BilvaskBilag 4 : Test af BioClassic fra Wash-Tec installeret hos Kaj Dige Bach i HerlevIndholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 2 BESKRIVELSE AF VAS KE- OG RENSEANLÆG 2.1 VASKEANLÆG 2.2 RENSEANLÆG 3 DRIFTSKONTROL I TESTPERIODEN 3.1 VANDSTRØMME 3.1.1 Friskvand til vaskehal 3.1.2 Vand ud af vaskehal 3.1.3 Vand til vaskeproces 3.2 ELFORBRUG 3.3 FORBRUG AF BILVASKEKEMIKALIER I VASKEANLÆG 3.4 EFTERSYN OG RENGØRING 3.5 SLAMTØMNING 3.6 DRIFTSFORSTYRRELSER 3.7 VASKERESULTAT 4 UNDERSØGELSE AF VAND OG SLAM 4.1 PRØVETAGNINGSSTEDER OG -METODER 4.2 ANALYSEPARAMETRE OG -METODER 4.3 MÅLINGER PÅ RENSET VAND 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt 4.3.3 Ledningsevne 4.3.4 Hygiejne 4.4 MÅLINGER PÅ SLAM 5 ØKONOMI 5.1 ANLÆGSINVESTERING 5.2 FASTE ÅRLIGE OMKOSTNINGER 5.3 DRIFTSOMKOSTNINGER 5.4 BEREGNING AF NULPUNKT 5.5 OMKOSTNINGER I RELATION TIL VASKEPRIS 6 SAMLET VURDERING 6.1 TEKNISK VURDERING 6.2 MILJØMÆSSIG VURDERING 6.3 ØKONOMISK VURDERING 7 REFERENCER APPENDIX 1: FLOWSKITSE APPENDIX 2: RENSEANLÆGS-LOG APPENDIX 3: KEMIKALIEFORBRUG I TESTPERIODE
1 Indledning Projektet ”Bilvask – reduktion af spildevandsbelastningen gennem renere teknologi” har omfattet test af fire rense- og recirkuleringsanlæg. Det drejer sig om følgende anlæg:
Undersøgelserne har haft til formål at dokumentere anlæggenes evne til at rense for miljøkritiske spildevandsparametre samt til at producere vand til vaskeanlæggets vaskeprocesser. Dokumentationen er gennemført således, at den kan anvendes som en del af det dokumentationsmateriale, der skal vedlægges ansøgning om miljømærkning (Svanen) af vaskehallerne. Dette bilag omhandler WashTec’s BioClassic anlæg, som er installeret hos Kaj Dige Bach i Herlev. 2 Beskrivelse af vaske- og renseanlæg Bilvaskehallen er beliggende hos Kaj Dige Bach, Skinderskovvej 11, 2730 Herlev. Hele vaskehallen (bygning, vaskeanlæg og renseanlæg) blev etableret i januar 2002. 2.1 Vaskeanlæg Vaskeanlægget er en traditionel børstevask med følgende data:
2.2 Renseanlæg Renseanlægget er et BioClassic anlæg (BC55), der er leveret af WashTec. BioClassic er et biologisk renseanlæg, som blev installeret samtidig med vaskehal og -anlæg i januar 2002 hos Kaj Dige Bach i Herlev. Renseanlægget har været i drift siden installationen i januar 2002. Principskitese for renseanlægget fremgår af figur 2.2.1.
