| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

Bilag A

Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner

1.1 Respondenter

Der er rettet henvendelse til alle 275 kommuner. 240 kommuner har sagt ja til at modtage spørgeskemaet. De øvrige kommuner kunne enten ikke træffes i rekrutteringsperioden eller ønskede ikke at deltage.

88 kommuner har besvaret spørgeskemaet svarende til en besvarelse på 32 %. Geografisk fordeler kommunerne sig nogenlunde jævnt – med lidt færre besvarelser i Vestjylland og Sydsjælland. Alle de 5 største kommuner har besvaret spørgeskemaet.

Klik her for at se Kort 1

1.2 Resultater

1.2.1 Antal anmeldte jordflytninger i 2001 (Sp. 1C)

( 85 kommuner har besvaret spørgsmålet).

I undersøgelsen er der i alt 3947 anmeldelser om jordflytninger for 2001. 2/3 af kommunerne har mellem 0-9 anmeldelser om jordflytninger.

Tabel 1 Fordelingen af kommunernes anmeldelser

*Århus, København, Odense og Bjergsted.

1.2.2 Antal kortlagte grunde (Sp. 1D)

(79 kommuner har besvaret spørgsmålet).

I undersøgelsen er der i alt 5843 kortlagte grunde (V1+V2 kortlagte samt grunde registreret efter den gamle affaldsdepotlov).

Tabel 2 Fordelingen af antal kortlagte grunde i kommunerne.

* Løkkenvrå, Helsingør, Pandrup, Fjerritslev, Juelsminde, Århus, Sakskøbing, København, Aalborg, Odense og Kolding.

1.2.3 Anmeldte jordmængder 2001 i m³ (Sp. 2)

( 67 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 3 Fordeling af de besvarede kommuners anmeldte jordmængder (2001) i m³. Københavns Kommunes jordmængder er til sammenligning angivet med kursiv i parentes ( ).

Tabel 4 Fordeling af de besvarede kommuners anmeldte jordmængder (2001) i %.

Blandt respondenterne i kommuneundersøgelsen var den samlede mængde anmeldte jord i 2001 på 1,6 mio. m³ svarende til ca. 2,9 mio. tons ^[1]. Jordmængderne fra Københavns Kommune udgør alene 40% af de samlede mængder.

Tabel 5 Anmeldte jordmængder (2001) i m³ fra de fem største kommuner.

Jordmængden fra de 5 største kommuner udgør 70% af de samlede anmeldte jordmængder i 2001 jf. tabel 3 og 4.

De største anmeldte jordmængder (jf. tabel 3) kommer fra de "ikke kortlagte" arealer (60%). Hovedparten af jorden kommer fra Københavns Kommune.

Ca. 75% af den jord, der bortkøres fra "ikke kortlagte" grunde, er forurenet i større eller mindre grad.

Ren jord
Over halvdelen af den "rene jord" (60%) kommer fra de "ikke kortlagte" arealer og ca. 30% fra offentlige vejarealer. Ca. 10% af den "rene jord" stammer fra kortlagte arealer.

Let forurenet jord
65% af den let forurenede jord stammer fra "ikke kortlagte" arealer. Hovedparten af jorden stammer fra Københavns kommune. Ca. 15% af den let forurenede jord er fra offentlige vejarealer og ca. 20% fra kortlagte arealer.

Forurenet jord
Halvdelen af den forurenede jord stammer fra "ikke kortlagte" arealer og 45% fra de kortlagte arealer. Kun ca. 5% kommer fra off. vejarealer.

1.2.4 Jordmængder fra oprydningsprojekter (Sp. 3).

( 73 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 6 Jordmængder fra oprydningsprojekter (2001) i m³

Samlet mængde bortkørt jord fra oprydningsprojekter var i 2001 på ca. 190.000 m³.

Jord fra oprydningsprojekter i de kommuner som har svaret udgør knap 14% af den anmeldte overskudsjord fra kortlagte og "ikke kortlagte" arealer.

