Jordstrømme i Danmark

Bilag B

1 Spørgeskemaundersøgelse blandt entreprenører og transportører

1.1 Respondenter.

Der er foretaget opringninger til 370 entreprenører / vognmænd [1] og spurgt hvorvidt de foretager jordtransporter. Herefter er der udsendt et spørgeskema til 194 entreprenører/ vognmænd, der telefonisk har sagt ja til ovenstående samt ja til at deltage. 76 har returneret skemaet (12 vognmænd og 64 entreprenører, 2 firmaer har ikke angivet type).

Undersøgelsen har en svarprocent på 39%.

Figur 1 Oversigt over antallet af besvarelser i de enkelte amter.

Figur 1 Oversigt over antallet af besvarelser i de enkelte amter.

Som det ses af figur 1 er der i undersøgelsen besvarelser fra alle 14 amter. Samlet set har 21 svaret på Sjælland, 7 på Fyn, 44 i Jylland og 1 på Bornholm (2 respondenter har ikke opgivet navn / adresse).

En opgørelse af størrelsen af de firmaer som har besvaret spørgeskemaet viser at respondenterne fordeler sig med en rimelig andel af virksomheder indenfor de enkelte virksomhedsstørrelser. Opgørelsen er foretaget indenfor opdelingen i 5 virksomhedsstørrelser (10-19 ansatte, 20-49,50-99,100-199 og over 200 ansatte). Andelen af besvarelser indenfor kategorierne ligger på hhv. 17%, 16, 17, 22 og 43%.

1.2 Mængder overskudsjord som bortkøres fra grunde (spørgsmål 2).

(75 har besvaret spørgsmålet).

Blandt de, der har besvaret spørgeskemaet, er der i 2001 blevet flyttet i alt 2.175.000 m³ overskudsjord fra grunde.

Tabel 1 Skønnede flyttede jordmængder i m³ (2001).

Interval m³ jord Hyppighed Jordmængder m³
0-19.000 49 333.500
20-99.000 18 589.000
100-499.000 8 1.252.000
I alt 75 2.175.000

1.3 Fordeling på forureningsniveau (spørgsmål 2A)

(72 har besvaret spørgsmålet).

Som det ses af tabel 2 er den overvejende del, af den jord entreprenører og vognmænd kører med, ren jord.

Tabel 2 Overskudsjordens fordeling på forureningsniveau.

Forureningsniveau Jordmængder i m³ %
Ren jord 1.418.340 65
Forurenet jord 756.360 35
I alt 2.174.700 100

Der bortkøres i alt 1.418.100 m³ ren jord og 756.360 m³ forurenet jord.

1.4 Flytning af overskudsjord (spørgsmål 3).

(62 har besvaret spørgsmålet).

Tabel 3 Jordmængder der flyttes af henholdsvis vognmænd og entreprenører*.

Jordmængde flyttet af
vognmænd (m³)
Jordmængde flyttet af
entreprenører/
underentreprenører (m³)
1.593.000 531.000

* 50.500 m³ mangler at blive fordelt.

Som forventet, er det langt hovedparten af overskudsjorden (73%), som transporteres med vognmænd.

1.5 Bortskaffelse af ren jord (spørgsmål 4).

(75 har besvaret spørgsmålet).

Tabel 4 Bortskaffelse af ren overskudsjord fra grunde.

  Fyld-
plads/
jord-
tippe
Special-
depot/
deponi
Genan-
vendelse
Råstof-
grave
Andet Andel af
jord,
håndte-
ringen
er ukendt
I alt
Ren jord
i %
37 7 21 26 4 5 100%
Ren jord
517.772 97.826 293.037 355.000 54.374 67.292 1.385.908*

*32.432 m³ mangler at blive fordelt.

Den overvejende del af den rene jord fra grunde går til til fyldplads / jordtippe (37%). 26% går til råstofgrave og ca. 20% går til genanvendelse. 7% går til specialdepot og de resterende ca. 10% går til ”andet” eller til ”ukendt håndtering”.

1.6 Typer af genanvendelse af ren jord i m³ (spørgsmål 5).

(76 har besvaret spørgsmålet).

Tabel 5 Typer af genanvendelse af ren overskudsjord.

  Muld til
jordfor-
bedring
Landskabs-
modellering/
skibakker
Bygge- og
anlægs-
arbejder
Anden
genan-
vendelse
 
Ren jord i % 27 33 39 1 100
Ren jord m³ 78.419 92.996 112.538 2.100 286.053

*6.984 m³ mangler at blive fordelt.