Figur 2.2.1 Principskitse for BioClassic /1/. Overordnet er princippet, at der anvendes renset genbrugsvand til vask og skyl undtagen sidste skyl, hvor der anvendes friskvand, som forinden er behandlet i ionbytter og omvendt osmose anlæg. Figur 2.2.1 viser, at det brugte vaske- og skyllevand først ledes til et sandfang, hvor det bundfældelige stof udskilles. Herfra ledes vandet til den biologiske beholder, hvor den biologiske rensning foregår. Beholderen er fyldt med nylonsvampe for at skabe et stort areal til bakterierne i biofilmen. Beholderen beluftes gennem en luftpumpe i bunden af beholderen. Slam (døde bakterier og de stoffer, som bakterierne optager, men ikke omsætter – f.eks. tungmetaller) fra den biologiske beholder føres med det biologisk rensede vand til lamelseparatoren, hvor slammet udskilles og ledes tilbage til sandfang. Sandfanget tømmes én til to gange årligt af slamsuger efter ca. 8.000 vask, som det også sker ved en traditionel vaskehal. Nylonsvampene i den biologiske beholder skal – ifølge WashTec – ikke skiftes. BioClassic anlæg i Tyskland har været i drift i otte år uden, at det har været nødvendigt at skifte nylonmaterialet /2/. Efter lamelseparatoren ledes vandet til en opsamlingstank for renset vand. Genbrugsvand til vask og skyl pumpes fra denne tank til vaskeanlægget. Overløb til kloak sker gennem opsamlingstanken for genbrugsvand. Dvs. at det kun er renset vand, som ledes til kloak. Renseanlæggets dimensioner og totale volumen fremgår af tabel 2.2.1. Tabel 2.2.1 Dimensioner for BioClassic anlæg i Herlev /2/. Anlægget har en kapacitet på ca. 5 m3 renset vand pr. time. 3 Driftskontrol i testperioden Testperioden forløb fra marts (uge 11) til december (uge 50) 2002. Gennem perioden er vasket 6.600 biler og produceret ca. 90 l genbrugsvand pr. bil til børstevask og ca. 120 l genbrugsvand pr. bil til undervognsvask, sidehøjtryk og gulvspul. Under testperioden blev der gennemført tre målerunder, hvor det rensede vand blev undersøgt (jf. kapitel 4). Inden opstart af testperioden blev der opsat vandmålere ved seks målepunkter, og under testperioden blev der monteret yderligere én vandmåler. Målepunkterne fremgår af flowskitsen i Appendix 1. I testperioden rapporterede WashTec ugentligt aflæsninger af målerne til DHI og IPU pr. email. Rapporteringerne omfattede – ud over vandmålinger – også elforbrug gennem aflæsning af timetællere for luft- og dykpumpe. Hertil kom angivelse af datoer for rengøring af renseanlægget (ved WashTec), hovedrengøring af vaskehallen (ved WashTec), slamtømning samt driftsforstyrrelser. Fra uge 21 målte WashTec også ledningsevne og pH på genbrugsvandet ugentligt. Samtlige registreringer fra testperioden (kaldet renseanlægslog) fremgår af Appendix 2. Som en del af testen installerede WashTec måler på afløb til kloak (M7). Ved en normal installation af renseanlæg vil det ikke være nødvendigt at installere denne måler. Normalt vil måling af de indgående strømme være tilstrækkeligt til at beregne afledningen til kloak. I perioden fra uge 11 til 18 var der vanskeligheder med at måle afledningen til kloak. Den først anvendte flowmåler målte ikke korrekt. Herefter etablerede WashTec (fra uge 18) udpumpning af spildevandet til kloak og opsatte almindelig vandmåler, som gav pålidelige måleresultater. Under testperioden blev forbruget af vaskekemikalier i vaskeanlægget endv idere registreret. 3.1 Vandstrømme Testperiodens registreringer af vandstrømme kan sammenfattes i følgende kategorier:
3.1.1 Friskvand til vaskehal Forbruget af friskvand fremgår af figur 3.1.1. Vandmålernes placeringer fremgår af Appendix 1. I figur 3.1.1 er forbruget af friskvand fordelt på:
141 · Friskvand til rengøring og kemiblanding (M6 minus M1 og M4) Ifølge kriterierne for miljømærket Svanen må det totale forbrug af friskvand til vaskehallen maksimalt udgøre 70 l/bil /6/. Dette omfatter vand til:
Dvs. at Svanens krav på det aktuelle anlæg skal sammenlignes med vandmåler M6. Figur 3.1.1 Friskvand til vaskehal. Figur 3.1.1 viser, at der gennem perioden har været et stigende friskvandsforbrug. WashTec valgte løbende under testperioden at øge mængden af friskvand til skyl for at sikre kvaliteten af vaskeresultatet. Dette skete for at forebygge eventuelle problemer med den biologiske proces som følge af det store forbrug af polérvoks (jf. afsnit 3.3). Polérvoksen er tungtnedbrydeligt og kan derfor potentielt medføre driftsproblemer for biofilmen i anlægget. Figuren viser endvidere, at det totale vandforbrug til vaskehallen (M6) er stabilt bortset fra toppe i tidsrum med rengøring eller kemipåfyldning (som også fremgår af det beregnede forbrug til rengøring (M6)). Vaskehallen havde i testperioden ingen problemer med at overholde et totalt vandforbrug på 70 l/bil. I figur 3.1.2 er fordelingen af det totale friskvandsforbrug (gennemsnit: 39 l/bil) fordelt på friskvand til rengøring og kemiblanding (4 l/vask) samt friskvand til sidste skyl i vaskeproces (35 l/vask). Gennemsnitsværdierne er baseret på registreringer fra uge 30 til 50.
