|
Jordstrømme i Danmark Bilag D 1 Interview med amternes vejafdelinger og Vejdirektoratet1.1 RespondenterDer er rettet henvendelse til samtlige amters vejafdelinger (drift og anlæg) og vejdirektoratet. Alle har sagt ja til at modtage et interviewskema og returnere det i udfyldt stand inden udførsel af et telefoninterview. Der er efterfølgende udført telefoninterview med Vejdirektoratets Miljøkoordinator og vejafdelingerne fra 6 amter. De øvrige vejafdelinger har ikke returneret interviewskemaet inden for den aftalte tidsperiode. 6 vejafdelinger og vejdirektoratet har deltaget i interviewundersøgelsen svarende til en besvarelse på ca. 45 % Geografisk fordeler amterne sig nogenlunde jævnt. Kort 1 Geografisk fordeling af de amter, som har besvaret interviewskemaet
1.2 Resultater1.2.1 Antal anlægsprojekter i år 2001 (sp. 2B)Der er i de pågældende amter udført i alt 74 anlægsprojekter i år 2001. Vejdirektoratet har udført 8 anlægsprojekter. Flere vejafdelinger har kommenteret, at antallet - på grund af nedskæringer - er lavt i forhold til tidligere. Tabel 1 Fordelingen af vejafdelingernes projekter
1.2.2 Praksis med hensyn til at anmelde flytninger (sp. 1c + 4)Der er i alt foretaget 24 anmeldelser om jordflytninger i år 2001. 2/3 af vejafdelingerne har, jf. tabel 2, foretaget mellem 0-5 anmeldelser om jordflytninger. Tabel 2 Fordelingen af anmeldelser om jordflytning i amterne.
De fleste jordflytninger sker indenfor vejbestyrelsens areal, hvorfor der kun foretages få anmeldelser af jordflytninger. Den rene jord stammer hovedsageligt fra eksproprierede landbrugsarealer. Denne jord betragtes som jomfruelig ren jord og flytning heraf anmeldes som hovedregel ikke. En enkelt vejafdeling bortkører endvidere ren jord fra selve vejarealet uden anmeldelse om flytning, hvis der er tale om jord, der er fjernet så dybt under vejkassen, at det ikke forventes at være forurenet. En enkel vejafdeling bortkører jord - der er dokumenteret ren - uden anmeldelse om flytning til de pågældende kommuner, men oplyser altid amtets miljøafdeling om bortkørslen efter endt arbejde. Bortkørsel af forurenet jord anmeldes altid. I enkelte tilfælde anmeldes en jordflytning ikke, hvis man har fået en §19-godkendelse af amtet, da kommunen i den forbindelse allerede er hørt. De vejafdelinger - der har foretaget anmeldelser af jordflytninger - mener, at de større kommuner er kommet langt med hensyn til at administrere anmeldelserne, men at det kniber med de mindre kommuner. Endvidere mener enkelte vejafdelinger, at det ikke altid er ”mest miljø for pengene”, når nogle kommuner følger amternes vejledninger i ”håndtering af jord” ukritisk. Her henvises til to eksempler på, at kommuner har krævet 1 analyse pr. 30 tons bortkørt jord, når der var tale om intakt jord fra eksproprierede landbrugsarealer, der ikke skulle bruges til følsom anvendelse. 1.2.3 Bortkørte jordmængder 2001 i m³ (sp. 3)Af tabel 3 og 4 fremgår fordelingen af overskudsjord i forbindelse med Vejdirektoratets og vejafdelingernes vedligeholdelse af vejanlæg og etablering af nye anlæg i år 2001. Til tabel 3 og 4 skal bemærkes, at mange af vejafdelingerne har haft problemer med at opgøre mængderne af ren jord. Opgørelsen omkring ren jord bygger således på grove skøn. Endvidere bør det bemærkes, at der i besvarelserne – jf. tabel 3 - er konstateret stor variation i fordelingen af jordmængderne for de enkelte amter. Det skal endvidere bemærkes, at genanvendelse af jord indenfor samme grund/projekt ikke er omfattet af jordmængderne opgivet i tabel 3og 4. Dette er dog ikke gældende for Vejdirektoratet, idet der her er tale om meget store projekter, hvor jorden genanvendes langt væk fra oprindelsesstedet og ofte har været mellemdeponeret i en længere periode. Disse jordflytninger er for Vejdirektoratets vedkommende angivet som jordflytninger indenfor samme vejbestyrelse i tabel 4. Jordmængderne fra Vejdirektoratet er i tabel 4 angivet i parentes. Tabel 3 Fordeling af bortkørte jordmængder (2001) i m³ inkl. jordflytning mellem andre projekter i samme vejbestyrelse fordelt på de forskellige amter
Vejafdelingerne i de udspurgte amter håndterer ikke overskudsjord fra arealer, der ikke hører under offentlig vej. Ved bortkørsel af jord i forbindelse med nyanlæg på eksproprierede landbrugsarealer betragtes jorden ofte som ren overskudsjord fra offentlig vej. Dette gælder dog ikke Vejdirektoratet, det netop betragter jord fra eksproprierede arealer, som overskudsjord fra arealer, der ikke hører under offentlig vej. Derfor er det kun vejdirektoratet, der i tabel 4 angiver jordflytninger fra arealer, der ikke hører under offentlig vej. Tabel 4 Fordeling af bortkørte jordmængder (2001) i m³ fordelt på oprindelsesstedet. Jordmængderne fra Vejdirektoratet er angivet i parentes.