Ren jord fra oprydningsprojekter udgør 6% af den anmeldte mængde rene jord fra kortlagte og "ikke kortlagte" arealer. Let forurenet jord fra oprydningsprojekter udgør 8%, og forurenet jord fra oprydningsprojekter udgør ca. 30% af de anmeldte mængder.

1.2.5 Overskudsjord fra kommunale veje (Sp. 4)

(74 Kommuner har besvaret spørgsmålet).

Overskudsjorden fra kommunale veje udgør i alt knap 340.000m³ for 2001. 26% af jorden anvendes indenfor samme vejareal / vejbestyrelse.

Tabel 7 Overskudsjord fra kommunale veje i m³ (2001).

Den anmeldte bortkørte jordmængde (250.000m³) ligger på nogenlunde samme niveau som de anmeldte mængder fra offentlig vej (270.000 m³) (jf. spørgsmål 2.).

Bemærk, der er i alt 10 kommuner, som har svaret på spørgsmål 4, men ikke har besvaret spørgsmål 2 (anmeldt jord fra off. veje). Begrundelsen kan bl.a. være, at anmeldelsen af jord fra vejarealer endnu ikke er indkørt i disse kommuner.

1.2.6 Jord til fyldpladser (Sp. 5)

(62 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Der modtages i alt 602.620 m³ jord (knap. 1,1 mio. tons jord (1.084.716 tons)) på kommunens off. og private fyldpladser.

1.2.7 Hvordan håndteres og bortskaffes jorden (Sp. 6)?

(I spørgsmål 6A-6C er der forskel på hvormange kommuner der har besvaret. I gennemsnit har 33 kommuner besvaret spørgsmål 6A-C).

Tabel 8 Håndteringen og bortskaffelsen af den anmeldte overskudsjord fra kortlagte arealer i m³ (2001) ^[2]

Hovedparten af den anmeldte jord fra kortlagte arealer går til rensning (60%).

Tabel 9 Håndteringen og bortskaffelsen af den anmeldte overskudsjord fra offentlig vej i m³ (2001)

Ca. 60% af den anmeldte jord (primært ren /let forurenet jord) fra offentlige vejarealer går til fyldplads/jordtippe, råstofgrav eller specialdepot uden afgift. Ca. 20% går til genanvendelse og 7% til rensning.

Tabel 10 Håndteringen og bortskaffelsen af den anmeldte overskudsjord fra "ikke kortlagte" ^[3] arealer i m³ (2001)

Ca. 40% af den anmeldte jord fra "ikke kortlagte" arealer går til rensning. Ca. 55% af jorden går til enten fyldplads/jordtippe eller specialdepot uden afgift.

Tabel 11 Samlet fordeling af håndtering / bortskaffelse af den anmeldte rene, let forurenede og forurenede overskudsjord for jorden fra offentlig vej samt kortlagte og "ikke kortlagte" arealer i m³ (2001).

*Bemærk, at summen afviger fra tabel 3. Det skyldes, at ikke alle kommuner har fordelt jordmængderne på forskellige bortskaffelsessteder.

Ren jord
Jordmængden til fyldplads / jordtippe og til genanvendelse fordeler sig nogenlunde ens med ca. 40% til hver.

Let forurenet jord
Knap 45% af jorden bortskaffes til specialdepoter uden affaldsafgift. Ca. 30% går til fyldplads/ jordtippe. 15% går til rensning. Hovedparten af den let forurenede jord stammer fra de "ikke kortlagte" arealer.

Det skal bemærkes, at de oplyste jordmængder som genanvendes indenfor vejbestyrelsen / vejareal, (som udgør 89.560m³ ), formentlig må betegnes som lettere forurenet.

Forurenet jord
Stort set alt den forurenede jord sendes til rensning (98%).

1.2.8 Vurdering af forskellen mellem de anmeldte og bortkørte jordmængder (Sp. 7A og B)

(63 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Knap 60% af kommunerne svarer, at de mængder som anmeldes, svarer til de faktisk bortkørte mængder.

Tabel 12 Vurdering af usikkerheden på de anmeldte jordmængder i forhold til faktisk bortkørte mængder.