Figur 3.1.2 Fordeling af totalt forbrug af friskvand (uge 30-50, 2002). 3.1.2 Vand ud af vaskehal Vandstrømmene ud af vaskehallen fremgår af figur 3.1.3. I figur 3.1.3 er de udgående vandstrømme fordelt på:
Ifølge Svanen skal alt vand, som ledes til kloak, være renset i et renseanlæg /6/. BioClassic anlægget opfylder dette krav ved, at der kun afledes vand til kloak fra opsamlingstanken til renset genbrugsvand.
Figur 3.1.3 Vandstrømme ud af vaskehal. Det fremgår af figur 3.1.3, at total vand ud af vaskehallen er sat til at være lig med total vand ind i vaskehallen (jf. figur 3.1.1 og kommenteringen af denne). Målingen af afledningen af rejektvand fra ionbytter og omvendt osmose (M1 minus M2) viser, at disse anlæg har haft høje afledninger i uge 28 (19 l/bil) og 30 (18 l/bil). Disse udsving kan skyldes fejlaflæsninger af vandmålerne. Målingen af genbrugsvand til kloak (M6) er ikke medtaget frem til uge 18, da måleren var ustabil, indtil den blev udskiftet. Den gradvise stigning gennem testforløbet skyldes det øgede forbrug af friskvand til sidste skyl i perioden. Den beregnede værdi for vedhæng plus aerosoler var frem til uge 18 påvirket af tests af den flowmåler på afløb, som til sidst blev skiftet til en almindelig vandmåler (M6). Her blev brugt en del friskvand (ca. 2,4 m3), der blev registreret som vedhæng plus aerosoler. I figur 3.1.4 er fordelingen af den totale vandstrøm ud af vaskehallen (gen-nemsnit: 39 l/bil) fordelt på vedhæng plus aerosoler (9 l/bil), rejektvand (15 l/bil) samt genbrugsvand til kloak (15 l/bil). Gennemsnitsværdierne er baseret på registreringer fra uge 30 til 50.
Figur 3.1.4 Vandstrømme ud af vaskehal (uge 30-50, 2002). 3.1.3 Vand til vaskeproces Hvor meget vand, der anvendes i vaskeprocessen, afhænger af, hvilken type vaskeanlæg der er installeret. Vaskeanlæggene anvender forskellige mængder af vand. En børstevask anvender typisk omkring 120-150 l/bil til overvognsvask, mens undervognsvasken anvender mellem 120-350 l/bil (standard) 1.000 l/bil (super). Vandforbruget i vaskeprocessen kan fordeles på følgende kategorier:
Nedenstående data for vaskeprocessen dækker perioden fra uge 11 til 50.
Figur 3.1.5 Vandforbrug til vaskeproces. Vaskeprocessen anvendte i gennemsnit 235 l/vask. Fordelingen af forbruget fremgår af figur 3.1.6.