1) Jorden slutdisponeres udenfor vejarealet Hovedparten af vejafdelingerne sørger for, at der er jordbalancen inden for det enkelte projekt. Der bortkøres derfor sjældent jord fra vejarealerne, ligesom der sjældent genanvendes jord i forbindelse med andre projekter indenfor vejbestyrelsens vejareal. Af den jord, der bortkøres fra vejarealerne er hovedparten ren. Den forurenede del af jorden (lettere forurenet og forurenet) fra vejafdelingerne og Vejdirektoratet udgør hhv. ca. 25 og 15%. Dette forhold skyldes, at vejafdelingerne genbruger al den lettere forurenede jord i projekterne, idet den rene overskudsjord er langt billigere at komme af med. Ved enkelte projekter genanvendes overskudsjorden i andre projekter indenfor vejbestyrelsens vejareal. Dette er især gældende for jord håndteret i forbindelse med drift og vedligeholdelse. I forbindelse med drift og vedligehold er der ofte tale om, at afhøvlet rabatjord bruges til opfyldning af rørlagte grøfter eller genindbygges i forbindelse med påfyldning af andre rabatter, til kantforstrækning, til etablering af rundkørsler mv. Som det fremgår af tabel 4 er det opgivet, at ca. 20.000 m³ jord flyttes internt mellem vejbestyrelsernes anlægsprojekter (ekskl. vejdirektoratet). Heraf udgør jordflytninger foretaget af driftsafdelinger ca. 75%. Det skal hertil bemærkes, at 1 vejafdeling ikke har oplyst mængden af jordflytninger foretaget af driftsafdelingen og 1 vejafdeling har oplyst, at de slet ikke har håndteret overskudsjord i år. For de 4 vejafdelinger, der har oplyst driftsafdelingernes jordflytninger indenfor samme vejbestyrelse, har mængden af håndteret overskudsjord ligget fra ca.1.000 til 11.500 m³ for år 2001. 1.2.4 Hvorledes håndteres/bortskaffes overskudsjorden (sp. 5)?Ren jord Med hensyn til håndtering af overskudsjord fra amternes vejafdelinger fremgår det af tabel 5, at hovedparten (ca. 67 %) af den rene overskudsjord er anvendt til terrænregulering eller jordforbedringer. Ca. 29 % er genanvendt i bygge/anlægsarbejder, som erstatning for andre rene materialer. Herudover er 4 % genanvendt i andre projekter indenfor vejbestyrelsens vejareal. Tabel 5 Fordeling af ren overskudsjord i år 2001 ( m³ ) [1]. Vejdirektoratets jordmængder er angivet i parentes.
I forbindelse med Vejdirektoratets håndtering af overskudsjord fra vejprojekter er hovedparten af den rene jord bortskaffet til genanvendelse i bygge/anlægsarbejder (54%) og en mindre del er udlagt til terrænregulering og jordforbedring. Jf. tabel 5 er der endvidere en stor del (31%), der går til genanvendelse i andre projekter indenfor vejbestyrelsens vejarealer. Her er der dog tale om genanvendelse i andre delprojekter, idet der – som nævnt under afsnit 1.2.3- ofte er tale om store projekter, hvor jorden genanvendes langt væk fra oprindelsesstedet og ofte har været mellemdeponeret i en længere periode. Forurenet jord Tabel 6 Fordeling af forurenet overskudsjord i år 2001 ( m³ )1). Vejdirektoratets jordmængder er angivet i parentes.