20% af kommunerne mener at mængderne er større. Heraf mener de fleste (85%), at de anmeldte mængder er mellem 0-25% større end de faktisk bortkørte. To kommuner mener, at mængderne er mere end 25% større (tabel 12).

Tabel 13 Angivelse af hvor stor forskellen er på de anmeldte jordmængder og de faktisk bortkørte.

23% af kommunerne (15 kommuner) mener, at de anmeldte mængder er mindre end de faktisk bortkørte (tabel 12). De fleste mener (70%), at de anmeldte mængder er mellem 0-25% mindre end de faktisk bortkørte. Tre kommuner mener mængderne er mere end 25% mindre.

De samlede anmeldte mængder fra de 15 kommuner, som mener de anmeldte mængder er mindre end de bortkørte udgør ca. 130.000m³ ( 1 kommune har ikke besvaret spg. 2). De samlede anmeldte mængder fra de 13 kommuner, som mener at mængderne er større udgør ca. 90.000m³ ( 2 kommuner har ikke besvaret spg. 2).

Undersøgelsen viser en forskel på de anmeldte jordmængder og de faktisk bortkørte mængder. Forskellen går i begge retninger, dog er der en lille mængdemæssig overvægt af kommuner, der svarer, at de anmeldte mængder er mindre end de faktisk bortkørte jordmængder.

1.2.9 Anviste mængder fra jordrenseanlæg (Sp. 8)

(23 kommuner har besvaret spørgsmålet).

17 af kommunerne har ikke anvist jord fra jordrenseanlæg. 6 kommuner har anvist i alt ca. 352.000 m³ jord fra jordrenseanlæg, primært forurenet jord.

Tabel 14 Anviste jordmængder fra jordrenseanlæg (2001).

1.2.10 Transportafstande (Sp. 9)

( 62 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 15 Fordeling af transportafstande til forskellige bortskaffelsessteder.

* Ingen besvarelser.

Det ses af tabel 14, at der er stor spredning i afstandene både til den nærmeste plads og til den mest benyttede plads. De indsamlede data viser at gennemsnitsafstanden til den nærmeste plads/lokalitet er 27 km og gennemsnitsafstanden til den hyppigst anvendte plads er lidt længere nemlig 31 km.

Den hyppigste anførte årsag (50 %) til hvorfor den nærmeste plads ikke benyttes, er lavere deponerings-/behandlingspris. Knap 20% angiver ”højt forurenings-niveau” som årsag. Knap 30% angiver ”andet” som årsag. Det dækker over:

• at anmelderens ønske om anlæg følges, såfremt anlægget er godkendt (her anføres modtagebetingelser, behandlingsmetoder og priser som afgørende).
• at vognmænd kan få returlæs af sand fra de råstofgrave, som er placeret tæt ved deponi.
• at råstofgrave kun er til jomfruelig jord.
• at der anvendes landbrugsarealer til bortskaffelse af ren jord.
• at det afhænger af hvilken forureningstype, der er tale om.

Tabel 16 Regional fordeling af transportafstande til "den hyppigst anvendte" plads/lokalitet til bortskaffelse af jord.

Bemærk, at der er nogle få kommuner som kun har anført afstand til nærmeste plads. I disse tilfælde benyttes denne afstand. Derfor vil der være mindre forskelle i forhold til gennemsnitsafstandene i tabel 14.

Det ses blandt andet af tabel 16, at gennemsnitsafstanden til fyldpladser er nogenlunde ens i de enkelte regioner, derimod er der nogen spredning mellem de øvrige bortskaffelsessteder, f.eks. omkring deponeringsanlæg, hvor der på Fyn er langt over dobbelt så langt hertil som på sjælland. Det ses af tabellen at der er længst til rensning, for de fleste regioners vedkommende. Det gælder ikke for sjælland, her ligger specialdepoterne gennemsnitlig længere væk.

Tabel 17 Udregnet transportarbejde i tonkm på baggrund af gennemsnitsafstanden til den "nærmeste" og "hyppigst anvendte" plads til forskellige håndterings- og bortskaffelsesmetoder på baggrund af jordmængderne for 2001.