Figur 3.1.6 Vandforbrug til vaskeproces. Figur 3.1.6 viser, at hovedparten af vandet til vaskeprocessen blev anvendt som genbrugsvand til undervognsvask og sidehøjtryk (125 l/bil), mens en mindre andel blev brugt til overvognsvasken (94 l/bil). Forbruget af friskvand til sidste skyl udgjorde 16 l/bil. Genbrugsprocenten for den samlede vask er således 93. Som nævnt indledningsvist afhænger genbrugsprocenten af, hvor meget vand det pågældende vaskeanlæg forbruger. Genbrugsprocenten er dermed ikke en parameter, som kan anvendes til vurderingen af renseanlæggets præstation. 3.2 Elforbrug Renseanlæggets luftpumpe og dykpumpe var begge forsynet med timetællere i testperioden. De løbende registreringer fremgår af Appendix 2. Det samlede elforbrug og forbruget pr. bil fremgår af tabel 3.2.1. Der blev vasket i alt 6.600 biler i testperioden. Tabel 3.2.1 Renseanlæggets(BC 55) elforbrug i testperioden. Da pumpernes drift i et vist omfang er uafhængig af det vaskede antal biler (kontinuert cirkulation af vandstrømme i anlægget), er elforbruget pr. vasket bil også i en vis grad afhængig af vasketallet. Jo flere vask, des lavere elforbrug pr. vask. Til sammenligning anvender et gennemsnits vaskeanlæg med børstevask mellem 0,65 og 1 kWh pr. bil afhængig af anlæggets alder og driftsomfanget /3/. 3.3 Forbrug af bilvaskekemikalier i vaskeanlæg Vaskeanlæggets forbrug af vaskekemikalier i testperioden blev registreret gennem opgørelse af lagerbeholdninger ved opstart, de tilførte mængder samt en slutopgørelse. Start- og slutopgørelserne blev foretaget af WashTec gennem vejninger af dunke med kemikalier. De samlede registreringer fremgår af Appendix 3. I tabel 3.3.1 er de forbrugte mængder i testperioden præsenteret. I perioden fra start- til slutopgørelsen (11. marts - 12. december 2002) blev der vasket i alt: 6.599 biler. Tabel 3.3.1 Forbrug af vaskekemikalier i testperioden. Tabel 3.3.1 viser, at der i testperioden er forbrugt en stor mængde silikonebaseret polérvoks (Polish Power Plus) i vaskehallen. Forbruget af polérvoks udgør omkring 38% af det totale kemikalieforbrug i testperioden. Der anvendes omkring 128 ml pr. voksbehandling, hvilket kan sammenlignes med, at der samlet set blev anvendt omkring 49 ml vaskekemikalier pr. bil, når der ses bort fra polérvoksforbruget. 3.4 Eftersyn og rengøring Kaj Dige Bach har tegnet en serviceaftale med WashTec omkring BioClassic anlægget. WashTec udfører normalt ca. ét serviceeftersyn pr. måned. Wash-Tec foretog fire eftersyn med rengøring af renseanlægget i testperioden. Eftersyn og rengøring er foretaget i maj, juni, oktober og november (jf. Appendix 2). Eftersynene omfatter en simpel rengøring af lamelseparator og rentvandstank med almindelig vandslange. Slammet skylles i denne forbindelse over i sandfanget. WashTec har foretaget fire hovedrengøringer af vaskehallen. Hovedrengøringerne er foretaget i juni, juli, september og oktober. 3.5 Slamtømning Da vaskehallen blev etableret i januar 2002, var der ikke behov for at tømme sandfanget inden opstart af testperioden Sandfanget er ikke blevet tømt under testperioden. Hyppigheden af slamtømninger afhænger af det vaskede antal biler. WashTec anbefaler, at sandfanget tømmes for hver 8.000 antal vask. 3.6 Driftsforstyrrelser WashTec har ikke registreret driftsforstyrrelser i testperioden, som skyldtes renseanlægget. Der er heller ikke fra tankpersonalets side registreret driftsforstyrrelser, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/. 3.7 Vaskeresultat Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift /4/. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask /4/. 4 Undersøgelse af vand og slam 4.1 Prøvetagningssteder og -metoder Testperioden omfattede prøvetagning af det rensede vand ved de fire vaskehaller. Ved alle fire anlæg ledes kun renset spildevand til kloak. Dvs. at spildevandet fra renseanlæggene er lig med det rensede vand. Prøvetagningerne blev gennemført over tre perioder á én uge i 2002. De tre målerunder var fordelt således:
Prøvetagningerne repræsenterede således spildevandsrensning ved drift forår, sommer og vinter. Prøverne blev udtaget som stikprøver efter rensning. Prøverne blev udtaget så tæt på afledning til offentlig kloak, som det var praktisk muligt. Ved BioClas-sic anlægget i Herlev blev prøverne udtaget ved overløb til kloak fra opsamlingstanken til renset vand. Prøverne blev udtaget ved igangsætning af udpumpning til kloak. I tredje målerunde blev der endvidere udtaget stikprøver af slam fra bund af sandfang. Disse prøver blev udtaget med slamprøvetager. 4.2 Analyseparametre og -metoder Måleprogrammet omfattede følgende hovedgrupper af analyseparametre:
De specifikke analyseparametre fremgår af tabel 4.2.1. Tabel 4.2.1 Måleprogrammets analyseparametre og -metoder. Prøverne blev udtaget af DHI, og analyserne blev udført af Københavns Miljølaboratorium (almindelige spildevandsparametre, tungmetaller og DEHP), DHI (kim og E. coli) samt Statens Serum Institut (Legionella). 4.3 målinger på renset vand 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre Resultater fra målingerne for almindelige spildevandsparametre er vist i tabel 4.3.1. Til sammenligning er middelværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet. Disse spildevandsmålinger er foretaget på tre repræsentative danske vaskehaller i marts 1999 /3/. Ved vurdering af koncentrationerne i tabel 4.3.1 skal man være opmærksom på, at der i de tre målerunder i denne undersøgelse blev afledt henholdsvis 8, 17 og 18 l/bil. Dette skal sammenlignes med, at spildevandsmængderne i undersøgelsen af de traditionelle vaskehaller med børstevask udgjorde mellem 120 og 163 l/bil. Spildevandsflowet fra BioClassic anlægget udgør således 5-15% af spildevandsmængden fra traditionelle vaskehaller. Tabel 4.3.1 Almindelige spildevandsparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Herlev. Tabel 4.3.1 viser, at på trods af de mindre spildevandsmængder (3-11% af traditionel vask) blev der generelt målt koncentrationer af de almindelige spildevandsparametre på niveau eller under koncentrationerne fra de traditionelle vaskehaller. Indholdet af suspenderet stof er lavest i 2. og 3. målerunde, hvilket indikerer, at den biologiske renseproces har kørt bedst i august og december. Dette underbygges ligeledes af de lave BOD-tal (3,9 og 6 mg/l) for disse måneder (jf. nedenstående om COD/BOD). Det lave indhold af fosfor (0,52-4,17 mg/l) set i forhold til koncentrationen fra den traditionelle bilvask (12 mg/l) indikerer, at der anvendes fosfatfrie vaskekemikalier i vaskehallen. Koncentrationen af BOD og COD er lavere end ved de traditionelle vaskehaller uden rensning. Det skyldes den biologiske omsætning i renseanlægget. COD/BOD-forholdet er således også højere (9-23) i forhold til vaskehaller uden rensning (middelværdi: 3,6). COD/BOD-forholdet blev målt højest i august måned (23), hvilket skyldes den øgede biologiske omsætning i renseanlægget i sommerperioden, hvor en stor del af BOD’en omsættes. Den tilbageværende tungtnedbrydelige COD-fraktion (90-170 mg/l) antages at bestå af tungtnedbrydelige organiske stoffer (f.eks. vokskomponenter fra vaskekemikalier) og inert stof (humus og uorganiske stoffer, som kan iltes, f.eks. jern). Udløb fra kommunale renseanlæg har typisk COD/BOD-forhold på omkring 20-30. Rest-COD-fraktionen kan eventuelt analyseres gennem en OUR-test, hvor den tilbageværende COD kan grupperes. 4.3.2 Tungmetaller, DEHP og olie/fedt De målte koncentrationer af tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fremgår af tabel 4.3.2. Til sammenligning er minimum- og maksimumværdier for spildevandet fra traditionelle vaskehaller uden renseanlæg angivet /3/ samt Miljøstyrelsens grænseværdier /5/. Værdier over Miljøstyrelsens grænseværdier er angivet med fed. Tabel 4.3.2 Tungmetaller, DEHP, mineralsk olie og fedt fra målinger på renset vand fra BioClassic i Herlev. Tabel 4.3.2 viser, at koncentrationerne af tungmetaller, DEHP og mineralsk olie blev målt under eller på samme niveau, som koncentrationer fra traditionel vask uden rensning. I 1. målerunde