| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Jordstrømme i Danmark

Bilag C

1 Spørgeskemaundersøgelse blandt jordrenseanlæg

1.1 Respondenter

Der er rettet henvendelse til 11 jordrenseanlæg (20 afdelinger), hvoraf 8 har returneret spørgeskemaet, svarende til en besvarelse på ca. 40 %. Geografisk fordeler besvarelserne sig nogenlunde jævnt. Der er dog flere større sjællandske jordrenseanlæg, der ikke har besvaret spørgeskemaet.

Kort 1 Geografisk fordeling af de jordrenseanlæg, som har besvaret spørgeskemaet.

1.2 Resultater

1.2.1 Mængden af jord modtaget til behandling i år 2001 (sp. 2)

Der er på de pågældende jordrenseanlæg jf. tabel 1 modtaget i alt ca. 570.000 tons jord til rensning i år 2001. Idet flere af de større jordrenseanlæg ikke har svaret på spørgeskemaet, forventes den reelle mængde jord bortkørt til rensning at være langt større. Fremtrædende personer i branchen har udtalt, at den totale mængde jord afleveret til jordrenseanlæg i år 2001 forventes at ligge i størrelsesordenen ca. 600-800.000 tons.

Tabel 1 Jordmængder til rensning

1) Biologisk rensning kombineret med anden rensning

1.2.2 Hvilke amter kommer jorden hovedsageligt fra (sp 4)?

I tabel 2 er jorden til rensning fordelt på de amter, den er modtaget fra. Det bør bemærkes, at for nogle jordrenseanlæg er fordeling baseret på skøn, idet det ville kræve et stort arbejde at opgøre dette præcist for år 2001. Endvidere har et af jordrenseanlæggene ikke har givet et skøn på oprindelsesstedet af ca. 354.000 tons jord. Idet der er tale om et jordrenseanlæg beliggende på Sjælland, stammer tæt på 100 % af jorden fra de sjællandske amter.

Som forventet kommer hovedparten af jorden fra det amt, hvor anlægget ligger eller naboamterne. Der er dog op til 10% af jorden, der - for 2 anlægs vedkommende - kommer fra de øvrige amter og dermed bliver transporteret over en længere afstand.

Tabel 2 Jord modtaget til rensning hos de jordrenseanlæg, der har besvaret spørgeskemaet. Jorden er angivet fordelt på de amter, den er modtaget fra.

1) Fra de sjællandske amter

1.2.3 Hvilke typer arealer kommer den modtagne jord fra (sp. 5 og 6)

Det har ikke været muligt at få oplysninger om den modtagende jord kommer fra kortlagte/ ikke-kortlagte arealer, offentlige vejarealer eller andre arealer.

Det har endvidere ikke været muligt at få bud på, hvor stor en andel af jorden, der stammer fra oprydningsprojekter.

1.2.4 Hvor langt transporteres jorden (sp.7)?

Som tidligere nævnt kommer hovedparten af jorden fra det amt, hvor anlægget ligger eller naboamterne. Der er dog op til 10% af jorden, der for enkelte anlægs vedkommende kommer fra de øvrige amter og dermed bliver transporteret over en længere afstand. Her er der bl.a. eksempler på, at jord fra Københavns Amt er afleveret til rensning i Esbjerg, og at jord fra Fyn er kørt til både Esbjerg, Djursland og Kalundborg.

Ca. 64% af jorden har haft en transport på ca. 50-100 km fra opgravningsstedet til jordrenseanlægget. 15% af jorden har haft en transport på mellem 20 og 50 km.

Af tabel 3 fremgår endvidere, at det langt det største transportarbejde på ca. 55.00.000 tonkm ligeledes findes i kategorien 50-100 km. Der er stort set ikke noget transportarbejde i kategorien 0-20 km. Transportarbejdet i de øvrige kategorier er derimod stort set på samme niveau.

Tabel 3 Transport af jorden fra opgravningssted til jordrenseanlæg

1.2.5 Afsætning af renset jord (sp. 9)

På de adspurgte jordrenseanlæg er der i år 2001 i alt færdigbehandlet 455.557 tons jord. Heraf er ca. 8% renset ned til ”fri anvendelse”, svarende til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, mens de resterende 92% er slutdisponeret som lettere forurenet jord.

Afsætningen af den rensede jord for år 2001 fremgår af tabel 4.

Tabel 4 Afsætning af den rensede jord i tons år 2001

Af jorden renset til ”fri anvendelse” (ca. 38.600 tons i alt) slutdisponeres 18% som afdækning på deponeringsanlæg/kontrolleret losseplads, 5 % på andre kapital 5- godkendte anlæg (kystsikring) og ca. 77% til øvrig genanvendelse.