Det ses af tabel 17, at jordmængderne til rensning udgør langt langt det største transportarbejde. Det skyldes dels betydelige jordmængder, men i særdeleshed de lange transportafstande jf. tabel 16.

Tabel 18 Udregnet transportarbejde i tonkm på baggrund af gennemsnitsafstanden til den "nærmeste" og "hyppigst anvendte" plads i forhold til forskellige km intervaller 2001.

Det ses af tabel 18, at en stor del af jorden (39%) transporteres mellem 2-10 km. Det ses også, at det absolut mest markante transportarbejde er på afstanden 31-60 km.

Der er desuden givet 23 eksempler på lange transportafstande til opbevaring af jorden. Gennemsnitsafstanden for de lange transportafstande (alle typer) er 71 km. Det er transportafstanden til "rensning" hvor gennemsnitsafstanden er længst. Her er afstanden i gennemsnit ca. 160 km. med et interval fra 30 km og til 500 km.

De to hyppigste årsager til de lange transporter er lavere deponerings- og behandlingspris (48%) samt "andet" (48%). Der anføres følgende årsager:

• anmelderens ønske
• forureningstype og -niveau
• kapacitet og afleveringspris
• at der ikke er placeret nogle jordrenseanlæg i nærheden.
• at der kun er den ene mulighed for rensning
• transportørers særaftaler med modtageranlæg og jordrensefirmaer.

1.2.11 Anvendes af mellemdepot inden genanvendelse (Sp. 10)?

(66 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 19 Antal kommuner som anvender mellemdepot, angivet som procent af samlet mængde overskudsjord til genanvendelse.

I gennemsnit er 18% af overskudsjorden i en eller anden form for mellemdepot inden genanvendelse.

1.2.12 Giver øget anvendelse af mellemdepot en øget/ bedre genanvendelse? (Sp. 10A)

(69 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 20 Vurdering af mellemdeponering af overskudsjorden.

Ca. 75% mener, at et midlertidigt depot vil øge genanvendelsen af jord i nogen eller høj grad.

1.2.13 Krav til dokumentation af forureningsniveau (Sp. 11)

(66 kommuner har besvaret spørgsmål 11A og 69 kommuner har besvaret 11B).

Tabel 21 Typiske krav til antal prøver pr. 100 tons.

86% af kommunerne har krav til dokumentation af forureningsniveauet. 14 % af kommunerne har ikke krav til dokumentationen.

Der er dog en spredning mellem kravene. Fra krav om 1 prøve pr. 100 tons (26% af kommunerne) til krav om 3 prøver pr. 100 tons ( 30 % af kommunerne).

Tabel 22 Typisk antal analyseparametre

1.2.14 Har kommunen oplysninger fra egne projekter om samlede priser pr. tons bortskaffet jord? (Sp. 12)

(79 kommuner har besvaret spørgsmålet).

15 kommuner svarer ja (64 kommuner svarer nej). Er der tale om, at priserne er udspecificerede på delaktiviteter? 10 kommuner svarer ja (5 kommuner svarer nej).

Vil kommunen stille oplysningerne til rådighed? 15 kommuner svarer ja (0 kommuner svarer nej).

1.2.15 Er der planlagt større bygge / anlægsprojekter (Sp. 13)

(78 kommuner har besvaret spørgsmålet).

14 kommuner svarer ja til at der er planlagt større projekter indenfor de næste 4-8 år (64 kommuner svarer nej). Der er tale om 7 jyske kommuner, 5 sjællandske og 2 fynske kommuner.

Heraf har de 11 kommuner angivet, at der er planlagt 35 større projekter i disse kommuner. Halvdelen af kommunerne angiver mellem 1 og 2 større projekter. 4 kommuner angiver mellem 3 og 5 projekter. En enkelt kommune (Århus) angiver 10 projekter.

7 kommuner har angivet den samlede mængde overskudsjord fra deres planlagte projekter. Mængden er skønnet til 71.851m³ (ca. 130.000 tons).