blev en del tungmetaller og DEHP dog målt over Miljøstyrelsens grænseværdier. En mulig forklaring på disse forhøjede koncentrationer i 1. målerunde er, at der er sket en afsmitning af tungmetaller og DEHP fra diverse metal- og plastmaterialer i den nyetablerede vaskehal (etableret i januar 2002). Jf. afsnit 4.3.1 udgør den afledte vandmængde kun mellem 5 og 15% af vandmængden fra traditionel børstevask. Ved miljøvurdering af stofafledninger anvendes derfor belastning pr. vasket bil som sammenligningsgrundlag. I tabel 4.3.3 er belastningen pr. bil sammenlignet med Svanemærkets kriterier /6/ og målværdierne fra Fase I-projektet /3/. Målværdierne for kobber og DEHP er ændret fra Fase I-projektet /3/, fordi Miljøstyrelsens nye vejledning /5/ angiver nye tilsigtede grænseværdier for disse stoffer. De nye målværdier er for kobber 15 mg/bil (100 µg/l x 150 l/bil) og for DEHP 1 mg/bil (7 µg/l x 150 l/bil). Tabel 4.3.3 Beregnet belastning pr. bil fra målinger på renset vand fra BioClassic i Herlev. Tabel 4.3.3 viser, at de beregnede belastninger pr. bil alle overholder både Svanens kriterier og Fase I-projektets målværdier. 4.3.3 Ledningsevne I testperioden blev det rensede vands ledningsevne målt af WashTec ugentligt (fra uge 26, jf. Appendix 2), af DHI ved prøvetagningen og af Københavns Miljølaboratorium, som en del af analyserne. WashTech‘s målinger af ledningsevnen er illustreret i figur 4.3.4
Figur 4.3.4 Ugentlige målinger af ledningsevne ved BioClassic anlægget i Herlev. Figur 4.3.4 viser, at ledningsevnen i det rensede vand i store træk lå fra 600 til 850 µS/cm. Stigningen i uge 46 og 58 antages at skyldes vejsaltning. Målingerne foretaget ved spildevandsprøvetagningerne underbyggede disse målinger. Efter testperiodens afslutning fortsatte WashTec registreringerne af ledningsevnen. Vejret i januar-februar 2003 var præget af en usædvanlig lang periode med frost og tørvejr. I denne periode er der kontinuerligt blevet saltet på de danske veje, og WashTec kunne følge, at ledningsevnen i det rensede vand løbende steg. Da ledningsevnen nåede 10-11.000 µS/cm (uge 9, 2003) fik Kaj Dige Bach pludselig klager over saltpletter på bilerne. WashTec afledte herefter omkring 3 m3 renset vand til kloak. Herefter faldt ledningsevnen til omkring 6.800 µS/cm, hvorefter der ikke har været kundeklager /2/. WashTec har på denne baggrund konstateret, at den kritiske grænse for ledningsevnen i BioClassic anlægget ligger omkring 10-11.000 µS/cm. 4.3.4 Hygiejne Tabel 4.3.5 viser målingerne for hygiejneparametre i det rensede vand. Miljømærket Svanen har opstillet en grænseværdi for E. coli, som er angivet til sammenligning /6/. For Legionella er der til sammenligning angivet en reaktionsgrænse, som anvendes ved påvisning af Legionella i varmtvandsanlæg i boliger. Den angivne grænse (< 1.000 cfu/l) er et lavt tal, men er dog udtryk for, at der kan vokse Legionella i systemet /8/. Der blev kun målt for Legionella i august måned, fordi Legionella kun kan vokse ved temperaturer fra lidt over 20ºC til omkring 45ºC. Disse temperaturer vil normalt kun forekomme i det recirkulerede vand i sommerperioden. Tabel 4.3.5 Hygiejneparametre fra målinger på renset vand fra BioClassic i Herlev. Det fremgår af tabel 4.3.5, at antal kim blev målt til mellem 104 og 106 kim/ml. Dette svarer til indholdet i badevand (104-105 kim/ml) og almindeligt byspildevand (106-108 kim/ml) /10/. Det fremgår endvidere, at E. coli ikke overskrider Svanemærkets grænseværdi, og at der ikke er påvist Legionella. 4.4 Målinger på slam Renseanlæggets slam ophobes i sandfanget og er – ud over afledning til kloak fra opsamlingstanken samt vedhæng på biler efter vask – de eneste udgående strømme fra renseanlægget. Målingen på renseanlæggets slam blev som tidligere beskrevet foretaget gennem prøvetagning i sandfangets bundslam. Tabel 4.4.1 viser resultaterne af målingerne for de udvalgte slamparametre. Tabel 4.4.1 Målinger på slam fra BioClassic anlægget i Herlev. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen /11/ kategoriseres affald fra sandfang generelt som farligt affald og skal bortskaffes gennem kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. 5 Økonomi Den økonomiske beregning for BioClassic anlægget (BC 55) i Herlev kan opdeles i følgende:
Anlæg til – og drift af – ionbytning, samt omvendt osmose behandling af friskvandet til sidste skyl, er ikke medtaget i den økonomiske vurdering af renseanlægget, ligesom forbrug af vand til rengøring ikke er medt aget. 5.1 Anlægsinvestering Den samlede anlægsinvestering for køb af BioClassic 55 er vist i tabel 5.1.1. Tabel 5.1.1 Anlægsinvestering for BioClassic 55 /2/. I Herlev købte Kaj Dige Bach et nyt vaskeanlæg samtidig med indkøbet af BioClassic anlægget. På denne baggrund opnåede Kaj Dige Bach en besparelse på kr. 26.130 ved det samtidige køb (besparelse på udstyr til recirkuleringsog lugtdæmpningsudstyr, som også anvendes ved traditionel undervognsskyl). 5.2 Faste årlige omkostninger De faste årlige omkostninger fremgår af tabel 5.2.1, hvor der er regnet med en afskrivningsperiode på 10 år og en forrentning på 5%. Tabel 5.2.1 Faste årlige omkostninger for BioClassic 55. Udgifterne til vedligeholdelse/service betales á conto til WashTec. 5.3 Driftsomkostninger Vand- og afledningsprisen i Herlev er – for at kunne sammenligne med andre renseanlæg – antaget at være 25 kr/m3. Elprisen er antaget at være 0,5 kr/kWh. Priserne er ekskl. moms og statsafgifter. Tabel 5.3.1 viser driftsomkostningerne fordelt på friskvand og genbrugsvand. Elforbrug pr. m3 genbrugsvand er beregnet på baggrund af det samlede elforbrug i perioden fra uge 11-50 (6.218 kWh) og den producerede mængde genbrugsvand (renset vand til børstevask, U, SHT, G, H og kloak: 1.494 m3) i samme periode. Der er således forbrugt 4,16 kWh/m3 genbrugsvand. Tabel 5.3.1 Driftsomkostninger fordelt på friskvand og genbrugsvand. Totalt vandforbrug til vask var (fra uge 11-50):
I tabel 5.3.2 er vandudgiften pr. vask beregnet. Samlet vandudgift uden genbrugsvand er beregnet ud fra, at der bruges henholdsvis 94 og 16 l friskvand til vask og skyl. Undervognsskyl skal ikke medregnes, da der ved traditionel vask anvendes urenset genbrugsvand. Tabel 5.3.2 Driftsudgift pr. vask. 5.4 Beregning af nulpunkt Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til 16.740 vask/år (31.640 kr. pr. år/1,89 kr. pr. vask). Vaskehallen i Herlev vasker kun omkring 8.000 vask pr. år, hvilket giver en årlig besparelse på 15.120 kr. (8.000 x 1,89 kr/vask). Det betyder, at de samlede årlige omkostninger vil være omkring 16.520 kr. (31.640 kr. ÷15.120 kr.). I tabel 5.4.1 er de økonomiske konsekvenser af forskellig antal vask illustreret for renseanlægget i Herlev. Tabel 5.4.1 Illustration af nulpunkt for BioClassic i Herlev. 5.5 Omkostninger i relation til vaskepris Økonomien omkring etablering af BioClassic i Herlev kan også belyses ud fra de samlede omkostninger i relation til vaskeprisen. Tabel 5.5.1 viser de samlede omkostningers andel af vaskeprisen. De samlede omkostninger pr. vask er baseret på ovenstående gennemgang af driftsomkostninger og faste omkostninger minus besparelsen på driftsomkostningerne som følge af vandgenbrug. Det antages, at der vaskes 8.000 biler pr. år, og at en bilvask i gennemsnit koster 60 kr/vask. Tabel 5.5.1 De samlede omkostningers andel af vaskeprisen. Det fremgår af tabel 5.5.1, at de samlede omkostninger til etablering og drift af BioClassic anlægget i Herlev ved 8.000 vask/år udgør 4,9% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vaskeantallet stiger til omkring 16.740, vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 6 Samlet vurdering 6.1 Teknisk vurdering BioClassic anlægget hos Kaj Dige Bach i Herlev har uden driftsstop produceret genbrugsvand til vaskeanlægget i testperioden fra marts til december 2002. Vaskeanlægget (traditionel børstevask) ville uden det installerede renseanlæg i gennemsnit bruge 110 l friskvand pr. bil (der ses bort fra vand til undervognsskyl og sidehøjtryk, som normalt er urenset genbrugsvand). Med renseanlægget installeret har vaskeanlægget