21. januar 2000 (Slambekendtgørelsen). /8/ Statens Serum Institut. Legionella i varmt brugsvand. 1. udgave 2000. /9/ Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Forurenet jord på Sjælland og Lolland/Falster. Februar 1997. /10/ Miljøstyrelsen. Øget genbrug af vand i papirindustrien. Arbejdsrapport nr. 68, 1996. /11/ Miljø- og Energiministeriet . Bekendtgørelse om affald. Nr. 619 af 27. juni 2001. Appendix 1: Flowskitse Flowskitse Washtec/Haahr Benzin/Slagelse Appendix 2: Renseanlægs-log Renseanlægs-log for WashTech
 Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘Renseanlægs-log for WashTech3‘
Appendix 3: Kemikalieforbrug i testperiode Rapport om kemikalieforbrug i forbindelse med kontrol af vandrensning
|