1.2.16 Udviklingen i mængden af overskudsjord (Sp. 14)

(77 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 23 Vurdering af udvikling i mængder overskudsjord indenfor 4-8 år.

Langt hovedparten af kommunerne mener der vil være tale om en mindre stigning i mængden af overskudsjord eller at jordmængderne vil være på samme niveau som nu, og det er uanset hvor jorden kommer fra.

For jord fra de kortlagte arealer mener 55%, at der vil blive en stigning i mængderne af overskudsjord. Størsteparten af dem (47%) mener det er en mindre stigning. Andre 40% af de kommuner som svare mener, at jordmængderne fremover vil være på sammen niveau, som hidtil.

For jord fra vejarealerne mener 50% at jordmængderne fremover vil være på samme niveau. 45% at der vil blive en stigning i mængderne af overskudsjord. Heraf mener ca. 35%, at der er tale om en mindre stigning.

For jord fra de "ikke kortlagte" arealer mener knap 60% at jordmængderne vil være på samme niveau som hidtil. 36% mener at der vil blive en stigning i mængderne af overskudsjord. Heraf mener de fleste at det er en mindre stigning (23 kommuner).

For jord fra oprydningsprojekter mener 50% at mængderne vil ligge på samme niveau som hidtil. 43% mener der vil blive en stigning i mængderne af overskudsjord. Heraf mener 38% at det er en mindre stigning, der er tale om.

De kommuner som mener der vil være tale om en stor stigning er: Helle, Helsingør, Purhus, Gentofte, Tølløse, Svendborg, Ry, Struer, Vallø, Gedved, Vinderup, Nørre-Aaby. Af de 4 sjællandske kommuner mener 3, at der vil være en stor stigning af jordmængder fra kortlagte arealer, 2 af de 4 kommuner mener, at der vil være en stor stigning af jordmængder fra vejarealer og ligeledes mener 2 kommuner at jordmængderne fra "ikke kortlagte" arealer vil stige meget.

En opgørelse af hvilke typer arealer de stigende jordmængder (større eller mindre stigning) vil komme fra på Sjælland ses af tabel 24. Kommunerne mener jorden primært kommer fra kortlagte arealer.

Tabel 24 Antallet af Sjællandske kommuner, som mener der vil ske en større eller mindre stigning i jordmængderne de næste 4-8 år, fordelt på arealtyper.

Set for hele Danmark er der en række kommuner som generelt mener, at jordmængderne er stigende, både fra kortlagte, "ikke kortlagte" og vejarealer samt oprydningsprojekter. Der er tale om Maribo, Korsør, Sallingsund, Fåborg, Odense, Kolding, Langeskov, og Pandrup. Der er ikke spurgt direkte til årsagen hertil. Det kan skyldes øget bygge anlægs aktivitet eller f.eks. en øget anmeldelse af jord i kraft af at administrationen af jordforureningsloven implementeres.

Tabel 25 Angivelse af hvilke større kommuner, som mener der vil ske en større eller mindre stigning i jordmængderne de næste 4-8 år, fordelt på arealtyper.

De kommuner som mener der vil være tale om et stort fald er: Fanø, Hundested og Morsø. Der er kun Esbjerg, af de store kommuner, som mener der vil ske et mindre fald. De mener det vil ske i jordmængder fra vejarealer.

1.2.17 Restkapacitet på og levetid af kommunale og private pladser (Sp. 15)

(39 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 26 Kommunale og private pladsers restkapacitet og restlevetid.

Fyldpladser / depot for ren jord
Der er 6 sjællandske kommuner der har besvaret spørgsmålet om restkapacitet og levetid for fyldpladser. Halvdelen har anført 0 restkapacitet (Roskilde, København og Brøndby). Albertslund og Helsingør har samlet en restkapacitet på 180.000 m³ og en restlevetid på 2-5 år. Korsør har ikke anført en kapacitet men en restlevetid på 30 år.

Der er i alt 18 jyske kommuner som har svaret. De har en samlet kapacitet på 2,3mio. m³ og en restlevetid på mellem 0 - 30 år.