Af de knap 300.000 m³ ren jord, som går til genanvendelse går knap 40% til bygge- og anlægsarbejder. Der er en nogenlunde ligelig fordeling (ca. 30%) mellem genanvendelse til jordforbedring og landskabsmodellering m.v. Under 1% af jorden går til anden genanvendelse. Det er ikke nærmere udspecificeret af respondenterne.

1.7 Valg af fyldplads/jordtippe (spørgsmål 6).

(73 har besvaret spørgsmålet).

Tabel 6 Forekommer det ofte, at det ikke er den nærmest fyldplads / jordtippe (til ren jord) der vælges?

  Hyppighed
JA 32 (44%)
NEJ 41 (56%)
I alt 73 (100%)

56% svarer, at det ikke ofte forekommer, at der vælges en fyldplads / jordtippe, som ligger længere væk.

44% svarer, at det ofte forekommer, at der vælges en fyldplads/jordtippe, som ligger længere væk. Det drejer sig om knap 60% af mængden af den rene jord, svarende til 168.100m³.

Tabel 7 Hvor meget skønnes transportafstanden at blive forøget med?

Forøges med …% Hyppighed
0-19 0 (0%)
20-39 7 (25%)
40-59 9 (32%)
60-79 2 (7%)
80 – 100% 10 (36%)
I alt 28 (100%)

28 har besvaret spørgsmålet om, hvor meget transportafstanden skønnes at blive forøget med, når der vælges en fyldplads / jordtippe længere væk (tabel 7). Ca. 36% af de der har besvaret spørgsmålet (10 besvarelser) mener, at transportafstanden øges med mellem 80-100% (100% svarer til at der køres dobbelt så langt).

Af de, der har besvaret (19 besvarelser), hvad årsagen er til, at nærmeste mulighed for bortskaffelse ikke vælges, anfører ca. 60% (12 besvarelser), at det skyldes lavere deponerings- og behandlingspris. Ca. 15% anfører (3 besvarelser), at det skyldes kommunens anvisninger. Ca. 25% anfører "andet" som årsag. Andet dækker over følgende:

  • Firmaet har egne råstofgrave, som primært benyttes.
  • Det kan være et problem, at køre på jordtip i vådt og fugtigt vejr.
  • Har selv jordtip.
  • Kan bruges som fyld et andet sted.
  • Mangel på pladser i kommunen.

1.8 Transportafstande med jord til genanvendelse (spørgsmål 7A).

(72 har besvaret spørgsmålet).

48% angiver mellem 0-19km i transportafstand i forbindelse med jord, der køres til genanvendelse (Det svarer til 135.840 m³ ,som er 46% af den samlede mængde til genanvendelse). 46% angiver, at transportafstanden er mellem 20-49 km ( det svarer til 130.253 m³, som er 45% af den samlede mængde til genanvendelse). 5 % angiver, at det er mere end 50km.

Tabel 8 Beregning af transportarbejdet for jord til genanvendelse (fra grunde).

Interval km % af jord
transporteret
Tons Transportarbejde*
tonkm
0-19 48 244.512 2.322.864
20-49 46 234.455 8.088.698
50-99 2 11.610 864.945
100-199 3 14.400 2.152.800
200 og derover 0 0 0
I alt 99 504.977* 13.429.307

*22489 tons mangler at blive fordelt.

Det ses af tabel 8, at det største transportarbejde med jord til genanvendelse transporteres mellem 20-49 km.

1.9 Lange transportafstande med jord til genanvendelse (spørgsmål 7B).

(67 har besvaret spørgsmålet).

Tabel 9 Længste transportafstande med jord til genanvendelse (fra grunde).

Interval km Hyppighed
0-19 13 (20%)
20-49 29 (43%)
50-99 18 (27%)
100-199 7 (10%)
200 og derover 0 (0%)
I alt 67 (100%)

Gennemsnitlig skønnes den jord fra grunde, som transporteres længst til genanvendelse, at blive transporteret i gennemsnit ca. 40 km (41,6km). Gennemsnittet dækker over et interval mellem 5 – 150 km.


Fodnoter

[1] Udvælgelsen af entreprenører og vognmænd er foregået via CVR-registret, hvor ca. 6.500 firmaer er registreret, som nogle der muligvis håndterer overskudsjord. Heraf er der ca. 5.500 stk. er bygge- og anlægsentreprenørvirksomheder. På baggrund af samtaler med entreprenørfirmaer er fokus i undersøgelsen rettet mod de mellemstore virksomheder. Herefter er der bestilt dataudtræk fra CVR-registeret for de af førnævnte firmaer, der har mellem 10-199 medarbejder (ca. 400 stk. virksomheder). Efterfølgende er de irrelevante firmaer fjernet og der er tilføjet større entreprenør- og vognmandsvirksomheder.

 



Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.