I forbindelse med Vejdirektorates vejprojekter er hovedparten af den forurenede overskudsjord (ca. 50%) bortskaffet til genanvendelse indenfor bygge/anlægsarbejde. Herudover er ca. 35% genanvendt internt i Vejdirektoratet, mens kun en meget lille mængde stærkt forurenet jord er bortkørt til deponering (ca. 10%) og rensning (ca. 5%). 1.2.5 Uhensigtsmæssig anvendelser/bortskaffelser af jord (sp. 6)En enkelt vejafdeling forventer, at entreprenørerne i stigende grad vil bortskaffe al den rene jord til jordtippe/fyldplads. Dette skyldes, at entreprenørerne finder anmeldelse af jordflytningen besværlig og at landmændene - pga. den nye jordforureningslov - er nervøse for at modtage overskudsjord fra vejprojekterne. Enkelte vejafdelinger oplyser, at de i praksis ofte har problemer med at genindbygge vejjord et andet sted indenfor vejskel end opgravningsstedet. Dette skyldes, at der ved genanvendelse af vejjord et andet sted inden for vejskel kan stilles krav om analyser samt krav om en §19- tilladelse. Herudover kan der være krav om, at vejjord, som opgraves udenfor OSD-områder, indvindingsoplande eller 300 m zoner fra vandværksboringer ikke må indføres i disse. Dette betyder, at det i områder i Danmark nærmest ikke er muligt at genanvende vejjord, og den lettere forurenet overskudsjord må i værste fald bortkøres til deponering i stedet for. Sidstnævnte fremgår dog ikke af tallene i denne undersøgelse. Der er således sjældent problemer med at genindbygge vejjorden på selve opgravningsstedet, men det kan være meget problematisk at genindbygge overskudsjord et andet sted på strækningen indenfor samme projekt eller i et andet projekt inden for samme vejbestyrelse. Dette betyder også, at flere af vejafdelingerne ikke tror på, at det er muligt at øge genanvendelsen af lettere forurenet jord. 1.2.6 Mellemdeponering med henblik på senere genanvendelse på andre lokaliteter (Sp. 7)Som tidligere nævnt sørger vejafdelingerne for, at der er jordbalance inden for det enkelte projekt. Der genanvendes derfor sjældent jord i forbindelse med andre projekter inenfor eller indenfor vejbestyrelsens vejareal. Ved genanvendelse indenfor det samme projekt mellemdeponeres mindst muligt overskudsjord af hensyn til ekstraudgifterne i forbindelse med omlæsning og transport. I stedet for klarer de fleste vejafdelinger sig med mindre arbejdsoplag indenfor vejarealet. I forbindelse med genanvendelse af overskudsjord i andre anlægsprojekter indenfor vejbestyrelsens vejareal var der i år 2001 kun 1amt ud af 6, der mellemdeponerede ca. 10% af den rene og 20% af den forurenede overskudsjord fra anlægsprojekter. Herudover var der 1 amt, der i år 2001 mellemdeponerede 10 % af den rene overskudsjord med henblik på ekstern genanvendelse udenfor vejbestyrelsen. Det skal hertil bemærkes, at ovennævnte forhold kun gælder amternes anlægsafdelinger. Afdelingerne for drift og vedligehold mellemdeponerer i højere grad forurenet overskudsjord, selv om de af hensyn til udgifterne til omlæsning og transport ligeledes forsøger at minimere omfanget af mellemdeponeringer. Det har ved undersøgelsen ikke været muligt at få et overblik over andelen af mellemdeponeringer i amterne drifts- og vedligeholdelsesafdelinger. Flere amter har/er ved at omdanne nedlagte rastepladser til opmagasinering af vejjord til senere genanvendelse inden for vejbestyrelsen. Mellemdepoterne anvendes hovedsageligt til mellemdeponering af overskudsjord fra drift- og vedligeholdelsesafdelingernes arbejder. Etablering af ovennævnte mellemdepoter forventer vejafdelingerne vil gøre det langt lettere at afsætte jord til brug i andre vejbestyrelser eller uden for vejbestyrelserne. Det sker nemlig af og til, at kommunerne ønsker at aftage noget af den lettere forurenede jord til støjvolde o.lign. Forespørgslen fra kommunerne kommer dog ofte for sent til, at man kan nå at få de fornødne tilladelser og inddrage det i projektet. For Vejdirektoratets vedkommende bliver tæt på 100% af både den rene og forurenede jord mellemdeponeret inden den genanvendes i en senere projektfase. 