Med hensyn til den lettere forurenede jord (ca. 418.000 tons i alt) går ca. 63% til deponering på specialdepoter og ca. 10% til slutafdækning af deponeringsanlæg. Herudover går ca. 14% til øvrige kapital 5-godkendte anlæg (genanvendelse i diger ved slamdepot mm.) samt ca. 20% til øvrig genanvendelse.

1.2.6 Genanvendelse af jord renset til ”fri anvendelse” (Sp. 10)

Ved genanvendelse af jord renset til ”fri anvendelse” (ca. 29.5000 tons) er jorden for samtlige jordrenseanlæg afsat til bygge-anlægsarbejder.

1.2.7 Genanvendelse af renset jord , der er let forurenet (sp. 11)

Ved genanvendelse af lettere forurenet jord ( ca. 51.000 tons) indgår ca. 10% i asfaltproduktionen, 45% til erstatning af rene materialer i byggeanlægsarbejder og 45% til projekter godkendt efter §19.

1.2.8 Transportafstande til slutdisponering (sp. 12)

Ca. 50% af jorden transporteres 20-50 km fra jordrenseanlægget og til slutdisponeringsstedet. Ca. 27% transporteres mindre end 20 km og de sidste 13,5% transporteres mellem 100 og 200 km.

Af tabel 5 fremgår endvidere, at det største transportarbejde på ca. 8.000.000 tonkm ligeledes findes i kategorien 20-50 km. Et næsten lige så stort transport arbejde på ca. 6.000.000 tonkm er at finde i kategorien 100-200 km.

Tabel 5 Transportafstande og udregnet transportarbejde i tonkm på baggrund af gennemsnitsafstanden til stedet for slutdisponeringen.

1.2.9 Behandlingspris (10).

Behandlingsprisen afhænger af jordens beskaffenhed, type, koncentration og mængde. Et overslag på behandlingsprisen af olieforurenet jord oplyst af 3 af de 8 jordrenseanlæg fremgår af tabel 6. Der er tale om et gennemsnit for jord forurenet med hhv. benzin, diesel/gasolie og tungere olier. Er der tale om PAH/tjæreforurenet jord vil behandlingspriserne være langt højere.

Tabel 6 Gennemsnitlig pris på rensning af olieforurenet jord. Besvarelse fra 3 anlæg.

1.2.10 Fremtidige afsætningsmuligheder for den rensede jord.

På spørgsmålet om de fremtidige afsætningsmuligheder for den rensede jord er besvarelserne – af hensyn til konkurrencen – ikke særlig præcise.

Det tyder dog på, at de fleste jordrenseanlæg råder over afsætningsmuligheder de næste 1-4 år. Herudover er der flere projekter, der mangler en færdigbehandling af miljømyndigheder og Told og Skat. Jordrenseanlæggene forventer dog ikke at få problemer med afsætning af den rensede jord i fremtiden.

På spørgsmålet om muligheden for en øget genanvendelse svarer flere jordrenseanlæg, at øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemer med hensyn til udvaskning af organiske forureninger. Mange udvaskningstest viser et meget stort udvaskningsproblem, som sjældent kan genfindes på de depoter/anlæg, der i dag måler på det opsamlet perkolat.

Ikke alle jordrenseanlæg er dog begejstret for ideen med at udarbejde en genanvendelsesbekendtgørelse, svarende til den eksisterende blot udvidet med et krav til de organiske forureninger. Resultatet vil være, at forureningerne fordeles over det ganske land - og nogle gange uhensigtsmæssigt - ligesom man har set det ske for udbredelsen af slagge. Endvidere vil det være svære at sikre sig mod eventuelle ”brodne kar” ved en anmeldeordning frem for ved en ordning med krav om §19 eller §33-godkendelser.

Enkelte jordrenseanlæg udtaler, at det i praksis om alle omstændigheder er vanskeligt at afsætte den rensede jord. Dette skyldes for det første, at jorden sjældent er geofysisk særligt velegnet til genindbygning. En stor del af jorden, der afleveres til rensning er fyldjord og moræneler og derfor ikke særlig anvendelig til senere indbygning i bygge- og anlægsarbejder. Det vil kræve et alt for stort et logistikarbejde, at sikre indbygningsegnet materiale. For det andet er det i praksis ikke økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse (her er det ofte benzo(a)pyren, der er problemet) og andre aktører er sjældent interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet.