i gennemsnit brugt 16 l friskvand pr. bil. Renseanlægget har til hver vask i gennemsnit produceret 219 l genbrugsvand. Renseanlægget er et biologisk renseanlæg, som drives uden brug af rensekemikalier. Eftersyn og rengøring af renseanlægget i Herlev foretages af WashTec gennem en serviceaftale med ca. én månedlig rengøring af lamelseparator og rentvandstank. Vaskeanlægget har i testperioden vasket uden klager fra brugerne. Tankpersonalet har ikke bemærket eller registreret problemer med vaskekvaliteten, som kan henføres til renseanlæggets drift. Der er i testperioden ikke konstateret lugtproblemer, og der er ikke observeret klager over tørre- eller pletproblemer efter vask. Vaskeanlægget har i testperioden haft vaskeprogram med polérvoks (Polish Power Plus) og har i perioden brugt omkring 200 l polérvoks. Brugen af polérvoks har ikke medført driftsproblemer for renseanlægget i testperioden på trods af, at silikonekomponenterne i polérvoksen er biologisk tungtnedbrydelige. 6.2 Miljømæssig vurdering Vaskehallen har i testperioden overholdt miljømærket Svanens krav til et maksimalt friskvandsforbrug på 70 l/vask. Vaskehallen har i gennemsnit anvendt 39 l friskvand pr. vask, herunder friskvand til rengøring. Det rensede vand, som afledes til kloak, er blevet undersøgt gennem tre målinger i henholdsvis april, august og december. Vandet overholdt Svanens grænseværdier for tungmetaller og mineralsk olie samt Fase I-projektets målværdier for tungmetaller og DEHP. Der er i gennemsnit afledt 15 l renset genbrugsvand til kloak pr. vask. Vedrørende hygiejne overholdt genbrugsvandet Svanens krav til E. coli. Der blev ikke påvist Legionella i genbrugsvandet. Elforbruget har i testperioden i gennemsnit været 0,94 kWh/vask (til luft- og dykpumpe). Dette svarer til elforbruget for et almindeligt vaskeanlæg med børstevask (0,65-1 kWh/vask). 6.3 Økonomisk vurdering Den økonomiske vurdering af renseanlægget i Herlev viste, at besparelsen på driftsomkostningerne var 1,89 kr/vask set i forhold til, hvis vaskeanlægget benyttede friskvand til vask. Nulpunktet – dvs. det antal vask, hvor besparelsen på driftsudgifterne opvejer de faste årlige omkostninger – kan beregnes til omkring 16.740 vask/år. Vaskeanlægget vasker i dag kun omkring 8.000 biler pr. år, hvilket betyder, at renseanlægget udgør en årlig omkostning på omkring 16.520 kr. Økonomien kan også ses i forhold til vaskeprisen. Heraf fremgår det, at de samlede omkostninger til etablering og drift af renseanlægget ved 8.000 vask/år udgør 4,9% af en antaget gennemsnitlig salgspris på 60 kr/vask. Hvis vasketallet stiger til omkring 16.740 vask/år, vil anlægget være udgiftsneutralt, og ved et større antal vask vil renseanlægget give besparelser. 7 Referencer /1/ WashTec. BioClassic-system. ”Biologisk vandrensningsanlæg for bilvaskeanlæg”. 2002. /2/ Løbende samtaler med Ronald Christiansen, WashTec. 2002-2003. /3/ Miljøstyrelsen. Bilvaskehaller – Status og strategier. Miljøprojekt nr. 537 2001. /4/ Samtale med Stationsleder Carsten Falkengaard, Kaj Dige Bach i Herlev 2003-02-06. /5/Miljøstyrelsen. Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Vejledning nr. 11, 2002. /6/Nordisk Miljömärkning. Miljö av Fordonstvätter. Kriteriedokument 6 oktober 2000 – 6 oktober, 2005. /7/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Bekendtgørelse af 21. januar 2000 (Slambekendtgørelsen). /8/ Statens Serum Institut. Legionella i varmt brugsvand. 1. udgave 2000. /9/ Amterne på Sjælland og Lolland/Falster samt Frederiksberg og Københavns Kommune. Forurenet jord på Sjælland og Lolland/Falster. Februar 1997. /10/ Miljøstyrelsen. Øget genbrug af vand i papirindustrien. Arbejdsrapport nr. 68, 1996. /11/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse om affald. Nr. 619 af 27. juni 2001. Appendix 1: Flowskitse Appendix 2: Renseanlægs-log Renseanlægs-log  Klik på billedet for at se html-versionen af: ‘‘‘‘Renseanlægs-log 1‘
Appendix 3: Kemikalieforbrug i testperiode Rapport om kemikalieforbrug i forbindelse med kontrol af vandrensning
|