Der er 6 fynske kommuner som svarer. Der er anført en restkapacitet på ca. 160.000 m³ og en restlevetid på 0-20 år.

Der er 1 "bornholmsk kommune" som svarer, at de har en restkapacitet på 20.000 m³ og en levetid på 9 år.

Der er i alt 8 kommuner som anfører en restlevetid, men ikke en kapacitet. Det må antages, at det er levetiden som er den begrænsende faktor og ikke kapaciteten.

Specialdepot for let forurenet jord
Der er 3 sjællandske kommuner der har besvaret spørgsmålet om restkapacitet og levetid for specialdepot for let forurenet jord. To har anført 0 restkapacitet (Roskilde og Brøndby). København har anført en restkapacitet på 194.000 m³ og en restlevetid på 1 år.

Der er i alt 12 jyske kommuner som har svaret. De har en samlet kapacitet på 2,5 mio. m³ og en restlevetid på mellem 0 - 30 år. De større byer (Aalborg, Esbjerg og Århus) tegner sig for en restkapcitet 1,9 mio. m³.

Der er 1 fynsk kommune som har svaret og anført en restkapacitet på 0 m³ .Der er i alt 7 kommuner som i alt anfører en restkapacitet på 0 m³ .

Specialdepot for forurenet jord
Der er 3 sjællandske kommuner der har besvaret spørgsmålet om restkapacitet og levetid for specialdepot for forurenet jord. To har anført 0 restkapacitet (Roskilde og Brøndby). København har anført en restkapacitet på 120.000 m³ og en restlevetid på 20 år.

Der er i alt 5 jyske kommuner som har svaret. Heraf er det kun Herning kommune, som anfører en restkapacitet på 75.000 m³ og en restlevetid på 17 år. De øvrige anfører 0 m³ som restkapacitet, heriblandt Århus. Der er 1 fynsk kommune som har svaret og også anfører en restkapacitet på 0 m³ .

Der er i alt 7 kommuner som i alt anfører en restkapacitet på 0 m³ .

Deponeringsanlæg (kontrolleret losseplads)
Der er 3 sjællandske kommuner der har besvaret spørgsmålet om restkapacitet og levetid for deponeringsanlæg. Alle 3 har anført 0 m³ i restkapacitet (Roskilde, Brøndby og København) og en restlevetid på 0 år.

Der er i alt 11 jyske kommuner som har svaret. Heraf har 4 anført en restkapacitet på ca. 1 mio. m³ og en restlevetid på 4-50 år. 5 kommuner anfører 0 m³ som restkapacitet, heriblandt Århus. 2 anfører en restlevetid på hhv. 27 og 30 år, hvor det antages at kapaciteten er tilstrækkelig indenfor den årrække.

Der er 2 fynske kommuner som har svaret, hvor den ene anfører en restkapacitet på 0 m³ (Fåborg) og den anden (Odense) anfører 333.000m³ og en restlevetid på 4 år.

Der er i alt 8 kommuner som i alt anfører en restkapacitet på 0 m³ .

1.2.18 Er der planlagt eller udpeget områder til nye pladser i kommunen? (Sp. 16)

(76 kommuner har besvaret spørgsmålet).

I langt de fleste kommuner er der ikke planlagt eller udpeget områder til deponering af jord (alle typer). Der er 28 kommuner, som har planlagt anlæg. Halvdelen af anlæggene er planlagte anlæg til ren jord og ca. 30% af anlæggene er til let forurenet jord.

Tabel 27 Er der planlagt eller udpeget nye pladser i kommunen?

Tabel 28 De kommuner som har planlagt nye pladser i kommunen, vurderer disse pladsers restkapacitet og restlevetid.

Bemærk, at der er 10 kommuner som har planlagt / udpeget nye områder til nye pladser, men som ikke har vurderet kapaciteten samt levetiden.

Af de kommuner som har planlagt et "depot til ren jord" ligger tre på sjælland (Helsingør, Brøndby og København) med en samlet kapacitet på 675.000 m³ . Der er 10 jyske kommuner, som har planlagt et depot til ren jord. Her er det i særdeleshed Århus Kommune som er interessant, da de planlægger en nyt depot til ren jord på i alt 5 mio. m³ med en levetid på 5 år.