1.3 Jord fra renseanlæg og slutdisponering af den rensede jord

Fra de adspurgte jordrenseanlæg er der i år 2001 i alt færdigbehandlet og slutdisponeret 456.557 tons jord. Heraf er ca. 8% renset ned til ”fri anvendelse”, svarende til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, mens de resterende 92% er slutdisponeret som lettere forurenet jord.

Der ikke modtaget besvarelser fra samtlige de adspurgte jordrenseanlæg. Såfremt det antages, at rensede jord til slutdisponering i hovedtræk svarer til den modtagede jord samme år, forventes den totale mængde renset jord til slutdisponerings jf. bilag C at ligge i størrelsesordnen 600-800.000 tons.

Slutdisponering af den rensede jord for år 2001 fremgår af tabel 7.

Tabel 7 Slutdisponering af den rensede jord i tons år 2001.

Af jordmængden renset til ”fri anvendelse” (ca. 38.600 tons i alt) slutdisponeres 18% som afdækning på deponeringsanlæg/kontrolleret losseplads, 5 % på andre kapitel 5-godkendte anlæg (kystsikring) og ca. 77% til øvrig genanvendelse.

Ved genanvendelse af jord renset til ”fri anvendelse” (ca. 29.500 tons) er jorden for samtlige jordrenseanlæg afsat til bygge-anlægsarbejder.

Med hensyn til den lettere forurenede jord (ca. 418.000 tons i alt) går ca. 63% til deponering på specialdepoter og ca. 10% til slutafdækning af deponeringsanlæg. Herudover går ca. 14% til øvrige kapitel 5-godkendte anlæg (genanvendelse i diger ved slamdepot mm.) samt ca. 20% til øvrig genanvendelse.

Ved genanvendelse af lettere forurenet jord ( ca. 51.000 tons) indgår ca. 10% i asfaltproduktionen, 45% til erstatning af rene materialer i bygge-anlægsarbejder og 45% til projekter godkendt efter §19.

1.3.1 Data fra ROKA.

På baggrund af dataudtræk fra ROKA (Bilag G) kan det opgøres, at ca. 30% af den samlede bortkørte jordmængde fra oprydninger på grunde går til rensning, i alt knap 210.000 tons. Dette er ca. kun 25-30% af, hvad renseanlæggene jf. bilag C forventes at have modtaget i år 2001. Hertil skal dog bemærkes, at oprydninger foretaget af OM ikke indgår i dataudtrækkene fra ROKA. I år 2001 blev der således bortkørt yderligere 103.000 tons til rensning i forbindelse med OM's oprydninger af benzinsalgssteder.

Kun en mindre del af de registrerede jordmængder i ROKA- ca. 34.000 tons - er fordelt på slutdisponeringssted jf. nedenstående tabel 8. Af tabellen fremgår det, at for ca. 80% af den rensede jord kendes slutdisponeringen ikke. Ca.13% af den rensede jord er efterfølgende slutdisponeret på deponi (det meste på specialdepot). Kun 3 % er registeret, som renset til ”fri anvendelse”.

Tabel 8 Jordmængder der jf. registreringer i ROKA er bortkørt til rensning i år 2001 (tons).

1.3.2 Data fra ISAG

For 2001 er der til ISAG indberettet oparbejdning af 1,3 mio. tons jord for alle deponeringsanlæg herunder også jordrenseanlæg. Det er uklart, hvor stor del af jorden, som er renset. jf. bilag H. Alene på baggrund af ISAG dataene, jf. bilag H, er det ikke muligt, at få et samlet overblik over hvor stor en mængde jord, der er renset på jordrenseanlæggene i 2001.

1.3.3 Opsummering

Samlet set må det konkluderes, at der ikke er en kilde, som kan afgøre hvor store mængder forurenet jord, der er renset i 2001. Et groft skøn kunne være, at der i 2001er sendt et sted mellem 600.000 og 1.8 mio. tons forurenet jord til rensning.

Det kan dog klart konkluderes, at hovedparten af den rensede jord efterfølgende deponeres jf. tabel 9.

Tabel 9 Jordmængder der i 2001 er bortkørt til rensning (tons). Data hhv. registeret i ROKA, ISAG og oplyst i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse.

1) Hovedparten til slutafdækning på deponeringsanlæg/kontrolleret losseplads
2) 22.900 tons til erstatning af rene materialer i byggeanlægsarbejder. 58.000 tons til andre kap. 5 godkendte anlæg (diger ved slamdepot mm.)
3) Genanvendelse i asfaltindustrien.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.