1.2.7 Mellemdeponering med henblik på efterfølgende deponering/rensning (sp. 8)Amternes vejafdelinger har i år 2001 ikke foretaget mellemdeponering af overskudsjord med henblik på efterfølgende deponering/rensning. For Vejdirektoratets vedkommende bliver ca. 99% af den rene jord og 80% af den forurenede jord mellemdeponeret inden slutdeponering/rensning. 1.2.8 Transportafstande (sp. 9A-9D)Amternes vejafdelinger De af amternes vejafdelinger, der råder over nedlagte rastepladser til mellemdeponering, angiver en afstand mellem rasteplads og lokalitet på i gennemsnit ca. 15-30 km. De vejafdelinger, der i større grad har anvendt fyldpladser/jordtippe eller deponeringsanlæg, angiver en transportafstand på 5-20 km. Der er i forbindelse med håndtering af overskudsjord af amternes vejafdelinger således ikke nogen transporter af overskudsjord på over 30 km. Idet der er tale om meget få transporter, er transportarbejdet ikke beregnet. Vejdirektoratet Jf. afsnit 1.2.6 har Vejdirektoratet endvidere oplyst, at al den rene og forurenede jord, der genanvendes i senere anlægsfaser (angivet som jordflytninger indenfor samme vejbestyrelse i tabel 4) mellemdponeres inden genanvendelsen. Hvis det antages, at al jord i forbindelse hermed er transporteret mere end 2 km, betyder dette jf. tabel 7 at 70% af jorden til intern genanvendelse er transporteret 2-10 km, svarende til et transportarbejde på knap 10.000.000 tonkm. Den øvrige jord har transportarbejde på mellem 3.500.000 og 6.000.000 tonkm. Det er på baggrund af det oplyste ikke muligt at opdele transportarbejdet indenfor de forskelle jordtyper. Idet der er tale om flytninger i forbindelse med intern genanvendelse forventes transporten dog hovedsageligt at afhænge af afstanden til nærmeste mulighed for mellemdeponering i det enkelte projekt fremfor, hvorvidt der er tale om ren eller forurenet jord. Tabel 7 Transportafstand for jord, der af Vejdirektoratet flyttes internt i vejbestyrelsen.
Med hensyn til overskudsjord, der transporteres væk fra vejarealet i forbindelse med bortskaffelsen, har Vejdirektoratet - for jord til deponering og rensning (ca. 90.000 m³) - oplyst transportafstande på mellem 10-200 km. For den øvrige jord, der udgør hovedparten af den transporterede jord (knap 3.000.000 m³), er transporten ikke oplyst. På baggrund heraf er transportarbejde ikke beregnet. 1.2.9 Omkostninger (sp. 10).3 vejafdelinger har oplyst, at de i forbindelse med anlægsprojekter normalt ikke tager prøver af vejjorden, idet vejjorden forventes at være lettere forurenet og håndteres som sådan. Der udtages kun prøver, såfremt forurenet jord ønskes bortkørt fra vejarealet. Heraf er der én vejafdeling, der benytter erfaringer fra tidligere undersøgelser til fastlæggelse af, hvor dybt og langt fra vejkassens centrum man kan forvente, at jorden er ren og dermed kan undgå at foretage dokumentation herfor. Tabel 8 Typisk antal prøveantal pr. m vejstrækning
To vejafdelinger har jf. tabel 8 oplyst, at der - med henblik på at få kendskab til fordelingen af hhv. ren og forurenet jord i forbindelse med projekteringen - altid udtages jordprøver til analyse forud for et anlægsprojekt. Det er oplyst, at de typisk udtager hhv. 1 prøve pr. 100 og 200 m. løbende vejstrækning. Prøverne analyseres for 3 parametre (bly, total olie og PAH'er). Herudover har en vejafdeling oplyst, at de – efter krav fra deres miljøafdeling - altid tager analyser af overskudsjord, der genanvendes indenfor vejbestyrelsens vejareal. Der udtages en prøve pr. 100 tons af de første 1.000 tons. Herefter en prøve pr. 200 tons. Vejdirektoratet har oplyst, at de på grund af de store jordmængder ofte er oppe på omkring en prøve pr. 500 tons jord. Jordprøverne analysere for 2-3 parametre - typisk olie og PAH'er samt i enkelte tilfælde