Der er en fynsk kommune, som planlægger et depot, men som ikke har angivet kapacitet eller levetid.

Af de større byområder som planlægger specialdepoter til let forurenet jord er der Århus, Vejle, Odense og København. Vejle og København har angivet kapaciteten til hhv. 170.000 m³ og 2 mio. m³ .

De kommuner der har planlagt specialdepot for forurenet jord er: Frederikshavn, Skive og Esbjerg med en kapacitet på hhv. 72.000 m³ (levetid 20 år), kapacitet / levetid ? og 180.000 m³ (levetid ?).

De kommuner der har planlagt et deponeringsanlæg (kontrollerede lossepladser) er: Frederikshavn, Århus og Grindsted. Grindsted har som den eneste opgivet en kapacitet på 710.000m³ og en levetid på 40år.

1.2.19 Er der udover de nævnte pladser og områder egnede arealer i kommunen til sådanne pladser? (Sp. 17)

( 71 kommuner har besvaret spørgsmålet).

20 kommuner svarer ja og 51 kommuner svarer nej.

De 20 kommuner der svarer ja er: På Sjælland: Hundested, Helsingør, Brøndby, Korsør, Tølløse. På Fyn er det Hasle kommune. I Jylland er det: Helle, Herning, Grindsted, Ikast, Nibe, Nørre Rangstrup, Bjerringsbro, Holsted, Århus, Tinglev, Aalborg, Kolding, Esbjerg. På Bornholm er det Neksø kommune

1.2.20 Fremtidig genanvendelsespotentiale (Sp. 18)

(73 kommuner har besvaret spørgsmålet).

Tabel 29 Vurdering af potentiale vedr. genanvendelse af jorden.

Intet eller begrænset potentiale for genanvendelse
Der er en lille overvægt af kommuner som samlet set mener, at der er ingen eller et begrænset potentiale for genanvendelse af overskudsjord. Det er jord til "anden genanvendelse", som har mindst tilslutning. Her mener 70% at potentialet er begrænset / intet potentiale.

Der er 20 jyske kommuner, som mener, der er intet potentiale er ved en eller flere af de nævnte genanvendelsesmuligheder. Hertil kommer 7 sjællandske kommuner og 3 fynske. Der er 3 store kommuner som ikke mener der er et potentiale dels ved "anden genanvendelse" (København, Odense) og dels ved "bygge og anlægsarbejder" (København, Esbjerg).

Af de største kommuner, som mener der er et begrænset potentiale, er der Esbjerg og København som begge mener, at der er et begrænset potentiale ved landskabsmodellering. Hertil kommer at Aalborg og Esbjerg mener, at der er et begrænset potentiale ved "anden genanvendelse".

Stort eller mindre potentiale for genanvendelse
Potentialet for genanvendelse vurderes som stort eller noget for knap 50% af kommunerne både ved bygge- og anlægsarbejde samt i forhold til landskabsmodellering.

Der er 11 jyske kommuner (heraf Herning, Vejle og Kolding som de største), som mener, der er et stort potentiale samt 1 fynsk og 1 sjællandsk kommune.

Af de største kommuner som mener der er noget potentiale er der Odense og Aalborg, som både mener der er noget potentiale ved bygge anlægsarbejder samt ved landskabsmodellering.

Fodnoter

[1] Ved omregning fra m³ til tons er jordens gennemsnitlige massefylde sat til 1,8 tons/ m³ .

[2] Respondenterne har i spørgsmål 6 angivet en procentvis fordeling af overskudsjorden til de forskellige bortskaffelsesmuligheder. I tabel 7-9 er procentangivelsen omregnet til mængder ud fra tabel 3. Bemærk, at da det er beregnede værdier, er der mindre forskelle i forhold til totalmængderne angivet i tabel 3.

[3] Respondenter er ikke blevet bedt om at fordele den rene jord fra "ikke kortlagte" arealer, i det jorden ikke skal anmeldes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.