ligeledes tungmetaller. I forbindelse med prøvetagning under projektering og evt. efterfølgende bortkørsel af forurenet jord er udgifterne til prøvetagning og analyse oplyst til mellem kr. 0,5 - 2,7 pr. tons jord (baseret på besvarelse fra to vejafdelinger – 6 anlægsprojekter). Vejdirektoratet har, jf. tabel 7, oplyst nogle erfaringstal for omkostninger i forbindelse med forskellige jordhåndteringer. Omkostningerne er baseret på en aktuel sag i forbindelse med et motorvejsarbejde. Tabel 9 Omkostninger i forbindelse med forskellige jordhåndtering fra en aktuel sag for Vejdirektoratet
1.2.10 Større anlægsprojekter/jordflytningsarbejder indenfor de næste 4-8 år (sp. 11)3 ud af 6 vejafdelinger forventer, jf. tabel 8, at have 1-3 større anlægsprojekter/ jordflytningsarbejder inden for de næste 4-8 år. De 3 vejafdelinger er placeret jævnt fordelt på Sjælland, Jylland og Fyn. Tabel 10 Antal større anlægs/jordflytningsprojekter
3 af amternes vejafdelinger har svaret, at de ikke forventer at håndtere større mængder overskudsjord i forbindelse med de større anlægsprojekter. 2 vejafdelinger har ikke svaret på spørgsmålet og en vejafdeling i Jylland har skønnet en forventet mængde overskudsjord på min.1.000.000 m³. Vejdirektoratet har skønnet, at de indenfor de næste 4-8 år forventer at skulle håndtere ca. 6.000.000 m³ overskudsjord. 1.2.11 Udviklingen i mængden af overskudsjord indenfor de næste 4-8 (sp. 12)3 ud af 6 vejafdelinger vurderer, jf. tabel 9, at mængden af overskudsjord inden for de næste 4-8 år vil være på samme niveau som nu. De 3 vejafdelinger er placeret jævnt fordelt på Sjælland, Jylland og Fyn. En vejafdeling fra Sjælland forventer en stor stigning i mængden af overskudsjord. Vejdirektoratet har svaret, at det afhænger af, om der i fremtiden vælges løsninger, der berører eksisterende vejanlæg, eller om der vælges projekter i det åbne land. Tabel 11 Udviklingen i mængden af overskudsjord
1.2.12 Hvorledes er mulighederne for at øge genanvendelse indenfor samme anlægsprojekt? (sp. 13)Som tidligere nævnt sørger vejafdelingerne for, at der er jordbalance indenfor det enkelte projekt. Muligheden for at genanvende jorden indenfor samme projekt udnyttes i dag derfor tæt på 100%. Som tidligere nævnt har enkelte vejafdelinger oplyst, at det kan være problematisk at genindbygge vejjord indenfor OSD-områder. Her mener vejafdelingerne, at hvis der ved dialog mellem vejafdelingerne, Miljøstyrelsen og de lokale miljømyndigheder ville være en muligheden for - i visse tilfælde - at acceptere indbygning af lettere forurenet vejjord i vejanlæg i OSD-områder mv. ville det være med til øge genanvendelsen. 1.2.13 Mulighederne for at øge genanvendelsen i andre anlægsarbejder (sp. 14)Idet vejafdelingerne sørger for, at der er jordbalance inden for det enkelte projekt er der sjældent overskudsjord, der kan genanvendes i forbindelse med andre projekter eksternt eller internt i vejbestyrelsen. Der skal hertil endvidere bemærkes, at på grund af de høje udgifter i forbindelse med bortskaffelse af forurenet overskudsjord, genbruges den lettere forurenede jord i så høj grad som muligt, og det er den rene jord, der bortskaffes som overskudsjord. Idet forureningen især knytter sig til topjorden betyder dette, at en del af den rene råjord køres bort, og den lettere forurenede muldjord genbruges i så høj grad, det er teknisk forsvarligt, selv om det kan resultere i et teknisk set dårligere anlægsprojekt. Der er derfor ofte lettere forurenet muld, der er i overskud, og det kan være vanskeligt at genanvende dette i andre anlægsarbejder end støjvolde mv. To vejafdelinger har dog oplevet, at kommunerne f.eks. gerne vil modtage lettere forurenet muldjord til etablering af en støjvold. Projekterne er dog strandet på grund af tidsperspektivet og besværlighederne i forbindelse med få en §19 tilladelse og en afgørelse med hensyn til Told og Skats definition af hhv. deponi og genanvendelse. Igangsættelsen af vejprojektet har ikke kunne afvente, at kommunerne får indhentet de fornødne tilladelser. Vejafdelingerne påpeger, at det i den forbindelse ville være en fordel, hvis der blev oprettet mellemdeponier, hvor man kunne aflevere og afhente lettere forurenet overskudsjord til genanvendelse, uden at tidsplanerne for de enkelte projekter ville være afhængig af hinanden. Det skal dog hertil bemærkes, at udgifter til oprettelse og drift af deponiet samt transport og omlæsning af overskudsjorden er forhold, der skal tages i betragtning i forhold til besparelserne ved at benytte lettere forurenet materiale i det nye projekt. I dag er det især drifts- og vedligeholdelsesafdelingerne, der benytter sig af muligheden for at kunne mellemdeponere evt. overskudsjord med henblik på genanvendelse i andre projekter internt i vejbestyrelsen. Flere vejafdelinger peger dog på, at øget samarbejde mellem drifts- og vedligeholdelseafdelingerne og anlægsafdelingerne evt. kunne øge genanvendelsen. Dette vil dog kræve, at det vil blive mere acceptabelt i visse tilfælde at indbygge lettere forurenet vejjord i vejprojekter i OSD-områder mv. Hovedparten af vejafdelingerne mener ikke, at et samarbejde med andre aktører vil kunne øges genanvendelsen. Det er alt for besværligt med alle de tilladelser, der skal indhentes, og private bygherrer bliver ofte skræmt af alle de paragraffer og regler og tør derfor ikke modtage den lettere forurenede jord. 1.2.14 Fremtidig potentiale vedr. genanvendelsesmuligheder? (sp. 14)4 ud af 6 vejafdelinger mener jf. tabel 10, at der er noget genanvendelsespotentiale i bygge- anlægsarbejder, men begrænset genanvendelsespotentiale i landskabsmodellering/skibakker. I forbindelse med sidstnævnte vil det jo også være af afgørende betydning, hvorvidt genanvendelsen vil blive betragtet som et deponi og dermed blive pålagt affaldsafgift. Tabel 12 Antal amter, der forventer ingen – stor fremtidig genanvendelsespotentiale
1.2.15 Forhold, der bør ændres eller barrierer, der bør nedbrydes for at øge genanvendelsen? (sp. 15)Vejafdelingerne mener, at det som hovedregel er bedst, at der er jordbalance i projekterne. Genindbygning på andre lokaliteter betyder ofte mellemdeponering af jorden samt problemer med at få de fornødne tilladelser med deraf følgende meromkostninger. Hvis det ikke var så tidskrævende og besværligt at få tilladelserne vurderer vejafdelingerne, at der ville være noget til stort potentiale i at øge genanvendelsen af vejjord. En øget genanvendelse kræver ifølge vejafdelingerne, at regelsættet gøres mere forståeligt og administrerbart. Dette kunne afhjælpes ved, at Miljøstyrelsen udsender en “Vejledning om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder”, således at der sikres en noget mere ensartet håndtering af problemerne omkring genanvendelse af vejjord. I forbindelse hermed ønsker flere af vejafdelingerne, at kendskabet til at indbygge vejjord under kontrollerede omstændigheder øges. Der ønskes endvidere en officielt holdning fra Miljøstyrelsen, om hvorvidt vejjord pr. definition er grundvandstruende eller hvorvidt – og under hvilke omstændigheder - genanvendelse af vejjord indenfor OSD-områder, indvindingsoplande mv. er acceptabelt. Herudover ønskes en officiel holdning til, hvorvidt der er en sundhedsrisiko ved genanvendelse af vejjord udenfor vejarealet, så længe vejjorden afdækkes med ren jord i en tykkelse, der tager højde for den pågældende arealanvendelse. Fodnoter[1] Respondenterne har i spørgsmål 5 angivet en procentvis fordeling af overskudsjorden (ekskl. jordflytning indenfor samme vejbestyrelse) til de forskellige bortskaffelses- og håndteringsmuligheder. I tabel 5 og 6 er procentangivelsen omregnet til mængder udfra tabel 4. Jordflytninger indenfor samme vejbestyrelse i tabel 4 er ekskl. genanvendelse indenfor samme projekt/grund og svarer derfor til genanvendelse i andre interne projekter.
|
